{"id":789,"date":"2011-12-16T16:30:56","date_gmt":"2011-12-16T16:30:56","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=789"},"modified":"2011-12-16T16:30:56","modified_gmt":"2011-12-16T16:30:56","slug":"17-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/16\/17-december\/","title":{"rendered":"17. december"},"content":{"rendered":"

 
\n\"\"<\/a>M\u00f8rkt er der i Fausts ensomme kammer. Men nu kommer Gretchen og lyser op:
\nVi kigger lige ind i Faust\u2019s allerhelligste: hans studerekammer. Her sidder han som altid under lampens sk\u00e6r og fordybet i sine elskede b\u00f8ger uden at \u00e6nse den ydre verden. Men nu tr\u00e6der englen ind og g\u00e5r hen til ham og\u00a0fors\u00f8ger, men l\u00e6nge\u00a0forg\u00e6ves, at fange hans opm\u00e6rksomhed. Endelig bliver han klar over hendes tilstedev\u00e6relse. Uden at se p\u00e5 hende, fortr\u00e6kker han l\u00e6berne i et surt smil, der dog mere ligner et surt opst\u00f8d. Vi vil nu lytte til den s\u00e6re samtale, der udspinder sig mellem de to.
\n\u201dH\u00f8r, min egen Gretchen, du skal l\u00e6se! l\u00e6s! l\u00e6s! l\u00e6s! \u2026 kun ved uoph\u00f8rlige studier kan magten og \u00e6ren tilfalde dig.\u201d
\n“Det ved jeg nok. Men det vigtigste for mig er ikke magten. Det er din k\u00e6rlighed.\u201d
\n\u201dMin hvad?\u201d
\n\u201dK\u00e6rlighed.\u201d
\n\u201dKender jeg ikke noget til.\u201d
\n\u201dJo, du g\u00f8r. Den slumrer dybt i dig. Det s\u00e5 jeg i nat.\u201d
\n\u201dHvad s\u00e5 du?\u201d
\n\u201dJeg s\u00e5 l\u00e6ngslen.\u201d
\nFor f\u00f8rste gang vendte han sig mod hende, og en dyb smerte, han ikke selv vidste af spejledes i hans ansigt. Hun lod en h\u00e5nd glide hen over hans magre kind og strejfede let hans t\u00f8rre l\u00e6ber.
\n\u201dDu har mistet s\u00e5 meget,\u201d sagde hun. \u00a0Og kun jeg kan give dig det tilbage.\u201d
\n\u201dDu er en klog pige. Men det vidste jeg jo.\u201d Han tog forsigtigt hendes lyslokkede hoved i sine store benede h\u00e6nder og s\u00e5 hende ind i de dunkeltbl\u00e5 \u00f8jne, der pludselig gav ham en svimlende fornemmelse af drukned\u00f8d, og han slap hende med et lille forskr\u00e6kket udr\u00e5b.
\n\u201dNEJ!\u201d
\n\u201dDu er bange. Det skal du ikke v\u00e6re. Jeg tror nemlig, at du ejer H\u00e5bet – at ANKERET er i din varet\u00e6gt. Men du mangler stadig Troen og K\u00e6rligheden.\u201d Hun sagde det langsomt og blidt, mens hun fors\u00f8gte atter at fange hans blik, og da det lykkedes, holdt hun det fast.
\n\u201dJeg mangler \u2026\u201d mumlede han og f\u00f8lte en tomhed, han nok kendte, men ikke ville vide af.
\n\u201dMen jeg m\u00e5 v\u00e6re sikker p\u00e5, at du virkelig har H\u00e5bets Tegn.\u201d
\nHan nikkede.
\n\u201dVis mig det!\u201d
\nSom i trance rejste han sig og gik hen til v\u00e6ggen, tog et par af stenene ud og rakte et anker frem. Det skinnede som det pureste guld i hans grove h\u00e6nder.
