![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a3.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted af f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong><\/p>\n I begyndelsen var Lyset. S\u00e5dan lyder titlen p\u00e5 en bog, der udkom i 1990. Bogen handler om Kandestederne, en af Jyllands nordligste landsbyer, og som alle landsbyer i Danmark har den v\u00e6ret under konstant forandring gennem hele 1900-tallet. I begyndelsen af \u00e5rhundredet bestod den af en samling g\u00e5rde, et par huse og tre hoteller, men lidt efter lidt forfaldt hotellerne, moderne sommerboliger begyndte at poppe op rundt om i landskabet, og g\u00e5rdene forsvandt eller blev renoveret til ukendelighed. Vi begynder i det attende \u00e5rhundrede og ikke i Kandestederne, men i nabolandslandsbyen R\u00e5bjerg. Mellem de to steder l\u00e5 dengang Studelig Mile, der strakte sig over et langt st\u00f8rre areal end det nuv\u00e6rende R\u00e5bjerg Mile, som er det moderne navn p\u00e5 de enorme sandklitter, der i vore dage er fredede, men dengang var lige s\u00e5 fredl\u00f8se, som de var forhadte. Der er heldigvis bevaret billeder af Houkj\u00e6rg\u00e5rden, nogenlunde som den s\u00e5 ud, da den blev flyttet og i mange \u00e5r efter, kun med nogle enkelte forbedringer, f.eks. tror jeg, at de s\u00e5kaldte \u201dudskud\u201d er kommet til senere. Det blev mode p\u00e5 et tidspunkt med disse udbygninger, hvor der lige kunne indrettes en sengeplads til mere end en person. Og her p\u00e5 Houkj\u00e6r m\u00e5 der have v\u00e6ret god brug for dem, for efter et skibsforlis, og dem var der mange af hvert \u00e5r, husedes de skibbrudne i kortere eller l\u00e6ngere tid p\u00e5 g\u00e5rden. Houkj\u00e6rene fik ikke direkte betaling for det \u2013 det blev betragtet som det, det var: en god gerning. Men mange taknemmelige s\u00f8m\u00e6nd har i \u00e5renes l\u00f8b bet\u00e6nkt familien med gaver. M\u00e5ske fik udskuddene med deres ekstra sengepladser ogs\u00e5 anvendelse, da en foretagsom ung mand foreslog og ogs\u00e5 lykkedes med at omdanne g\u00e5rden til noget aldeles uh\u00f8rt: hoteldrift. Men derom senere. Harbo\u00f8re. Et fiskerleje p\u00e5 Vestkysten. Christen Nielsen Kokholm kom til verden i 1871 et sted i Danmark, hvor fattigdom var et livsvilk\u00e5r. Her var lidelse<\/em> ikke noget ukendt, det var ikke en straf for et vantro liv p\u00e5 jorden. Nej det var noget, alle kendte til fra deres egen krop. Havde man levet<\/em> her, s\u00e5 havde man ogs\u00e5 lidt <\/em>her. Alle havde oplevet tarmene skrige af sult, og om vinteren omgav kulden dem ude som inde. Man blev f\u00f8dt i fattigdom, levede i fattigdom og d\u00f8de i fattigdom. Christen kom til verden som nr. 4 i en flok p\u00e5 7 levendef\u00f8dte b\u00f8rn, de fire af b\u00f8rnene er hjemmed\u00f8bte og en af dem Niels d\u00f8r som 3 \u00e5rig af skarlagensfeber.. B\u00f8rned\u00f8deligheden var utrolig stor p\u00e5 den tid, navnlig i den fattigste del af befolkningen, s\u00e5 moderen, Ane Marie, har sandsynligvis f\u00f8dt eller i al fald ventet mere end de ni b\u00f8rn, der arriverede med et par \u00e5rs mellemrum.\u00a0 Christens far, der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 hed Christen, var muligvis s\u00f8n af en g\u00e5rdmand, i al fald kommer han i l\u00e6re som m\u00f8ller og bliver ogs\u00e5 svend. Og til hans bryllup med Ane Marie er hele to g\u00e5rdm\u00e6nd opf\u00f8rt som forlovere. Men Christen bliver hverken m\u00f8ller eller g\u00e5rdmand, han lever hele sit liv som en fattig daglejer og arbejdsmand. Vi kan ikke af kirkeb\u00f8gerne se, at han giver sig af med fiskeri, men ved fra andre optegnelser, at han ind i mellem fiskede. Det var sikkert n\u00f8dvendigt for at overleve. (citat) “Rotterne var ikke til at blive skilt ved i de gamle B\u00f8nderhjem, hvor man sj\u00e6ldent var helt fri for Kreaturer selv i Stuehuset. Jeg mindes dem som en frygtelig Plage i min Barndom. Ja, de var ligefrem ikke til at dy sig for. De smaa sov ind med onde Dr\u00f8mme af Frygt for Rotterne, de voksne laa og klippede uroligt med \u00d8jnene og rundt om i Sengene, naar de laa og h\u00f8rte paa Rotternes gr\u00e6sselig Rumsteren snart ved ens F\u00f8dder, snart ved ens Hoved, snart inde under dagligstuebordet. \u2026 Ikke sj\u00e6ldent blev de sovende bidt i N\u00e6sen af de farlige Dyr. Jeg har engang som Barn i min S\u00f8vn faaet et Rottebid i en Finger.”