{"id":745,"date":"2011-12-10T22:22:47","date_gmt":"2011-12-10T22:22:47","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=745"},"modified":"2011-12-10T22:22:47","modified_gmt":"2011-12-10T22:22:47","slug":"11-september","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/10\/11-september\/","title":{"rendered":"11 december"},"content":{"rendered":"<p>De tre unge m\u00e6nd sad klistret  til sk\u00e6rmen, hvorp\u00e5 der flimrede\u00a0en tekst frem, som de ivrigt slugte, mens de  flittigt tog notater. Bag dem stod en urolig englen, som de ikke lige havde plads til ved  sk\u00e6rmen, det ene \u00f8jeblik blegnede hun &#8211; i det n\u00e6ste tegnede der sig et n\u00e6sten lykkeligt smil p\u00e5 hendes r\u00f8de l\u00e6ber.\u00a0Pludselig gav det et s\u00e6t i hende. Hun vendte sig om og f\u00e6gtede med armene, som om hun vilde  holde en angriber i skak.<br \/>\n\u201dLad mig v\u00e6re!\u201d hviskede hun ud i luften, men da var det, som om usynlige h\u00e6nder greb<br \/>\nhende og ligesom sugede hende ud af rummet. Ude p\u00e5 gangen blev hun tr\u00e6ngt op i<br \/>\nen krog, og her faldt hun gispende sammen.<br \/>\nHun l\u00f8ftede hovedet og s\u00e5 lige p\u00e5 Den Lede, der sp\u00e6rrede hendes udsyn.<br \/>\n\u201dG\u00e5 din vej! Jeg har ingenting gjort.\u201d N\u00e6sten r\u00e5bte hun.<br \/>\n\u201dNej, det har du nemlig ikke, DIN LUREPASSER!\u201d\u00a0Satans stemme skurrede af had, og det var en af hans \u00e6kleste skikkelser, der nu tonede frem og l\u00e6nede sig ind over hende, og\u00a0n\u00e6sten tog stemmen fra hende.<br \/>\n\u201dJeg har ikke lovet dig noget,\u201d hviskede hun og holdt h\u00e5nden op for ansigtet.<br \/>\nSatan skubbede hendes lille h\u00e5nd til side og nev hende i den ene kind, mens han hv\u00e6sede: \u201dMen jeg har lovet <em>dig <\/em>noget.<br \/>\nDet gjorde s\u00e5 ondt, at englen begyndte at gr\u00e6de.<br \/>\n&#8220;Ja, dit tuderi hj\u00e6lper ingenting, min pige. Men det m\u00e5 du selvf\u00f8lgelig selv om. Hvis du virkelig foretr\u00e6kker at spille artig resten af dit liv, s\u00e5 velbekomme, siger jeg bare,<br \/>\nmen jeg havde nu indtryk af, at der var spr\u00e6l i dig.\u201d<br \/>\n\u201dDu er tarvelig!\u201d<br \/>\n\u201dJa, mildt sagt.\u201d Han trak dj\u00e6vlekloen til sig. Der sad lidt blod p\u00e5 spidserne.<br \/>\n\u201dOg du skal ikke bilde dig ind, at du kan f\u00e5 mig til hvad som helt,\u201d sagde hun uden overbevisning.<br \/>\n\u201dMon ikke? Du er jo ingen d\u00f8dbiderengel, er du vel?\u201d Hun rystede p\u00e5 hovedet, og det var umuligt at se, om det var af skr\u00e6k eller om hun gav ham ret. \u201dN\u00e5, men v\u00e6r du blot rolig, vi to forst\u00e5r hinanden, det ved jeg. Og jeg kom blot for at advare dig imod de s\u00e5kaldte \u201dgode gerninger\u201d som jeg kunne have dig mist\u00e6nkt for at\u00a0udf\u00f8re, blot fordi HERREN har hjernevasket dig og desuden lagt en vis portion d\u00f8dv\u00e6gt i din ellers s\u00e5 spr\u00e6lske og levende karakter.