![\"Dette](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a3.jpg\")
<\/p>\nTilf\u00f8j overskriftAfsnit
<\/p>\n\n\n
<\/p>\n
Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her<\/strong> kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong>\u00a0<\/p>\n KRISTIAN KOKHOLM<\/strong><\/p>\n I indl\u00e6gget KOKHOLM 4 kan man f\u00f8lge en families udviklingshistorie gennem ca. et \u00e5rhundrede. Indl\u00e6gget vil vokse i takt med at jeg l\u00e6gger det p\u00e5 bloggen, som jeg vil v\u00e6re i stand til at grave frem af glemslen og strukturere med en slags sammenh\u00e6ng for \u00f8je. Han ville v\u00e6re som dem.<\/p>\n Det kommer dette blogindl\u00e6g til at handle om. Bedstemoren derimod havde god tid. Og stor indflydelse.. Og hun hvilede som sine form\u00f8dre i de gamle forestillinger om det h\u00e5rde slids naturlige plads i dagliglivet. Arbejdet var livet og vejen. “Jeg er livet sandheden og vejen,” siger Jesus i\u00a0 Johannes evangeliet og opfordrer menneskene til at nedl\u00e6gge alt og f\u00f8lge ham. Men i Kandestederne var religionen jordn\u00e6r og gammeltestamentlig og Jesus s\u00e5 vidt jeg kan se aldeles frav\u00e6rende.<\/p>\n S\u00e5 det sande liv l\u00e5 i arbejdet – det var vejen, ikke til velstand, men til overlevelse. Som skrevet st\u00e5r: \u201dI dit ansigts sved \u2026\u201d. S\u00e5dan havde det v\u00e6ret i umindelige tider, og s\u00e5dan var det stadig for de fleste folk p\u00e5 disse kanter. Her blev ingen sk\u00e5net, heller ikke b\u00f8rnene. N\u00e5r g\u00e6sterne tog for sig af de l\u00e6kre traneb\u00e6r, t\u00e6nkte de n\u00e6ppe p\u00e5, at de sm\u00e5 rollinger i b\u00e6rtiden blev purret f\u00f8r hanegal for at n\u00e5 at plukke tilstr\u00e6kkeligt med b\u00e6r til at syltet\u00f8j, saft og andre l\u00e6kkerier kunne str\u00e6kke helt til n\u00e6ste s\u00e6son. \u00a0Og jeg tror, at bedstemoren, Karen Marie, som boede hos dem, har s\u00f8rget for, at den del af opdragelsen ikke blev fors\u00f8mt.<\/p>\n Men det er Kristians liv, jeg vil ridse op i dette afsnit, og han er n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n af Christen og Elisabeth. Den \u00e6ldste hed Mads, opkaldt efter farfaren, og det blev ham, der kom til at overtage g\u00e5rd og hotel, s\u00e5dan som skik og brug var.<\/p>\n Breve fra ham til Kristian, skrevet i 1950 og frem og alts\u00e5 ca. 16 \u00e5r efter farens d\u00f8d og kort efter, at Kristian er vendt hjem fra sit lange ophold p\u00e5 New Zealand, viser imidlertid, at Mads ikke i juridisk forstand overtog hotel og g\u00e5rd. Elisabeth beholdt sk\u00f8det, og han arbejdede for hende. Hun sad vel i uskiftet bo? De omtalte breve er faktisk fulde af bitterhed over, at han, som han selv udtrykker det, \u201dhar g\u00e5et herhjemme i 50 \u00e5r og slidt for far og mor.\u201d Et andet sted skriver han, at han er sin mors tjenestekarl og at andre (hans s\u00f8skende f.eks.) ikke betragter ham som andet end det. Allerede her ses tydeligt krakeleringerne i det forgyldte kokholmske familiebillede. Senere g\u00e5r det helt i sk\u00e5r, men det vil jeg lade hvile..<\/p>\n Men tilbage til Kristian. Han fik en uddannelse som kontroll\u00f8r inden for landbruget og med den i bagagen plus en sum penge (arveforskud?) og en hed dr\u00f8m om at opleve det helt store eventyr emigrerede han i 1925. Han er en dr\u00e5be i den store danske emigrantb\u00f8lge, der ruller ind over den \u201dnye\u201d verden. De fleste rejste til Nordamerika, det gjorde andre unge m\u00e6nd fra egnen, f.eks. min farfars bror Mads fra Hulsig og en af hans kammerater fra Ranner\u00f8d. En del valgte Sydamerika og andre igen Australien og New Zealand. Det sidste gjorde Kristian.S\u00e5 kunne han heller ikke komme l\u00e6ngere v\u00e6k fra far og fortid.<\/p>\n I den nye verden l\u00e5 mulighederne, s\u00e5dan t\u00e6nkte mange unge m\u00e6nd. . Jeg har tidligere skrevet b\u00f8ger om danskernes udvandring til Argentina, og ogs\u00e5 de rejste ligesom Kristian med h\u00e5bet om at finde et bedre liv. Hjemme havde \u00e6ldstes\u00f8nnen m\u00e5ske overtaget g\u00e5rden, og de yngre kunne im\u00f8dese en tr\u00f8stel\u00f8s fremtid: som \u201dkarle\u201d p\u00e5 fremmede g\u00e5rde. S\u00e5 rejste de ud, og de fleste blev chokerede over det benh\u00e5rde arbejde, der forlangtes af dem i det nye land. Og kun ganske f\u00e5, som sled utr\u00e6tteligt og levede p\u00e5 en sten i mange \u00e5r og sparede op og knoklede videre og blev ved og ved og ved, indtil de havde en smule penge, som de satte i jorden, hvorefter de sled videre i mange \u00e5r, kun de klarede sig, og kun de kunne udvide og investere og ende med at blive \u00a0velhavende.