{"id":782,"date":"2011-12-15T18:44:19","date_gmt":"2011-12-15T18:44:19","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=782"},"modified":"2011-12-15T18:44:19","modified_gmt":"2011-12-15T18:44:19","slug":"16-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/15\/16-december\/","title":{"rendered":"16. december"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a> Her er englen n\u00e6sten alt for glad, m\u00e5ske er hun det, fordi hun for en gangs skyld oplever noget sp\u00e6ndende. Det elsker hun jo.<\/p>\n

Og nu forts\u00e6tter fort\u00e6llingen. 16. december.<\/strong>
\nDrengene havde fulgt det lille optrin, og nu s\u00e5 de p\u00e5 hinanden.
\n\u201dDet var hende,\u201d hviskede Svend ude af sig selv.
\n\u201dStakkels pige,\u201d sagde Tom.
\n\u201dJa, uden vinger ser hun ikke ud af meget,\u201d kom det fra Jerry.
\n“Vi m\u00e5 redde hende.\u201d
\n\u201dDu begriber vel, at det er for sent, hun er i Det Ondes magt. Det kan man da se.\u201d
\n\u201dH\u00f8r nu \u2026 hun er fleksibel. Vi skal nok f\u00e5 hende omvendt. Men vi har allerede d.16. december og ikke skyggen af et Klenodie. Vi m\u00e5 alts\u00e5 kort sagt ind i det hus, jo f\u00f8r jo bedre.
\nNu begyndte de at unders\u00f8ge d\u00f8re og vinduer og fandt omsider et k\u00e6ldervindue, der stod halvt \u00e5bent, og ad den vej lykkedes det dem at tr\u00e6nge ind i villaer. Langsomt og forsigtigt begyndte de at g\u00e5 fra rum til rum. Faust sov. Og i huset herskede en dyb stilhed, der
\nkun nu og da blev brudt af stemmer fra k\u00f8kkenet, hvor kokkepigen stod og hersede
\nmed et ungt, temmelig fortabt pigebarn.
\n\u201dS\u00e5 hold dog op med det skaberi. Du er vel ikke noget luksusdyr! Du er kommet her for at arbejde \u2013 s\u00e5 se at komme i gang. Der skal bages boller, og mens de h\u00e6ver, kan du skure k\u00f8kkengulvet.\u201d
\n\u201dJeg er s\u00e5 tr\u00e6t. Jeg kom jo i nat, og har ikke sovet.\u201d
\n\u201dPjat med dig. Vi andre sover sj\u00e6ldent. Det m\u00e5 du l\u00e6re.\u201d
\n\u201dHvem tror du, jeg er?\u201d
\n\u201d\u00c5h,\u201d sagde kogekonen lidt mildere. \u201dDu er en stakkels forf\u00f8rt pige, dem fisker han op \u2013 og efter brug f\u00e5r jeg dem.\u201d
\n\u201dDu stakkel!\u201d sagde englen, \u201ddu lever i m\u00f8rket.\u201d
\n\u201dI \u2026 hvad siger du \u2026?\u201d Kogekonen s\u00e5 usikkert p\u00e5 hende. \u201dEr \u2026 er du frelserpige?\u201d
\n\u201dDet kan man godt sige.\u201d
\n\u201dDet er da noget nyt. S\u00e5dan en har han aldrig sl\u00e6bt til huse f\u00f8r. Jamen, det var klogt af ham. Omvend ham, min pige! Han er s\u00e5 ond og tr\u00e6nger s\u00e5 h\u00e5rdt.\u201d
\n\u201dJo, det ved jeg.\u201d
\n\u201dMen er \u2026 det rigtigt? Er du virkelig en frelserpige?\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dSkal vi s\u00e5 ikke synge en salme?\u201d
\n\u201dJo,\u201d sagde englen og smilede, \u201ddet var da en god ide.\u201d
\nSnart genl\u00f8d tonerne af I \u201d\u00d8sten stiger Solen op\u201d i det store hus.
