{"id":7814,"date":"2019-11-25T11:33:09","date_gmt":"2019-11-25T11:33:09","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=7814"},"modified":"2019-11-25T11:33:09","modified_gmt":"2019-11-25T11:33:09","slug":"det-haarde-slid-kokholm-24","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2019\/11\/25\/det-haarde-slid-kokholm-24\/","title":{"rendered":"Det h\u00e5rde slid – Kokholm 24"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Tre gamle harbo\u00f8refiskere – Det gamle Harbo\u00f8re<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De vejrbidte ansigter herover taler et sprog, som man forst\u00e5r helt uden ord. Det er mennesker, der har levet i en barsk natur og som har m\u00e5ttet arbejde meget og h\u00e5rdt i det daglige. Men livsgl\u00e6den lyser i de vejrbidte ansigter. Gl\u00e6de og alvor. Det er hvad de udstr\u00e5ler, synes jeg. Den h\u00e5rde kamp for livet er v\u00e6rd at k\u00e6mpe, for livet er f\u00f8rst og fremmest gl\u00e6de. S\u00e5dan ser ogs\u00e5 Karen Thuborg i sit lange tilbageblik p\u00e5 det. <\/p>\n\n\n\n

I et tidligere indl\u00e6g har jeg skrevet om ut\u00f8j, rotter og fattigdom. Karen fort\u00e6ller ogs\u00e5 om fattigdom, men hun afgr\u00e6nser det, som var det en sk\u00f8nhedsplet, der ikke skal dv\u00e6les alt for l\u00e6nge ved. Under kapitlet “opdragelse”, skriver hun heller ikke \u00e9t ord om vold over for b\u00f8rn – jo, l\u00e6reren sl\u00e5r, men \u00e5benbart ikke for\u00e6ldrene. Hun fort\u00e6ller, at fiskerne altid kyssede hvert barn og konen, inden de tog p\u00e5 havet. Hun har villet vise os alt det smukke og sjove – og det skal vi naturligvis regne for sandheden. Samtidig skal vi huske, at hun sidder som en gammel dame, der ser alt i erindringens drilske lys. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har i et tidligere indl\u00e6g skrevet om Harbo\u00f8re set med de journalisters \u00f8jne, der efter ulykken i 1893, hvor 26 harbo\u00f8refiskere druknede, kom til stedet og beskrev det for l\u00e6serne. De \u00f8jne ser kun fattigdom og n\u00f8d. En kuet befolkning, som n\u00e6sten ikke har til det daglige br\u00f8d. Navnlig journalisten fra Politiken, Henrik Cavling, er h\u00e5rd i sin dom over levevilk\u00e5rene for fiskerne.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 Karens \u00f8jne kan se fattigdommen og det h\u00e5rde slid, men hun ser i al fald det sidste som naturligt og hun begynder sin gennemgang af det daglige arbejde med ordene:<\/p>\n\n\n\n

Citat side 38) “Harbo\u00f8res Fiskere var et glad og lykkeligt Folkef\u00e6rd, som st\u00f8ttede hinanden med Raad og Daad og uforf\u00e6rdede var rede til at hj\u00e6lpe hinanden i al Slags Fare. . Levemaaden var n\u00f8jsom. Deres F\u00f8de bestod mest af Gr\u00f8d og V\u00e6lling, Fisk, \u00c6g, Br\u00f8d og \u00d8l. Det sagdes om dem, at de spiste fersk Fisk til t\u00f8r Fisk og t\u00f8r Fisk til kogt Fisk. Under deres Slid og Sl\u00e6b og Fattigdom havde de en fast Tillid og Tro til Gud.<\/em><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 enkelt kan det siges. <\/p>\n\n\n\n

Her lidt om fiskeriet, som blev drevet i for\u00e5rs og efter\u00e5rsm\u00e5nederne. Om vinteren gik fiskene for langt ud til, at de sm\u00e5 b\u00e5de kunne fange dem, og om sommeren fiskede man i Limfjorden. I den periode var kvinderne og b\u00f8rnene ene i Harbo\u00f8re. Dvs. mange halvvoksne piger s\u00f8gte stilling for sommeren ved fjorden eller andre steder, men de kom hjem om efter\u00e5ret. Og s\u00e5 blev der festet. Og var en fiskerpige forlovet med en fisker og de skulle giftes, s\u00e5 havde hun nok at bestille hele sommeren. Hun byggede nemlig familiens hus.. Husbyggeri var kvindearbejde. Hun fik nogle b\u00f8rn til at hj\u00e6lpe sig med at hente sten fra stranden. Det vil jeg ikke komme n\u00e6rmere ind p\u00e5 her. Jeg kan anbefale interesserede at l\u00e6se hele Karens Thuborgs bog. Den findes p\u00e5 det fam\u00f8se net og m\u00e5 downloades til privat brug, men kan jo ogs\u00e5 l\u00e6ses p\u00e5 nettet.<\/p>\n\n\n\n

