{"id":742,"date":"2011-12-09T20:34:31","date_gmt":"2011-12-09T20:34:31","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=742"},"modified":"2011-12-09T20:34:31","modified_gmt":"2011-12-09T20:34:31","slug":"10-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/09\/10-december\/","title":{"rendered":"10 december"},"content":{"rendered":"

 
\nVi skifter ikke scene denne gang, men befinder os stadig p\u00e5 det lille studiekammer, og vi kan se, at Svend ikke er alene, heldigvis, han sidder sammen med sine bedste venner, og han har netop fortalt dem om alt det underlige, der er h\u00e6ndt ham i den seneste tid.
\nPludselig rejste Svend sig og begyndte at trave op og ned ad gulvet, som han med et dystert blik gloede ned i.
\n\u201dHvorn\u00e5r er du f\u00e6rdig med at lege Christian d.2.?\u201d spurgte Jerry og s\u00e5 irriteret p\u00e5 ham. \u201dOg du kommer ingen vegne ved at traske frem og tilbage.\u201d
\n“Jeg kommer ingen vegne uden jeres hj\u00e6lp.\u201d
\n\u201dJo, men alt det \u00e6vl! Du er lige til at indl\u00e6gge i en gummicelle.\u201d
\n\u201dJa, og du siger jo selv, at det var ligesom i en dr\u00f8m, \u201dfors\u00f8gte Tom.
\n\u201dEnglen var ingen dr\u00f8m.\u201d
\n\u201dMon ikke \u2026 bare en lille bitte smule dr\u00f8m. Bevar mig vel, vi har alle sammen haft den slags dr\u00f8mme, de forsvinder, n\u00e5r du f\u00e5r en k\u00e6reste.\u201d
\n\u201dNu kan I jo selv d\u00f8mme.\u201d Svend kiggede p\u00e5 sit ur. \u201dHun kan v\u00e6re her n\u00e5r som helst.\u201d
\nPludselig veg al farve fra hans ansigt, og han begyndte at ryste. Vennerne s\u00e5 bekymrede p\u00e5 ham, men han syntes ikke at \u00e6nse dem. Jerry gik hen til ham og begyndte at ryste ham kraftigt. Skulle han mon ikke ringe efter en l\u00e6ge? Svend s\u00e5 p\u00e5 ham med et blik, som undrede han sig over, hvem Jerry egentlig var.
\n\u201dHallo! Det er mig, Jerry. Men hvad pokker g\u00e5r der af dig?\u201d
\n\u201dSig mig, m\u00e6rkede du ingenting? Kulden, der f\u00f3r gennem rummet. Og s\u00e5 den uhyggelige hvislen \u2026 som fra en slange.\u201d
\n\u201dDu kan selv v\u00e6re en slange.\u201d
\nTom gik hen til dem, han havde taget sin mobil frem. \u201dVi m\u00e5 skaffe hj\u00e6lp til ham,
\nJerry. Det her kan vi to ikke klare alene.\u201d
\nSvend skubbede til vennerne og sagde: \u201dDet er s\u00e5 h\u00e5bl\u00f8st med jer. G\u00e5 bare jeres vej! Jeg m\u00e5 klare det her alene.\u201d
\nI det samme skar et lys sig ind i kammeret og bl\u00e6ndede for et kort \u00f8jeblik de tre unge m\u00e6nd.
\n\u201dDu er ikke alene.\u201d
\nDet var englen, og nu slukkede hun det skarpe lys og lod blidere og varmere str\u00e5ler str\u00f8mme gennem rummet.
