{"id":7730,"date":"2019-11-09T11:31:43","date_gmt":"2019-11-09T11:31:43","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=7730"},"modified":"2019-11-09T11:31:43","modified_gmt":"2019-11-09T11:31:43","slug":"min-lystlaesning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2019\/11\/09\/min-lystlaesning\/","title":{"rendered":"Min lystl\u00e6sning"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende vil jeg skrive en smule om de b\u00f8ger, som jeg l\u00e6ser l\u00f8bende – nattel\u00e6sning plejer jeg at kalde det, og “plejer” er blevet et vigtigt element i mit liv. Jeg ser ikke film om dagen og jeg l\u00e6ser ikke andre b\u00f8ger end dem, jeg SKAL l\u00e6se som en del af mit forfatterarbejde, pligtl\u00e6sning, hvortil ogs\u00e5 h\u00f8rer tidsskrifter og aviser. Den slags l\u00e6ses ved morgenbordet og ved skrivebordet med pen i h\u00e5nd. (Kuglepen) Men nu alts\u00e5 min nattel\u00e6sning: Som m\u00e5ske kan give dig appetit p\u00e5 l\u00e6sning:<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

NOVEMBER 2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Dorrit\nWillumsen: L\u00f8g tr\u00e6kker t\u00e5rer  <\/strong><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6ste hende meget ofte med mine elever, da hun br\u00f8d frem i 60\u2019erne. En \u00e6gte modernist: sproget s\u00e5 uvant \u2013 halvt lyrisk \u2013 mange brud \u2013 en visuel digtning, der gjorde godt oven p\u00e5 al den socialrealisme i det ti\u00e5r. Husker is\u00e6r \u201dKnagen\u201d og “Manden som P\u00e5skud\u201d \u2013 begge var b\u00f8ger med dyb indsigt i kvindesindets kringelkroge, skrevet i et \u201dnyt\u201d sprog, vi ikke havde m\u00f8dt f\u00f8r<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

\u201dL\u00f8g tr\u00e6kker t\u00e5rer\u201d<\/strong> ligger helt p\u00e5 h\u00f8jde med ungdomsdigtningen. Hovedpersonen er \u00e6ldet i takt med forfattren, men sproget er lige friskt og nyt. Og handlingen f\u00e6nger fra f\u00f8rste side og jeg kan sagtens identificere mig med hovedpersonen, som ganske vist er meget m\u00e6rkelig. Bor f.eks. i en skunk. Men ogs\u00e5 meget underholdende. Og handlingen er s\u00f8dt forunderlig..<\/p>\n\n\n\n

Per Petterseon: M\u00e6nd i min situation \u2013 for <\/strong>\u00e5r tilbage var jeg fascineret b\u00e5de af P.P\u2019s fort\u00e6llestil og fort\u00e6llinger, husker navnlig: \u201dUd af fange heste<\/strong>\u201d og \u201djeg forbander livets flod<\/strong>\u201d \u2013 nu er forfatteren blevet \u00e6ldre (gammel) og hans hovedperson er \u00e6ldet med ham, og livet er mere eller mindre g\u00e5et i opl\u00f8sning for lidt halvgamle mand. Stilen er lige flydende som altid, men stoffet har sv\u00e6rt ved at r\u00f8re ret mange strenge i mig. En gammel trist mands bitre bog. Den gider jeg ikke l\u00e6se igen.<\/p>\n\n\n\n

Kristin\nEiriksdottier: Elin diverse<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Islandsk forfatter, og hende har jeg ikke l\u00e6st f\u00f8r, og faktisk vidste jeg de f\u00f8rste 20 sider ikke, om jeg br\u00f8d mig om bogen. For megen litter\u00e6r eksperimenteren \u2013 det er jo det fineste, hvis det lykkes, men mig kedede det. Romanens personer lever i en verden (indre verden) der ville kunne skaffe dem en psykiatrisk diagnose, og jeg har i det hele taget sv\u00e6rt ved at identificere mig med de to hovedpersoner: den gamle kvinde Elin og den unge pige Ellen. Men alligevel blev jeg ved, og hen mod slutningen l\u00e6ste jeg med gl\u00e6de, fordi forl\u00f8bet blev mere og mere intenst og vedkommende, r\u00f8rende og handlingen helt uventet, og personerne kom n\u00e6rmere l\u00e6seren (den her l\u00e6ser i al fald) og til sidst var man villig til at lade sig opsluge. En fin, men ogs\u00e5 meget s\u00f8rgelig roman.<\/p>\n\n\n\n

Anna\nMaria Nissen: Min fars sidste rejse.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg har l\u00e6st et utal af b\u00f8ger om Alzheimers, og de fleste har v\u00e6ret gode, fordi de er skrevet ud fra en smertefuld erfaring, som regel af n\u00e6rmeste p\u00e5r\u00f8rende, som her, og skriften fors\u00f8ger at formidle et budskab til andre i samme smertefulde situation som forfatteren. De bedste b\u00f8ger er og bliver (tror jeg) dem, Christiane Swane har skrevet om emnet. Bedst af alle er \u201dSkyggen af en hverdag<\/strong>.\u201d Den er skrevet af en fagperson (Swane) og ikke en p\u00e5r\u00f8rende som de fleste andre.. \u201dMin fars sidste rejse\u201d \u2013 er skrevet af et barn (enebarn) af en alzheimerfar.  Og det er en god bog. Alligevel synes jeg, at den mangler pr\u00e6cis det, som kun Christiane Swanes b\u00f8ger har. Gl\u00e6den. Og nu synes du sikkert, at jeg er sk\u00f8r. Men jeg mener det. Gl\u00e6den.<\/p>\n\n\n\n