Men nu fiskeriet. Som jeg l\u00e6ser Karens lidt springende fremstilling, s\u00e5 var det navnlig sild, der fiskedes. Andre fisk var bifangst. Flere gange i d\u00f8gnet gik de sm\u00e5 b\u00e5de p\u00e5 havet, og n\u00e5r de landede, var det kvinder og b\u00f8rn, der tog sig af garn og fisk, mens m\u00e6ndene fik lidt s\u00f8vn. M\u00e6ndenes arbejdsdag begyndte kl.3-4- om morgenen. Her et citat fra Karens bog:<\/p>\n\n\n\n

“Tit var det et slemt Arbejde at sprede Garn, is\u00e6r da det helst skulde ske tidligt om Morgenen; Det kunde da v\u00e6re en bidende Kulde, ja Frost, og der kunde ligge et Lag Rim overalt. Garnet kunde ogsaa v\u00e6re omtvundet med Gr\u00f8de eller Tang, hvor i en M\u00e6ngde smaa Skj\u00e6rkrabber og S\u00f8stjerner havde indfiltret sig og ikke var nemme at tage ud, da maatte to hj\u00e6lpe hinanden for des snarere at blive f\u00e6rdige. Det kunde godt dikke og krible i Fingrene, om ogsaa man havde baade Luffer og “Stridshandsker” paa.<\/em><\/p>\n\n\n\n

(citat) “I de rigtig Havfisketider Foraar og Efteraar var Arbejdets Gang altsaa denne: Tidligt om Morgenen spredte Kvinder og B\u00f8rn Sildegarnene, mens M\u00e6ndene var paa Havet med Krogene; ved Middagstid kom M\u00e6ndene hjem, og straks efter redte Kvinder og B\u00f8rn Krogene ud og h\u00e6ngte dem til T\u00f8rre; senere samlede de Garnene sammen og satte dem ved Baadene; hen imod Aften gik M\u00e6ndene ud efter Sild, og saa snart de var kommet hjem med dem, bedede Kvinderne Krogene, mens M\u00e6ndene hvilede sig til at tage ud i den tidlige Morgenstund – Under alt dette skulde Kvinder og B\u00f8rn ogsaa tage sig af Hus og Hjem,, passe Kreaturerne, i Efteraarstiden arbejde med Ulden og endelig tilberede al Fisken, som skulde bruges til eget Vinterforbrug og til Salg i saltet, t\u00f8rret og r\u00f8get Tilstand. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Alt i huset, ja huset selv var flittige h\u00e6nders arbejde, og n\u00e5r jeg l\u00e6ser om alle de mange ting, der forarbejdes i hjemmene, t\u00e6nker jeg, at det ogs\u00e5 er hovedets arbejde, for det kr\u00e6ver afgjort tankevirksomhed at f\u00e5 alt det fremstillet, s\u00e5 det duer. <\/p>\n\n\n\n

Der er ikke noget, der g\u00e5r til spilde. Alt p\u00e5 fisken kan bruges. Undertiden kommer der tiggere og ber om lidt fisk, og de f\u00e5r f.eks. et torskehoved – men det er nok. <\/p>\n\n\n\n

Karen giver en del opskrifter fra sig, hvoraf fremg\u00e5r, at alt kan bruges og tilberedes, s\u00e5 det bliver l\u00e6kkert. H\u00f8r f.eks. denne her: (citat side 60) “Lever, Rogn, \u00c6g, Mel og Krydderier \u00e6ltedes sammen til en sej Dej og fyldtes i Hvillinghoveder og kogtes. Det kaldtes Krappinghoved og var yndet af mange.” <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De vejrbidte ansigter herover taler et sprog, som man forst\u00e5r helt uden ord. Det er mennesker, der har levet i en barsk natur og som har m\u00e5ttet arbejde meget og h\u00e5rdt i det daglige. Men livsgl\u00e6den lyser i de vejrbidte … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-7814","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kokholm"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7814","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7814"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7814\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7814"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7814"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7814"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}