\n\u201dHun kom ikke ind ad d\u00f8ren,\u201d sagde Jerry m\u00e5ll\u00f8s. \u201dJamen, det gjorde hun alts\u00e5 ikke.\u201d
\n“Er du virkelig<\/em> virkelig?\u201d spurgte Tom og stirrede p\u00e5 hende, \u201deller er vi et skingrende sk\u00f8rt trekl\u00f8ver, der b\u00f8r indl\u00e6gges straks? Og de der vinger, hvad er de lavet af?\u201d
\n\u201dDe er lavet af det stof, dr\u00f8mme er gjort af. Men vi skal ikke snakke om mine vinger, men om tiden. Vi har ikke for meget tid, og inden vi ved af det, er det jul.\u201d
\n\u201dNu lyder du som min mor,\u201d kom det fra Tom.
\n\u201dOg som min,\u201d supplerede Jerry. Svend sagde ingenting. Han stod s\u00e6rt fortabt i den varmt oplyste stue.
\n\u201dHvis I ikke tager jer sammen, n\u00e5r vi det aldrig!\u201d
\n\u201dOrdret min mors ord. Hvad pokker er det egentlig, folk tror, de skal n\u00e5 inden juleaften? De fiser rundt og hyler op. Som om Fanden var l\u00f8s,\u201d sukkede Tom og gik helt hen til englen og r\u00f8rte ved hendes vinger.
\n\u201dMen det er jo det, han er,\u201d sagde det s\u00e6re v\u00e6sen.
\n\u201dDe virker nu meget naturtro, det m\u00e5 jeg sige, og s\u00e5 det nummer med pludselig at st\u00e5 der og lyse. Det trick ku\u2019 du optr\u00e6de med.\u201d
\n\u201dM\u00e5ske er der et gran af sandhed i din fort\u00e6lling, Svend,\u201d sagde Jerry med en alvor i stemmen, som var ny for ham. \u201dJeg begynder at tro det.\u201d
\n\u201dJeg ved ikke, hvad jeg skal tro, men jeg t\u00f8r ikke lade dig v\u00e6re ene med den s\u00e6re snegl af engel.\u201d Tom stillede sig ved siden af Svend og s\u00e5 kampberedt ud.
\n\u201dS\u00e5 kan jeg alts\u00e5 regne med jer?\u201d\u00a0Svend lyste op.
\nDe nikkede. Pludselig\u00a0gled der atter et m\u00f8rke over Svends ansigt. \u201dFeen fortalte mig, hvad jeg skal g\u00f8re, og det lyder f\u00e6lt, og jeg er ingen helt, bare en helt almindelig studerende i \u00c5rhus.\u201d
\n\u201dDu er ikke spor almindelig,\u201d sagde englen.
\n\u201dH\u00f8r s\u00e5 her, alle tre! I nat vil jeg modtage en besked om, hvor vi skal finde det f\u00f8rste klenodie.\u201d
\n\u201dSom er \u2026\u201d
\n\u201dEt anker.\u201d
\n\u201dDet kan ikke v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt, havnen vrimler med dem.\u201d
\n\u201dVi skal finde A N K E R E T.\u00a0 Det tabte h\u00e5b.\u201d
\n\u201dDen er vi med p\u00e5, ikke Jerry?\u201d
\nJerry nikkede, men englen rystede energisk p\u00e5 sit k\u00f8nne hoved.
\n\u201dDet g\u00e5r aldrig an,\u201d sagde hun, \u201ddet er Svend og kun ham, der er den udvalgte, og desuden: jeg st\u00e5r ved hans side.\u201d
\n\u201dDet g\u00f8r vi ogs\u00e5 \u2013 v\u00e6n dig lige til den tanke, moster!!!\u201d
\n\u201dJa, eller flyv op til Vorherre og bed om godt vejr.\u201d
\nEnglen knejsede og s\u00e5 koldt p\u00e5 de to venner. \u201dDet her er ingen leg, og jeg er ingen marieh\u00f8ne. Husk lige det! Det er d\u00f8delig alvor.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Vi skifter ikke scene denne gang, men befinder os stadig p\u00e5 det lille studiekammer, og vi kan se, at Svend ikke er alene, heldigvis, han sidder sammen med sine bedste venner, og han har netop fortalt dem om alt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-742","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/742","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=742"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/742\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=742"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=742"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=742"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}