\u201d Han greb hende i kraven, men hun rev sig l\u00f8s og styrtede ned ad alle trapperne, og han blev st\u00e5ende tilbage med den l\u00f8srevne krave i sin klo. Han kastede den fra sig og spyttede galde ud over den. S\u00e5 var ogs\u00e5 han v\u00e6k.<br \/>\nMen drengene var i mellemtiden blevet f\u00e6rdig med l\u00e6sningen, og nu lo Tom en befriende latter.<br \/>\n\u201dDu malede n\u00e6sten Fanden p\u00e5 v\u00e6ggen f\u00f8r, og s\u00e5 er opgaven s\u00e5 enkel: vi skal blot finde en b\u00e5d og s\u00e5 sejle ud til \u00f8en Hjelm og f\u00f8lge et kort. Det er jo Skatte\u00f8en uden pirater, mand!\u201d<br \/>\n\u201dJa,\u201d svarede Svend, \u201dhun overdrev, Den gode Fe. Det her er jo som en leg.\u201d<br \/>\nEn times tid senere kunne man se tre drenge g\u00e5 s\u00f8gende om fra b\u00e5d til b\u00e5d. Selv de allermindste joller var l\u00e5ste. De kunne ikke en gang finde en rob\u00e5d.<br \/>\n\u201dVi bliver alts\u00e5 n\u00f8d til at dirke en l\u00e5s op. Hvad ellers?\u201d sagde Svend og sprang op p\u00e5 kajen.<br \/>\n\u201dDet kan vi sgu\u2019 da ikke.\u201d Tom s\u00e5 p\u00e5 ham.<br \/>\n\u201dEn leg, var det det, du sagde, Svend?\u201d<br \/>\n\u201dVi er alts\u00e5 n\u00f8dt til at finde en fyr, der kan dirke en l\u00e5s op, hvem kan det?\u201d<br \/>\n\u201dAt d\u00f8mme efter aviserne, s\u00e5 h\u00e6nger der fyre nok om i gaderne i \u00c5rhus, som kan lave alverdens ulykker. Og for resten ogs\u00e5 g\u00f8r det.\u201d<br \/>\nDe traskede op i byen, og allerede i en af de f\u00f8rste gader s\u00e5 de en flok indvandrerdrenge st\u00e5 og h\u00e6nge ud. Hurtigt l\u00f8b de derhen. Og standsede op lige foran flokken og var pludselig blevet mundlamme.<br \/>\n\u201dHvad fanden er I ude p\u00e5?\u201d En stor dreng skubbede til Tom, der stammede, at de bare lige ville h\u00f8re, om der var nogen, der ville hj\u00e6lpe dem.<br \/>\n\u201dDyp snablen et andet sted, moster,\u201d kom det fra drengen, som nu knyttede n\u00e6verne. De andre drenge fulgte trop, og pludselig stod vennerne foran en mur af knyttede n\u00e6ver.<br \/>\n\u201dKom, vi skrider,\u201d sagde Svend og greb Tom i armen. Lidt efter gik de i en m\u00f8rk gade, og her fik de \u00f8je p\u00e5 en dreng, der gik s\u00f8gende fra bil til bil.<br \/>\n\u201dBingo,\u201d sagde Svend. \u201dHam der! Hej du der! Vil du tjene en hund?\u201d<br \/>\nDrengen kom t\u00f8vende n\u00e6rmere.<br \/>\n\u201dHvordan?\u201d<br \/>\n\u201dDu skal dirke en l\u00e5s op.\u201d<br \/>\n\u201dLet nok.\u201d<br \/>\n\u201dOg du f\u00e5r en hund.<br \/>\n\u201dTo.&#8221;<br \/>\n\u201dOK.\u201d<br \/>\n\u201dTre.\u201d<br \/>\n\u201dNu strammer du den.\u201d<br \/>\n\u201dJep.\u201d<br \/>\n\u201dKom med!\u201d<br \/>\nDe var kun n\u00e5et halvvejs ude af havnen, da de h\u00f8rte en motor bag sig. En lille b\u00e5d<br \/>\nn\u00e6rmede sig hurtigt.<br \/>\n&#8220;For pokker da ogs\u00e5. Det er havnepolitiet. Hvad skal vi sige?