\n\u201dGodt,\u201d sagde hun k\u00f8ligt, \u201dgiv mig det, og jeg skal fort\u00e6lle dig, hvor de andre Klenodier findes.\u201d
\n\u201dVirkelig?\u201d Hun nikkede, og han gik hen til hende med ANKERET lukket inde i sin benede n\u00e6ve, der knugede det s\u00e5 h\u00e5rdt, s\u00e5 knoerne blev hvide. Men hun lagde k\u00e6rtegnende sin lille bl\u00f8de h\u00e5nd over hans og blev ved med n\u00e6nsomt at stryge hen over den, indtil hun s\u00e5 ham slappe af, og da l\u00e6nede hun sig ind mod ham og kyssede hans l\u00e6ber, og sk\u00f8nt erotik og sex ikke sagde ham noget som helst, s\u00e5 skete der alligevel det underlige, at der t\u00e6ndtes en ild i hans blod, og den str\u00f8mmede s\u00e5 voldsomt gennem ham, at han tabte b\u00e5de ANKERET og fatningen og faldt besvimet om. Hun snuppede ANKERET. Fint, t\u00e6nkte hun og l\u00f8b ud af kammeret med Klenodiet i sin favn. Inde i kammeret greb hun Tom i armen, for han stod n\u00e6rmest, s\u00e5 sagde hun: \u201dHurtigt! Vi m\u00e5 v\u00e6k!\u201d
\n\u201dJamen, fik du ANKERET?\u201d spurgte vennerne i munden p\u00e5 hinanden, og hun nikkede, og Svend greb hendes arm og sagde: \u201dS\u00e5 hit med det!\u201d
\n\u201dAldrig!\u201d hv\u00e6sede hun og lod det forsvinde ind under kjolen.
\n\u201dJamen, det er jo mig, der er \u2026\u201d
\n\u201dDer er hvad?\u201d afbr\u00f8d hun hidsigt. \u201dDu kunne ikke en gang finde det. Jeg er nemlig lige en tand bedre end dig, v\u00e6n dig til den tanke, kammerat!!!\u201d
\n\u201dNej, nu m\u00e5 I alts\u00e5 ikke sk\u00e6ndes igen,\u201d kom det nerv\u00f8st fra Jerry. \u201dVi har ikke tid.\u201d
\nSammen ilede de ned til den lille havn, der l\u00e5 modsat det sted, hvor smuglerne gik i land. I l\u00f8bet af nul tid havde de f\u00e5et startet en lille b\u00e5d og var p\u00e5 vej mod \u00c5rhus.
\nHvordan gik det dem der? Noget let spil var det jo n\u00e6ppe, og turde de overhovedet vise sig i byen? Og englen? Hun var pludselig v\u00e6k. Var hun p\u00e5 vej til Herren, alts\u00e5 VORHERRE, for at overdrage ham ANKERET? \u00a0Det h\u00e5bede Svend, men jeg ved det ikke. Kun det ene ved jeg med sikkerhed: Svend er flyttet ind hos Lise, I husker nok den unge pige fra f\u00f8rste kapitel?
\nLise str\u00f8g ham k\u00e6rligt over h\u00e5ret og fors\u00f8gte at tr\u00f8ste ham, men han rejste sig og gik bort fra hende. \u201dDu er blevet s\u00e5 underlig,\u201d sagde hun med en lille forsigtig stemme.
\n\u201dDet er mit liv, der er blevet underligt,\u201d forsvarede han sig.
\n\u201dKan du ikke bare g\u00e5 til politiet og sige, at du har dummet dig, og at du aldrig vil g\u00f8re det igen.\u201d
\nSvend vendte sig hidsigt mod hende: \u201dHvor mange gange skal jeg sige dig, at jeg IKKE har gjort noget forkert.\u201d
\n\u201dMen du er efters\u00f8gt, I er alle tre efters\u00f8gte.\u201d
\n\u201dJa, og det er jo derfor, jeg skjuler mig her. Og at de andre gemmer sig andre steder. Og undskyld, Lise, jeg er bare ikke mig selv.\u201d
\n\u201dNej, det er du sandelig ikke.\u201d Hun greb fjernbetjeningen og t\u00e6ndte for TV, hvor nyhederne var i fuld gang. Man h\u00f8rte en speaker sige:
\nPolitiet har haft held til at optr\u00e6vle endnu en smugleraff\u00e6re, og afh\u00f8ringen af medlemmerne kaster nyt lys over sagen om de forsvundne unge m\u00e6nd, der undslap fra f\u00e6ngslet forleden, og hvis f\u00e6rden er blevet sat i forbindelse med en omfattende heroinsmugling, der har haft hovedkvarter p\u00e5 \u00f8en Hjelm. Men politikommiss\u00e6r, hvordan opdagede man i grunden bandens forretninger?\u201d<\/em>
\n\u201dDet skete n\u00e6rmest ved et tilf\u00e6lde. Det lykkedes os at opspore en stj\u00e5len bil ved\u00a0 Jernhatten p\u00e5 Djursland, og her bekr\u00e6ftede ejeren af det hvide hus, kaptajn Pedersen, at hans b\u00e5d var blevet stj\u00e5let et par dage tidligere. Vi foretog en unders\u00f8gelse af \u00f8en Hjelm, men fandt desv\u00e6rre ikke de unge m\u00e6nd. Kun deres k\u00e6ntrede b\u00e5d, der var kastet op p\u00e5 stranden. Til geng\u00e6ld fik vi fingre i en rockerbande, der camoufleret som sejlsportsfolk l\u00e6nge har holdt kontakt med narkohandlere. Der er intet spor af de unge, og vi formoder er omkommet i stormen.” <\/em>
\n\u201d\u00c5h nej, nu h\u00f8rer vores familier det!\u201d Han begyndte at vandre frem og tilbage, som han havde for vane, n\u00e5r tingene gik op i en spids.
