\nTre sluk\u00f8rede unge fyre sidder i \u00c5rhus Arrest, og de har ikke fundet skyggen af et klenodie endnu, og tiden tikker, og det g\u00e5r aldrig godt.
\nSvend rejste sig og begyndte at g\u00e5 de ti skridt frem og tilbage, der var plads til. Der var halvm\u00f8rkt i cellen og de to andre kunne mere h\u00f8re ham end se ham. Til sidst blev det for meget med vennens hvilel\u00f8se tramperi, og Tom sprang op og sp\u00e6rrede vejen for ham og gjorde ham opm\u00e6rksom p\u00e5, at den der forbandede Christian d. 2 leg gik ham p\u00e5 nerverne.
\n“Noget s\u00e5 grusomt, og jeg gider ikke se p\u00e5 dig.\u201d
\nSvend satte sig og gloede surt p\u00e5 vennerne.
\n\u201dDe siger, vi slipper fri, s\u00e5 snart vi fort\u00e6ller, hvad vi skulle med den b\u00e5d\u201d, sagde han, og det har vi fortalt 117 gange, men de bliver alligevel ved at fable om, at vi er med i en skide narkobande.\u201d
\n\u201dDet er din egen skyld, du fortalte dem, at vi var p\u00e5 vej mod Hjelm.\u201d
\n\u201dMen det var vi jo. Og jeg kunne da ikke vide noget om de narkobanditter p\u00e5 Hjelm, vel?\u201d
\n\u201dNu er det hele i al fald revnende lige meget, og her sidder vi, mens jorden g\u00e5r under.\u201d
\nI det samme blev cellens v\u00e6gge selvlysende. \u201dDen g\u00e5r ikke under, s\u00e5 l\u00e6nge jeg er i live!\u201d l\u00f8d det triumferende, og lyset samledes i en lille, smuk engel. Hendes hele ansigt udstr\u00e5lede triumf.
\n\u201dI har jo mig!\u201d
\nSvend gik et skridt frem mod hende og sagde: \u201dHvor har du v\u00e6ret? Du ville v\u00e6re en skytsengel, og s\u00e5 lader du os i stikken!\u201d
\n\u201dJeg er da lige her!\u201d
\n\u201dJa, men nu er det for sent.\u201d
\n\u201dVel er det ej. Jeg kastede et blik p\u00e5 jeres fangevogter, og han ser helt igennem fredelig ud. Ham ordner jeg.\u201d
\n“Hvordan ordner?\u201d spurgte Svend med bange anelser og tog hende i h\u00e5nden.
\n\u201dDet rager ikke dig,\u201d afskar hun ham.
\n\u201dDu er en p\u00e6n og ordentlig pige, er du ikke?\u201d fremstammede han, og hun lo h\u00f8jt og perlende: \u201dDet kan du selv v\u00e6re,\u201d sagde hun.
\n\u201dDet ka\u2019 jeg i hvert fald ikke!\u201d
\n\u201dDet ka\u2019 jeg i hvert fald heller ikke!\u201d
\nTom stillede sig imellem dem og skubbede dem fra hinanden og sagde, at nu m\u00e5tte de ikke sk\u00e6ndes. Det var der slet ikke tid til.
\nI samme \u00f8jeblik skraslede det i l\u00e5sen, d\u00f8ren blev \u00e5bnet, og vogteren kom ind og blev forbavset st\u00e5ende i d\u00f8r\u00e5bningen, mens han gloede p\u00e5 engelen, der havde slukket sit lys, men alligevel bevaret en enkelt gnist eller to.
\n\u201dDu var her ikke lige f\u00f8r! Hvor kommer du fra?\u201d
\n\u201dHun \u2026 hun \u2026\u201d begyndte Svend, men englen afbr\u00f8d ham vredt.
\n\u201dTak, jeg kan tale for mig selv.\u201d
\nHun gik hen og tog vogteren i h\u00e5nden og s\u00e5 indtr\u00e6ngende p\u00e5 ham. Han r\u00f8dmede dybere end man skulle tro, han var i stand til, og ogs\u00e5 Svend blev gloende r\u00f8d i kinderne, han vaklede et par skridt frem for at tr\u00e6kke englen til sig, men de to venner var liges\u00e5 hurtige,
\nog det blev dem, der trak, nemlig i Svend, som de holdt s\u00e5 fast som i en skruestik.
\n\u201dDu vover at blande dig,\u201d hv\u00e6sede Jerry, \u201deller vil du blive siddende i det her forbandede hul til juleaften.\u201d
\n\u201dNu kan De bare sp\u00f8rge mig ud, hr. b\u00f8ddel. Jeg er villig til alt. Og jeg er aldrig f\u00f8r blevet forh\u00f8rt.\u201d Hun lagde sine bl\u00f8de arme om hans hals og kyssede hans kind.