\n\u201dHvor er det velsignet, at du er kommet. Jeg var s\u00e5 bange og ensom, for han er s\u00e5 \u00e6kel og s\u00e5 dyster som en lurende tordenvejr.\u201d
\n\u201dHam omvender jeg i en h\u00e5ndevending.\u201d
\n\u201dTak min s\u00f8de pige. Men er du ikke tr\u00e6t?\u201d
\n\u201dJo,\u201d sagde englen og slog armene om den sv\u00e6re kone og kyssede hende midt p\u00e5 maven.
\n\u201dDu er s\u00f8d.\u201d Sagde hun ind i den tykke mave.
\n\u201dDet har ingen sagt f\u00f8r.\u201d Konen t\u00f8rrede en t\u00e5re af kinden med et snip af sit store forkl\u00e6de.
\nLidt efter var englen anbragt i en stor bl\u00f8d seng. Kogekonen puttede hende blidt under en bl\u00f8d dyne og kyssede hende godnat. Hun n\u00e5ede ikke at falde i s\u00f8vn, f\u00f8r de tre venner stod l\u00e6nede over hendes leje.
\n\u201dEr I her? \u00c5h \u2026 Gudskelov. Jeg troede, at I var druknede.\u201d
\n\u201dDet er der heldigvis flere, der g\u00f8r. Men hvad med dig? Hvad skete der? Og hvorfor fl\u00f8j du fra os.\u201d Svend tog hendes h\u00e5nd, og hun lod ham holde den.
\n\u201dUndskyld.\u201d
\n\u201dDet beh\u00f8ver du ikke sige, jeg var en idiot, og jeg skal aldrig mere tvivle p\u00e5 dig.\u201d
\n\u201dJeg gjorde noget \u00e6rkedumt. Men jeg kom til at betale for det.\u201d
\n\u201dOg dine vinger? Hvad er der sket?\u201d
\n\u201dDet gider jeg ikke snakke om. Lad os fokusere p\u00e5 det positive og al den styrke, som vi fire har, n\u00e5r vi st\u00e5r sammen.\u201d
\n\u201dDu har ret.\u201d
\n\u201dMin seng er stor nok til os alle. L\u00e6g jer og sov. Vi f\u00e5r brug for energi i nat.\u201d
\n\u201dMen \u2026 \u201d
\n\u201dJamen, s\u00e5 lyt nu for en gangs skyld til mig: jeg er den eneste, der kan narre Korset fra Faust.\u201d
\n\u201dDet m\u00e5 du ikke. Det er for farligt. Overlad det til os.\u201d
\n\u201dAldrig i livet!\u201d Pludselig lynede hendes \u00f8jne, og det engleagtige gled af ansigtet. Nu lignede hun igen den mest up\u00e5lidelige pige, og Svend f\u00f8lte et stik af smerte fare gennem sig. Han knugede hendes h\u00e5nd.
\n\u201dHvordan skal du kunne klare det?\u201d hviskede han.
\n\u201d\u00c5h, jeg klarer mig altid.\u201d
\n\u201dMen \u2026 \u201d
\n\u201dHold nu k\u00e6ft Svend, ellers smutter hun bare igen.\u201d Tom s\u00e5 vredt p\u00e5 ham, og Svend listede sin h\u00e5nd ud af hendes.
\nDa de lidt efter l\u00e5 hyllet i hendes englevarme,\u00a0 var han den eneste,
\nder ikke sov.
\n 
\nHun hentede mad til dem flere gange i l\u00f8bet af dagen, og hen
\nmod aften faldt Svend i en dyb s\u00f8vn. Han v\u00e5gnede ved at midnatsklokken slog og
\nfor p\u00e5. De to venner sov dybt. Englen var ikke at se.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her er englen n\u00e6sten alt for glad, m\u00e5ske er hun det, fordi hun for en gangs skyld oplever noget sp\u00e6ndende. Det elsker hun jo. Og nu forts\u00e6tter fort\u00e6llingen. 16. december. Drengene havde fulgt det lille optrin, og nu s\u00e5 de … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-782","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/782","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=782"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/782\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=782"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=782"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=782"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}