{"id":7573,"date":"2019-09-29T10:39:21","date_gmt":"2019-09-29T10:39:21","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=7573"},"modified":"2019-09-29T10:39:21","modified_gmt":"2019-09-29T10:39:21","slug":"kokholm-13","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2019\/09\/29\/kokholm-13\/","title":{"rendered":"Kokholm 13"},"content":{"rendered":"<div class=\"wp-block-image is-style-default\">\n<figure class=\"aligncenter size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"161\" height=\"215\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a1.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-5281\"\/><\/figure>\n<\/div>\n\n\n<p> <strong>V<strong>elkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p> <strong>V<strong>elkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"1012\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2019\/09\/DSCN0726-1024x1012.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-7578\" srcset=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2019\/09\/DSCN0726-1024x1012.jpg 1024w, https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2019\/09\/DSCN0726-300x296.jpg 300w, https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2019\/09\/DSCN0726-768x759.jpg 768w, https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2019\/09\/DSCN0726-1536x1518.jpg 1536w, https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2019\/09\/DSCN0726.jpg 1600w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p>Det kommende indl\u00e6g kaster os tilbage i tiden. En avisartikel fra Berlingske Tidende dateret9. maj 1965. P\u00e5 det tidspunkt har Elisabeth v\u00e6ret d\u00f8d i flere \u00e5r, og Mads klaret sig alene. Men efter, at s\u00f8steren Marie blev enke, flyttede hun til Kandestederne og arbejdede indtil sin d\u00f8d sammen med broren. Her er et uddrag af den lange artikel, som jeg ikke vil kommentere, men l\u00e6s den og kommenter den eventuelt. Ovenfor et arkivbillede af de to s\u00f8skende. <\/p>\n\n\n\n<p><strong>Berlingske\nTidende 9\/5 1965 \u2013 Tove Meyer H\u00e6gstad<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p><strong>G\u00c5\nTIL HAVET OG LYT!<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>S\u00f8skendeparret, hotelejer Mads Kokholm og\nhofj\u00e6germesterinde Marie Andersen, Kokholms Hotel, Kandestederne, fort\u00e6ller om,\nhvor godt s\u00f8skende kan have det som arbejdsf\u00e6ller, n\u00e5r &nbsp;de kan tage tr\u00e5den op fra barndomshjemmets\nf\u00e6llesskab \u2013 det g\u00e6lder om at have proportionerne i orden!<\/p>\n\n\n\n<p>Friest er de mennesker, der i hjerte og sind er\nbundet \u2026 og vedkender sig det! Bundet af en troskab mod et andet menneske, mod\nen sl\u00e6gt, mod en egn, et sted p\u00e5 denne jord, hvor minder har spundet deres net\nud. Bundet af en id\u00e9, et arbejder, der skal g\u00f8res. Bundet og dog frigjort\ngennem det m\u00e5l og den mening med vejen, som den fornemmer, der har gjort op med\nsig selv, hvad hans tilv\u00e6relses private r\u00f8de tr\u00e5d er gjort af.<\/p>\n\n\n\n<p>Den tankegang m\u00f8der man blandt vendelboer. Ikke s\u00e5\nsj\u00e6ldent endda. I den barske tilv\u00e6relse n\u00e6r havet f\u00e5r livet andre perspektiver.\nMan har m\u00f8dt den store angst. Den har slettet pjattet ud. Gr\u00e6nserne er\nskarpkantede: Liv eller d\u00f8d. Gl\u00e6de eller sorg. Den f\u00f8rste stranding, man h\u00f8rte\nom som barn \u2026 den f\u00f8rste redningsb\u00e5d, hvori en far, bror, k\u00e6reste eller\n\u00e6gtef\u00e6lle var med \u2026 eller den strandvagt, man selv gik i de unge \u00e5r, og hvor en\nvinter-stormnat minerne drev ind og l\u00e5 og rullede faretruende i strandkanten.