Det er nemlig s\u00e5dan, at for langt langt de fleste er\nder et sp\u00e6nd af gode \u00e5r fra den dag, diagnosen stilles, og til sygdommen bliver\nrigtig tung og tr\u00e6ls og tr\u00e6skoene stilles<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved ikke, om det er af selvmedlidenhed \u2013 en\ntrang til at nogen skal synes, at det er synd for en, eller om det er pressens\nog l\u00e6gevidenskabens behandling af sygdommen, der har skabt det fatale skr\u00e6mmebillede,\nder i Amerika har givet Alzheimers Syge navnet: \u201dthe never ending funeral.\u201d? <\/p>\n\n\n\n

Det er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 rart, at der er nogen, der\nhar ondt af dig. Men det er ogs\u00e5 lidt malplaceret med al den medynk. For det er den syge, der er syg.<\/strong> Og\nhan\/hun bliver sygere, jo sygere han\/hun betragtes og fremstilles. Se p\u00e5 den\nsyge med akkurat det syn, du plejer, for du ved jo godt, k\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende, at din\nsyge mand f\u00f8rst og fremmest er din k\u00e6re<\/em>\nmand.<\/em> Og hans f\u00f8lelser for dig synker\nikke ned i et dybt hul, n\u00e5r han f\u00e5r en diagnose. I \u00e6gteskaber uden k\u00e6rlighed er\ndet sikkert et rigtigt billede: \u201dham der, han er p\u00e5 vej ind i m\u00f8rket, og jeg\nvil ikke med\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Bogen er velskrevet, og den beskriver alle faserne.\nOg vist m\u00e5 den (hun er n\u00e6sten alene) p\u00e5r\u00f8rende b\u00e6re tunge byrder. Men vi er sat\np\u00e5 jorden for at b\u00e6re hinandens byrder. Og her er en, vi godt kan l\u00f8fte, hvis\nvi anstrenger os lidt.<\/p>\n\n\n\n

Som Anne selv siger: \u201dEfterh\u00e5nden opdagede jeg dog,\nat min k\u00e6re gamle far ikke forsvandt fuldst\u00e6ndig for mig. Hans f\u00f8lelser for mig\nog gl\u00e6de ved at se mig forblev intakt, uanset at han ikke altid kunne s\u00e6tte ord\np\u00e5, hvem jeg var.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Margaret\nAtwood: Oryx og Crace<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Opdagede f\u00f8rst Atwoods fantastiske b\u00f8ger for nogle\n\u00e5r siden, og i den mellemliggende tid har jeg l\u00e6st det meste af forfatterskabet.\nHun har en evne til at g\u00f8re sine personer s\u00e5 vedkommende og genkendelige for\nen, man forst\u00e5r dem umiddelbart, kan leve sig ind i dem med hud og h\u00e5r, og det\nkan nok blive for meget af det gode, for hendes personer stilles ofte i h\u00e5bl\u00f8se\nlivssituationer \u2013 det g\u00f8r budskabet s\u00e5 meget klarere. L\u00e6ste bla. \u201dAlias Grace\u201d,\n\u201dKatte\u00f8je\u201d og \u201dTjenestepigens fort\u00e6lling\u201d forrige \u00e5r og blev meget grebet af de\nkvindesk\u00e6bner, man m\u00f8dte der. <\/p>\n\n\n\n

Oryx\nog Crace<\/strong> gik jeg l\u00e6nge udenom. Bryder mig faktisk ikke s\u00e5\nmeget om science fiction og krimier og den slags litteratur. Men der er jo\nstore mesterv\u00e6rker inden for begge genrer, og her er en, der er  gyselig god. En fremtidsverden, fortalt af det\n(m\u00e5ske) sidste levende menneske p\u00e5 jorden. Det er en s\u00e6r uvirkelig og vemodig udviklingsroman\n\u2013 i en h\u00e5bsl\u00f8s \u00f8delagt verden er der et menneske, der bevarer h\u00e5bet og\nmenneskeligheden og lever videre. En lille spire af et h\u00e5b, der ikke kan d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Elisabeth\nStrout \u2013 Alt er muligt<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg l\u00e6ste sidste \u00e5r Strouts roman: \u201dMit navn er Lucy\u201d\nog blev grebet af den. Den foreg\u00e5r i det segment af den amerikanske befolkning,\nman h\u00f8rer omtalt som \u201dwhite trash\u201d \u2013 s\u00e5 fattige, at de er som affald. Og s\u00e5dan\nskildres de i romanen, der forts\u00e6tter med bogen \u201dAlt er muligt.\u201d Og det er det\nheldigvis. Bogen handler om, at selv de mest beskidte opv\u00e6kstvilk\u00e5r kan\noverleves. Som sciencefictionverdnen i Arwoods roman, s\u00e5 er der kr\u00e6fter af\nk\u00e6rlighed og omsorg, som overlever alt. Ja, det er jo det, al god digtning\nhandler om, men det fremstilles sj\u00e6ldent s\u00e5 smukt som her.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I det f\u00f8lgende vil jeg skrive en smule om de b\u00f8ger, som jeg l\u00e6ser l\u00f8bende – nattel\u00e6sning plejer jeg at kalde det, og “plejer” er blevet et vigtigt element i mit liv. Jeg ser ikke film om dagen og jeg … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11,18],"tags":[],"class_list":["post-7730","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-forfatteren","category-litteratur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7730","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7730"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7730\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7730"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7730"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7730"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}