{"id":759,"date":"2011-12-12T20:23:46","date_gmt":"2011-12-12T20:23:46","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=759"},"modified":"2011-12-12T20:23:46","modified_gmt":"2011-12-12T20:23:46","slug":"12-december-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/12\/12-december-2\/","title":{"rendered":"13. december"},"content":{"rendered":"<p>Jeg gik i gamle arkiver i dag og fandt b\u00f8rnenes tegninger frem. Her er en engel, tegnet af Mette, og m\u00e5ske ligner den ikke englen i vores historie, men det skulle ikke undre mig, om der dog er mange ligheder. Se lige rigtigt p\u00e5 hende!<br \/>\n<a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/12\/gron-engel.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-760\" title=\"gr\u00f8n engel\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/12\/gr\u00f8n-engel-300x260.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"260\" \/><\/a> tegnet af Mette ca.1977<br \/>\n&nbsp;<br \/>\n13. december:<br \/>\nTil at begynde med var det blot en svag r\u00f8dmen langt ude, hvor hav og himmel m\u00f8dtes, men lidt efter lidt steg solkuglen op og spredte sine lange, brede purpurstr\u00e5ler ud over himmel og hav l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ud, indtil alt flammede i r\u00f8dt. Vinden havde lagt sig, og de fire unge mennesker r\u00f8rte sig heller ikke, de sad helt stille og s\u00e5 p\u00e5 naturens trylleri.<br \/>\n\u201dHvor er det smukt,\u201d br\u00f8d Svend tavsheden, og englen sukkede dybt, s\u00e5 nikkede hun og sagde: \u201dJa, den slags forst\u00e5r han sig p\u00e5, Den Gamle. Det m\u00e5 man lade ham.\u201d<br \/>\nNu vil vi et \u00f8jeblik forlade vore tre helte og englen, og imens kan de s\u00e5 ro ud til \u00f8en, og der finder vi dem nok igen, vil jeg tro. Men lige nu skal vi en tur til Helvede og se, hvad Fanden tager sig til. Ved han, at han har v\u00e6ret n\u00e6r ved at vinde? Vi finder straks det uhyrlige monster, som han jo er, og han er netop i f\u00e6rd med hvilel\u00f8st at trave henover helvedesgulvets glas og  gl\u00f8der. Av \u2013 r\u00e5ber han ind imellem, men han ligger jo som han har redt, s\u00e5 vi  ynkes ikke over ham. Hov! Nu \u00e5bner han munden og vi kan snart blive klogere p\u00e5  hvor meget han ved. Vi lytter:<br \/>\nFyrsten vendte sig mod de tre dj\u00e6vle, der n\u00e6venyttige var m\u00f8dt frem i h\u00e5b om en s\u00e6rlig ond medfart til alle andre end lige akkurat deres egen beh\u00e5rede og langhalede skikkelse.<br \/>\n&#8220;Har I h\u00f8rt det?\u201d<br \/>\n\u201dHvad?\u201d<br \/>\n\u201dDen lumske fjerbisse.\u201d<br \/>\n\u201dFjerfisse?<br \/>\n\u201dBisse!\u201d<br \/>\n\u201dVi m\u00e5 skride ind!\u201d hv\u00e6sede Fanden og greb den n\u00e6rmeste i halen og vred den rundt.<br \/>\n\u201dSkide ind!\u201d Vr\u00e6lede den lille forvredne dj\u00e6vel, som alts\u00e5 ikke engang kunne tale rent.<br \/>\n\u201dVi beh\u00f8ver hj\u00e6lp. Og fra en som er st\u00e6rk. Og som ikke er til at lide p\u00e5!\u201d<br \/>\n\u201dIkke til at skide p\u00e5! Hylede Den lille sorte Satan, mens Den store stygge Ditto svingede den rundt og pludselig slap den, s\u00e5 den fl\u00f8j gennem luften og landede i stegegryden. De andre dj\u00e6vle slikkede sig om munden og glemte at lytte af bar forventning.<br \/>\n\u201dHar I forst\u00e5et!!!\u201d br\u00f8lede Den sorteste, og de sm\u00e5 dj\u00e6vle hviskede i kor deres lille beklemte \u201dn . ..e &#8230; j\u2026\u201d<br \/>\n\u201dVestenvinden selvf\u00f8lgelig! Hvem ellers! Hent ham fluks!\u201d<br \/>\nEn lille dj\u00e6vel smiskede foran ham og gjorde tegn til at kysse hans kl\u00f8er, men de rev hans sorte ansigt til blods, og mens blodet silede ned over de uredte og snavsede dj\u00e6vleh\u00e5r p\u00e5 den lille toppede mave, slyngede han atter ordren ud og m\u00f8dtes med en knurrende<br \/>\ntavshed. Et \u00f8jeblik syntes han at t\u00f8ve, s\u00e5 br\u00f8lede han: \u201dG\u00c5 MOD VEST OG FANG<br \/>\nHAM I EN STORM!!!