<\/p>\n Enhver er sin egen lykkes smed. Det var de alle enige om, men smedearbejdet kr\u00e6vede stor udholdenhed og en smertegr\u00e6nse, der var s\u00e5 h\u00f8j, at kun de f\u00e6rreste t\u00e5lte den. Nogen f\u00e5 blev rige i Syd-og Nordamerika, og i Australien og New Zealand. Men de flestes liv fik et liv i fattigdom. Og Kristian havde ikke den h\u00e5rde hud, som kr\u00e6vedes for at n\u00e5 i m\u00e5l i det h\u00e5rde nybyggerliv.<\/p>\n Jeg vil citere nogle f\u00e5 af de breve, Kristian sender til familien. Fra rejsen ud. Og fra arbejdslivet i det nye land. Jeg \u00e6ndrer ikke p\u00e5 tegns\u00e6tning og stavem\u00e5de. Det, jeg ikke har kunnet tyde, st\u00e5r i parentes.<\/p>\n Her er han n\u00e5et til Osterley mellem Indien og Australien. 4\/1 1925:<\/p>\n K\u00e6re Alle sammen<\/em> I maa skrive om I har modtaget Brevene og Billederne<\/em><\/p>\n Det er tydeligt, at Kristian ikke har en h\u00e5rd nybyggerkarakter. Han knokler p\u00e5 g\u00e5rdene og n\u00e5r han har tjent penge, holder han ferie og bruger hver \u00f8re p\u00e5 det. Jeg kender historien igen fra mine studier af danske emigranters liv i Argentina fra samme periode. Jes Hansen f.eks. knoklede flittigt som Kristian, og derp\u00e5 tog han ind til byen og levede h\u00f8jt og flot for pengene, hvorefter han vendte tilbage til g\u00e5rdene og knoklede videre. Han er med i Peter Elsas\u2019 film: \u201dMit Danmark er ikke dit Danmark” fra sidst i 70erne. Han endte sit liv p\u00e5 et alderdomshjem, hvor han havde en seng p\u00e5 en stue med mange gamle (fattige) m\u00e6nd. Auckland 1\/10 1925<\/em> Hvor barsk tilv\u00e6relsen i det fremmede har v\u00e6ret ind imellem, ser man tydeligt i det brev han sender hjem d.11\/11 1925.<\/p>\n New Zealand 11\/11 1925<\/em> \u00a0<\/p>\n Kristian bliver 23 \u00e5r i New Zealand \u2013 jeg har ingen breve fra hans senere \u00e5r, men han f\u00e5r i al fald ikke succes p\u00e5 arbejdsmarkedet, og p\u00e5 et tidspunkt tilbyder hans mor at betale hans hjemrejse til Danmark. Det bliver ikke billigt, for han er nu gift og de har et barn. Elisabeth betaler rejsen for den lille familie. Det er muligt, at jeg vil vende tilbage til Kristians historie for at uddybe den, men set fra min vinkel, s\u00e5 er hans historie typisk for tidens unge (20’ernes) – de troede at finde lykken, men fandt alt andet end den. Bristede illusioner – det var den virkelighed, der chokerende klart tegnede sig for dem. Et realitetschok. Brevet er stilet til Rigmor Kokholm og der st\u00e5r:<\/p>\n Skuespiller Poul Reumert har paa Deres Foranledning henvendt sig hertil angaaende eventuel Tilladelse til Overs\u00f8rsel af et til Kr. 2000, – svarende Bel\u00f8b til Chr. Kokholm og Hustru, New Zealand, til D\u00e6kning af Omkostninger ved disses Hjemrejse til Danmark.<\/em><\/p>\n I den Anledning skal vi meddele, at De vil kunne paaregne Nationalbankens Tilladelse, men forinden vi tager endelig Stilling til Sp\u00f8rgsmaalet, beder vi Dem meddele os, hvorledes Hjemrejsen \u00f8nskes foretaget, i det vi skal tilf\u00f8je, at saafremt Hjemrejsen foretages ombord paa et sansk Skib, vil Udgifterne kunne d\u00e6kkes ved Indbetaling af et Kronebel\u00f8b til det danske Rederi.<\/em><\/p>\n Brevet er underskrevet af nationalbankfuldm\u00e6gtig, hvis navn er ul\u00e6seligt.<\/p>\n Det viser blot, at familien har betalt hans (udrejs? ) og hjemrejse, og vi har 4 kvitteringer bevaret for bel\u00f8b, som faren har sendt ham i 1934. Det er sm\u00e5 bel\u00f8b:godt 21 Pund, godt 10 Pund, godt16 Pund og igen 16 Pund.<\/p>\n Sandsynligvis er der sendt flere penge, og da Kristian og Maren kommer hjem og g\u00e5r i gang med husmandsbruget, (faren er d\u00f8d) sender moren j\u00e6vnligt penge, og det samme g\u00f8r br\u00f8drene og s\u00f8strene + at de sender t\u00f8j og mad. Men Kristian forbliver forbitret og desuden overbevist om, at han er blevet snydt (for arv?) pengene etc, som de sender ham, takker han for, men han g\u00f8r gang p\u00e5 gang opm\u00e6rksom p\u00e5, at det er som at kaste et halmstr\u00e5 ud til en druknende.