\n\u201dDu har det vist ikke godt, min t\u00f8s.\u201d Vogteren vred sig forlegen.
\n\u201dNej hr. b\u00f8ddel, men vil De ikke nok hj\u00e6lpe mig?\u201d
\n\u201dHold dog op med at kalde mig b\u00f8ddel!”
\n\u201dDe kaldte mig t\u00f8s!\u201d
\n\u201dJa, det plejer jo ikke lige at v\u00e6re engle, vi burer inde.\u201d
\n\u201dN\u00e5hhh \u2026 de er s\u00e5m\u00e6nd s\u00e5 vant til det.\u201d
\n\u201dNu g\u00e5r vi to ud, s\u00e5 du kan komme af den der fjerdragt, den m\u00e5 v\u00e6re morderlig irriterende at sl\u00e6be rundt med.\u201d
\n\u201dMere end De g\u00f8r dem begreb om, hr. b\u00f8ddel. Men vil De ikke hj\u00e6lpe mig med at f\u00e5 den af.\u201d
\nUden et ord og trods Svends vrede tilr\u00e5b trak han englen med sig ud og l\u00e5ste d\u00f8ren efter sig.
\nTom og Jerry slap deres tag i Svend, og han sank om p\u00e5 gulvet \u2013 det var ikke til at se, om han gr\u00e6d, men jeg tror det.
\nS\u00e6rlig l\u00e6nge varede det dog ikke, f\u00f8r lyset atter str\u00e5lede i cellen om kap med englens lysende \u00f8jne.
\n\u201dN\u00e5,\u201d det var det.\u201d
\nSvend rejste sig og stod helt stiv foran hende.
\n\u201dJeg vil ikke h\u00f8re om det,\u201d sagde han med en halvgr\u00f8det stemme.
\n\u201dDet m\u00e5 du selv om, men som du ser, beholdt jeg mine vinger, og englest\u00f8vet sidder der endnu.\u201d Hun baskede med vingerne og stjernedrysset dryssede ud over cellens m\u00f8rke gulv, hvor det lagde sig i et smukt funklende m\u00f8nster. S\u00e5 kastede hun n\u00f8glen hen til Svend, der tog sig sammen og fik \u00e5bnet cellens d\u00f8r.
\nEn halv time senere ser vi de fire igen og nu i en bil. Englen sidder ved rattet, Svend ved siden af hende, og bag i bilen har vi de to venner.
\n\u201dVar det ikke fedt, at jeg stjal betjentens n\u00f8gler! Og at vi fandt hans bil.\u201d Hun satte farten en smule op.
\n\u201dKunne du ikke s\u00e6tte farten bare en smule ned! \u201dkom det indtr\u00e6ngende fra Svend, og vennerne var ikke sene til at slutte sig til hans b\u00f8n. Det her endte for pokker da galt, hun k\u00f8rte jo som en jetjager flyver.
\n\u201dIhhhh \u2026 det her er meget sjovere end at flyve,\u201d hvinede hun og tr\u00e5dte speederen helt i bund. \u201dOg jeg elsker fart.\u201d
\n\u201dDet g\u00f8r vi andre ogs\u00e5, men ikke den her dj\u00e6vlefart \u2013 det passer sig slet ikke for en engel, og vi skulle jo gerne komme levende til Jernhatten,\u201d sagde Svend og lagde forsigtigt en h\u00e5nd p\u00e5 hendes arm.
\n\u201dDu kan da bare overtage rattet,\u201d sagde hun st\u00f8dt. Nej, det kunne han bare ikke, sagde han, for han havde ikke k\u00f8rekort, og det havde de andre heller ikke.
\n\u201dDet har jeg da heller ikke!\u201d
\n\u201dDet beroliger os ikke ligefrem.\u201d
\nSom I vist kan regne ud, varede det ikke l\u00e6nge, f\u00f8r de ankom til Jernhatten. De satte bilen p\u00e5 parkeringspladsen lige f\u00f8r det store hvide hus, hvis gr\u00e6spl\u00e6ne skr\u00e5nede lige ned til havet. Ved stranden l\u00e5 et b\u00e5dehus og heldigt nok en jolle, som var trukket op p\u00e5 det lille stenrev, der d\u00e6kkede stranden.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Tre sluk\u00f8rede unge fyre sidder i \u00c5rhus Arrest, og de har ikke fundet skyggen af et klenodie endnu, og tiden tikker, og det g\u00e5r aldrig godt. Svend rejste sig og begyndte at g\u00e5 de ti skridt frem og tilbage, … L\u00e6s resten