{"id":7676,"date":"2019-10-24T14:32:54","date_gmt":"2019-10-24T14:32:54","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=7676"},"modified":"2019-10-24T14:32:54","modified_gmt":"2019-10-24T14:32:54","slug":"kokholm-17-krigsveteranerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2019\/10\/24\/kokholm-17-krigsveteranerne\/","title":{"rendered":"Kokholm 17 – krigsveteranerne"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Som tidligere n\u00e6vnt, var de f\u00f8rste beboere i den her del af sl\u00e6gten, som har med bloggens beskrivelser af Kokholm\/Houkj\u00e6r at g\u00f8re Peder og Lysbet. Peder flyttede ind p\u00e5 g\u00e5rden i Kandestederne i 1822, hvor han byttede g\u00e5rd med sin f\u00e6tter Morten. Han og Lysbet fik en flok b\u00f8rn, fem af dem var drenge, og kun den yngste udgik at komme i krig. Den \u00e6ldste deltog i krigen i 1848 og de tre andre i krigen 1864. De to af dem, nemlig Mads og Ole Houkj\u00e6r var med ved det store s\u00f8slag ved Helgoland. Resten af livet levede de to br\u00f8dre i en slags harmoni – de var g\u00e5rdejere i samme egn: Ole i Klarup og Peder i Kandestederne. De fik hver to b\u00f8rn, og de kaldte begge deres b\u00f8rn Lise og Peder. Begge var de krasb\u00f8rstige karle – det ved vi f.eks. fra Lars Hesselholts “Hulsigminder”. Og s\u00e5 var de omgivet af st\u00e6rke kvinder. Ole var gift med Marie Houkj\u00e6r, og hun var datter af Christian Kr\u00f8gh og Christiane, begge var ikke bare kendte p\u00e5 egnen, men videnom. Men det vil jeg ikke komme ind p\u00e5 her. I dette indl\u00e6g vil jeg blot afskrive et par afsnit fra en artikel, som Vendsyssel Tidende udgav i anledning af 100 \u00e5rs dagen for slaget. Den er alts\u00e5 skrevet i 1964. Der st\u00e5r ikke i artiklen, hvem forfatteren er, s\u00e5 det kan jeg ikke oplyse. Men jeg tror, at de sammen med andet materiale om de to br\u00f8dre kan medvirke til portr\u00e6ttet af dem. De havde begge v\u00e6ret i livets mest barske egne: krig og skibsforlis. <\/p>\n\n\n\n

Her kommer f\u00f8rst et billede af en del af teksten og derefter f\u00f8lger afskriften af enlelte afsnit::<\/p>\n\n\n\n

\"\"
et lille klip<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

“Der var mange skagboer med i krigen i 1864, og de fleste tjente naturligvis flaaden, Skagens fortidsminder raader over en imponerende portr\u00e6tsamling af dem, og det er disse billeder, der omkranser denne artikel. Det er umuligt at skrive noget om hver enkelt. Paa 100 aar bli’r meget glemt, og artiklen har derfor maattet opbygges paa breve fra dengang. Breve skrevet ved fronten og dagb\u00f8ger nedtegnet, mens begivenhederne udspilledes. Breve stammer ofte fra j\u00e6vne mennesker, som havde sv\u00e6rt ved i skriftlig form at give udtryk for de v\u00e6ldige f\u00f8lelser, der overv\u00e6ldede dem under tilbagetoget fra Dannevirke, angrebene paa Dybb\u00f8l og nederlaget. Der er n\u00e6sten altid en pessimistisk tone i brevene og dagb\u00f8gerne, og tonen bliver mere og mere udpr\u00e6get, jo l\u00e6ngere krigen skrider frem. Soldaterne er vrede over den negative ledelse, pr\u00f8jsernes overmagt og deres elendige udrustning.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

“Kun i flaaden var der optimisme, men her tegnede danskerne sig jo ogsaa for de fleste sejre!<\/strong><\/em>“<\/p>\n\n\n\n

“Alle, der var med ved Helgoland den 9. maj 1864, var med rette stolte over deres bedrift – krigens f\u00f8rste sejr. Fra Skagen deltog adskillige i dette slag, og de vendte hjem som helte.<\/em><\/p>\n\n\n\n