<\/p>\n Hvordan det forholder sig, vil jeg fors\u00f8ge at komme til bunds i engang til efter\u00e5ret. Men ikke mere denne gang. Derimod vil siden sikkert (dette indl\u00e6g alts\u00e5) omskrives nogle gange.\u00a0<\/p>\n Og der vil komme nye.<\/p>\n \u00a0<\/p>\n \u00a0<\/p>\n \u00a0<\/p>\n \u00a0<\/p>\n \u00a0<\/p>\n \u00a0<\/p>\n \u00a0<\/p>\n\n\n Tilf\u00f8j overskriftAfsnit <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Tilf\u00f8j overskriftAfsnit Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg … L\u00e6s resten
I mellemtiden vil jeg foregribe begivenhedernes gang og tegne nogle streger til et portr\u00e6t af den ene af Elisabeth og Christen Kokholms to s\u00f8nner, nemlig Kristian, der skulle f\u00e5 en omtumlet tilv\u00e6relse. Man kan meget kort opsummere hans sk\u00e6bne s\u00e5ledes: Han s\u00f8gte lykken, men\u00a0 kom aldrig blot i n\u00e6rheden af den. Det kunne i den forbindelse ogs\u00e5 v\u00e6re interessant at unders\u00f8ge, hvordan Kristian forstod begrebet “lykke” – hvad var det helt pr\u00e6cist, han s\u00f8gte. Det var jo f.eks. ikke den lykke H. C. Andersen s\u00f8gte og fandt. ber\u00f8mmelsen. Det var helt sikkert noget med rigdom, og her tror jeg, at barndommens fornemme og velhavende familier (f\u00e6drene m\u00e5ske is\u00e6r) har dannet idealet for drengen.<\/p>\n
Vi kan ikke vide alt om, hvordan Christen og Elisabeth opdrog deres b\u00f8rn, men sikkert er det, at de ikke var ene om opgaven. B\u00f8rnene var fra f\u00f8rst til sidst massivt opd\u00e6kket af voksne, nogle med samme status som dem selv, tjenestefolkene f.eks., andre tilh\u00f8rende det bedre borgerskab eller ligefrem den danske overklasse, andre igen var adelige, enkelte ligefrem kongelige. Som n\u00e6vnt, s\u00e5 spillede hotellets g\u00e6ster en stor rolle i b\u00f8rnenes opv\u00e6kst. Var de ogs\u00e5 rollemodeller? Breve fra disse mennesker viser, at de satte det kokholmske familieliv meget h\u00f8jt. Ja, en del af dem, som f.eks. skuespilleren Poul Reumert, idylliserede det ligefrem. Han ramte n\u00e6ppe plet, men vel heller ikke helt ved siden af, n\u00e5r han forestillede sig livet i familien som forbilledligt. Disse \u201dopdragere\u201d fra den store verden kom senere til at betyde en del for b\u00f8rnene i deres vej videre frem. Det vender jeg tilbage til.
Der var andre opdragere. For\u00e6ldrene naturligvis, men de var i al fald en stor del af \u00e5ret travlt besk\u00e6ftiget med driften af b\u00e5de g\u00e5rd og hotel og havde n\u00e6ppe meget tid til overs for b\u00f8rnene. Hvad ang\u00e5r den gamle Christen K, s\u00e5 tror jeg, at der var tale om kontant afregning i form af lussinger evt. prygl, hvis s\u00f8nnerne ikke makkede ret, hvad Kristian i al fald ikke gjorde, og forholdet mellem Christen og Kristian var sp\u00e6ndt, det ser man af Kristians breve. Og det er helt sikkert en af \u00e5rsagerne til den unge mands l\u00f8srivelsesfors\u00f8g. Ja, jeg skriver fors\u00f8g, for selv om han kom s\u00e5 langt v\u00e6k fra faren, som man kunne komme, s\u00e5 frigjorde han sig alligevel ikke for alvor. Der var en navlestreng, som bandt livet igennem.<\/p>\n
En anden dansker, der ogs\u00e5 valgte at rejse til New Zealand \u2013 en kvinde – \u00a0er ber\u00f8mt, nemlig digteren Ingeborg Stuckenborg, som jeg tidligere har skrevet om her p\u00e5 bloggen. Hun \u201dser\u201d med sit f\u00f8lsomme digterblik p\u00e5 sine medrejsende og forst\u00e5r allerede p\u00e5 udrejsen, at h\u00e5bl\u00f8sheden venter de fleste. Hun giver en barsk og realistisk skildring af disse emigranter og deres usikre h\u00e5b om et bedre liv i det fremmede. Og det, hun oplever senere, bekr\u00e6fter p\u00e5 uhyggeligste vis de bange anelser.<\/p>\n
Alt det ser Kristian ikke. Han giver en lys og munter beskrivelse af rejsen til det fremmede. Han er p\u00e5 vej til selve livet, synes han. Og han har penge med hjemmefra. Og han nyder rejsen. Her lever han som \u201dbadeg\u00e6sterne\u201d p\u00e5 Kokholms \u2013 i luksus og lediggang.
