{"id":7458,"date":"2019-08-19T13:49:57","date_gmt":"2019-08-19T13:49:57","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=7458"},"modified":"2019-08-19T13:49:57","modified_gmt":"2019-08-19T13:49:57","slug":"kokholm-7","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2019\/08\/19\/kokholm-7\/","title":{"rendered":"Kokholm 7"},"content":{"rendered":"\n
\"Dette<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong> der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg har omredigeret og fortsat bogen om Elisabeth Kokholm og bringer herunder teksten, som den ser ud nu:<\/p>\n\n\n\n


<\/p>\n\n\n\n

HVORFOR<\/h2>\n\n\n\n

<\/h2>\n\n\n\n

Hvorfor\nskrive endnu en bog om Kandestederne? Der er jo allerede udgivet hele to om det\nlille sted: \u201dI begyndelsen var lyset\u201d (1990) og \u201dH\u00e6ndelser ved Hulsig\u201d(2015),\nog de d\u00e6kker vel i tilstr\u00e6kkelig grad egnens historie? Ja, det kan man jo mene,\nmen man kan ogs\u00e5 vende det om og h\u00e6vde, at netop de to b\u00f8ger er i stand til at\nv\u00e6kke interesse for endnu en beretning om denne afsides egn, der er s\u00e5 rig p\u00e5 sk\u00e6ve\neksistenser og s\u00e6re fort\u00e6llinger.<\/p>\n\n\n\n

Det er s\u00e5ledes hensigten med denne bog\nat tegne et portr\u00e6t af to af stedets beboere, hvis liv fulgte et ganske andet\nm\u00f8nster end det, der tegnede sig ved deres f\u00f8dsel. Gamle talem\u00e5der, som\n\u201dskomager bliv ved din l\u00e6st\u201d og \u201dlige b\u00f8rn leger bedst\u201d, gjorde de grundigt til\nskamme. <\/p>\n\n\n\n

Lysten driver v\u00e6rket, siger et andet\ngammelt ord, og jeg m\u00e5 blankt indr\u00f8mme, at jeg ikke er n\u00f8dt til at skrive denne\nbog, men mest af alt er drevet af lysten til at g\u00f8re det. Hvordan den s\u00e5 end\nvil forme sig hen ad vejen. <\/p>\n\n\n\n

N\u00f8d og lyst. De flestes liv er en\npassende blanding af de to ingredienser, men jeg er ikke et \u00f8jeblik i tvivl om,\nat Christen som barn kun kendte meget lidt til begrebet lyst. Hans barndom var pr\u00e6get\nbitter n\u00f8d, og alt pegede i retning af, at det skulle forts\u00e6tte s\u00e5dan livet\nigennem. Alligevel blev han allerede som ganske ung drevet fremad mod en ganske\nanden tilv\u00e6relse end den, der l\u00e5 i kortene, da han blev f\u00f8dt. <\/p>\n\n\n\n

Hvad var det for kr\u00e6fter, der drev ham?  <\/p>\n\n\n\n

For den lille Elisabeth s\u00e5 fremtiden\nanderledes lys ud. Der er flere billeder af hende, og n\u00e5r jeg betragter dem, kan\njeg se en pige, som ganske vist fik lov til at udfolde sig og v\u00e6re barn med\nbarnets ret til leg og lyse dr\u00f8mme, men som ogs\u00e5 l\u00e6rte, at det h\u00e5rde arbejde er\nforuds\u00e6tningen for livets best\u00e5en. Ogs\u00e5 for barnelivets. Og hun var rundet af\nen familie med en streng arbejdsmoral, men ogs\u00e5 med sans for sk\u00f8nhed. Hun var\nen Houkj\u00e6r. <\/p>\n\n\n\n

Elisabeth\nvar familien eneste datter, og jeg tror, at hun trods tidens og egnens\nstrenghed har v\u00e6ret en smule fork\u00e6let. Hun var nu en gang g\u00e5rdens prinsesse, det\nvar hende, der havde retten til riget, for broren var bestemt for en pige med\nen st\u00f8rre ejendom end Houkj\u00e6r. Nedenst\u00e5ende billede viser da ogs\u00e5 en pige, der\nhviler i sig selv og som nok ved, hvad hun er v\u00e6rd. Her ser vi hende p\u00e5 vej ud\naf barndommen med klare \u00f8jne og et n\u00e6sten Mona Lisa agtigt smil p\u00e5 l\u00e6berne:<\/p>\n\n\n\n

Det\ner sigende, at der ikke findes tilsvarende billeder af drengen Christen. En\ns\u00e5dan storhed h\u00f8rte ingen steder hjemme i hans fattige milj\u00f8, og nogen fotografering\naf drengen kom derfor aldrig p\u00e5 tale. <\/p>\n\n\n\n

\u201dI begyndelsen var Lyset\u201d. S\u00e5dan lyder\ntitlen p\u00e5 den bog om Kandestederne, der udkom i 1990. Den handler om en af\nJyllands nordligste landsbyer, der som alle landsbyer i Danmark har v\u00e6ret under\nkonstant forandring gennem hele 1900-tallet. I begyndelsen af \u00e5rhundredet\nbestod den af en lille samling g\u00e5rde, nogle f\u00e5 huse og tre mond\u00e6ne hoteller,\nmen fra ca. midten af 1900tallet mistede de det mond\u00e6ne look, de forfaldt ganske\nenkelt, indtil de stod som sp\u00f8gelsesagtige minder om en anden tid. Og denne\nforvandling skete samtidig med, at moderne sommerhuse poppede op rundt om i klitterne.\nOg g\u00e5rdene forsvandt fra landskabet eller de blev k\u00f8bt op af velhavere og\nrenoveredes til ukendelighed.  <\/p>\n\n\n\n

Bogen fra 1990 best\u00e5r af en samling\ntekster, forfattet af kendte danskere, og det er p\u00e5 flere m\u00e5der en stor bog. Der\nfort\u00e6lles om stedets s\u00e6rpr\u00e6g og om dets ikke mindre s\u00e6re beboere, men den\nhandler m\u00e5ske mest af alt om forfatternes egne oplevelser af Kandestederne.<\/p>\n\n\n\n

Egnen er i en stor del af \u00e5ret s\u00e6rdeles\nug\u00e6stfrit med sine hyppige vestenstorme, der hvirvler sandet op og g\u00f8r det\numuligt at f\u00e6rdes i klit og p\u00e5 strand, hvilket vil sige udend\u00f8rs. Alligevel er\nde fleste af ovenn\u00e6vnte skribenter netop g\u00e6ster<\/em>.\n\u201dI begyndelsen var Lyset\u201d er velfortalt og smukt illustreret, men det er langt\nhen en g\u00e6stebog. <\/p>\n\n\n\n

Det er lysets og sommerens Kandestederne,\nder skrives om. Vrangsiden kendte de bes\u00f8gende mest af navn. <\/p>\n\n\n\n

I denne bog vil man m\u00f8de \u201dde\noprindelige\u201d beboere midt i det dagligliv, der udfoldede sig, f\u00f8r \u201dde fine\u201d\nkom, mens de huserede, og da de havde f\u00e5et nok og vendte det hele ryggen. <\/p>\n\n\n\n

Som alle biografiske fremstillinger vil\nogs\u00e5 denne handle nok s\u00e5 meget om forfatteren selv som om bogens hovedpersoner.\nDet beklager jeg, men s\u00e5dan m\u00e5<\/em> det\nv\u00e6re, for det hele er sanset gennem mit temperament. Det er min bevidsthed, der\nregistrerer og selekterer, og det alt sammen afh\u00e6nger af, hvad jeg husker og\nhvad jeg mener at vide ud fra de kilder, jeg har adgang til. <\/p>\n\n\n\n

De omtalte personer er jo for l\u00e6ngst borte,\nog det meste af, hvad de engang ejede er g\u00e5et samme vej. Deres bedrifter fortoner\nsig som deres liv, og der findes kun f\u00e5 aftryk deraf i form af anekdoter, der\nstadig lever, og effekter gemt i arkiverne og p\u00e5 egnsmuseerne. <\/p>\n\n\n\n

Af det vil jeg fors\u00f8ge at genskabe s\u00e5 meget,\njeg form\u00e5r. Og s\u00e5 trov\u00e6rdigt, jeg kan.<\/p>\n\n\n\n

Inden jeg g\u00f8r det, vil jeg kommentere\nbogens titel: \u201dDronning Elisabeth og Kandekongen\u201d. Christen Kokholm blev, som\ndet fremg\u00e5r af debatsider i Skagen Avis og Vendsyssel Tidendeforsynet med titlen\n\u201dKandekongen\u201d og det var ikke altid venligt ment. <\/p>\n\n\n\n

Og Elisabeth fik tildelt sin titel af\ndronning af ingen ringere end Danmarks dengang st\u00f8rste skuespiller, Poul\nReumert, som i \u00f8vrigt holdt meget af hende. Det kommer jeg tilbage til. <\/p>\n\n\n\n

Nedenst\u00e5ende er et telegram fra 1949 i\nanledning af Elisabeths runde f\u00f8dselsdag:<\/p>\n\n\n\n

\n\n<\/h1>\n\n\n\n

TIDERNES MORGEN<\/h2>\n\n\n\n

<\/h2>\n\n\n\n

Vi\nbegynder i det attende \u00e5rhundrede og ikke i Kandestederne, men i nabolandslandsbyen\nR\u00e5bjerg. Mellem de to landsbyer l\u00e5 dengang Studelig Mile, der strakte sig over\net langt st\u00f8rre areal end det nuv\u00e6rende R\u00e5bjerg Mile, som er det moderne navn\np\u00e5 de enorme sandklitter, der i vore dage er fredede, men dengang var lige s\u00e5\nfredl\u00f8se, som de var forhadte. <\/p>\n\n\n\n

I R\u00e5bjerg l\u00e5 p\u00e5 den tid to gamle g\u00e5rde,\nTroldborg og Houkj\u00e6r eller Havkier. De adskilte sig ikke synderligt fra de\n\u00f8vrige steder i sognet, ogs\u00e5 de var sm\u00e5brug, der knap nok kunne br\u00f8df\u00f8de en\nfamilie, for det meste tilliggende var sandet og ufrugtbart, og ligesom alle\nandre var de f\u00e6steg\u00e5rde til herreg\u00e5rden Asdal ved Hirtshals.  <\/p>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af \u00e5rhundredet blev de gang p\u00e5\ngang udsat for voldsomme sandstorme, og sidst i 1700-tallet var \u00f8del\u00e6ggelserne\nblevet s\u00e5 omfattende, at beboerne s\u00e5 sig n\u00f8dsagede til at v\u00e6lge mellem pest og\nkolera: enten m\u00e5tte de forlade alt, hvad de ejede og lade sandfygningen\nfuldf\u00f8re sit v\u00e6rk og begrave bygningerne, eller de m\u00e5tte sten for sten og\nstolpe for stolpe flytte de dele af g\u00e5rden, der endnu stod til at redde, til et\nfredeligere sted.<\/p>\n\n\n\n