\u201d<br \/>\n\u201d\u00d8h \u2026 at vi skal ud og fiske.\u201d<br \/>\n\u201dHvor er s\u00e5 lige vores fiskegrej?\u201d<br \/>\n\u201dDet &#8230; har vi \u00f8h &#8230; glemt.\u201d<br \/>\n\u201dDet lyder fint, men for pokker nu er de her. Vi m\u00e5 finde p\u00e5 noget.&#8221;<br \/>\nDe n\u00e5ede ikke et ord mere, f\u00f8r politib\u00e5den l\u00e5 p\u00e5 siden af dem og beordrede dem til at standse motoren.<br \/>\n\u201dVi har lige f\u00e5et en b\u00e5d meldt stj\u00e5let.\u201d<br \/>\n\u201dN\u00e5. Hvor mon den kan v\u00e6re\u00a0henne?\u201d Tom fors\u00f8gte at se uskyldig ud, og de to andre lagde ogs\u00e5 deres ansigter i de rette folder, men det hjalp ingenting, for nu sagde betjenten:<br \/>\n\u201dJeg ved, at det var jer. En dreng, som jeg stoler p\u00e5, fortalte mig det.\u201d<br \/>\n\u201dHam ka\u2019 du overhovedet ikke stole p\u00e5. Det var ham, der dirkede l\u00e5sen op.\u201d<br \/>\n\u201dDet ved jeg, der var et \u00f8jenvidne, som s\u00e5 hele forl\u00f8bet og fangede kn\u00e6gten og ringede os op. S\u00e5 I kan godt vende kajakken og skifte den ud med kasjotten.&#8221;<br \/>\nSvend s\u00e5 bedende p\u00e5 ham. \u201dDet m\u00e5 De ikke g\u00f8re mod os, hr. betjent. Det g\u00e6lder selveste verdensfreden.\u201d<br \/>\n\u201dHa ha ha \u2026 verdens \u2026 ha ha ha.&#8221;<br \/>\nJerry stillede sig op foran ham, \u201dmen det er sandt nok. Vi er ude i en vigtig mission. Vi skal nemlig \u2026 \u00f8h \u2026 vi skal \u2026 faktisk \u2026 \u00f8h &#8230;\u201d<br \/>\n\u201dfrelse verden,\u201d tog Tom over.<br \/>\nManden bukkede sammen af grin. \u201dFrelse verden\u201d, lo han, \u201dden har jeg s\u00f8rme ikke h\u00f8rt f\u00f8r. Ha ha ha \u2026\u201d<br \/>\n\u201dJamen det er vel ikke forbudt? T\u00e6nk p\u00e5 Jesus!\u201d sagde Tom og Jerry supplere: \u201dJa, eller Harry Potter, hvis du bedre kender ham.\u201d<br \/>\nBetjenten skiftede fra latter til vrede. \u201dS\u00e5 er det nok. Blasfemiske er I oven i k\u00f8bet \u2013 I tr\u00e6nger virkelig til en straf. Ind til kajen med jer!\u201d<br \/>\n&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>De tre unge m\u00e6nd sad klistret til sk\u00e6rmen, hvorp\u00e5 der flimrede\u00a0en tekst frem, som de ivrigt slugte, mens de flittigt tog notater. Bag dem stod en urolig englen, som de ikke lige havde plads til ved sk\u00e6rmen, det ene \u00f8jeblik &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/10\/11-september\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-745","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/745","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=745"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/745\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=745"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=745"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=745"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}