Via en genl\u00e6sning af Kristians breve synes jeg, at jeg kan ane billedet af en ung mand, der barndommen igennem har arbejdet alt for meget og alt for h\u00e5rdt samtidig med, at han langt ind i sin egen privatsf\u00e6re har oplevet mennesker, der uh\u00e6mmede og overm\u00e6tte har kunnet hengive sig til nydelsen: hotellets badeg\u00e6ster. Det er det liv, han dr\u00f8mmer om, og som han tror, at han har fundet vejen til.\u00a0<\/p>\n
Hermed et Par Ord igen, jeg haaber, I har modtaget mit Brev fra Colombo, det var saa kortfattet til sidst, fordi jeg havde saa drabelig travlt, men nu kan I faa mere, jeg har mere Tid nu, om ti Dage er vi i den f\u00f8rste Havn i Australien, jeg kan knap forstaa, at det er en Maaned siden, jeg rejste hjemmefra. Tiden gaar hurtigt her. Vi har 2-3 Aftener om Ugen (?) Teater, 2 Aftener Concert, 2 Aftner Bal, saa Ugen er besat, om Dagen har vi alle Slags Sport, alt sammen gratis, og ellers kan vi ligge i Flugtstolen paa D\u00e6kket, vi har hele Agterskibet fra \u00f8verst til nederst, vi m\u00e6rker knap at vi sejler. Vi har fire Spisetider om Dagen. K.7\u00bd Morgen Frokost, Kl.12 Middag, Kl.4\u00bd The og Kl.7\u00bd Souper, nu gaar det hel godt med at spise maden, men i den f\u00f8rste Tid, var den ikke behagelig at faa ned.<\/em>
Naar jeg skal n\u00e6vne en smuk Plads paa Turen, saa er det absolut Colombo paa \u00d8en Ceylon, jeg vilde \u00f8nske at I havde set den; jeg gik i Land om Morgenen d.28\/12 tillige med en Del af Frelserens H\u00e6r. Vi blev modtaget af 3-4 F\u00f8rere fra Frelserens H\u00e6r i Colombo, der viste os rundt hele Dagen, de var meget im\u00f8dekommende og elskv\u00e6rdige, om Middagen fik vi Middagsmad og kolde Drikkevarer i deres Residens, jeg traf her en svensk Dame, som var ansat i Fr. H. i Colombo, saa vi kunde tale sammen i vores eget Sprog, jeg havde ikke ventet at tr\u00e6ffe Skandinavere her, saa det var meget interessant. Der var en herlig Varme, for ikke at sige for varmt, Solen stod omtrent lodret over os, og endda sagde de, at det var Vintertid, jeg gad vide, hvor varmt der er, naar det er Sommer. Jeg kunne \u00f8nske at bo her om Vinteren for Naturens Skyld ikke for Befolkningens, thi det er hovedsagentlig Farvede ogsaa Embedsm\u00e6ndene, Sporvognskondukt\u00f8rerne, Politibetjente og Forretningsfolk, men til trods herfor, er der dog rent overalt, Gaderne er brede og j\u00e6vne. Der er den herligste Tropevegetation, man kan t\u00e6nke sig. Frugter, Kokosn\u00f8dder, Appelsiner, Bananer, Annanas osv. vokser fortrinligt her. Vi gav en Indf\u00f8dt 1 sh. for at klatre op i en h\u00f8j Palme og ryste Kokosn\u00f8dder ned til os, vi fik saa mange vi kunde b\u00e6re. Australien.Jeg var i en s\u00e6rlig smuk Park (Blomsterparken) for at n\u00e6vne en Park, der er ellers Parker overalt uden for Byen.<\/em>
Meget af Persontrafikken foregaar paa de tohjulede Vogne, der tr\u00e6kkes af en Farvet, der er kun Plads til \u00e9n Mand, det er en meget behagelig K\u00f8retur, de Sorte er meget udholdende, de kan l\u00f8be mange str\u00e6kninger uden at hvile. Jeg fik desv\u00e6rre ikke taget nogen Billeder af disse, thi jeg kunde ikke faa nogen Film i Byen, det var S\u00f8ndag, men jeg haaber at snuppe en i Australien.. Jeg er glad for, jeg har mit Fotografiapparet med, jeg sender eder nogle Billeder fra Colombo her, de er desv\u00e6rre bleven lidt for m\u00f8rke, thi jeg kender ikke rigtig Solen her, saa jeg havde indstillet Apparatet forkert, men jeg t\u00e6nker, de n\u00e6ste skal blive bedre. De Billeder, jeg sendte sidst var f\u00f8lgende: Havnen med Bjerget i Baggrunden, fra Gibraltar en Oase i Sinai\u00f8rkenen, mig selv alene, \u00a0den lille med Hatten n\u00e6rmest mig er New Zeal\u00e6nder, den anden Dansker, og en Engl\u00e6nder.<\/em>