 B\u00e5de\ndem fra Houkj\u00e6r og dem fra Troldborg var h\u00e5rdf\u00f8re folk, der ikke veg tilbage\nfor nok s\u00e5 slidsomme hverv. Det var den r\u00e5styrke, de havde overlevet p\u00e5 i\numindelige tider, for ejede man ikke kr\u00e6fterne til at tage kampen op mod en ond\nnatur og tvinge sig til et udkomme p\u00e5 trods, s\u00e5 gik man ganske enkelt til\ngrunde. Her overlevede kun de sejeste. <\/p>\n\n\n\n

Heller ikke nu lod de sig sl\u00e5 ud, de tog\nfat og flyttede deres g\u00e5rde. Hvad der var tilbage af Troldborg blev\ntransporteret til den n\u00e6rliggende Raabjerg kirke, hvor det hele blev genopf\u00f8rt.\nOg ogs\u00e5 Houkj\u00e6r blev stykke for stykke revet ned og bygget op p\u00e5 ny i det, der\ni dag er Kandestederne. <\/p>\n\n\n\n

Derefter gik \u00e5rene p\u00e5 Houkj\u00e6r, som de\nplejede med slidsomt arbejde, den sandede jord blev tils\u00e5et og h\u00f8stet i den\nvante cyklus, sandjorden forbedredes en smule hen ad vejen, men i mange \u00e5r\nvedblev stedet at v\u00e6re fattigt. I folket\u00e6llingen fra 1801 kan vi se, at\nmatriklen ejes af Christen Lauridsen, og stedet betegnes da som et boelsted,\nhvilket betyder, at det var uanseeligt og mindre end en g\u00e5rd. <\/p>\n\n\n\n

Senere overtages det af Morten Houkj\u00e6r,\nog det er muligt, at han f\u00e5r sat skik p\u00e5 stedet, s\u00e5 det underg\u00e5r en m\u00e6rkbar\nforbedring i hans tid. M\u00e5ske har han v\u00e6ret flittig i malkningen af en helt\nanden ko end dem, der stod fredeligt i deres b\u00e5se. Havet havde nemlig i\nfolkemunde erhvervet sig tilnavnet \u201dDen bl\u00e5 Ko\u201d, og det ydede ikke s\u00e5 lidt gods\ntil dem, der turde n\u00e6rme sig det, ogs\u00e5 n\u00e5r det for alvor viste t\u00e6nder. Det\nvender vi tilbage til.  <\/p>\n\n\n\n

I \u00e5ret 1822 fandt et indviklet skifte\nsted mellem de to f\u00f8rn\u00e6vnte steder, og derved blev det ellers s\u00e5 fastt\u00f8mrede\ng\u00e5rdm\u00f8nster brudt. De to ejere, Kresten Troldborg og Morten Houkj\u00e6r, der i\nmellemtiden var blevet selvejerb\u00f8nder, stak hovederne sammen og besluttede, at de\nville bytte ejendomme. Eller m\u00e5ske var det konerne, der tog initiativet og\n\u00f8nskede en s\u00e5 radikal forandring, for i de sl\u00e6gter havde kvinderne mere end \u00e9t\nord at skulle have sagt. <\/p>\n\n\n\n

Hvem, det nu end var, der f\u00f8rst fik\nideen, s\u00e5 blev den realiseret, og unge Peder (Krestens s\u00f8n) p\u00e5 Troldborg\nflyttede til Houkj\u00e6r i Kandestederne, mens Morten p\u00e5 Houkj\u00e6r overtog Troldborg\ni Raabjerg og tillige med g\u00e5rden visse forpligtelser, som vi skal se om lidt.<\/p>\n\n\n\n

Peder, der var f\u00f8dt med kaldenavnet\nTroldborg fik nu ikke blot en ny g\u00e5rd, men tillige et nyt navn. Fra at v\u00e6re en\nTroldborg, blev han nu en Houkj\u00e6r. Peder Houkj\u00e6r.  <\/p>\n\n\n\n

De to g\u00e5rdmandsfamilier, som s\u00e5ledes\nbyttede ikke blot g\u00e5rde, men ogs\u00e5 navne, var i \u00f8vrigt n\u00e6rt besl\u00e6gtede. Morten\nvar nemlig Krestens nev\u00f8 og alts\u00e5 en f\u00e6tter til den unge Peder.  <\/p>\n\n\n\n

Forresten skete ovenn\u00e6vnte skifte\nn\u00e6rmest af n\u00f8d, for Peders far, Kresten Troldborg og hans kone Karen var n\u00e5et\nop i en alder, hvor de begge tr\u00e6ngte til at g\u00e5 p\u00e5 aft\u00e6gt. Og det bet\u00f8d, at de\nfor det f\u00f8rste skulle have lov at blive boende hjemme p\u00e5 g\u00e5rden (Troldborg) og\nfor det andet modtage fuld forplejning resten af livet plus en del andre goder,\nbl.a. rede penge, alt sammen omhyggeligt nedf\u00e6ldet i en juridisk bindende\naft\u00e6gtskontrakt. <\/p>\n\n\n\n

Det ville have betydet en stor byrde for\nderes unge s\u00f8n Peder, men nev\u00f8en i Kandestederne var midaldrende, og sk\u00f8nt\nejendommen ikke tog sig synderligt ud, s\u00e5 havde Morten haft tid og evne til at\nspare op. M\u00e5ske havde han haft held med jorden og efterh\u00e5nden forbedret den, og\nm\u00e5ske havde han haft held til at malke Den bl\u00e5 Ko godt og grundigt. <\/p>\n\n\n\n

Peder Houkj\u00e6r er min tipoldefar, og jeg\nved ikke ret meget om ham som menneske. Hvordan han var som bonde kan vi m\u00e5ske\nse af den kendsgerning, at g\u00e5rden ikke blev ringere drevet i hans tid. Der var\nikke mere tale om et boelsted, men en g\u00e5rd. Og Peder har sikkert v\u00e6ret en\nutr\u00e6ttelig slider, dovenskab d\u00f8de man af, og m\u00e5ske var han en h\u00e5rd mand, det\nkunne man vel lettest blive under s\u00e5 barske k\u00e5r, men der har ogs\u00e5 v\u00e6ret noget\nblidt i hans v\u00e6sen, en trang til at skabe sk\u00f8nhed med sine h\u00e6nder, og m\u00e5ske har\nder flydt en kunstnerisk \u00e5re i hans blod. I al fald ved vi fra Christian\nHoukj\u00e6rs erindringer \u201dFra Flyvesandets Egne,\u201d at han forarbejdede et chatol med\ns\u00e5 ualmindelige udsk\u00e6ringer og dekorationer, at det er g\u00e5et i arv gennem flere\ngenerationer og vel endnu st\u00e5r et sted i familien og fort\u00e6ller om Peder Houkj\u00e6rs\nskabergl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n

Han flytter alts\u00e5 til Kandestederne i en\nalder af 22 \u00e5r og med sig har han lilles\u00f8steren Karen Marie, der f\u00f8rer hus for\nham, indtil de begge to gifter sig. Og de gifter sig med to s\u00f8skende fra N\u00f8rre\nGaardbo i R\u00e5bjerg, Kristen Jensen og Elisabeth Jensdatter. Gaardbofolkene var\nsolide b\u00f8nder, som havde klaret sig godt og som var velsignede med en stor\nb\u00f8rneflok. Den \u00e6ldste af dem, Mads, blev far til den senere s\u00e5 ber\u00f8mte lokalhistoriker,\nA.P. Gaardbo, der, sk\u00f8nt han aldrig havde g\u00e5et i skole eller modtaget nogen\nform for undervisning blev videnskabsmand. Hans artikler publiceredes i\nvidenskabelige tidsskrifter og blev senere udgivet i bogform. En anden af\ns\u00f8nnerne er digteren Carl Andersen, hvis liv fort\u00e6lles s\u00e5 levende i Bent\nHallers roman: \u201dDigterpjalten\u201d. En tredje af Mads\u2019 s\u00f8nner, Janus, gifter sig\ntil g\u00e5rden Troldborg. Og s\u00e5dan levedes livet p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs i det lille\nsamfund.<\/p>\n\n\n\n

  Elisabeth, der gik under navnet Lysbet, ankom til\ng\u00e5rden i Kandestederne som 19\u00e5rig, og ligesom alle Gaarbob\u00f8rnene var hun et\nkvikt hoved og et livligt menneske, der ikke lod sig kue af modgang, og der g\u00e5r\nendnu rygter om, hvordan hun undertiden spillede op til Peder i noget, der\nkunne udvikle sig til en veritabel duel p\u00e5 viljekraft. Som hun if\u00f8lge\noverleveringen gerne vandt, for hun vidste nok, hvad hun ville og forstod at\ns\u00e6tte det igennem. <\/p>\n\n\n\n

En\naf efterkommerne, Charles Houkj\u00e6r, der har foretaget en omfattende\nsl\u00e6gtsforskning, fort\u00e6ller, at hun gik for at v\u00e6re en \u201dst\u00e6rk kvinde\u201d, og det\nhed sig desuden om hende, at hun var \u201dkvik i replikken\u201d. Charles Houkj\u00e6r har i\nsin bog \u201dAd Lyngveje\u201d nedf\u00e6ldet en del anekdoter, og i den f\u00f8lgende fort\u00e6ller\nhan om Lysbet. Hun var p\u00e5 det tidspunkt en gammel kone, og en dag gik hun ude i\nklitterne og inspicerede klitfogeden, der var i f\u00e6rd med at plante marehalm til\nd\u00e6mpning af sandflugten. Han hilste hende med ordene:<\/p>\n\n\n\n

\u201dGodaw, gammel Lysbet.\nGor do \u00e5 rokker ino?\u201d og hun svarede hvast:<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, det j\u00f8r a. \u00c5 a\nrokker h\u00e6r nok ino, n\u00e6r do l\u00e6er fem alen ojjer joren!\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

(\nGoddag gamle Lysbet, g\u00e5r du og rokker endnu. Ja, det g\u00f8r jeg. Og jeg rokker her\nnok endnu, n\u00e5r du ligger fem alen under jorden.)<\/p>\n\n\n\n

Det\nkom til at holde stik. Klitfogeden d\u00f8de som 56 \u00e5rig og Lysbet overlevede ham\nmed mange \u00e5r. Hun blev 83 \u00e5r.  <\/p>\n\n\n\n

Hvordan\nhun s\u00e5 ud, kan vi ikke vide, men bondekl\u00e6dedragten og syssels\u00e6tningen var\nsikkert nogenlunde som p\u00e5 dette samtidige billede af Katrine Jeppesen, der ogs\u00e5\nvar gift med en hedebonde. <\/p>\n\n\n\n

En\nanden af Lysbets efterkommere, tipoldebarnet Lise Troldborg, har fortalt mig f\u00f8lgende\nanekdote, der ligesom Peders smukke chatol har overlevet i familien, og som hun\nhar h\u00f8rt af sin far. <\/p>\n\n\n\n

