{"id":7795,"date":"2019-11-24T15:40:20","date_gmt":"2019-11-24T15:40:20","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=7795"},"modified":"2019-11-24T15:40:20","modified_gmt":"2019-11-24T15:40:20","slug":"det-daglige-slid-harbooere-23","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2019\/11\/24\/det-daglige-slid-harbooere-23\/","title":{"rendered":"Det daglige liv i Harbo\u00f8re – sygdom – Kokholm 23"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Man sagde tidligere “p\u00e5” Harbo\u00f8re, ligesom man sagde “p\u00e5” Skagen. Og det skyldes nok, at begge lokaliteter havde meget lighed med \u00f8er. Skagen var omgivet af hav og miler og alts\u00e5 afsk\u00e5ret fra omverdenen. Det samme var Harbo\u00f8re – hav og fjord og langstrakte s\u00f8er afskar Harbo\u00f8re fra verden udenfor. Jeg s\u00e6tter et par kort, som vel giver en fornemmelse af lokaliteten:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fra det gamle “Traps Danmark” <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lad os g\u00e5 indenfor i et af de sm\u00e5 hjem. Der m\u00e5 have lugtet f\u00e6lt i de bonde- og fiskerhuse i Harbo\u00f8re, som vi nu skal bes\u00f8ge. Vi skal jo heldigvis kun f\u00e6rdes der p\u00e5 papiret. Men en ret eksotisk oplevelse er det at l\u00e6se om dagliglivet i de sm\u00e5 hjem i Karen Thuborgs erindringsbog. Og hun har jo v\u00e6ret der. Er vokset op der. <\/p>\n\n\n\n

Jeg husker min egen barndom i en lille fiskerby. N\u00e5r min far kom hjem fra arbejdet p\u00e5 havnen, skulle overt\u00f8jet h\u00e6nges i vaskehuset, og jeg tror, at han skiftede t\u00f8j, inden han blev indladt i stuerne. Jeg var barn i 1940’erne og 50’erne – alts\u00e5 ca.100 f\u00f8r Karens tid.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 sarte var de ikke dengang i det gamle Harbo\u00f8re. Der var selvf\u00f8lgelig ingen toiletter i husene, men det ville ogs\u00e5 have v\u00e6ret skidt, hvis der havde v\u00e6ret det, for urinen var en r\u00e5vare af stor nytte. Den skulle ikke skylles ud, men gemmes hen. Man pessede derfor ikke hvor som helst, men samlede de kostbare dr\u00e5ber for at bruge dem til mangt og meget. F\u00f8rst og fremmest til t\u00f8jvask. Her kommer nu et citat fra K. Thuborgs bog “Det gamle Harbo\u00f8re”<\/p>\n\n\n\n

“(citat side 106) Nogle Dage f\u00f8r de skulde vadske Linned, l\u00e6rredst\u00f8j, samlede de Urinen i “\u00e6 pessbank” og satte T\u00f8jet i bl\u00f8d deri et D\u00f8gnstid. Dette Vand var udm\u00e6rket til at opl\u00f8se Snavset, og det \u00f8delagde ikke T\u00f8jet.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og som l\u00e6gemiddel var der ikke noget bedre end urin. Det gives der utallige eksempler p\u00e5 i bogen, men et par af de mere groteske vil jeg citere herunder:<\/p>\n\n\n\n

(Citat side 266) “Tit brugte man Urin som L\u00e6gemiddel. Naar der strandede et Fart\u00f8j af en fremmed Nation, vilde Matroserne gerne have dansk Br\u00e6ndevin; men de kunde ikke taale ret meget, f\u00f8r de blev fulde. En Gang havde en Matros faaet alt for meget; han tumlede st\u00e6rkt omkring og faldt saa om som livl\u00f8s. Folk stimlede sammen om ham, og de fleste troede, at han var d\u00f8d. De Gamle sagde: “Det eneste, der kan redde ham, er, om vi kan faa noget Urin og h\u00e6lde ned i Halsen paa ham.” Da ingen gav Tegn til at tilbyde sig, sagde en gammel Kone: “Er der ingen andre, der vil, saa kan \u00e6 saam\u00e6nd godt pees en bette Tor nejer i \u00e6 Hals o ham, om de ka hold Lyw i ham.” Den gamle Kone gjorde, som hun sagde, og Manden kom sig.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Herunder et par eksempler mere. Her handler det om b\u00f8rn med \u00f8jensygdomme. De hj\u00e6lpes til bedre syn ikke af \u00f8jenl\u00e6gen, men af det gamle husr\u00e5d: urin:<\/p>\n\n\n\n