Colombo kan egentlig ikke beskrives, den skal ses, saa jeg kan ikke foreslaa eder, Fader og Moder, noget bedre end at tage en lille Vinterferie og smutte til Colombo. I vil aldrig fortryde det, I kan g\u00f8re hele Turen paa \u00e9n Maaned eller 1\u00bd. Fra Danmark ned gennem Europa 2 Dage, med Damper fra Neapel til Colombo 12 Dage.<\/em>
Det er kedelig, at jeg aldrig faar nogle Breve her, jeg ved jo ikke, hvordan I har det, og hvorledes Brylluppet er sp\u00e6ndt af, alle de andre Passagerer faar Post i hver Havn vi anl\u00f8ber, men det t\u00e6nkte vi jo ikke over, da jeg rejste, men vi maa regne med, at Skibet gaar uden om Europa, mens Post gaar gennem Europa, saa Breve kan komme meget f\u00f8r.<\/em>
Jeg har snart ikke mere at skrive om, vi er i Australien om 2 Dage, vi har passeret \u00c6quator, saa vi har det knap saa varmt mere, men vi har ogsaa haft nok, alle her sveder saa det driver ned ad os, jeg ogsaa, sk\u00f8nt vi er i meget lidt T\u00f8j, bestiller ikke noget og er paa Havet, jeg vilde ikke \u00f8nske at v\u00e6re i Lnd her for at arbejde. En Del lider meget af Varmen, jeg selv befinder mig saa vel som jeg kan \u00f8nske. Jeg bader 2 Gange om Dagen, dejlig k\u00f8lige Bade. Igaar passerede vi t\u00e6t forbi nogle smaa \u00d8er (Kokos\u00f8erne) der beboes af ca. 20 Mennesker (Engl\u00e6ndere) der skal v\u00e6re der et Aar ad Gangen, de ser kun fire Skibe i L\u00f8bet af et Aar, vi har alle skrevet Breve til dem, saa jeg t\u00e6nker, de er blevet glade, de hentede selv Posten hos os.<\/em>
Jeg vil slutte med mange k\u00e6rlige Hilsener til eder alle og lyk\u00f8nsker Bedste, Moder, Mads og Marie i Anledning af F\u00f8dselsdagen.<\/em>
Eders Kristian<\/em><\/p>\n
Kristian bruger ogs\u00e5 pengene efterh\u00e5nden, som han tjener dem. Her er et brev fra ham efter at han har forladt sin f\u00f8rste arbejdsgiver, Otto Bjerring:<\/p>\n
\u00a0<\/em>
K\u00e6re Alle sammen:<\/em>
Jeg takker for eders sidste Brev som jeg modtog for lidt over 2 Maaneder siden og for Helgas Brev der kom lidt senere (Datoen var ikke n\u00e6vnt) jeg kan ikke huske om jeg har takket eder for Bladet (Danmarksposten) som jeg faar jeg er meget glad for det. Jeg har modtaget Maries Fotografi hvilke jo er udm\u00e6rket. Jeg har nu forladt Otto Bjerrings og har nu en lille Ferie i Auckland, New Zealands nordligste og st\u00f8rste By og ser efter andet Arbejde jeg har ikke faaet noget endnu men tr\u00e6nger ogsaa til en lille Ferie, jeg har slidt haardt i Skoven.<\/em>
Hvad Personen Otto Bjerring angaar da vil jeg n\u00e6rmest kalde ham en uoplyst og uciviliseret Person der kun t\u00e6nker paa at tjene Penge og atter tjene Penge disse er det eneste han lever for han forstaar at handle med Kv\u00e6g men dermed er ogsaa alt sagt. Der er en Del Danskere i Waihidi-distriktet, som han har lokket til at k\u00f8be Jord han har faaet Betaling af S\u00e6lgerne for at anbefale det til disse Danskere der gik i den Vildfarelse, som man er tilb\u00f8jelig til at tro, nemlig at naar det er en af sine Landsm\u00e6nd saa kan man have Tillid til ham. Hans Jord stiger jo i V\u00e6rdi naar der bliver bebygget rundt omkring. Han har ogsaa foreslaaet mig at k\u00f8be Jord men jeg vil bet\u00e6nke mig. Saa vil han jo ogsaa kommandere disse Danskere som dog ikke rigtig vil lykkes ham undtagen hans Broder Chr. Bjerring som er \u00f8konomisk afh\u00e6ngig af ham. Jeg vil kun n\u00e6vne et Eks., som vil fuldt ud vise hans Natur.<\/em>