De den danske fregat “Niels Juel” sejlede i kanalen og var til fare for den \u00f8strigske handel over kanalen, besluttede \u00f8strigerne at udruste en nords\u00f8eskadre under ledelse af linieskibskaptajn V T e g e t h o f f.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Eskadren kom til at bestaa af fregatten “Swarzenberg” og fregatten “Radetsky”. Senere sluttede de tre pr\u00f8jsiske skibe sig til den \u00f8strigske eskadre, nemlig kanonbaadene “Basilisk” og “Blitz” og hjuldamperen “Adler”.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Om formiddagen den 9. maj opdagede man om bord paa den danske eskadre bestaaende af fregatterne “Niels Juel” og “Jylland” og korvetten “Hejmdal” den pr\u00f8jsisk-\u00f8strigske eskadre forude. Eskadrechefen kommand\u00f8r S u e n s o n ombord p\u00e5 “Niels Juel” gjorde sine skibe klar til kamp. Mens de to eskadre var paa vej imod hinanden, blev der paa de danske skibe udsk\u00e6nket en snaps pr. mand, og alle stod parate paa deres poster.<\/em><\/p>\n\n\n\n

De to eskadrer var temmelig lige med hensyn til kanonstyrken. Den danske havde ganske vist femten kanoner mere end den \u00f8strigsk-pr\u00f8jsiske, men til geng\u00e6ld kunne flere af disses kanoner vendes og bruges til begge sider. Ogsaa det samlede bes\u00e6tningstal var temmelig lige for de to parters vedkommende, men danskerne havde den fordel, at befalingsm\u00e6ndene havde st\u00f8rre ancienitet og erfaring end modpartens. De to eskadrer dannede slagformation og passerede hinanden under heftig skydning i 3000 alens afstand.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Kampen rasede, og der var store skader paa begge sider og stort mandefald. V\u00e6rst gik det imidlertid ud over de \u00f8strigst-pr\u00f8jsiske skibe. Ud paa eftermiddagen begyndte “Swarzenberg”, der var skudt i brand, at sejle ind imod Helgoland, og det engelske s\u00f8territorium. Branden paa “Swartzenberg” aff\u00f8dte et rungende hurra fra de danske s\u00f8folk, og kanon\u00e9rerne tumlede med endnu st\u00f8rre iver deres skyts.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Den \u00f8strigske kommand\u00f8r Tegetthoff fra “Swartzenberg” gav signal til retr\u00e6te, og den \u00f8strigsk- pr\u00f8jsiske eskadre sejlede ind mod Helgoland og det engelske territorialfarvand. Kommand\u00f8r Suenson p\u00e5 “Niels Juel” gav ordre til forf\u00f8lgelse, men en skade p\u00e5 “Jyllands” styreapparater forhalede forf\u00f8lgelsen i nogle kostbare minutter. Kl. 16.30 gav Suenson ordre til at standse skydningen, da projektilerne ville falde i neutralt farvand ved Helgoland. Fjenden var sluppet v\u00e6k.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Da slaget var ovre, l\u00f8b “Jylland” op paa siden af “Niels Juel” og hele bes\u00e6tningen og kaptajnen udbragte et “leve kommand\u00f8ren”. Suenson svarede kort “Tak kaptajn Holm! V\u00e6r klar til at slaas igen.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Slaget var meget blodigt, og der var mange matroser med frygtelige saar og afskudte lemmer, der maatte amputeres paa den gammeldags man\u00e9r uden bed\u00f8velse.<\/em><\/p>\n\n\n\n

L\u00f8jtnant Gi\u00f8desen om bord p\u00e5 “Jylland”, der har gjort udf\u00f8rlige optegnelser af slaget. Han beretter: <\/em><\/p>\n\n\n\n

“Paa en kisteb\u00e6nk om bord laa S\u00f8ren Jensen Thrane, en h\u00f8j, muskelst\u00e6rk, pr\u00e6gtig skagbo.Fra hans overl\u00e6be og ned til halsen saa jeg kun en stor bunke charpi, men paa mine sp\u00f8rgsmaal af hans befindende l\u00f8d svaret: “tak godt.” Det kom i en tyk d\u00e6mpet tone gennem den forel\u00f8bige forbinding.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Et stykke af skibsklokken, der blev slaaet itu af en kugle, havde ramt ham i ansigtet. Doktorernes bem\u00e6rkninger, da de saa ham, l\u00f8d ikke forn\u00f8jelige.<\/em><\/p>\n\n\n\n