\nAlle de minder binder. H\u00e5rde minder, h\u00e5rdt arbejde. Men det var levet liv.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>\u00c6BLESKIVE-HOTELLET<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Det skabte et b\u00e5nd s\u00e5 st\u00e6rkt dette liv . Arbejdets\n\u00e5r bandt os sammen. Man s\u00e5 noget gro op. Noget af det bedste, man oplevede:\nsammenhold mellem mennesker, gav det v\u00e6kst. <\/p>\n\n\n\n<p>Det er to s\u00f8skende, der fort\u00e6ller. Bror og s\u00f8ster,\nder i moden alder er blevet arbejdsf\u00e6ller, og forst\u00e5r at v\u00e6re det. I en fredens\nog fordragelighedens \u00e5nd og i f\u00e6llesskabet om alt det, der var. For den vej\ntilbage til barndommens land forst\u00e5r de to kunsten at kunne g\u00e5 sammen.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er storebror, \u00e6ldste i en s\u00f8skendeflok p\u00e5 syv,\nhotelejer Mads Kokholm, Kandestederne, som sammen med s\u00f8steren, tidligere frue\np\u00e5 Oxholm, enke efter hofj\u00e6germester Sigurd Andersen, fru Marie Andersen, f.\nKokholm, nu driver Kokholms Hotel \u2013 skabt af deres flittige for\u00e6ldre, Elisabeth\nog C.N. Kokholm. I en verden af klitter, ved foden af R\u00e5bjerg Mile, Danmarks\nst\u00f8rste vandreklit \u2013 h\u00f8jeste punkt er 41 m \u2013 her bag Skagerakkysten byggede\nMads Houkj\u00e6rs datter Elisabeth, udg\u00e5et fra en af de gedigne, gamle\nHulsig-sl\u00e6gter, sammen med den unge driftige g\u00e5rdmandss\u00f8n fra g\u00e5rden Kokholm\nved Harbo\u00f8re, strandfoged og b\u00e5dmand i redningsv\u00e6senet, en ny verden op \u2013\nbadehotellets, og gjorde det, hjulpet af deres b\u00f8rneflok i et arbejdets,\nflidens og n\u00f8jsomhedens hjem \u2026 og med som et af aktiverne: en god, gammel\nopskrift p\u00e5 \u00e6bleskiver, der snart gav stedet ry som <em>hotellet, hvor man f\u00e5r s\u00e5 dejlige \u00e6bleskiver.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p><strong>VALLEKILDE\nFOLK<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Der var noget s\u00e6rligt ved jordbunden i dette\nklithjem. Det var ikke sand, det hvilede p\u00e5, men den gode jord. Til\nudrustningen h\u00f8rte blandt andet, at begge de unge \u00e6gtef\u00e6ller Kokholm havde\nv\u00e6ret p\u00e5 Vallekilde. Han f\u00f8rst og med s\u00e5 stort udbytte, at han vovede det\ndengang helt uds\u00e6dvanlige: at sende sin unge kone en vinter hjemmefra. Det var da\nbeslutningen var taget om, at man ville begynde Kokholms Hotel. Mormor blev sat\ntil at passe b\u00f8rnene. Hun boede lige overfor. Den unge vordende hotelv\u00e6rtinde\noplevede da en vinter p\u00e5 Vallekilde. L\u00e6rte finere medlavning der, at h\u00e5ndtere\nv\u00e6ven og hentede indtryk, der kom til at betyde noget for hende selv, hendes\nhjem og b\u00f8rn og de mennesker, hun kom til at m\u00f8de gennem mange \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>En g\u00e6st ville sende dem en hilsen. Kunne ikke komme\np\u00e5 navnet, sendte da et brev med f\u00f8lgende adresse: Til hotellet, hvor b\u00e5de mand\nog kone har v\u00e6ret p\u00e5 Vallekilde. Og det fandt vej til de rette folk.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>VERDEN\nKOM TIL MOR<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>&#8211;<strong>Vi s\u00f8skende\nh\u00e6nger alle ved stedet her. I sommerferierne, n\u00e5r vi som unge kom hjem, m\u00e5tte\nvi tage et nap med. Far sagde blot: &#8211; V\u00e6rsgo! Dette er en anden slags arbejde\nend det, I er vant til. Deri alene er der hvile!