En\ndag ville Lysbet til Frederikshavn. Vi ved ikke hvorfor, men hun har m\u00e5ske haft\nlyst til at k\u00f8be lidt luksus \u2013 eller m\u00e5ske bare betragte det brogede liv i\nbyen. Og hun spurgte Peder, om han ville k\u00f8re hende til k\u00f8bstaden. Nej. Det\nkunne der ikke v\u00e6re tale om. S\u00e5 vendte hun sig om og gik sin vej. Ud af g\u00e5rden\nog ud af syne. Peder m\u00e5 have kigget l\u00e6nge efter hende, og han m\u00e5 have t\u00e6nkt, at\nhun nok ville vende tilbage til ham, n\u00e5r hun var k\u00f8let lidt af, for\nFrederikshavn ligger ikke just i g\u00e5afstand fra Kandestederne. Men nej, tiden\ngik, og der kom ingen Lysbet. Til sidst og efter mange timer, m\u00e5 han alligevel\nv\u00e6re blevet urolig, i al fald beretter historien, at han sp\u00e6ndte for og k\u00f8rte\nden lange vej til Frederikshavn. Der fandt han hende ganske vist. Men hun var\naldeles ikke afk\u00f8let. Og da han bad hende k\u00f8re med hjem, s\u00e5 hun blot p\u00e5 ham og\nsagde noget i retning af:<\/p>\n\n\n\n

\u201dDo ka siel tjyre jem, n\u00e6r a ka\u2019\ngo\u2019 hiele v\u00e6j harte s\u00e5 ka\u2019 a os\u2019 go hiele v\u00e6j harfr\u00e5.\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n

Ja,\ns\u00e5dan var hun.<\/p>\n\n\n\n

Men hvad ved vi ellers om disse\nnordjyske b\u00f8nder? Hvorved adskilte de sig fra rigets \u00f8vrige landbefolkning? De\nvar naturligvis ikke ens, men de h\u00e5rde livsvilk\u00e5r har pr\u00e6get deres karakter og\nh\u00e6rdet deres sind. Og dertil kom s\u00e5, at de levede isoleret fra omverdenen, omgivet\nsom de var af sandmiler, hav og uvejsomme heder. <\/p>\n\n\n\n

Vi kan ikke mere h\u00f8re deres stemmer, og\nmeget m\u00e5 vi g\u00e6tte os til ved at betragte det, som de har efterladt og lytte til\ndet, der er blevet fortalt om dem. En ting ved vi dog med sikkerhed: De var\nf\u00e5m\u00e6lte, klitb\u00f8nderne slog ikke om sig med lange tirader, og det ville have\nv\u00e6ret umuligt for Ludvig Holberg at henl\u00e6gge sin \u201dJeppe p\u00e5 Bjerget\u201d til det\nnordjyske. Alle de lange monologer ville v\u00e6re g\u00e5et tabt, og Jeppe ville ikke\nhave kunnet svare for sig, n\u00e5r adelen tog ham under behandling. \u201dEn bitte\npr\u00e5t\u201d, n\u00e5r man m\u00f8dtes, det var mere end rigeligt her oppe i det nordligste Vendsyssel.\n<\/p>\n\n\n\n

I\nChristian Houkj\u00e6rs fine bog: \u201dFra Flyvesandets Egne\u201d, giver han et eksempel p\u00e5\nen s\u00e5dan samtale. Min oldefars bror, Jens Houkj\u00e6r, havde en g\u00e5rd i R\u00e5bjerg\nsammen med sin kone Andrea. En dag kommer han hjem fra sin t\u00f8rvelod i\nLodskovad, og Andrea har nok g\u00e5et og kedet sig en smule, alt for mange adspredelser\nhar hun n\u00e6ppe haft, men nu kommer s\u00e5 Jens med nyt ude fra den store verden, og\nhun sp\u00f8rger nysgerrigt, om han har m\u00f8dt nogen p\u00e5 sin tur. Jo da, han har m\u00f8dt\nMartinus. <\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5.\n\u00c5 hwa s\u00e5 haj?\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dHaj\ns\u00e5, at wej war s\u00e5 s\u00e5je.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201d\u00c5\nhwa s\u00e5 do s\u00e5 te det?\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5\nja, to a s\u00e5 da, som san er, at det er for dej jen som for dej nan!\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og det var s\u00e5 den samtale.\nOg Andrea har v\u00e6ret forn\u00f8jeligt underrettet. (Oversat: N\u00e5. Og hvad sagde han?\nHan sagde, at vejen var s\u00e5 sandet. Og hvad sagde du s\u00e5 til det? N\u00e5 ja, jeg\nsagde da, som sandt er, at det er for den ene som for den anden.)<\/p>\n\n\n\n

Jeg\nhusker if\u00f8lge sagens natur ikke disse 1800-tals b\u00f8nder, men deres efterkommere\nhar jeg kendt, og de var heller ikke snakkehoveder, og har vel i det store hele\nlignet forf\u00e6drene, opvokset som de var p\u00e5 de gamle g\u00e5rde og desuden alle i sl\u00e6gt\nmed hinanden p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs. <\/p>\n\n\n\n

Nogle af disse efterkommere, som blev\nf\u00f8dt i slutningen af 1800-tallet har v\u00e6ret s\u00e5 venlige at skrive noget af det\nned, som de kunne huske om de gamle. Og her har vi en af de fineste kilder til\nen forst\u00e5else af deres v\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har n\u00e6vnt Peders Houkj\u00e6rs oldebarn,\nChristian Houkj\u00e6r, som har bidraget med flere fine erindringsb\u00f8ger. Ogs\u00e5 et\nandet af hans oldeb\u00f8rn, Lars Hesselholt, har nedf\u00e6ldet minder fra barndommen og\nfortalt om folk p\u00e5 egnen. Lars var selv en s\u00e5dan typisk jysk bondes\u00f8n, og jeg\nhusker ham som stilf\u00e6rdig, lun og fuld af humor. <\/p>\n\n\n\n

I\nsin lille bog, \u201dHulsig-Minder\u201d \u2013 Fra Kandestederne til Tranestederne\u201d,\nfort\u00e6ller han om \u201dde gamle\u201d f.eks. om Mads Mortensen p\u00e5 Starholm, der ligger\nmellem Hulsig og Kandestederne. Han var altid god for en rap replik, hvilket\nundertiden gik ud over k\u00f8bmand M\u00f8ller i Skagen, som han gerne tog sig en \u201dpr\u00e5t\u201d\nmed, n\u00e5r han var i staden. En dag, hvor han kom med en ladning mart\u00f8rv, tr\u00e5dte\nhan som vanlig ind i butikken, og k\u00f8bmanden begyndte straks at sm\u00e5snakke.\nTrivedes de derude i klitten?  Mads gav\nsig lidt:<\/p>\n\n\n\n

\u201d\nn\u00e6ej \u2026det er skidt med det h\u00f8wer bien , det vil intj reiti mak ret.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er alderen, Mads\nMortensen, der kommer jo altid noget, n\u00e5r man bliver \u00e6ldre,\u201d sagde k\u00f8bmanden.<\/p>\n\n\n\n

Hvorp\u00e5 Mortensen\nsvarede, at det kunne det umuligt v\u00e6re. For det venstre ben var liges\u00e5 gammelt.\nOg det fejlede ingenting.<\/p>\n\n\n\n

Mads\nvar gift med Ane, og som allerede n\u00e6vnt, s\u00e5 var kvinderne st\u00e6rke, ikke bare\nfysisk, men de havde ogs\u00e5 en jernvilje. Ville de noget, s\u00e5 gav de ikke op.  <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan fort\u00e6lles det i \u201dHulsig Minder\u201d,\nat Ane flere gange i tr\u00e6k havde bedt Mads om at huske at k\u00f8be lidt safran med\nhjem til hende, n\u00e5r han var i Skagen. Hun har nok t\u00e6nkt, at det fine farvestof\nkunne give hendes hjemmelavede oste et gyldent sk\u00e6r. Og Mads glemte det gang p\u00e5\ngang, m\u00e5ske fordi han syntes, at det var en un\u00f8dvendig luksus. Ane og hendes\nsafran. Et halvt gram kostede 25 \u00f8re, og det var mange penge dengang, det burde\nhun da t\u00e6nke p\u00e5. Og Mads h\u00f8rte til de n\u00f8jsomme, og man kan forestille sig, at\nforholdet mellem Mads og Ane p\u00e5 et vist tidspunkt har v\u00e6ret sp\u00e6ndt til\nbristepunktet og at han til sidst ikke kunne holde det ud l\u00e6ngere. Han m\u00e5tte\nreagere, og det gjorde han. <\/p>\n\n\n\n

Han drog til Skagen alene for at k\u00f8be\ndet forbandede safran. Og han har sikkert v\u00e6ret vred, da han stod ved disken. M\u00e5ske\nhar han t\u00e6nkt: \u201dfanden ta\u2019 det sure kvindfolk!\u201d \u2013 nej, nu l\u00e6gger jeg ham ord i\nmunden. Det ville han aldrig vove at t\u00e6nke. Nej, men han rasede ud i handling.\nOg jeg forestiller mig, at han har st\u00e5et p\u00e5 sin vanlige rolige m\u00e5de og set\nk\u00f8bmanden lige i \u00f8jnene, da han uden at blinke bestilte sin safran. <\/p>\n\n\n\n

M\u00f8ller\nundrede sig uden tvivl over en s\u00e5dan ekstravagance og spurgte venligt\nhulsigbonden, hvor meget, han da skulle have? Mads bem\u00e6rkede k\u00f8bmandens\nnedladende tone, og s\u00e5 var det, at fanden tog ved ham, og det han nu sagde,\nskulle aldrig blive glemt, og jeg vil tro, at han fortr\u00f8d det mere end en gang.\nMen ordene blev sagt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dA\nska\u2019 ha\u2019 \u00e6 puj.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dHva\u2019be\u2019har\u2019?\nJamen, et pund, nej h\u00f8r nu, Mads Mortensen! Det \u2026 det  \u2026ka\u2019 da aldrig \u2026?\u201d  <\/em><\/p>\n\n\n\n

Mads geng\u00e6ldte iskoldt\nhans blik og fortsatte:<\/p>\n\n\n\n

\u201d\u00c6\npuj \u2026s\u00e6er a.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Efter en pause, hvor de\nto m\u00e6nd bare stod og stirrede p\u00e5 hinanden, sagde Mads:<\/p>\n\n\n\n

\u201dA h\u00e5r p\u00e6eng m\u00e6!\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og\ndet havde han. Og det fort\u00e6lles, at M\u00f8ller m\u00e5tte g\u00e5 rundt til alle k\u00f8bm\u00e6nd i\nSkagen for at f\u00e5 skrabet et pund safran sammen. <\/p>\n\n\n\n

Hvad Ane har sagt, da han kom hjem,\nmelder historien ikke noget om. M\u00e5ske har hun gjort som konen i H.C. Andersens\n\u201dHva\u2019 Fatter g\u00f8r er altid det rigtige\u201d og sl\u00e5et armene om ham og givet ham et\nkys. Men jeg tvivler. S\u00e5dan var de sj\u00e6llandske bondekoner. Ikke de nordjyske.<\/p>\n\n\n\n