Vi oprettede en dansk Klub hvis Formaal var at holde det danske Sprog vedlige. Vi m\u00f8dtes en Aften hver Uge hvor vi talte dansk sang danske H\u00f8jskolesange og havde dansk Opl\u00e6sning o.s.v. Vi fik ogsaa Chr. Bjerring interesseret i det, viste ham at det var forkert at hans B\u00f8rn glemte det danske Sprog. Otto Bjerring fik ogsaa en Indbydelse men sagde meget kort Nej og pr\u00f8vede paa at forbyde mig at gaa dertil fordi jeg var hos ham. Jeg gjorde ham opm\u00e6rksom paa, at hvis han troede at han kunde forbyde mig at gaa bort L\u00f8rdag Aften eller S\u00f8ndag for at tale det danske Sprog saa havde han taget uhyre Fejl af mig. Der var altsaa ikke noget for ham at g\u00f8re der, men derimod sagde han til Chr. Bjerring at hvis han st\u00f8ttede os med at tale dansk saa vilde han ikke have Spor med ham at g\u00f8re ( en af S\u00f8nnerne fortalte mig det) Det kunne Chr. Bjerring ikke taale, da han er \u00f8konomisk afh\u00e6ngig af sin Broder Otto, saa han faldt fra igen. Dette maa v\u00e6re nok til at vise hans karakter. Der er ikke noget saa oplivende som at have en Aften sammen med virkelige Danskere og synge gode danske Sange her ude i det Fremmede, men det kan Otto ikke forstaa han er blottet for al Dannelse og Kundskaber jeg har aldrig set ham l\u00e6se en Bog eller Avis. Det er ikke L\u00f8gn alt sammen naar man h\u00f8rer at man skal holde sig saa langt fra sine Landsm\u00e6nd som vel mulig. Faren er at man tror at man kan have Tillid til dem. Det er selvf\u00f8lgelig ikke alle, Chr. Bjerring er en oplyst og dannet Mand. Dette her beh\u00f8ver I jo ikke at fort\u00e6lle alle Vegne, kommer det herned igen vil det jo ikke v\u00e6re noget Gavn for mig.<\/em>
Jeg har nu bes\u00f8gt en Dansker her i Auckland, det tog mig nogle Dage f\u00f8r jeg vovede mig til det. Jeg er blevet lidt bange for Danskere, jeg tror dog han er af en hel anden St\u00f8bning. Det er ham jeg talte med paa Paladshotellet i K\u00f8benhavn. Han tog mig til Foredrag i aftes og hentede mig her paa Hotellet i sin egen Bil og k\u00f8rte mig tilbage igen. Jeg er inviteret til Middag hos ham paa S\u00f8ndag hvorefter han vil k\u00f8re en Tur med mig og vise mig Byen og Omegn. Der er dejligt mildt her i Auckland nu. Vi har jo nu Foraar. Frugttr\u00e6erne staar i deres fuldeste Blomsterpragt.<\/em>
Jeg har lige taget Afsked med en Dansker, der nu rejser tilbage til Danmark efter at have v\u00e6ret her i 2 Aar mest for at l\u00e6re Sproget. Han vil muligvis bes\u00f8ge eder hvis i bryder jer om det.<\/em>
Til Slut mange venlige Hilsener fra eders Kristian<\/em>
Jeg haaber I alle er raske , jeg er i bedste velgaaende.<\/em>
Speciel hilsen til Bedste<\/em><\/p>\n
K\u00e6re Alle sammen!<\/span><\/em>
Jeg takker for eders Breve 4\/9 og 7\/9, 30\/8, 24\/8, 10\/8, 12\/8, og 14\/8, som jeg alle modtog for nogle Dage siden paa engang.<\/em>
Jeg vil nu lade eder vide, hvordan jeg har det, det er ikke absolut som jeg kunde \u00f8nske det. Mit sidste brev var skrevet fra Auckland. Jeg gik i Auckland i ca. 3 Uger for at finde Arbejde hvilket viste sig at v\u00e6re umuligt undtagen Farmarbejde, og det havde jeg ikke saa meget Lyst til da det altid er daarlig betalt og lang Arbejdstid. Hvis jeg har skrevet at der ikke findes Arbejdsl\u00f8shed her paa N. Z. saa er det forkert thi jeg har selv v\u00e6ret i de Arbejdsl\u00f8ses R\u00e6kker. Det blev mig fortalt da jeg kom her men alting er ikke saa lyst som man bliver fortalt. Jeg s\u00f8gte alt Arbejde der kan t\u00e6nkes, men alt forg\u00e6ves det er ikke morsomt at blive puffet ud alle Vegne desuden var jeg heller ikke rigtig rask jeg laa i Sengen somme Tider i Auckland. Til sidst saa jeg mig n\u00f8dsaget til at tage et Farmjob et Sted som er kaldt Hauraki Plains. Jeg tog det igennem et F\u00e6stekontor.<\/em>