<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>For\u00e6ldre, der forst\u00e5r at g\u00f8re deres b\u00f8rn\nforpligtende uden at det f\u00f8les byrdefuldt, giver dem et fast og sikkert st\u00e5sted\ni tilv\u00e6relsen. Det, vi inderst alle har brug for og gerne vil have og som vi\nkun g\u00f8r os selv en meget d\u00e5rlig tjeneste ved at svigte for noget andet og\nst\u00f8rre, siger hofj\u00e6germesterinden.<\/p>\n\n\n\n<p>Det var enkle ord, vore for\u00e6ldre brugte, beskeden\ntale, der kunne ramme ved sin sandhed. Engang spurgte en l\u00e6ge venligt\nkonverserende min mor: \u201dHar De v\u00e6ret meget ude og se dem om i den store verden,\nfru Kokholm?\u201d \u201dN\u00e6h,\u201d svarede mor, &#8211; \u201dmen jeg har ladet den store verden komme\nher ind ad d\u00f8ren til mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p><strong>HVER\nDAG TIL STRANDEN<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Livet har stillet sine store, uafviselige krav til\nmor. Faren og uroen var en del af tilv\u00e6relsen her vinterdage, n\u00e5r redningsb\u00e5den\nm\u00e5tte ud med vores far som b\u00e5dsmand, eller n\u00e5r stranden efter en brandstorm\nm\u00e5tte afpatruljeres af far i hans egenskab af strandfoged. Og hvad har det ikke\nkr\u00e6vet af omstilling fra alene landbrug- og fiskeritilv\u00e6relsen til\nhotelvirksomhed med ugers hektisk travlhed sommeren igennem. Midt i alt dette \u2013\nhvad var da mors facit \u2013 man skal blot l\u00e6re sig selv at v\u00e6re t\u00e5lmodig.<\/p>\n\n\n\n<p>De to s\u00f8skende g\u00f8r klar til g\u00e5tur. Hunden Scottie er\nellevild overstr\u00f8mmende, da s\u00f8st\u00f8vlerne tr\u00e6kkes p\u00e5. Den ved besked!<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Til\nstranden skal man hver dag, siger Mads Kokholm. Far var jo strandfoged. Som\n\u00e6ldste s\u00f8n arvede jeg det hverv. Man er forpligtet til daglige afpatruljeringer\nved stranden inspektionsrunden. Det ligger dybt i os begge. Vi m\u00e5 ud til havet.\nSt\u00e5 stille derude og h\u00f8re dets brusen, st\u00e5 og se ud, langt ud. Jo, havet skal\nman se ud over hver dag!<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>\u201dDet l\u00e6rte vi af vores far,\u201d siger fru Marie\nAndersen, \u201dat man skulle g\u00e5 til havet og blive viis! Havet fort\u00e6ller mennesker\ns\u00e5 meget, hvis de kan lytte. P\u00e5 Oxholm var der tr\u00e6ernes susen at lytte til. Her\ner det havets brusen. Jo, far sagde, havde man nogen falsk storhed, der\nskurrede en i sj\u00e6len, kunne man blot g\u00e5 en tur ned til havet \u2026 der blev man\ntilpas lille. Fik tingene sat p\u00e5 plads.<\/p>\n\n\n\n<p>De mennesker, der gennem de mange \u00e5r er kommet her,\nhar forst\u00e5et denne naturens st\u00e6rke og dog milde verden, der snart beherskes af\nlarmen fra et br\u00f8lende opr\u00f8rt hav, snart af en stor, tavs ro, brudt kun af\nklitf\u00e5renes br\u00e6gen. De har s\u00f8gt, hvad vi har f\u00e5et lov at leve midt i altid, og\nhvad der blev det st\u00f8rste b\u00e5nd for os til egn, hjem og sted.: \u00e6gtheden bag alle\nting.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>TANKENS\nROLIGE FORL\u00d8B<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Det m\u00e5 alligevel have v\u00e6ret en stor omv\u00e6ltning efter\net liv p\u00e5 Oxholm at vende tilbage til vinteren og v\u00e5ren bag klitterne?