\n\u201dV\u00e6r nu rolig. De sagde jo ikke jeres navne. Men du m\u00e5 gerne ringe hjem.\u201d Hun rakte ham mobilen. Han rystede p\u00e5 hovedet.
\n\u201dNej,\u201d sagde han. \u201dDet er bedst,at alle tror, vi er d\u00f8de. Det h\u00e5ber jeg, at Tom og Jerry er kloge nok til at fatte.\u201d
\n\u201dJa, jeg fatter ikke en brik.\u201d
\n\u201dNej, for du kender jo ikke puslespillet. Men nu skal jeg forklare dig det.\u201d Han trak hende hen til sengen og satte sig med hende, s\u00e5 l\u00e6nede han sig mod hende og begyndte lavm\u00e6lt at forklare.
\nOm natten sov han uroligt. Pludselig skar et lys sig ind i hans dr\u00f8m og fl\u00e5ede ham ud af den. Han satte sig forvirret op i sengen. Da s\u00e5 han, at det var hende: Den gode Fe.
\n“Du har fundet ANKERET,\u201d sagde hun.
\n\u201dHvordan kan du vide du det?\u201d spurgte han forundret, men hun lo blot og ymtede noget om en spion. Et lille troldepus, der holdt hende ajour med b\u00e5de det ene og det andet. Pludselig tog hun hans arm og ruskede i ham. \u201dSover du eller hvad? Jeg fort\u00e6ller dig gode nyheder og du ligner en, der lige har slugt en snedrive.\u201d
\n\u201dDu ved s\u00e5 meget,\u201d sagde han bittert, \u201dog s\u00e5 ved du alligevel ingenting.\u201d
\n\u201dSig frem!\u201d beordrede hun.
\n\u201dDu sagde, at jeg ikke kunne stole p\u00e5 englen.\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dMen det er jeg alts\u00e5 n\u00f8dt til.\u201d
\n\u201dHvorfor?\u201d
\n\u201dFordi hun har ANKERET.\u201d Nu hviskede han.
\n\u201dHvad siger du? Jamen s\u00e5 kom dog i omdrejninger \u2013 lok det fra hende, og helst inden du drager ud efter KORSET.\u201d
\n“Jeg drager ikke flere steder, jeg vil hjem til \u00c5lum. Fat det!\u201d
\n\u201dJamen alt afh\u00e6nger af dig!\u201d
\n\u201dDet har jeg efterh\u00e5nden h\u00f8rt nogle gange nu, og alligevel har jeg kun forkludret det hele.\u201d
\n\u201dMen h\u00f8r nu: din engel er m\u00e5ske OK. Hun har i al fald ikke givet ANKERET videre til Fanden, for s\u00e5 ville jeg have vidst det.\u201d
\n\u201dEr det sandt?\u201d
\n\u201dJa, og nu skal du h\u00f8re godt efter, for jeg vil fort\u00e6lle dig, hvordan du finder KORSET.\u201d
\nHan nikkede og s\u00e5 p\u00e5 hende uden entusiasme.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  M\u00f8rkt er der i Fausts ensomme kammer. Men nu kommer Gretchen og lyser op: Vi kigger lige ind i Faust\u2019s allerhelligste: hans studerekammer. Her sidder han som altid under lampens sk\u00e6r og fordybet i sine elskede b\u00f8ger uden at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-789","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/789","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=789"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/789\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=789"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=789"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=789"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}