Jeg tog med en Baad herned, jeg tog fra Auckland om Aftenen og blev sat af paa en Flodbred midt om Natten i ravende M\u00f8rke \u2013 her var hverken Mennesker eller Huse at se kun et aabent Tr\u00e6skur hvor jeg kravlede ind og havde Tag over Hovedet for Resten af Natten. Da det blev lyst vandrede jeg saa ud ad Sletten til Farmen, hvor jeg skulde arbejde. Hvis det havde v\u00e6ret i Danmark, vilde man vel nok have gaaet bagover af Forbavselse eller Forskr\u00e6kkelse, men her er man vant til at se saa meget, gerne det modsatte af hvad man venter, saa jeg blev ikke videre forbavset. Her er nemlig et magel\u00f8st Svineri. Jeg har set meget Svineri, men dette er dog det v\u00e6rste, naar jeg skriver, at det er lige saa meget som hos Jeppe Kyk saa er det aldeles ikke overdrevet. Huset bestaar af to Rum, det ene er Sovekammer, det andet er saa brugt til alt andet, et tommetykt Lag M\u00f8j er der selvf\u00f8lgelig baade i Huset og paa Farmeren, hans Kone og Ungerne. Maden er jo derefter og bestaar mest af t\u00f8rre Kartofler og halvraa K\u00f8d til hvilket man drikker Vand. Saus bruges ikke. Selvf\u00f8lgelig bliver man fyldt med Ut\u00f8j i dette Land og s\u00e6rlig her. I F\u00f8rstningen var det jo frygtelig men man bliver vant til det.<\/em>
Alle Svinene her (Menneskesvinene) er jo fyldt med Ut\u00f8j. Jeg t\u00e6nker de Newzealandske Farmere er de st\u00f8rste Svin i Verden, nogle Danskere synes at faa samme Svaghed, naar de kommer her eller maaske de har haft det f\u00f8r.<\/em>
Arbejdstiden her paa Farmen er 15-16 Timer i D\u00f8gnet fra 4 Morgen til 7-8 Aften. Her er ikke Malkemaskiner saa vi malker med H\u00e6nderne, jeg klemmer 500 Pund M\u00e6lk af K\u00f8erne daglig. Jeg har nu v\u00e6ret her ca. 1 Maaned og bliver her nok en Maaned mere saa gaar jeg til Syd\u00f8en til H\u00f8sten der begynder lige til Jul som jo er vores varmeste Tid. Jeg kunde jo flytte herfra straks ( her siger man op med en Maaneds Varsel) men hvor er det bedre? Farmeren her er en uhyre raa Tamp, han har v\u00e6ret i Krigen i 4 Aar, det g\u00f8r jo ikke Folk bl\u00f8de. Han fort\u00e6ller om, hvordan han har skudt masser af Mennesker.<\/em>
N\u00e6sten alle New Zeal\u00e6ndere har v\u00e6ret med i Krigen. Hvis England kommer i Krig igen saa er jeg vel nok sikker paa at komme med.<\/em>
Her er tre smaa Unger som jo er sorte som Negre af M\u00f8j. De kommer ikke i N\u00e6rheden af Vand ret ofte. Den st\u00f8rste Gl\u00e6de K\u00e6llingen kan g\u00f8re dem er at pille Lopper af dem, hvilket hun er n\u00f8dt til at g\u00f8re naar de skriger alt for h\u00f8jt paa grund af Loppestik. Jeg haaber I kan l\u00e6se Skriften, den er ikke god thi jeg sidder paa mine Kn\u00e6er foran min Seng og skriver dette, som Bord bruger jeg min Kuffert som jeg har lagt paa min Seng. Der er en Ting inde i Stuen som skal kaldes et Bord men der er et frygteligt Virvar paa det. Kopper, Tallerkener, B\u00f8rnet\u00f8j, Sko, St\u00f8vler. Naar man kommer ind fejer man lidt af det til side med en Arm og gnider Kopper og Tallerkener af med sit \u00c6rme, den slags Ting bliver heller ikke vaskede for ofte. Det er egentlig heller ikke morsomt at faa en stump halv raa K\u00f8d foran sig som man hverken kan sk\u00e6re eller tygge naar man er saa sulten som en Ulv.<\/em>
2 Dage efter jeg kom her blev jeg syg af Influenza og M\u00e6slinger. Det er jo ikke saa morsomt naar man maa ligge ude. Jeg ligger nemlig ude i et Telt, hvor Vinden jo suser igennem alting. Jeg er dog for lang Tid siden blevet rask igen. Jeg havde for resten ogsaa ventet noget i den Retning, thi det jeg har d\u00f8jet af Regn og Kulde i Vinter. Det er kun en naturlig F\u00f8lge at det giver Bagslag. Ja, det lyder maaske lidt m\u00e6rkelig at man kan fryse her men det kan man altsaa, ikke ofte om Dagen thi saa er det gerne varmt og man bliver ophedet naar man maa slide haardt, men N\u00e6tterne er pissende kolde. Der er meget mere Forskel mellem Nat og Dag her end i Danmark, og er man gennembl\u00f8dt af Regn og kommer hjem i et Hus hvor der er frygtelig gennemtr\u00e6k fra D\u00f8re, Vinduer og Spr\u00e6kker saa kan I tro man kan fryse saa T\u00e6nderne klaprer i Munden. Det er altsaa