{"id":774,"date":"2011-12-14T21:56:55","date_gmt":"2011-12-14T21:56:55","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=774"},"modified":"2011-12-14T21:56:55","modified_gmt":"2011-12-14T21:56:55","slug":"15-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/14\/15-december\/","title":{"rendered":"15. december"},"content":{"rendered":"

 
\nUde p\u00e5 Djursland, Ikke langt for Ebeltoft ligger Jernhatten, et imponerende bakkedrag, fra hvis top man skuer ud over havet. Og her i denne \u00f8de vandegn ligger en lille bitte \u00f8 ved navn Hjelm. Den er dog ikke mindre, end at den har spillet en vigtig rolle i Danmarkshistorien, for det var nemlig her, den fredl\u00f8se Marsk Stig skjulte sig efter det grumme mord i Finnerup Lade, og her d\u00f8de han i 1293. Men nu er vi i et helt andet \u00e5rhundrede. Det betyder dog ikke, som vi snart skal erfare, at livet p\u00e5 \u00f8en sover Torneroses\u00f8vn, og der sker stadig v\u00e6k grumme ting. Nede p\u00e5 stranden ser vi en flok usympatiske fyre komme sl\u00e6bende p\u00e5 tre unge m\u00e6nd, og derfra hvor vi befinder os, kan vi ikke helt afg\u00f8re, om de er i live. Fyrene derimod er ret s\u00e5 livlige, som de trasker af med vore helte, for dem er det jo. Og de er ikl\u00e6dt en uniform, man ikke kan tage fejl af, og som signalerer, at de tilh\u00f8rer en kendt rockerbande. Den forreste standser op et stykke inde p\u00e5 \u00f8en og vender sig mod de andre.
\n\u201dHvad fanden g\u00f8r vi med dem?\u201d spurgte han de andre, som ikke kunne besvare dette simple sp\u00f8rgsm\u00e5l. En tid stod de stille, s\u00e5 sagde den f\u00f8rste, \u201dJeg foresl\u00e5r, at vi l\u00e6gger dem i hulen.\u201d
\n\u201dOkay, men hvad nu, hvis de er d\u00f8de?\u201d
\n\u201dDet er sgu\u2019 da v\u00e6rre, hvis de ikke er d\u00f8de, og hvorfor skulle vi absolut blande os i det her?\u201d
\n\u201dJeg ku\u2019 da ikke bare lade dem drukne, vel?\u201d
\n\u201dDet ku\u2019 du sgu\u2019 da godt.\u201d
\n\u201dHelt \u00e6rlig, mand!\u201d
\n\u201dDu, ved du hvad? Jeg f\u00e5r en ide: vi kan jo bruge dem til at stive vores nye image af!\u201d
\n\u201dHvordan?\u201d
\n\u201dDu l\u00e6ste jo selv i avisen, at politiet ikke har skyggen af mistanke til os. I avisen stod der jo ordret: \u201dHells Angels har skiftet cyklen ud med b\u00e5den.\u201d Og nu kan vi m\u00e5ske ligefrem f\u00e5 heltestatus. Kan I ikke se overskriften: \u201dDe heltemodige Hells Angels redder tre drenge fra drukned\u00f8den.\u201d
\n\u201dDet lyder klamt.\u201d
\n“N\u00e5, men forel\u00f8big lader vi dem bare ligge. Kom! vi g\u00e5r ned til b\u00e5den \u2013 varerne m\u00e5 snart v\u00e6re her.\u201d
\nDet var hen under aften, og inde i hulen l\u00e5 alt i tusm\u00f8rke. M\u00e5ske kunne man lige akkurat skimte nogle sorte bylter, der l\u00e5 i et hj\u00f8rne. Det var drengene, som rockerne havde kastet nogle vatt\u00e6pper over, for at de ikke skulle fryse ihjel, s\u00e5 helt igennem onde var de alts\u00e5 ikke, og herinde havde de sovet den hele dag.\u00a0 Svend v\u00e5gnede ved lyden af sin egen hoste. En tid hostede han videre uden at vide, hvor han var. S\u00e5 blev han helt v\u00e5gen og fors\u00f8gte at v\u00e6kke de to andre.
\nFra Tom kom en grynten: \u201dLad mig d\u00f8 i fred!\u201d
\n\u201dRolig, du er nok allerede d\u00f8d.\u201d Svend fik hanket op i ham.
\n\u201dJeg ved ikke, hvordan vi er havnet her. Men det er ikke engle, der har smidt os i den her uhyggelige hule.\u00a0 Alts\u00e5, m\u00e5 vi hellere kommer herfra.\u201d
\n\u201dJa, \u201d kom det sl\u00f8vt fra Tom, \u201dkortet viste jo, at der ligger et hus midt p\u00e5 \u00f8en. Og det viste jo ogs\u00e5, at det er der, vi skal s\u00f8ge ANKERET.\u201d
\n\u201dJa, vi m\u00e5 derop,\u201d afgjorde Svend.