\u201d<br \/>\n\u201dAlts\u00e5 i <em>flagrant d\u00e9li,\u201d <\/em>kom det fra en dj\u00e6vel, som ikke uden udbytte l\u00e6nge havde huseret ved Sarkozys franske hof.<br \/>\n\u201dAf sted! March!!!\u201d<br \/>\nI mellemtiden tegnede alt s\u00e5 lyst for vore venner, der stadig roede mod Hjelm. Englen var begyndt at fryse i sin tynde fjerdragt, men Svend havde \u00e5bnet sin store duffelcoat og hun havde puttet sig hos ham, og med saligt suk faldt hun i s\u00f8vn. Svend havde aldrig v\u00e6ret mere v\u00e5gen og sj\u00e6lden mere lykkelig. Han sad og holdt om den skr\u00f8belige skikkelse og \u00f8nskede blot, at Hjelm var en langt fjernere \u00f8, s\u00e5 turen derud kunne vare rigtig l\u00e6nge.<br \/>\nMen pludselig \u00e6ndredes alt. P\u00e5 et splitsekund forvandledes det blanke hav til et rasende og fr\u00e5dende uhyre. Det var Vestenvinden, der f\u00f3r hen over det. \u00c5rerne fl\u00e5edes ud af drengenes h\u00e6nder, og det s\u00e5 voldsomt, at blodet randt. Alle fire trimlede om i b\u00e5den og l\u00e5 skrigende og klamrende sig til hinanden, mens kaskader af vand styrtede ned over dem.<br \/>\nLangt fra dem sad Den Onde og lo.<br \/>\nPludselig skar englens stemme gennem storm og skrig:<br \/>\n\u201dJeg er her jo,\u201d n\u00e6sten br\u00f8lede hun, og det varede en rum tid, inden ordene gik op for de tre andre.<br \/>\n\u201dJa, men det er sandt! du kan jo flyve!\u201d R\u00e5bte Svend.<br \/>\n\u201dJa, jeg kan.\u201d<br \/>\n\u201dMen vil du s\u00e5 hj\u00e6lpe os?\u201d<br \/>\n\u201dDet har jeg jo sagt,\u201d bed englen ham af \u2013 \u201dhvis du ellers gider slippe mig!\u201d Hun l\u00e5 stadig halvt inde under duffelcoaten, og Svend var ikke h\u00f8rt om med at klemme hende t\u00e6t ind til sin egen sitrende krop.<br \/>\n\u201dJa,\u201d r\u00e5bte han, \u201ddet har du sagt, men pludselig var der en anden stemme, jeg ved ikke hvor den kom fra, men den sagde, at du var en forr\u00e6der.\u201d<br \/>\n\u201dDen stemme kender jeg.\u201d<br \/>\n\u201dMen er du s\u00e5 med eller imod os?\u201d<br \/>\n\u201dDet rager ikke dig!!\u201d Hun viklede sig ud af hans arme og klamrede sig til r\u00e6lingen, mens hun br\u00f8lede hun ned mod ham: \u201dDu skal ikke bestemme over mig!\u201d Og pludselig spredte hun vingerne, viftede voldsomt med dem, og s\u00e5 var hun borte.<br \/>\n\u201dHun flyver efter hj\u00e6lp,\u201d r\u00e5bte Jerry, som klamrede sig til Tom.<br \/>\n\u201dNej, det tror jeg ikke. Hun var s\u00e5 \u00e6dende sur.\u201d<br \/>\n\u201dDet er ogs\u00e5 dig! Hvorfor skal du altid tirre hende?\u201d<br \/>\n\u201d\u00c5h, men hun er ikke til at stole p\u00e5, s\u00e5 meget har jeg da fundet ud af.\u201d Mere n\u00e5ede han ikke at sige, f\u00f8r en voldsom br\u00e5ds\u00f8 v\u00e6ltede ind over dem, b\u00e5den k\u00e6ntrede, og straks \u00e5bnede havet sit gab og slugte dem, og Vestenvinden tog flugten, og havet blev atter s\u00e5 roligt som et sovende barn. De tre venner dukkede op en efter en og klamrede sig til den k\u00e6ntrede jolle.<br \/>\nJeg er ked af, at vi m\u00e5 forlade dem i denne h\u00e5bl\u00f8se situation. For vandet var iskoldt, og de havde sandt at sige ikke en chance.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg gik i gamle arkiver i dag og fandt b\u00f8rnenes tegninger frem. Her er en engel, tegnet af Mette, og m\u00e5ske ligner den ikke englen i vores historie, men det skulle ikke undre mig, om der dog er mange ligheder. &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/12\/12-december-2\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-759","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/759","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=759"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/759\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=759"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=759"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=759"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}