PEDERS G\u00c5RD<\/h2>\n\n\n\n

Der\ner heldigvis bevaret billeder af Houkj\u00e6rg\u00e5rden, nogenlunde som den s\u00e5 ud, da\nden blev flyttet og i mange \u00e5r efter, kun med nogle enkelte forbedringer,\nf.eks. tror jeg, at de s\u00e5kaldte \u201dudskud\u201d er kommet til senere. Det blev mode p\u00e5\net tidspunkt med disse udbygninger, hvor der lige kunne indrettes en sengeplads\ntil mere end en person. Og her p\u00e5 Houkj\u00e6r m\u00e5 der have v\u00e6ret god brug for dem,\nfor efter et skibsforlis, og dem var der mange af hvert \u00e5r, husedes de\nskibbrudne i kortere eller l\u00e6ngere tid p\u00e5 g\u00e5rden. Houkj\u00e6rene fik ikke direkte\nbetaling for det \u2013 det blev betragtet som det, det var: en god gerning. Men\nmange taknemmelige s\u00f8m\u00e6nd har i \u00e5renes l\u00f8b bet\u00e6nkt familien med gaver. M\u00e5ske\nfik udskuddene med deres ekstra sengepladser ogs\u00e5 anvendelse, da en foretagsom\nung mand foreslog og ogs\u00e5 lykkedes med at omdanne g\u00e5rden til noget aldeles\nuh\u00f8rt: et hotel. Men derom senere.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan\ng\u00e5rden var muret op, ved vi noget om, og den viden fort\u00e6ller os ogs\u00e5, at\nHoukj\u00e6rfolkene aldrig har ligget i bunden af det sociale hierarki, der herskede\np\u00e5 landet. I en artikel i \u201dI Begyndelsen var Lyset\u201d skriver Niels Skovgaard\nf\u00f8lgende: <\/p>\n\n\n\n

(s.37)\n\u201dDet gamle hus i Raabjerg var indvendigt\naf murede, t\u00f8rre lersten blandet med sand og bekl\u00e6dt med mursten fra Holland\nudvendigt.\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n

Houkj\u00e6r blev revet ned engang sidst i\nforrige \u00e5rhundrede, men endnu er der bevaret enkelte af de br\u00e6ndte sten. De er\nansl\u00e5et til at v\u00e6re ca. 400 \u00e5r gamle. Unge Peder Houkj\u00e6r flytter alts\u00e5 i 1822\nind i en \u00e6ldgammel, men solid g\u00e5rd. <\/p>\n\n\n\n

Jeg ville have givet meget for en\ndetaljeret beskrivelse af g\u00e5rdens interi\u00f8r. Hvor mange rum var der? Hvilke? Her\ner jeg n\u00e6sten p\u00e5 bar bund. Det er derfor fristende at \u201dl\u00e5ne\u201d lidt af de mange\nforfattere, der blev f\u00f8dt i det nittende \u00e5rhundrede og p\u00e5 klitg\u00e5rde af\nnogenlunde samme st\u00f8rrelse, og her er vi faktisk ganske velforsynet med\nmateriale. En af dem er Martin Nielsen, der i bogen \u201dMennesker jeg m\u00f8dte p\u00e5 min\nVej,\u201d fra 1945 fort\u00e6ller om sin opv\u00e6kst p\u00e5 en lille ejendom i Napstjert, ikke\nret langt fra R\u00e5bjerg og Kandestederne. <\/p>\n\n\n\n

Her fort\u00e6ller han om livet p\u00e5 landet i\n1800-tallet, som det udfoldede sig i det nordlige Vendsyssel, men s\u00e5 meget anderledes\nhar det ikke v\u00e6ret fra egn til egn. Det er vanskeligt at finde adjektiver, der\nd\u00e6kkende beskriver de forhold, som sm\u00e5 menneskeb\u00f8rn her ude p\u00e5 heden og i\nklitten voksede op under. <\/p>\n\n\n\n

Nedenst\u00e5ende\ner et uddrag fra bogen, som bl.a. fort\u00e6ller om indretningen af det lille hjem,\nsom den gamle Martin Nielsen husker det: <\/p>\n\n\n\n

Der var ingen\nM\u00e6lkek\u00e6lder og intet Komfur i K\u00f8kkenet, men et aabent Arnested i Skorstenen, og\ntil Mors store Sorg og \u00c6rgrelse kunde det ikke altid undgaas, at der dryppede\nSod ned i Maden. Dette Forhold blev f\u00f8rst \u00e6ndret, da jeg var 12 Aar gammel,\nalts\u00e5 i 1886. Om Vinteren, naar Frosten var haard, maatte ikke alene M\u00e6lken\nanbringes paa Hylder i Stuen, men ogsaa Svinefoder som Valle og Skummetm\u00e6lk\nmaatte anbringes i store Kar, hvor det endda kunde true med at bundfryse. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Vintrene var frygtelige. Og kulden. Den\ner til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. N\u00e5r m\u00e6lken fr\u00f8s til is i stuen, m\u00e5 menneskene have lignet\nomvandrende istapper.<\/p>\n\n\n\n

Men f\u00f8den fik de. For ud over\nlandbruget, blev der drevet fiskeri. Navnlig \u00e5lefangsten var vigtig for de\nn\u00f8jsomme familier, og vi h\u00f8rer, at Martin Nielsens far tog den lange vandring\ntil Gaardbo S\u00f8 for at fiske. Ogs\u00e5 Kandefolket har vidst at v\u00e6rds\u00e6tte fiskene i\nden s\u00f8, der senere og til mange sm\u00e5folks fortrydelse udt\u00f8rredes for at\nforvandles til frugtbar agerjord til gavn for de st\u00f8rre g\u00e5rde. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 var der selve agerbruget. I\nKandestederne gjorde samme problem sig g\u00e6ldende som i Raabjerg: Alt for meget\naf jorden var sandet til i klit eller groet efter i hede. Man havde f\u00e5r g\u00e5ende\nrundt om i klitlandskabet, de var n\u00f8jsomme, og de halvstore b\u00f8rn blev sat til\nat vogte dem. Enkelte kreaturer blev der ogs\u00e5 f\u00f8de til. Men med jordbruget var\ndet en helt anden sag. Kornet kunne ikke uden videre gro i det golde sand. Men\ndet skulle det. Og kampen mod sandet l\u00e5 klit- og hedeb\u00f8nderne i blodet. <\/p>\n\n\n\n

Her\ner endnu et afsnit fra M. Nielsens bog, hvor man f\u00e5r et indblik i det utrolige\nslid, der var en del af hedebondens hverdag. Vi m\u00f8der forfatterens far i f\u00e6rd\nmed at forvandle klitten og heden til fertil agerjord og derved for\u00f8ge g\u00e5rdens\nhartkorn.<\/p>\n\n\n\n

(S.9)\n(Far) opdyrkede ca. 4 T\u00f8nder Land \u201dRimmer\nog Dopper\u201d, og forvandlede disse til meget frugtbar Agerjord, der bar gode\nAfgr\u00f8der af Korn og Gr\u00e6s. Det er et anstr\u00e6ngende Arbejde at opdyrke Hede paa\ndenne Egn. F\u00f8rst skal Dyndet kastes op af \u201dDopperne\u201d, dern\u00e6st Sandet med en\nTrilleb\u00f8r k\u00f8res ud i Doppen, saa der fremkommer en j\u00e6vn Flade af Sand, og\nendelig skal det opkastede Dynd fordeles j\u00e6vnt over denne Flade og hakkes med\nen Spade.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg synes, man kan h\u00f8re tonerne fra Johan\nSkjoldborgs glade sang: \u201dMed min hakke min skovl og min spade\u201d. Men det har dog\nn\u00e6ppe v\u00e6ret med slige romantiske ord p\u00e5 l\u00e6berne, at vore forf\u00e6dre stred for at\nfravriste naturen det daglige br\u00f8d. De har tv\u00e6rtimod m\u00e5ttet bide t\u00e6nderne\nsammen og forts\u00e6tte uden at kny. <\/p>\n\n\n\n

Vi kan g\u00e5 til andre forfattere i\n1800-tallets sidste del og finde lignende beskrivelser af det str\u00e6bsomme liv p\u00e5\nlandet, for netop som \u00e5rhundredet er ved at rinde ud, debuterer en r\u00e6kke digtere,\nder har det til f\u00e6lles, at de har levet hele deres barndom p\u00e5 landet. <\/p>\n\n\n\n

Den mest kendte er vel Jeppe Aakj\u00e6r. Og\nligesom Skjoldborg romantiserer han i sin lyrik barndommen og livet p\u00e5 landet i\n1800-tallet, ja, det er lige f\u00f8r, han henfalder til idyllisering, som f.eks. i\n\u201dRugens Sange\u201d, der er en lovprisning af den fattige bondes enkle og autentiske\nliv. Et liv, ikke i strid<\/em> med, men i pagt<\/em> med naturen. <\/p>\n\n\n\n

Men samme Aakj\u00e6r spr\u00e6nger gang p\u00e5 gang\nidyllen i sin prosa. \u201dVredens B\u00f8rn\u201d er s\u00e5ledes et decideret kampskrift, der\nhandler om landproletariatets usle levevilk\u00e5r.  Og bogen virkede. Ogs\u00e5 politisk. Sammen med\nJohan Skoldborgs \u201dGydholm\u201d fik \u201dVredens b\u00f8rn\u201d ganske stor indvirkning p\u00e5\nlandets sociallovgivning.<\/p>\n\n\n\n

Jeppe\nAakj\u00e6rs egen barndom p\u00e5 g\u00e5rden Jenle m\u00e5 have lignet min oldefars og hans\ns\u00f8skendes, som den udfoldede sig p\u00e5 Houkj\u00e6r. I sin erindringsbog: \u201dFra min\nBitte-Tid\u201d, fort\u00e6ller Aakj\u00e6r om den evige frygt for at bukke under for naturkr\u00e6fternes\n h\u00e6rgen. Her fremaner han stemningen af\nangst, n\u00e5r det stormen fl\u00f8jtede omkring den lille g\u00e5rd:<\/p>\n\n\n\n

Gaarden, der laa med den bare Ende\nud mod alle Vinde, gennemrystedes ustandselig af de herskende Vestenstorme. Det\nl\u00f8d helt s\u00f8rgmodigt saadan en Uvejrsdag at staa i en af dens tomme Gulve og\nh\u00f8re Tr\u00e6naglernes og Sp\u00e6renes Gnislen og Knagen, medens Stormen krystede dens\nSideben. Hvis stormen kom om Natten, hvad den havde for Vane, var der ikke\nmange af os, der fik S\u00f8vn i \u00d8jnene.  \u2026 Thi\nen rigtig krabat Nordvestenstorm er ikke l\u00e6nge om at rydde en Husside for alt\nsit Tag, hvor Simen er raadden og Underlaget skimlet. Blot en Ildergrav \u2013 et\nRottehus er nok til at Uvejret kan faa en Finger ind og l\u00f8sne det hele Sting\nfor Sting.\u201d (Side 11)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Frygten\nfor det uvejr, der kunne l\u00e6gge g\u00e5rdene \u00f8de p\u00e5 en enkelt nat, har v\u00e6ret den\nsamme hos alle b\u00f8nder p\u00e5 den jyske hede og i de klitegnene, men her i det\nnordvestligste hj\u00f8rne af landet var man truet p\u00e5 flere fronter, for de fleste\nb\u00f8nder ved vestkysten var selvskrevne b\u00e5dsm\u00e6nd, og det bet\u00f8d, at de m\u00e5tte g\u00e5\nstrandvagt ved storm og stille op ved alle skibsforlis, parate til at begive\nsig ud p\u00e5 det hav, der for dem sagtens kunne blive et d\u00f8dens hav. Det gjorde de\nvist nok uden bet\u00e6nkning, selv om jeg ikke kan vide, hvilke mavefornemmelser de\nhar haft, inden de gik i redningsb\u00e5dene.<\/p>\n\n\n\n