\nF\u00e5 minutter senere stod de ved huset. En tid listede de lidt planl\u00f8st rundt om det store hus, men da de rundede det sidste hj\u00f8rne, standsede de brat. \u201dFor pokker, det er beboet, hvem skulle have troet det? Midt om vinteren!\u201d Svend listede helt hen til vinduet, hvor gardinet var trukket for, men i den ene side var der en spr\u00e6kke stor nok til, at drengene kunne kigge ind.
\n“Ham der ved lampen, ham kender jeg,\u201d sagde Svend.
\n\u201dJamen, s\u00e5 bank p\u00e5 ruden!\u201d
\n\u201dNej, er du vild \u2013 han er ikke ligefrem i familie med mig. Det er Faust.\u201d
\n“Hvem Faust?\u201d
\n\u201dDer findes sgu\u2019 da kun en, din odder. Goethes Faust.\u201d
\n\u201dEn, der ligner, mener du?\u201d
\n\u201dDet g\u00f8r han i al fald. Shyyy \u2026 der kommer en mand ind. Han ser \u00e6kel ud, men ham kender jeg til geng\u00e6ld ikke.\u201d
\nJa vist s\u00e5 han \u00e6kel ud, men det er ikke s\u00e5 s\u00e6rt, for det var nemlig\u00a0Den Lede selv. Men det
\nkunne drengene jo ikke vide. Og de kunne heller ikke h\u00f8re den samtale, der nu udspandt sig mellem de to i kammeret. Det kan vi, s\u00e5 nu vil vi lytte.
\n\u201dDer er noget generende barnligt og uskyldsstinkende lige i n\u00e6rheden. Jeg m\u00e6rker det i min gigt.\u201d Faust s\u00e5 indtr\u00e6ngende p\u00e5 Fanden.
\n\u201dJa det er ikke mig!\u201d bralrede Fanden op.
\n\u201dNej, nej \u2026\u00a0 men noget er alts\u00e5 i g\u00e6re.\u201d
\n\u201dJa, det kan du tro. Sagen er den, at Den Rene Af Hjertet skulle komme til dig i denne nat. .\u201d
\n\u201dDet m\u00e6rkede jeg nok. Det er just derfor jeg sidder oppe i denne nat.\u201d
\n\u201dDu sidder vel altid oppe, granskende og grublende ved lampens sk\u00e6r.\u201d
\n\u201dDu f\u00e5r det til at lyde som den rene idyl. Mit liv er et helvede.\u201d
\n\u201dDet er mit ogs\u00e5.\u201d De sukkede dybt begge to.
\n\u201dMen,\u201d tog nu Faust til orde og fortsatte med fast stemme: \u201dJeg frygter ikke den t\u00e5be. Mig kan ingen overraske. Min skarpe forstand og min rene fornuft r\u00f8ber mig alt, s\u00e5 lad blot t\u00e5berne tumle videre ad f\u00f8lelsernes vildveje. Vi g\u00e5r forstandens.\u201d
\n\u201dDe tumler ikke mere.\u201d
\n\u201dJas\u00e5\u201d
\n\u201dVed Vestenvindens hj\u00e6lp har jeg druknet b\u00e5de drengen og hans hj\u00e6lpere.\u201d
\nFaust s\u00e5 anerkendende p\u00e5 Fanden, s\u00e5 lo han tilfreds. De havde altid haft noget k\u00f8rende med hinanden. De faldt s\u00e5 let i hak, de to.
\n\u201dMen h\u00f8r nu,\u201d sagde han, \u201ddu st\u00e5r og tripper s\u00e5 underlig, jeg tror, du skjuler noget for mig.\u201d
\n\u201dN\u00e5, hende \u2026 det \u2026\u201d Og for en gangs skyld blev Fanden forlegen og begyndte at hakke i det.
\nFaust rejste sig og gik om bag Den Onde Satan og hev en lille forpjusket pige frem og trak hende hen i lampens lyssk\u00e6r, s\u00e5 han ret kunne betragte hende.
\n\u201dAh \u2026 men dog \u2026 en liden Gretchen. S\u00e5dan en har jeg l\u00e6nge savnet.\u201d
\n 
\n\"\"<\/a> \"\"<\/a>ren. – Den onde Fyrste bes\u00f8ger Faust i dennes studerekammer p\u00e5 Hjelm
\n\u201dHun er min,\u201d replicerede Fanden hvast, men Faust s\u00e5 med dyb alvor i blikket p\u00e5 sin ven og sagde, at hvis han ikke fik pigen, s\u00e5 ville han holde et lille m\u00f8de med sine hj\u00e6lpere. Om hvad? ville Den Lede vide. Om Klenodierne. Fanden s\u00e6nkede begge sine horn. S\u00e5 tog han et tag i pigen og skubbede hende hen til Faust.
\n\u201dDu kan l\u00e5ne<\/em> hende,\u201d sagde han surt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Ude p\u00e5 Djursland, Ikke langt for Ebeltoft ligger Jernhatten, et imponerende bakkedrag, fra hvis top man skuer ud over havet. Og her i denne \u00f8de vandegn ligger en lille bitte \u00f8 ved navn Hjelm. Den er dog ikke mindre, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[126,137,141],"class_list":["post-774","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg","tag-engel","tag-fanden","tag-faust"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/774","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=774"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/774\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=774"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=774"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=774"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}