<\/p>\n\n\n\n<p>\u201dArbejdet har altid knyttet os sammen her. Her var\nnoget at tage fat p\u00e5. Jeg holder af egnen, menneskene \u2013 og den daglige tur til\nhavet. Og for mig er den \u00f8de ensomheds \u00e5rstid en rigdom. Tankerne bliver ikke\nhugget over og snuppet af som i byen med med dens stoppesteder og\nf\u00e6rdelsovergange. Alt skal passes. Men tanker f\u00e5r ikke det lange rolige forl\u00f8b\nder.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>IKKE\nLAVE HINANDEN OM<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Hvordan er det for en s\u00f8ster, der l\u00e6nge har v\u00e6ret\nude i verden, at vende tilbage til en storebror, der l\u00e6nge har haft t\u00f8jlerne i\negen h\u00e5nd? \u2013 \u201dVi kommer s\u00e5 godt ud af det. Man skal blot ikke ville lave\nhinanden om, men lade m\u00f8steret f\u00e5 lov at st\u00e5. Det g\u00e6lder vel i alle forhold\nmellem mennesker. Og s\u00e5 skal man ganske enkelt holde af hinanden. Ja, tyve \u00e5r\nvar jeg p\u00e5 Oxholm og forinden havde jeg l\u00e6nge skabt min egen tilv\u00e6relse.. Og\nalligevel \u2026 vi har da mange minder at vende tilbage til. Gode, f\u00e6lles minder fra\nbarne- og f\u00f8rste ungdoms\u00e5r<\/p>\n\n\n\n<p><strong>KUNSTENS\nSTORE<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 nr.2 og nr. 3 boede i mange \u00e5r Poul Reumert og\nThorkild Rose, fort\u00e6ller Mads Kokholm Ikke som nogen nyhed. For det er vel en\nkendt sag for de fleste. Mere for at minde om noget af det, der aldrig glemmes,\nog som det for s\u00f8skende er noget af en bindestreg at have mellem sig,\nerindringer om disse aftener, hvor gl\u00e6den fyldte huset.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201dSkal vi ikke snart have k\u00e6rnem\u00e6lkssuppe eller\nfl\u00f8jlsgr\u00f8d,\u201d l\u00f8d Thorkild Roses beskedne madforslag, fort\u00e6ller s\u00f8skendeparret.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201dAldrig var de n\u00e6rige med at yde kunst. Beredvillige\nstillede de sig til r\u00e5dighed, n\u00e5r der skulle skaffes penge til en god sag.<\/p>\n\n\n\n<p>Operasanger Valdemar Lincke og balletmester Hans\nBech var blandt de f\u00f8rste, der k\u00f8bte jord her af ar og byggede sommerhus, en\ntr\u00e6hytte i norsk stil.&nbsp; Det var i 1913.\nOmkring 1920 byggede Poul Reumert sit hus p\u00e5 den h\u00f8je klit der kaldes\nVagtbakken. <\/p>\n\n\n\n<p>Hvem der ogs\u00e5 havde haft tilknytning til familien\nher er maleren Johs. Wilhjelm. Det var ham, der indprentede os: v\u00e6re altid\nvenlig mod andre, ogs\u00e5 mod de mennesker, der ikke er det imod jer!<\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5dan har vi v\u00e6ret begunstiget gennem m\u00f8det med\nbetydelige mennesker. &nbsp;Hvad bet\u00f8d det\nikke af afstivning for en lille ung pige, der skulle pr\u00f8ve at bane sig en vej,\nsiger hofj\u00e6germesterinde Andersen, at livskloge mennesker som Poul Reumert og\nThorkild Roose &nbsp;ikke tabte en af syne,\nmen p\u00e5 de modl\u00f8se dage gav en denne sunde f\u00f8lelse af forpligtethed blot ved den\ntrofasthed, hvormed de fulgte ens sm\u00e5 bekymringer, lyttede t\u00e5lmodigt og\nopmuntrede med ord som disse: Du skal g\u00e5 videre hen ad vejen. Med den jyske\nsejhed fra Kandestederne vil det komme til at g\u00e5 alt sammen.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>KONFIRMANDINDE\nI SORT<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Mads Kokholm standser op ved redningshuset og er p\u00e5\nbaromeeret. Han fort\u00e6ller, at det er sk\u00e6nket til redningsstationen af Emilie\nRobin, hvos famlie blev reddet ved en stranding p\u00e5 Vestkysten.