Peder og Lysbet fik syv b\u00f8rn, som alle\nf\u00f8dtes p\u00e5 Houkj\u00e6r. De hed Christen, Jens, Dorthe Marie, Karen Marie, Mads, Ole\nog S\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n

 Her ganske kort om hver enkelt af de syv s\u00f8skende\nog deres gang p\u00e5 jorden:<\/p>\n\n\n\n

Christen kom til verden 1829, men han forlod\nden igen som ung mand, idet han druknede i 1855. Vi ved, at han i 1848 blev\nsendt til fronten for at deltage i Den f\u00f8rste slesvigske Krig. Og m\u00e5ske var han\nmed i slaget ved Isted, hvorfra han som s\u00e5 mange andre s\u00e5rede blev evakueret\ntil Als og herfra hjemsendt. I al fald viser folket\u00e6llingen, at han er hjemme\nigen l\u00e6nge inden krigen er slut. Og det ser ud, som om krigen har forandret\nham. Hvordan ved vi ikke. Kun ved vi, at han handler imod al tradition og imod\nal fornuft, ville man sige i samtiden. Lider han af posttraumatisk stress? Eller\nhar han bare ikke kunnet udholde livet i den stille afkrog efter at have v\u00e6ret\nude i den store verden? Eller rager han m\u00e5ske uklar med for\u00e6ldrene? Vi ved det\nikke. Men et er sikkert: selv om han som \u00e6ldste s\u00f8n er arving til Houkj\u00e6r, s\u00e5\nvender han hele herligheden ryggen og stikker til s\u00f8s. Og bliver v\u00e6k, indtil\nhan nogle \u00e5r efter drukner et eller andet gudsforladt sted p\u00e5 de syv have. Christen\nd\u00f8de ikke i krigen, men for\u00e6ldrene mistede ham alligevel. <\/p>\n\n\n\n

Nu var den n\u00e6ste i arvef\u00f8lgen Jens, der\ner f\u00f8dt 1831. Han overtog da ogs\u00e5 Houkj\u00e6r efter sin far og drev den sammen med\nsin kone Andrea Nielsdatter indtil 1868, hvor han overlod g\u00e5rden til den n\u00e6ste\ns\u00f8n i r\u00e6kken, Mads, der er f\u00f8dt i 1840. Selv flyttede han sammen med Andrea til\nhendes barndomshjem i Lodskovad. Om livet der har Christian Houkj\u00e6r skrevet meget\nlevende i sin bog \u201dFra Flyvesandets Egne.\u201d Jens og Andrea var hans bedstefor\u00e6ldre,\nog det var der, han tilbragte sine ferier. <\/p>\n\n\n\n

Dorethe Marie blev f\u00f8dt i 1834, og hun blev\nsenere gift med Christian S\u00f8ren S\u00f8rensen kaldet Christen S\u00f8rig, fordi han ejede\ng\u00e5rden Nr. S\u00f8rig. Hun kom alts\u00e5 godt i vej.<\/p>\n\n\n\n

Karen Marie blev f\u00f8dt i 1837 og blev\ngift med Niels Peter Larsen til Klarup, som efter nogle \u00e5rs \u00e6gteskab kom\nulykkeligt af dage, if\u00f8lge \u201dHulsigminder\u201d tog han sit eget liv, hvorefter\nKlarup blev k\u00f8bt af hendes bror, Ole Houkj\u00e6r, der giftede sig med en datter fra\nden anseelige Kr\u00f8ggaarden, Marie. Selv blev Karen Marie gift for anden gang og denne\ngang med en landm\u00e5ler fra  Hj\u00f8rring. <\/p>\n\n\n\n

Som rosinen i p\u00f8lseenden meldte S\u00f8ren\nsin ankomst i 1845. Og han er den eneste af de fem s\u00f8nner, som ikke blev sendt\ni krig. Mens Christen som n\u00e6vnt deltog i den 1. slesvigske krig i 1848, s\u00e5\nk\u00e6mpede b\u00e5de Jens og Mads og Ole i 2. slesvigske krig i 1864. Jens ved Dybb\u00f8l,\nog de to andre ved Helgoland. <\/p>\n\n\n\n

Mads, Ole og Jens blev alts\u00e5 p\u00e5 egnen. Tre stovte g\u00e5rdm\u00e6nd, der tilsyneladende klarede sig godt i al fald med hensyn til velstand og anseelse. Men de var utvivlsomt m\u00e6rkede af oplevelserne fra krigen, Jens ved Dybb\u00f8l og de to andre i det voldsomme s\u00f8slag ved Helgoland. Fra \u201dHulsigminder\u201d h\u00f8rer vi om de s\u00e5rbare sind, Houkj\u00e6rbr\u00f8drene havde, og som de ikke altid kunne t\u00f8jle. Der findes s\u00e5ledes flere anekdoter om Ole Houkj\u00e6rs iltre og opfarende adf\u00e6rd over for sine n\u00e6rmeste, og de billeder, der findes af ham, viser da ogs\u00e5 en bister herre, og Mads, ja, han gav p\u00e5 et tidspunkt op og tog sit eget liv. Dette sidste kan jeg dog ikke sige med absolut sikkerhed. I “Hulsigminder” st\u00e5r det, at det var s\u00e5dan han endte sit liv, men jeg har naturligvis s\u00f8gt i kirkeb\u00f8gerne, og der er det ikke n\u00e6vnt under “anm\u00e6rkninger” – s\u00e5 m\u00e5ske er det Lars hesselholt, der “digter” – Han er d\u00f8d nu, s\u00e5 det f\u00e5r vi aldrig opklaret.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan er b\u00f8rnene blevet opdraget? Det er umuligt at vide, hvordan forholdet var mellem for\u00e6ldre og b\u00f8rn dengang, og det er f\u00f8rst en generation senere, hvor det at udveksle breve bliver almindeligt, at vi f\u00e5r en fornemmelse af, hvilke f\u00f8lelser, der r\u00f8rte sig familiemedlemmerne imellem. N\u00e5r det g\u00e6lder viden om disse ting, m\u00e5 vi igen vende os mod de forfattere, der havde deres opv\u00e6kst p\u00e5 g\u00e5rdene p\u00e5 den tid, og som senere udgav deres barndomserindringer. Og heraf fremg\u00e5r det, at b\u00f8rneopdragelsen var akkurat s\u00e5 h\u00e5rd som det milj\u00f8, den foregik i. Prygl har v\u00e6ret en del af hverdagskosten.  <\/p>\n\n\n\n

Igen\ntyer vi taknemmeligt til Jeppe Aakj\u00e6r, der i et tilbageblik og med et glimt i\n\u00f8jet fort\u00e6ller, hvordan han selv gik med sin mor ud for at sk\u00e6re ris til egen\nr\u00f8v. Han forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

 \u201dMor gik nu med sin Fangst lige ind i\nSaltkammeret, hvor den gode Lage nu havde den rette Saltholdighed, her s\u00e6nkede\nhun Risene et for et i den blodigr\u00f8de V\u00e6ske, der omgav den parterede Gris\u2019\nfl\u00e6skede Sider. Mor og jeg talte under denne Alvorsakt fortrolig om Tingene og\nMetoden, og jeg fandt intet at uds\u00e6tte. \u2026 De bl\u00f8de Pilevaand blev her blanke og\nsmidige og sejge som L\u00e6derremme, og Saltet i dem bed sig godt fast i en bl\u00f8d\nBarneende.\u201d <\/em>( Side 51 i \u201dMin Bitte-Tid\u201d)<\/p>\n\n\n\n

Her\ner ingen tvivl. Og Aakj\u00e6r bebrejder ikke sin mor den h\u00e5rdh\u00e6ndede opdragelse.\nDen blev opfattet som liges\u00e5 naturlig som at grise skulle slagtes og kornet\nh\u00f8stes. Blidhed var lig med bl\u00f8dhed, og det har n\u00e6ppe v\u00e6ret en del af\nkonceptet. Og s\u00e5 alligevel. I sine sange beskriver Aakj\u00e6r jo en anden virkelighed.\nHer  f\u00e5r vi s\u00e5ledes et blik ind i  \u201dhyggekrogen\u201d ved moders rok:<\/p>\n\n\n\n

Her\nved Moders gamle Rok<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hun\nl\u00e6rte mig at stave,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Synge\nom \u201dden hvide Flok\u201d og \u201dal Hans Naadegave\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Lul,\n-lul! Rokken gaar<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men\ndens Nyn og Sange<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vemodsfuldt\nmod Hj\u00e6rtet gaar<\/em><\/p>\n\n\n\n

Naar Kv\u00e6ldene bli\u2019r\nlange.<\/em> <\/p>\n\n\n\n

Vi ser ind i en bondestue, hvor alt\n\u00e5nder fred. Og hvor for\u00e6ldrene tager h\u00e5nd om b\u00f8rnene med andet end riset og videregiver\nde \u00e5ndelige v\u00e6rdier, der var deres. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5dan har det vel ogs\u00e5 v\u00e6ret i det\nlille hjem i Kandestederne. Der var h\u00e5rdt arbejde til b\u00f8rnene fra de var helt\nsm\u00e5, og der er ingen tvivl om, at b\u00f8rnene er blevet tugtet godt og grundigt,\nmen der er n\u00e6ppe heller tvivl om, at Peder og Lysbet har holdt af deres b\u00f8rn og\n\u00f8nsket det bedste for dem.  <\/p>\n\n\n\n

Og\ndet har v\u00e6ret med tungt hjerte, at de har m\u00e5ttet sende 4 af deres fem s\u00f8nner i\nkrig. Kun S\u00f8ren slap. Han var for ung. <\/p>\n\n\n\n

EN DRENG KOMMER TIL VERDEN<\/h2>\n\n\n\n

Harbo\u00f8re.\nEt fiskerleje p\u00e5 Vestkysten. Christen Nielsen Kokholm kom til verden i 1871 et\nsted i Danmark, hvor fattigdom var et livsvilk\u00e5r. Her var lidelse<\/em> ikke noget ukendt, det var ikke en straf for et vantro liv\np\u00e5 jorden. Nej det var noget, alle kendte til fra deres egen krop. Havde man levet<\/em> her, s\u00e5 havde man ogs\u00e5 lidt <\/em>her. Alle havde oplevet tarmene\nskrige af sult, og om vinteren omgav kulden dem ude som inde. Man blev f\u00f8dt i\nfattigdom, levede i fattigdom og d\u00f8de i fattigdom. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r\njeg nu p\u00e5 lang afstand skal fors\u00f8ge at skildre det milj\u00f8, den lille Christen\nvoksede op i, er egnsmuseer og lokalarkiver naturlige steder at s\u00f8ge\noplysninger, og her findes da ogs\u00e5 et righoldigt materiale. Men det er langt\nhen d\u00f8de ting, vi f\u00e5r pr\u00e6senteret, og skal vi lugte, smage og f\u00f8le, hvordan det\nvar at leve p\u00e5 det sted i den tid, s\u00e5 m\u00e5 vi atter ty til litteraturen og ad\nordenes bugtede veje fors\u00f8ge at komme s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 sandheden, at den bliver\nsanselig.<\/p>\n\n\n\n