om Vinteren, dog kan det v\u00e6re koldt om Natten endnu. For nogle N\u00e6tter siden havde vi endog Frost. I Huset her er der selvf\u00f8lgelig ikke hverken D\u00f8re eller Vinduer kun Karme. Jeg tjener kun lidt her. Hvis ikke det viser sig at v\u00e6re bedre paa Syd\u00f8en saa er jeg snart f\u00e6rdig med at v\u00e6re paa New Zealand saa tager jeg til Australien eller Canada. Dette Liv her vil jeg ikke blive ved med. Selvf\u00f8lgelig s\u00e6tter man sit Helbred paa Spil men man maa jo g\u00f8re noget for at opholde Livet. Man kratter jo for Livet saa l\u00e6nge man kan.<\/em>
Jeg har haft en daarlig Arm i ca. 14 Dage, jeg var ved at v\u00e6re bange for den, jeg ved ikke hvad det var maaske Forgiftning. Jeg kunde ikke sove om Natten for Sm\u00e6rter, tog Sovepulvere som ikke hjalp meget, selvf\u00f8lgelig malkede jeg mit Hold selv om det gjorde rasende ondt; nu er det ovre. Her er ca. 5 danske Mil til n\u00e6rmeste L\u00e6ge saa man tager jo ikke til L\u00e6ge, det koster jo ogsaa for meget.<\/em>
Ja, jeg skriver kun alt dette for at jeg ikke vil lokke andre herned i den Tro at man ligger paa en Sofa og skovler Penge sammen, med mig kan det\u00a0 jo v\u00e6re lige meget jeg er jo i det.<\/em>
Selvf\u00f8lgelig kan andre let v\u00e6re mere heldig end jeg har v\u00e6ret. Skuffelser og Modgang mangler det altsaa ikke paa. Med Tiden kan man maaske arbejde sig op til at faa et nogenlunde Udkomme.<\/em>
15\/11 Ja, nu er det allerede d. 15. jeg skriver lidt hver Aften ved en blaffende T\u00e6llepraas der staar i Sengen. Jeg har lige v\u00e6ltet Bl\u00e6kket i Sengen. Reddede dog noget af det.<\/em>
Jeg modtog igaar eders Brev af 20\/9 og Helgas af 27\/9. Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at rette dig Helga. Du skriver Adspredelse med f hvilket er en frygtelig stor Fejl og du har ogsaa skrevet med lille.<\/em>
Til Slut vil jeg \u00f8nske eder en rigtig gl\u00e6delig Jul og haaber at I alle maa v\u00e6re raske. Mange k\u00e6rlige Hilsener til Bedstemoder.<\/em>
De bedste Hilsener fra eders Kristian.<\/em>
Hjertelig til lykke med F\u00f8dselsdagen Moder og Bedstemoder.<\/em><\/p>\n
Kristian, som jo ikke vender hjem med en \u00f8re p\u00e5 lommen, havde regnet med at der ventede ham en arvepart, for faren er d\u00f8d i mellemtiden. Men Elisabeth sidder i uskiftet bo, og der er ingen penge til Kristian. Han f\u00e5r sine s\u00f8skende til at kautionere for et l\u00e5n og k\u00f8ber en lille ejendom ved Struer. Det lykkes ham ikke at drive stedet, og hans kone Maren holder det ikke ud og forlanger skilsmisse. Hun er fuld af had til Kristians familie, is\u00e6r er hun vred p\u00e5 Elisabeth, som hun anklager for 1) at have lokket s\u00f8nnen hjem p\u00e5 falske l\u00f8fter 2) at have fork\u00e6let ham hele barndommen, s\u00e5 han aldrig rigtig er blevet voksen.
Sandheden om \u00e5rsagen til Kristians forliste liv kender jeg ikke. Jeg g\u00e6tter p\u00e5, at han ikke var gjort af det h\u00e5rde stof, der skulle til for at skabe sig et udkomme i den \u201dnye\u201d verden, hvor enhver virkelig var sin egen lykkes smed, og der ikke stod hj\u00e6lpere parat. Det var ikke noget sikkerhedsnet under emigranterne, heller ikke under Kristian \u2026 og mor var langt borte.
Kristian udrejser igen – jeg tror, at det denne gang er til Australien – husvennen Poul Reumert er med til at bane vejen for ham denne gang, s\u00e5 han f\u00e5r udrejsetilladelse – detaljerne har jeg ikke present – jeg vender tilbage til det senere. Jeg ved heller ikke, hvordan det g\u00e5r ham i det fremmede denne gang, hvor han igen<\/p>\n
\u00a0<\/em>
Jeg vil herunder citere et brev fra Danmarks Nationalbank, hvoraf det fremg\u00e5r, at Poul Reumert spiller en rolle i realiseringen af hj\u00e6lp til Kristians og konens hjemrejse i 1946:<\/p>\n
<\/p>\n\n\n\n