<\/p>\n\n\n\n<p>Som redningmandsdatter fik man gennem samme Emilie\nRobins legatmidler ved konfirmation for\u00e6ret et s\u00f8lvkors samt konfirmationsudstyr.\nDog med den udtrykkelige betingelse, at konfirmationskjolen skulle v\u00e6re sort,\nfort\u00e6ller Marie Andersen. &nbsp;Jeg var den\nsidste fra Kandestederne, der blev konfirmeret fra Raabjerg Kirke i sort \u2026 den\neneste sorte blandt lutter hvide konfirmander.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>DE\nH\u00c5RDE STRANDINGER<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Havet er fredeligt nu.. Men sandet b\u00f8lger i hvasse\nm\u00f8nstre.<\/p>\n\n\n\n<p>(Her f\u00f8lger en lang beskrivelse af strandinger og\nforlis) (dern\u00e6st et afsnit om Kokholm-\u00e6bleskiverne og der snakkes lidt om\nfredningplander.)<\/p>\n\n\n\n<p>Artiklen slutter s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n<p><strong>S\u00d8SKENDEF\u00c6LLESSKABET<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>F\u00e5rene med deres sm\u00e5 lam br\u00e6ger under de gr\u00f8nmalede\nvinduer. Det allermest k\u00e6lne lam, plejebarnet siden i vinter, S\u00f8ren, ser\nindenfor i k\u00f8kkenet til sin madmor, men retf\u00e6rdigst muligt s\u00f8rger\nhofj\u00e6germesterinden for, at ogs\u00e5 hele hoben f\u00e5r dagnes l\u00e6kkerbisken,\nrugbr\u00f8dsskorper, delt ud fra vinduet.<\/p>\n\n\n\n<p>Mads Kokholm er liges\u00e5 glad som s\u00f8steren for de\ntykvamsede klitf\u00e5r, der er hyggelige og vennes\u00e6le. Im\u00f8dekommende over for\nenhver venlig tiln\u00e6rmelse.<\/p>\n\n\n\n<p>Ja, bror og s\u00f8ster forst\u00e5r samspillets kunst. De har\net godt f\u00e6llesskab i f\u00e6lles k\u00e6rlighed til netop denne natur, netop denne plet\np\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n<p>Min bror f\u00f8rer regnskaberne. Jeg tager imod g\u00e6sterne\nog g\u00f8r det s\u00e5 godt, jeg form\u00e5r \u2026 hvd en god v\u00e6rtinde er? Det er vel den, der\nkan lide at skulle drage omsorg for andre \u2026 og som har lyst til at v\u00e6re\ntilh\u00f8rer!<\/p>\n\n\n\n<p>Far sagde: man skal lytte til mennesker, n\u00e5r de\ntaler til en, siger Mads Kokholm. Det lyder af lidt, men det er megetDerudaf er\nvokset en interesse hos os alle for andre. Og s\u00e5 skal man huske midt i travlheden\nat v\u00e6re rolig og ligev\u00e6gtig. Dermed g\u00f8r man tilv\u00e6relsen bedre for sig selv \u2013 og\nfor sin nabo.<\/p>\n\n\n\n<p>. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det kommende indl\u00e6g kaster os tilbage i tiden. En avisartikel fra Berlingske Tidende dateret9. maj 1965. P\u00e5 det tidspunkt har Elisabeth v\u00e6ret d\u00f8d i flere \u00e5r, og Mads klaret sig alene. Men efter, at s\u00f8steren Marie blev enke, flyttede hun &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2019\/09\/29\/kokholm-13\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-7573","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kokholm"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7573","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7573"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7573\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7573"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7573"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7573"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}