Jeg\nvil derfor citere et par steder fra Jens Christian Lings bog: \u201dHimmel, Hav og\nHarbo\u00f8re\u201d, der udkom i 2018 og som handler om de mange forlis, der skete en\nnovembernat i 1893 ud for Harbo\u00f8re. Og uddraget her stammer fra en artikel i\nPolitiken d.26  nov. 1993, skrevet af\nHenrik Cavling. Ling her hele artiklen med i sin bog. F\u00f8rst h\u00f8rer vi, at\nfiskerne om sommeren fisker i de sydlige farvande s\u00e5 langt borte som Lolland\nFalster og derefter:<\/p>\n\n\n\n

\u201dI\nSlutningen af Avgust Maaned gaar de (<\/em>Harbo\u00f8refiskerne) atter i deres smaa Baade nord om Skagen og\nlander paa Harbo\u00f8res farlige Strandbred. Saa kommer Vintren med den haarde Kamp\nfor Livet. Kl. 1 om Natten gaar Fiskerne til S\u00f8s og s\u00f8ger Torsk og Kuller ca. 1\nMil fra Land. S\u00e6dvanlig vender de ikke hjem f\u00f8r n\u00e6ste Aften og er da ved\nVintertid ukendelige i et Lag af Is.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi\nved fra folket\u00e6llingerne, at Christens far var arbejdsmand og at han om\nvinteren tog hyre som fisker. Han var s\u00e5ledes med p\u00e5 havet den nat i november\n1893, hvor 26 Harbo\u00f8refiskerefiskere omkom. Det samme var hans s\u00f8n Christen,\nmen derom senere. <\/p>\n\n\n\n

Nu\nvil vi f\u00f8rst kigge ind i et typisk fiskerhus sammen med Politikens journalist Henrik\nCavling, der afl\u00e6gger Harbo\u00f8re et bes\u00f8g for at skrive om den store ulykke. Huset,\nvi f\u00e5r beskrevet, har sikkert lignet det, Christen blev f\u00f8dt og voksede op i.\nDet var alts\u00e5 et sted som det her beskrevne, at han f\u00f8rst s\u00e5 dagens lys.  Sk\u00f8nt meget lys kunne n\u00e6ppe tr\u00e6ngen ind\ngennem de sm\u00e5 ruder: <\/p>\n\n\n\n

\u201d\n\u2026  kun \u00e9n stue og et k\u00f8kken. Bohavet bestaar af\nAlkovesenge, et blaamalet Skab samt Bord og Tr\u00e6stole. Store Bj\u00e6lker l\u00f8ber hen\nunder Loftet, der er saa lavt, at de velvoksne Fiskere sj\u00e6ldent kan staa\noprejste i deres Hjem.\u201d<\/em>( citat fra side 96)<\/p>\n\n\n\n

Christen\nkom til verden som nr. 4 i en flok p\u00e5 ni levendef\u00f8dte b\u00f8rn. B\u00f8rned\u00f8deligheden\nvar utrolig stor p\u00e5 den tid, navnlig i den fattigste del af befolkningen, s\u00e5 moderen,\nAne Marie, har sandsynligvis f\u00f8dt eller i al fald ventet mere end de ni b\u00f8rn,\nder arriverede med et par \u00e5rs mellemrum. Det er muligt, at der tilmed har v\u00e6ret\nen gammel p\u00e5 aft\u00e6gt. Christens far, der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 hed Christen, var s\u00f8n af\nen daglejer og indsidder, og havde alts\u00e5 som dreng samme sociale status som lille\nPelle i Nex\u00f8s roman Pelle Erobreren.  <\/p>\n\n\n\n

Der\nblev dog ingen erobrer ud af Christen den \u00c6ldre. Som voksen ejede han ingenting,\nog han kom aldrig til det. Og til den ugentlige gudstjeneste har han haft sin\nplads p\u00e5 nederste b\u00e6nk, hvis han da ikke har m\u00e5ttet lide den tort at st\u00e5 op\nunder hele den lange ceremoni. Man sad efter rang og anseelse.<\/p>\n\n\n\n

Indenfor\ni s\u00e5dan en lille stue, er det f\u00f8rste vi ser ud over bohavet vrimlen af sm\u00e5 og\nstore mennesker, men bliver vi st\u00e5ende en tid, eller m\u00e5ske endda budt en\nsiddeplads, s\u00e5 varer det ikke s\u00e5 l\u00e6nge, f\u00f8r det g\u00e5r op for os, at der er mange\nandre beboere i den lille stue end lige menneskene. Katte naturligvis og mus,\ndet er klart, men de h\u00f8rer jo n\u00e6sten til k\u00e6ledyrene. V\u00e6rre er det med rotterne,\nde er ikke k\u00e6lne, men ogs\u00e5 dem m\u00e5 man dele den trange plads med. For hvor der\ner mennesker er der mad, og rotter er gr\u00e5dige og alt\u00e6dende. Jeppe \u00c5kj\u00e6r skriver\ni sin \u201dFra min Bittetid\u201d om denne daglige plage:<\/p>\n\n\n\n

Rotterne var ikke til at blive\nskilt ved i de gamle B\u00f8nderhjem, hvor man sj\u00e6ldent var helt fri for Kreaturer\nselv i Stuehuset. Jeg mindes dem som en frygtelig Plage i min Barndom. Ja, de\nvar ligefrem ikke til at dy sig for. De smaa sov ind med onde Dr\u00f8mme af Frygt\nfor Rotterne, de voksne laa og klippede uroligt med \u00d8jnene og rundt om i\nSengene, naar de laa og h\u00f8rte paa Rotternes gr\u00e6sselig Rumsteren snart ved ens\nF\u00f8dder, snart ved ens Hoved, snart inde under dagligstuebordet. \u2026 Ikke sj\u00e6ldent\nblev de sovende bidt i N\u00e6sen af de farlige Dyr. Jeg har engang som Barn i min\nS\u00f8vn faaet et Rottebid i en Finger.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Rotterne\nudryddedes ikke med folkestyrets indf\u00f8relse midt i \u00e5rhundredet, og mange \u00e5r\nsenere skriver en anden ber\u00f8mt forfatter om deres plagsomme aktiviteter i hans\nbarneliv i begyndelsen af 1900tallet. Halfdan Rasmussen udtrykker det dog mere\npoetisk end Aakj\u00e6r, men angsten er den samme hos den lille Halfdan i\nChristianshavn som hos den lille Jeppe p\u00e5 heden og den lille Christen i\nfiskerlejet. Her ser vi drengens r\u00e6dsel spejlet i den gamle digters ord:<\/p>\n\n\n\n

\u201dOg det var i det dybe rottem\u00f8rke\/\nat rotten sad og kiggede dig ud\/ og ventede t\u00e5lmodigt p\u00e5 at s\u00f8vnen\/ sku lokke\ns\u00f8de dufte af din hud.\u201d(1977)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Rotterne\nfik den indtr\u00e6dende vel ikke at se. De kom f\u00f8rst frem om natten. Men s\u00e5 var der\nalt det andet sm\u00e5kravl, der raserede d\u00f8gnet rundt: lus og lopper og fnatmider,\nog en almindelig velkomsthilsen til den indtr\u00e6dende g\u00e6st skulle if\u00f8lge Troels\nLund ( \u201dDagligliv i Norden\u201d) lyde s\u00e5dan her: \u201dVelkommen i Stuen. Og v\u00e6rsaagod at gaa hen til \u00e6 Kl\u00f8pind!\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n

Det\ngjaldt for stort set alle b\u00f8rn, som voksede op i det milj\u00f8, at deres livsbane\nvar programsat fra f\u00f8dslen. Der var jo ingen jord og ingen g\u00e5rd at arve, og fremtidsudsigterne\ntegnede sig lige s\u00e5 dystert for lille Christen som for alle de andre fisker-og\ndaglejerb\u00f8rn i Harbo\u00f8re. Det, han kunne se frem til, var et liv som landarbejder\neller i bedste fald som fisker i et b\u00e5delav.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel\ng\u00e5r det ham helt anderledes. Og da vi m\u00f8der ham p\u00e5 havet hin stormnat i\nnovember 1893, da har han allerede v\u00e6ret vidt omkring i landet, og en overgang\nhar det ligefrem set ud, som om han var tr\u00e5dt ud af faderens fodspor og i f\u00e6rd\nmed at finde sin helt egen vej i livet. <\/p>\n\n\n\n

Vi\nved s\u00e5ledes, at han et par \u00e5r forinden har v\u00e6ret elev p\u00e5 Vallekilde H\u00f8jskole, hvor\nhan ud over en \u00e5ndelig dannelse ogs\u00e5 har tilegnet sig en praktisk uddannelse.\nHan er blevet snedker. Og vi ved ogs\u00e5, at han har v\u00e6ret \u201dp\u00e5 valsen\u201d og haft\nheld til at finde sig et godt arbejde som snedker, og en overgang tegnede det virkelig\nlyst for den fattige Harbo\u00f8redreng. Var han ikke ligefrem ved at bryde med det\nfaste kald- og standsm\u00f8nster?<\/p>\n\n\n\n

Det\ns\u00e5 s\u00e5dan ud, men nu er vi i 1893, og vi ser, at han er vendt hjem til Harbo\u00f8re.\nHvorfor? Og hvorfor arbejder han, en udl\u00e6rt snedker, p\u00e5 en synkef\u00e6rdig\nfiskerb\u00e5d sammen med sin far? Hvad er der g\u00e5et galt? <\/p>\n\n\n\n

Inden\nvi kaster ud i alt for mange gisninger om \u00e5rsagen, kunne det v\u00e6re interessant\nat kaste et blik p\u00e5 farens ungdom. Og her finder vi hurtigt ud af, at han, der som\nn\u00e6vnt ogs\u00e5 hed Christen, en tid ern\u00e6rede sig som tjener hos en fornem familie i\nLemvig.  I den stilling har han f\u00e5et\nkendskab til en kultur og en dannelse, der l\u00e5 langt fra den, han kendte\nhjemmefra, og senere fik han arbejde p\u00e5 en m\u00f8lle i Lemvig. I begge tilf\u00e6lde var\nder tale om et trin opad p\u00e5 den sociale rangstige. Det ser endda ud til, at han\nerhverver sig et svendebrev, i al fald betitles han m\u00f8llersvend i kirkebogen,\nda han senere bliver gift med Ane Marie Christensen Stausholm. <\/p>\n\n\n\n