“Saa laa jeg der og t\u00e6nkte paa – fortalte han senere, – at det dog var underligt, at de havde sagt, at der ikke var noget at g\u00f8re ved mig, for jeg fejlede jo n\u00e6aten ingenting. Det var vel t\u00e6nderne, der var slaaet ud. Saa blev jeg t\u00f8rstig, stod op og gik hen til min kisteb\u00e6nk, for at faa lidt \u00f8l, men da jeg satte mukkerten for munden, m\u00e6rkede jeg, at \u00f8llet l\u00f8b ned af brystet. Jeg t\u00e6nkte, at det var paa grund af, at jeg manglede t\u00e6nder, og saa tog jeg en flaske, fyldte \u00f8llet paa den, satte halsen godt langt ind i munden og drak. Saa lagde jeg mig igen hen paa min plads.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hele underansigtet var skudt v\u00e6k paa ham og f\u00f8rst efter to aars forl\u00f8b var han heldbredt.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men t\u00e6nke sig, slutter l\u00f8jtnant Gl\u00f8desen, at manden under saadanne forhold foretager sig alt dettte, hvilken sejghed og hvilken gl\u00e6de over sejren maa ikke have haaret ham oppe.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Thrane var en kort tid indlagt paa Christiansand sygehus, og det hjalp ham og de andre saarede meget, at man m\u00f8dte saa megen sympati hos det norske folk. Ved ankomsten til K\u00f8benhavn blev han indlagt paa Frederiks hospital, hvor han gennem gik en operation efterfulgt af et langvarigt sygeforl\u00f8b, og da han til dels var helbredt, fik han et forlorent sk\u00e6g, der kl\u00e6dte ham godt.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Blot var han \u00e6ngstelig for, om hans k\u00e6reste i Skagen ville kendes ved ham, men det var der heldigvis ikke noget i vejen med, og de blev snart gift.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Under sit ophold i hovedstaden modtog han dannebrogskorset og han bes\u00f8gte baade kommand\u00f8re Suenson og admiral van Jockum, og disse bes\u00f8g k\u00f8rte til hans lyseste minder. Thranes helbred blev snart daarligere, og i 1878 d\u00f8de han i Skagen.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hermed det lille udsnit af den to sider lange artikel fra Vendsyssel Tidende. Journalisten, som har skrevet artiklen kalder sin tekst: heltene fra Helgoland. Det var de vel nok, men i min optik var de tvangsudskrevne fisker- og b\u00f8nderkarle, og det m\u00e5 have v\u00e6ret aldeles forf\u00e6rdeligt at midt i de blodige krigshandlinger, b\u00e5de ved Dybb\u00f8l, som Jens Houkj\u00e6r og ved Helgoland, som Ole og Mads oplevede det. Det m\u00e5 have v\u00e6ret karakterdannende for de unge m\u00e6nd. Vi ved, at Jens blev et mildt og venligt menneske, mens Ole og Mads udviklede sig til h\u00e5rde og kompromisl\u00f8se m\u00e6nd. Vi kan jo ikke vide, om det er arveanl\u00e6ggene, der har formet dem, eller om det er de barske vilk\u00e5r, de var underkastede. Hvad ved vi i det hele taget i dag om denne fjerne fortid? Vi kan kun g\u00e6tte ud fra de kilder, vi trods alt har. M\u00e5ske g\u00e6tter vi forkert. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som tidligere n\u00e6vnt, var de f\u00f8rste beboere i den her del af sl\u00e6gten, som har med bloggens beskrivelser af Kokholm\/Houkj\u00e6r at g\u00f8re Peder og Lysbet. Peder flyttede ind p\u00e5 g\u00e5rden i Kandestederne i 1822, hvor han byttede g\u00e5rd med sin … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-7676","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kokholm"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7676","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7676"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7676\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7676"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7676"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7676"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}