( Citat side 267) “Det Raad at bade B\u00f8rnenes \u00d8jne i Urin og gennembl\u00f8de en hvid Bomuldklud dermed hver Aften og l\u00e6gge den paa B\u00f8rnenes \u00d8jne, naar de skulde i Seng. – Da Moderen havde gjort det en Ottedagstid, var B\u00f8rnenes \u00d8jne helbredede og de fik aldrig mere daarlige \u00d8jne. …. Et Barn var engang blevet bidt i den ene Arm af en Hugorm, Armen svulmede op og blev tyk, og Barnet blev sygt. Mens Manden l\u00f8b efter Doktor, helbredede Moderen Barnet ved at vaske Armen i Urin og h\u00e6lde lidt deraf i Barnets Mund.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Velbekomme! <\/em><\/p>\n\n\n\n

I det store og hele klarede man sig uden l\u00e6ge. Blev han endelig hentet, s\u00e5 vidste man, at nu var alt h\u00e5b ude. Her et lille citat:<\/p>\n\n\n\n

“( Citat side 266) Naar nogen blev syg, blev Doktoren n\u00e6sten aldrig hentet … De havde mange Hjemmeraad, som de brugte for alle Slags Sygdomme. Min Fader fik tit flere Slags Medicin af Kaptejner paa strandede Skibe. En Gang imellem led han af Mavesygdom, fordi han flere Gange havde faaet for meget Saltvand i sig. Var hans Mavemedicin sluppen op, tog han en Teskefuld Terpentin og lidt Peber i en Snaps Br\u00e6ndevin, og dermed var det kureret, – og det var der flere M\u00e6nd, der gjorde.<\/em><\/p>\n\n\n\n

T\u00e6nk, at de holdt til det traktement!<\/p>\n\n\n\n

En anden behandligsm\u00e5de er nok s\u00e5 underlig og synes ret farlig, navnlig den manglende hygiejne taget i betragtning. Men h\u00f8r lige. Det er ved behandling af sk\u00e6gpest (?) og d\u00e5rlige \u00f8jne:<\/p>\n\n\n\n

( citat side 268) … man tog en \u00c6rt og trykkede den saa fast, man kunde, ned i K\u00f8det, den aad sig da ind, og der kom et Saar, som fl\u00f8d med Blod, Vand og Materie. ; \u00c6rten skulde hver Dag skiftes med en frisk. Naar man var helbredet, tog man \u00c6rten bort, og Saaret heledes da af sig selv.<\/em> <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er der alle historierne om kloge m\u00e6nd og koner. Slap husr\u00e5dene op sendte man bud til s\u00e5dan et menneske, og det kunne ofte blot med \u00f8jnenes kraft eller andet hokuspokus kurere den syge. Flere af de kloge koner kr\u00e6vede dog, at den syge TROEDE p\u00e5 hende. Uden en blind tiltro, kunne hun intet udrette. Ja vist: tro kan flytte bjerge. I Karens erindringer er der mange eksempler p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n

Nogle af de kloge m\u00e6nd og koner var selvf\u00f8lgelig svindlere, det er Karen ret overbevist om. Selv har hun bes\u00f8gt en af de mest ber\u00f8mte i tiden: Laust Glavind – sammen med en ung, nygift veninde. Veninden har udsl\u00e6t i ansigtet og Karen har blegsot. Men da Laust kun vil kurere dem enkeltvis og i et kammer p\u00e5 loftet, f\u00e5r Karen sine tvivl. Hvad er han ude p\u00e5? Veninden er ganske skr\u00e6mt, men g\u00e5r alligevel med ham p\u00e5 kammeret. Bagefter er hun tavs. Og hun vil ikke komme igen. Og hun blev ikke helbredt. Karen Thuborg antyder, at han udnyttede kvinderne seksuelt – en forl\u00f8ber for Ali Haman. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Man sagde tidligere “p\u00e5” Harbo\u00f8re, ligesom man sagde “p\u00e5” Skagen. Og det skyldes nok, at begge lokaliteter havde meget lighed med \u00f8er. Skagen var omgivet af hav og miler og alts\u00e5 afsk\u00e5ret fra omverdenen. Det samme var Harbo\u00f8re – hav … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-7795","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kokholm"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7795","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7795"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7795\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7795"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7795"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7795"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}