Vi\nhar ingen skriftlige vidnesbyrd om de tanker, han gjorde sig i ungdommen. Men der\nfindes andre kilder til en forst\u00e5else af fattigmandsbarnets vej til de h\u00f8jere\nsamfundslag. Den mest ber\u00f8mte er naturligvis skomagers\u00f8nnen fra Odense, H. C. Andersen,\nmen sk\u00f8nt hans barndom nok kunne ligne Christen Kokholms, s\u00e5 var hans videre\nvej i livet, som han selv udtrykker det \u201det eventyr\u201d. En mere velegnet\nsammenligningskilde har vi i Hans Fugls erindringer. Dem skriver han som gammel\nmand sidst i 1800-tallet, og her fort\u00e6ller han om sin str\u00e6bsomme vej opad i\ntidens samfund. Ogs\u00e5 han kom fra et fattigt hjem, og ogs\u00e5 han var ud af en flok\np\u00e5 ni b\u00f8rn, og hans ungdomsliv ligner Christen Kokholms. Ogs\u00e5 han er en tid tjener\ni et fornemt hus, og ogs\u00e5 han l\u00e6rer sig m\u00f8llerfaget. Begge steder fik Fugl\nindblik i en verden, som t\u00e6ndte en dr\u00f8m i ham. En dr\u00f8m om at bryde ud af fattigdommen\nog leve et helt andet og bedre liv. Han kom i skole, p\u00e5 seminarium, fik\nl\u00e6rereksamen, rejste ud i verden og endte som en velhavende forretningsmand. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan\ngik det ikke Christen. Filmen kn\u00e6kker, da han gifter sig med Ane Marie. Med dette\ngifterm\u00e5l brast enhver mulighed for at realisere dr\u00f8mmen om et bedre liv. Nu\nfik den unge mand mere end nok at g\u00f8re med at br\u00f8df\u00f8de en st\u00f8t voksende\nfamilie. Men m\u00e5ske har han videregivet dr\u00f8mmene til den mellemste af sine\ns\u00f8nner, ham, som han lod opkalde efter sig selv.  <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5\nden tid, hvor Christen vokser op, er den indremissionske v\u00e6kkelse n\u00e5et til det\nlille fiskerleje. Befolkningen bliver delt i to grupper: de hellige og de\nvantro. Intet tyder p\u00e5, at Kokholms h\u00f8rte til den f\u00f8rstn\u00e6vnte gruppe, men vi\nved fra Jens Kristian Lings \u201dHimmel og Hav og Harbo\u00f8re\u201d, at alle gik i kirke om\ns\u00f8ndagen, og de har derfor h\u00f8rt de samme ord. <\/p>\n\n\n\n

Her\net lille citat fra den pr\u00e6diken, pastor Madsen holdt over de fiskere, der\ndruknede i 1893:<\/p>\n\n\n\n

\u201dHan\n(Gud) har rystet Tr\u00e6er iblandt os, for at der skulde falde modne Frugter i hans\nSk\u00f8d. Jeg v\u00e9d ogsaa, at der er et Baadelav, som i hin Havsn\u00f8d raabte til Jesus:\n\u201dDersom Du f\u00f8rer os levende i Land i Dag, saa vil vi omvende os og evig h\u00f8re\nDig til!\u201d Og maaske er der Flere, der have gjort det Samme. Jeg har h\u00f8rt med\nmine egne \u00d8ren, at mange af de S\u00f8rgende have raabt til Herren over deres\nAfd\u00f8de: \u201dNu skal det v\u00e6re Alvor, nu vil jeg v\u00e6re din!\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Indre\nMission havde et st\u00e6rkt tag i Harbo\u00f8refiskerne. Og hele retorikken omkring deres\nreligi\u00f8se liv kender de fleste af os fra Hans Kirks \u201dFiskerne\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5\nChristen Kokholm d. Yngre kendte det sprog. Ja, han m\u00e5 n\u00e6rmest v\u00e6re opflasket\nmed det, og vi ved, at han ligesom de \u00f8vrige fiskere anr\u00e5bte Herren om hj\u00e6lp hin\nr\u00e6dselsnat p\u00e5 havet, hvor s\u00e5 mange omkom i b\u00f8lgerne. Og ligesom dem afgav han\net l\u00f8fte til Gud, men det var alligevel knap s\u00e5 fromt som de andres. Til\ngeng\u00e6ld kom det fra hjertet. Et knust hjerte, m\u00e5ske, men sikkert ogs\u00e5 et\nhjerte, som heledes den nat, hvor han s\u00e5 inderligt bad til Gud. Og ordene har\nvi fra hans egen mund. For den historie har han fortalt sine b\u00f8rn igen og igen,\nog den er som andre familiefort\u00e6llinger bevaret som et klenodie, der h\u00e6ges om.\nOg Christens datter, Rigmor, har nedf\u00e6ldet hvert ord, s\u00e5dan som faren har\nfortalt det.<\/p>\n\n\n\n

Mens\nnemlig alle de andre Harbo\u00f8refiskere b\u00f8nfaldt Herren om at frelse dem fra d\u00f8den\nog lovede, at de s\u00e5 til geng\u00e6ld ville omvende sig til HAM og for evigt tilh\u00f8re\nJesus, s\u00e5 lovede Christen, at hvis Gud ville frelse ham, s\u00e5 ville han fri til\nElisabeth og for evigt tilh\u00f8re hende.  <\/p>\n\n\n\n

Elisabeth,\nprinsessen. Hende vender vi tilbage til. Men hvad er det, der g\u00f8r, at denne\nfattige dreng, der har alle odds imod sig, f\u00e5r held til at vinde prinsessen og\ndet ganske rige? Ja, vi kender det gamle eventyr med Klods Hans, der ridder\nlige ind i prinsessens hjerte og erobrer det uden videre modstand. Den\nfort\u00e6lling har vi gerne godtaget uden forbehold. Og vi m\u00e5 ogs\u00e5 tro, at  Christen uden videre modstand har erobret\nElisabeths hjerte. Men det var ikke nok. Ikke i de tider og slet ikke p\u00e5 den\negn.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r\ndet s\u00e5 alligevel lykkes ham i den grad at spille tiden og dens strenge orden et\npuds og ene mand fortage den lange rejse fra fattigdom til velstand og fra dyb foragt\ntil stor anseelse, s\u00e5 skyldes det flere faktorer, og en af dem har vi allerede omtalt:\nat faderen havde uindfriede forventninger til sit eget liv og at han overf\u00f8rte\ndem p\u00e5 sin s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

Farens\nliv var l\u00e5st fast i standspyramiden. Han blev ved sin l\u00e6st. De jordl\u00f8se stod\nnederst i kirken, som de stod nederst i samfundet.  Og man skulle v\u00e6re talentfuld som H. C. Andersen\neller br\u00e6ndende i sin tro som Christen Kold eller en ukuelig str\u00e6ber som Hans\nFugl for at kunne frig\u00f8re sig fra kald og stand. Christen d. \u00c6ldre var ingen af\ndelene. Han skrev ikke digte, han var ikke \u201dhellig\u201d, og han var ikke ukuelig. Og\ns\u00e5 giftede han sig med en 7 \u00e5r \u00e6ldre kvinde, fik et hav af b\u00f8rn, b\u00f8jede nakken\nog sled sig igennem livet som arbejdsmand. \n  <\/p>\n\n\n\n

For\nat forst\u00e5 det spring, den unge Kristen g\u00f8r allerede inden han m\u00f8der sin\nprinsesse, m\u00e5 vi kaste et blik p\u00e5 de religi\u00f8se\/\u00e5ndelige v\u00e6kkelser, der str\u00f8mmer\nind over landet i sidste halvdel af 1800tallet. Vi har n\u00e6vnt Indre Mission, og\nden inddrak Kristen med moderm\u00e6lken, Harbo\u00f8redreng, som han var. <\/p>\n\n\n\n

Men\nder var en anden v\u00e6kkelse, som m\u00e5ske for eftertiden st\u00e5r som opposition til den\nf\u00f8rstn\u00e6vnte, men i virkeligheden b\u00f8lgede parallelt med denne og ofte endda i\ntakt med den, nemlig grundtvigianismen, den f\u00f8rste \u2013isme i vores kulturhistorie.\nBegge ville de opv\u00e6kke den dorske almue.<\/p>\n\n\n\n

Ud\nover m\u00e5let: at v\u00e6kke og oplive, s\u00e5 besad de endnu et f\u00e6lles tr\u00e6k, idet\ntilh\u00e6ngerne af begge bev\u00e6gelser var besj\u00e6lede af en indre ild, en lidenskab, som\nstod i kontrast til den k\u00f8lige rationalisme, der herskede i tiden og ogs\u00e5\nkendetegnede teologi og kirkeliv. <\/p>\n\n\n\n

Nu\nskulle \u201d\u00e5nden\u201d oplives, og for missionsfolkene bet\u00f8d det omvendelse til Jesus \u2013\nherved lignede missionen 1700tallets pietistiske v\u00e6kkelse, der ogs\u00e5 centrerede\nsig om den lidende Kristus, og retorikken var ofte den sammen, men sidsten\u00e6vnte\nuden den folkelige appel, som Indremission havde. <\/p>\n\n\n\n

For\ngrundtvigianerne drejede det sig i h\u00f8jere grad om at oplive \u201dfolke\u00e5nden.\u201d Som\nGrundtvig sagde: \u201dmenneske f\u00f8rst, kristen siden.\u201d  Landet havde mistet s\u00e5 meget i 1864, og nu\ngjaldt det om at erobre det tabte tilbage, et tilbagest\u00e5ende folk kunne intet\nudrette, s\u00e5 derfor skulle det skubbes fremad! Fremad mod st\u00f8rre viden og\ndygtighed. \u201dFrem bondemand frem!\u201d Omkv\u00e6det i Hostrups popul\u00e6re vise, skulle\npuste nyt mod i de modl\u00f8se sind. Og det gjaldt selvf\u00f8lgelig ikke kun for b\u00f8nder,\nmen ogs\u00e5 for fiskere. <\/p>\n\n\n\n

Skoling\nblev et n\u00f8gleord. Bondekn\u00f8sen og fiskerdrengen skulle p\u00e5 skoleb\u00e6nken, de skulle\nopl\u00e6res og oplyses. Og budskabet n\u00e5ede vidt omkring, ja helt til Harbo\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

Folkeoplysningen\nmed h\u00f8jskolebev\u00e6gelsen som spydspids var netop i de \u00e5r i sin vorden, og en af de\nf\u00f8rste grundtvigske h\u00f8jskoleideer realiseredes i Vallekilde af en ung teolog,\nErnst Trier, der netop var hjemvendt fra krigen, og som nu br\u00e6ndte efter at medvirke\ntil at genrejse det slagne folk. <\/p>\n\n\n\n

\u00c5ret\nefter \u00e5bnedes Vallekilde H\u00f8jskole. Her skulle \u00e5ndens og h\u00e5ndens f\u00e6rdigheder om\nikke ligestilles s\u00e5 i al fald sidestilles. Man skulle s\u00e5ledes b\u00e5de kunne\nuddanne sig b\u00e5de i en almen dannende retning og i en teknisk faglig retning.       <\/p>\n\n\n\n

EN PIGE KOMMER TIL VERDEN<\/h2>\n\n\n\n

Mads\novertog som sagt Houkj\u00e6r i 1868 efter sin bror Jens, Han sled nu ene i nogle \u00e5r\nmed bedriften, inden han giftede sig. Han havde dog sin gamle mor Lysbet\nboende, og da vi ved, at hun b\u00e5de var en st\u00e6rk og handlekaftig kvinden, s\u00e5 har\nhan vel v\u00e6ret godt hjulpet. M\u00e5ske var lidt under t\u00f8flen? M\u00e5ske har hun ikke\nv\u00e6ret s\u00e6rlig ivrig efter at dele hverken ham eller madmorrollen med en anden\nkvinde. <\/p>\n\n\n\n

I\nal fald g\u00e5r der nogle \u00e5r hen, inden han bekvemmer sig til at finde en kone. Igen\nkan vi blot gisne, men det er da muligt, at Lysbet i al diskretion har f\u00f8rt ham\ni den rigtige retning. Ut\u00e6nkeligt er det ikke,  Mads v\u00e6lger i al fald i overensstemmelse med\nskik og brug p\u00e5 egnen at gifte sig med en god, ung pige fra en solid g\u00e5rd,\nH\u00f8genhaug. Og den l\u00e5 endda lige i n\u00e6rheden, s\u00e5 bedre kunne det n\u00e6sten ikke\nblive. M\u00e5ske var de endda i familie med hinanden.  <\/p>\n\n\n\n

G\u00e5rdejer\nog husbond. To titler med status p\u00e5 den tid. Og dertil knyttede sig en del\nandre titler, som ligeledes gav anseelse i det lille samfund. Det skal vi vende\ntilbage til.<\/p>\n\n\n\n

Lad\nos f\u00f8rst g\u00f8re status over begrebet \u201dbonde\u201d eller bedre endnu \u201dden danske bonde\u201d.\nTidligere havde det ikke v\u00e6ret en betegnelse, man kunne sole sig i, tv\u00e6rtimod\nl\u00f8d ordsproget i 1700-tallet: \u201dvar bonden ikke bunden, var han v\u00e6re end\nhunden.\u201d  <\/p>\n\n\n\n

De\nstore bondereformer sidst i 1700-tallet gjorde deres til den f\u00f8r omtalte\nfrig\u00f8relse, men omv\u00e6ltningen kom ikke fra almuedybet, men faldt som manna fra\noven, dog ikke af Gud eller hans stedfortr\u00e6dere p\u00e5 jorden. Det var ikke kongens\nv\u00e6rk, og ikke kirkens, men adelens, dvs. is\u00e6r den indvandrede tyske adels v\u00e6rk\n. Det var Reventlow og Schimmelmann der f\u00f8rte an.  Det var deres politiske virke der kom til at\nvende op og ned p\u00e5 bondens k\u00e5r. Selv havde han hverken magt eller vilje til at\nkaste \u00e5get af sig.<\/p>\n\n\n\n

Men\nnu var han alts\u00e5 fri af stavnsb\u00e5nd og hoveri, og \u201dden nye bonde\u201d blev et yndet\nmotiv for guldaldermalerne. Her i den f\u00f8rste del af 1800-tallet ser vi ham da\nogs\u00e5 fremstillet i den rene idyl, omgivet som han er af gyldne aks og bl\u00e5\nhimmel, smukke hvidkalkede g\u00e5rde og med storke p\u00e5 taget. Og bondepigerne er\nnette og k\u00f8nne som taget lige ud af Christian Winthers \u201dTr\u00e6snit\u201d fra 1828. <\/p>\n\n\n\n

Men,\nsom vi har set tidligere, s\u00e5 var det ikke den r\u00e5 virkelighed, der skildredes i\nde billeder, og det var det heller ikke senere i \u00e5rhundredet, hvor landet kastedes\nud i to borgerkrige med kun et par ti\u00e5rs mellemrum. <\/p>\n\n\n\n

Nationalromantikken\nblomstrede i blodets farver, og Hostrups \u201dbondesang\u201d kan igen bruges som\nillustrativt eksempel. Her et par strofer:<\/p>\n\n\n\n

Ja, s\u00e6nker end du dit\nBlik mod Jord<\/em><\/p>\n\n\n\n

Endskj\u00f8nt du er fri,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og b\u00e6rer endnu du af\nL\u00e6nken Spor,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Du f\u00f8r smedet var i,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og lyster det ej dig at\nstande som V\u00e6rn<\/em><\/p>\n\n\n\n

For Frihed og\nF\u00e6drehjem,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Er ikke dit Mod som din\nArm af Jern:<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dfrem, Bondemand,\nfrem!\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ja, frem! Thi Maalet du\nikke har naa\u2019t<\/em><\/p>\n\n\n\n

Med Sulet paa Bord;<\/em><\/p>\n\n\n\n

Fra Frimands Ret og til\nStormands Daad,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Saa gaar Vejen i Nord.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ja, frem til Hj\u00e6lp i\nden trange Tid<\/em><\/p>\n\n\n\n

Med Skatten, du har i\nGjem,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Med Folkets slumrende\nKraft og Vid-<\/em><\/p>\n\n\n\n

Frem, Bondemand, frem!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Din Moder sidder nu\ngammel og tr\u00e6t,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men frejdig i Hu,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sin Alderdoms Tr\u00f8st og\nsin tabte Ret<\/em><\/p>\n\n\n\n

I dig venter hun nu.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Din Moders Hus er\nblevet et Skur,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Der inde Tr\u00e6kken er\nslem,<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det gj\u00e6lder at rejse\nden sunkne Mur-<\/em><\/p>\n\n\n\n

Frem, Bondemand, frem!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sangen\ner fra 1866, og som vi ser, appelleres der til bonden om at genrejse landet\n(den sunkne mur) \u2013 det forventer Gamle Mor Danmark. Men de to krige var vel\nn\u00e6ppe bondens krige, og hans hjerte bankede ikke n\u00f8dvendigvis for Holsten eller\nSlesvig. <\/p>\n\n\n\n

Billedet\naf den nationalsindende danske bonde er netop et billede, opfundet i en anden\nend hans. For bonden er p\u00e5 den her tid ikke f\u00f8rst og fremmest dansker, han er f\u00f8rst\nog fremmest sj\u00e6ll\u00e6nder eller jyde eller fynbo eller vendelbo alt efter, hvor\nhan nu havde sin hjemstavn. <\/p>\n\n\n\n

Og\nK\u00f8benhavn sagde ham ikke ret meget, jo, det var jo kongens by, det vidste han,\nog det havde han f\u00e5et indbanket i skole\u00e5rene. Men ellers var K\u00f8benhavn ham\nliges\u00e5 fjern og fremmed som London og Paris.<\/p>\n\n\n\n

Og\ndigterne sang lystigt med p\u00e5 Fabers vise om den tapre landsoldat: \u201ddengang jeg drog af sted\/ min pige ville\nmed. <\/em>Men bondekn\u00f8sen sang n\u00e6ppe med p\u00e5 de muntre ord, og jeg tror ikke,\nk\u00e6rligheden til f\u00e6drelandet har br\u00e6ndt i hans bryst. Lydigt stillede han sig\ntil nationens r\u00e5dighed i to krige, der ikke var hans krige. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5\nHoukj\u00e6r sendte man fire unge s\u00f8nner i krig, og det var et utroligt held, at de\nalle fire slap fra det med livet i behold, men s\u00e5 vidt jeg kan se ikke med den\nmentale sundhed i behold. Tre af dem levede med varige m\u00e9n, og to af dem d\u00f8de\naf eftervirkningerne. Kun Jens synes at v\u00e6re sluppet helskindet og helsindet\ngennem krigens helvede.<\/p>\n\n\n\n

\u201dL\u00e6nge\nnok har jeg bondepige v\u00e6ret\u201d \u2026 Kristen Karstensens sang om bondepigens ret til\nsilkekl\u00e6der og frihed havde 26 \u00e5r p\u00e5 bagen, da Elisabeth i 1876 slog \u00f8jnene op\ntil et liv netop som bondepige. Ikke til et liv i velstand, for det var sm\u00e5t\nmed silken i hedebondens hus, og for en pige var det s\u00e5 som s\u00e5 med friheden.\nMen det var alligevel et godt liv. <\/p>\n\n\n\n

Og\nda Elisabeth kommer til verden, har meget forandret sig og den ser anderledes\nud, end da hendes far Mads blev f\u00f8dt i 1840. Nu er Danmark et folkestyre, og\nhun tilh\u00f8rer ikke mere den foragtede almue, men den agtede bondestand. Hendes\nfar kender sit eget v\u00e6rd og hun kender sit. Det lyser ud af de billeder, vi har\naf hende, og senere bekr\u00e6ftes det i h\u00f8j grad af, hvad der fort\u00e6lles om hende og\naf de valg, hun foretager b\u00e5de i den sp\u00e6de ungdom og senere gennem et langt liv.\n<\/p>\n\n\n\n

Elisabeth\ner ikke ked af at v\u00e6re bondepige. Og landet Danmark er nok blevet mindre, men\nbondens verden er blevet st\u00f8rre. \u201dHvad udad tabes skal indad vindes\u201d Det er\nhede-og klitbonden med p\u00e5 og der tages mere og mere under plov.<\/p>\n\n\n\n

Hendes far, Mads Houkj\u00e6r, var ganske vist en simpel bonde ligesom sine forf\u00e6dre, men han var ogs\u00e5 en ny tids bonde.<\/em> Han var fri. G\u00e5rden var hans, og alt tilliggende jord var hans, og flere generationers h\u00e5rde slid havde b\u00e5ret frugt og bevirket, at ejendommen var vokset med hensyn til hartkorn og ogs\u00e5 p\u00e5 andre m\u00e5der forbedret. Ikke s\u00e5 f\u00e5 hektar hede l\u00e5 nu opdyrkede og ikke s\u00e5 lidt sand havde han fjernet, og hvert f\u00e6 p\u00e5 fire ben var hans og alle folkene p\u00e5 g\u00e5rden tilh\u00f8rte ham.<\/p>\n\n\n\n

Mads sled ene i nogle \u00e5r, inden han giftede sig. Han havde dog sin gamle mor Lysbeth boende, og sikkert ogs\u00e5 hendes s\u00f8ster Kirsten – her kan jeg v\u00e6re galt afmarcheret, men tror det ikke, for s\u00e5 vidt jeg ved, s\u00e5 fik samme Kirsten senere mulighed for at bygge sig et yndigt lille hus (Kirstens Hus) i Kandestederne, hvor hun alts\u00e5 sluttede sig til kredsen af “st\u00e6rke” kvinder = den slags, som m\u00e6ndede i den egn havde for vane at omgive sig med, og som i sidste ende sad inde med ikke s\u00e5 ringe beslutningsmagt. Som jeg antydede, er Mads fra nu af omgivet af hele tre af slagsen. De skal nok vide at f\u00f8re ham lukt ind i det mest passende \u00e6gteskab. Nu er han jo efterh\u00e5nde “karl for sin hat”.og han gifter sig med en sund, ung pige fra en solid og veldrevet nabog\u00e5rd: H\u00f8genhaug. S\u00e5 skulle Mads kunne siges at v\u00e6re kommet i havn. Pigen er oven i k\u00f8bet kon.<\/p>\n\n\n\n

<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n