<\/em><\/p>\n Rotterne udryddedes ikke med demokratiets indf\u00f8relse midt i \u00e5rhundredet, og mange \u00e5r senere skriver en anden ber\u00f8mt forfatter om deres plagsomme aktiviteter i hans barneliv i begyndelsen af 1900tallet. Halfdan Rasmussen udtrykker det dog mere poetisk end Aakj\u00e6r, men angsten er den samme hos den lille Halfdan i Christianshavn som hos den lille Jeppe p\u00e5 heden og den lille Christen i fiskerlejet. Her ser vi den lille drengs r\u00e6dsel spejlet i den gamle digters ord:<\/p>\n (Citat) \u201dOg det var i det dybe rottem\u00f8rke\/ at rotten sad og kiggede dig ud\/ og ventede t\u00e5lmodigt p\u00e5 at s\u00f8vnen\/ sku lokke s\u00f8de dufte af din hud.\u201d(1977)<\/em><\/p>\n Rotterne fik den indtr\u00e6dende vel ikke at se. De kom f\u00f8rst frem om natten. Men s\u00e5 var der alt det andet sm\u00e5kravl, der raserede d\u00f8gnet rundt: lus og lopper og fnatmider, og en almindelig velkomsthilsen til den indtr\u00e6dende g\u00e6st skulle if\u00f8lge Troels Lund ( \u201dDagligliv i Norden\u201d) lyde s\u00e5dan her: \u201dVelkommen i Stuen. Og v\u00e6rsaagod at gaa hen til \u00e6 Kl\u00f8pind!\u201d <\/em> Vi ved s\u00e5ledes, at han et par \u00e5r for inden har v\u00e6ret elev p\u00e5 Vallekilde H\u00f8jskole, hvor han ud over en \u00e5ndelig dannelse ogs\u00e5 har tilegnet sig en praktisk uddannelse. Han er blevet snedker. Og vi ved ogs\u00e5, at han har v\u00e6ret \u201dp\u00e5 valsen\u201d og haft held til at finde sig et godt arbejde som snedker, og en overgang tegnede det virkelig lyst for den fattige Harbo\u00f8redreng. Var han ikke ligefrem ved at bryde med det faste kald- og standsm\u00f8nster?<\/p>\n Det s\u00e5 s\u00e5dan ud, men nu er vi i 1893, og vi ser, at han er vendt hjem til Harbo\u00f8re. Hvorfor? Og hvorfor arbejder han, en udl\u00e6rt snedker, p\u00e5 en synkef\u00e6rdig fiskerb\u00e5d sammen med sin far? Hvad er der g\u00e5et galt?<\/p>\n Inden vi kaster ud i alt for mange gisninger om \u00e5rsagen, kunne det v\u00e6re interessant at kaste et blik p\u00e5 farens ungdom. Og her finder vi hurtigt ud af, at han, der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 hed Christen, en tid ern\u00e6rede sig som tjener hos en fornem familie i Lemvig. \u00a0I den stilling har han f\u00e5et kendskab til en kultur og en dannelse, der l\u00e5 langt fra den, han kendte hjemmefra, og senere fik han arbejde p\u00e5 en m\u00f8lle i Lemvig. I begge tilf\u00e6lde var der tale om et trin opad p\u00e5 den sociale rangstige. Det ser endda ud til, at han erhverver sig et svendebrev, i al fald betitles han m\u00f8llersvend i kirkebogen, da han senere bliver gift med Ane Marie Christensen Stausholm.<\/p>\n Vi har ingen skriftlige vidnesbyrd om de tanker, han gjorde sig i ungdommen. Men der findes andre kilder til en forst\u00e5else af fattigmandsbarnets vej til de h\u00f8jere samfundslag. Den mest ber\u00f8mte er naturligvis skomagers\u00f8nnen fra Odense, H.C.Andersen, men sk\u00f8nt hans barndom nok kunne ligne Christen Kokholms, s\u00e5 var hans videre vej i livet, som han selv udtrykker det \u201det eventyr\u201d. En mere velegnet sammenligningskilde har vi i Hans Fugls erindringer. Dem skriver han som gammel mand sidst i 1800tallet, og her fort\u00e6ller han om sin str\u00e6bsomme vej opad i tidens samfund. Ogs\u00e5 han kom fra et fattigt hjem, og ogs\u00e5 han var ud af en flok p\u00e5 ni b\u00f8rn, og hans ungdomsliv ligner Christen Kokholms. Ogs\u00e5 han er tjener i et fornemt hus, og ogs\u00e5 han l\u00e6rer sig m\u00f8llerfaget. Begge steder fik Fugl indblik i en verden, som t\u00e6ndte en dr\u00f8m i ham. En dr\u00f8m om at bryde ud af fattigdommen og leve et helt andet og bedre liv. Han kom i skole, p\u00e5 seminarium, fik l\u00e6rereksamen, rejste ud i verden og endte som en velhavende forretningsmand.<\/p>\n S\u00e5dan gik det ikke Christen. Filmen kn\u00e6kker, da han gifter sig. Med dette gifterm\u00e5l brast enhver mulighed for at realisere dr\u00f8mmen om et bedre liv. Nu fik den unge mand mere end nok at g\u00f8re med at br\u00f8df\u00f8de en st\u00f8t voksende familie. Men m\u00e5ske har han videregivet dr\u00f8mmene til den mellemste af sine s\u00f8nner, ham, som han lod opkalde efter sig selv. \u201dHan (Gud) har rystet Tr\u00e6er iblandt os, for at der skulde falde modne Frugter i hans Sk\u00f8d. Jeg v\u00e9d ogsaa, at der er et Baadelav, som i hin Havsn\u00f8d raabte til Jesus: \u201dDersom Du f\u00f8rer os levende i Land i Dag, saa vil vi omvende os og evig h\u00f8re Dig til!\u201d Og maaske er der Flere, der have gjort det Samme. Jeg har h\u00f8rt med mine egne \u00d8ren, at mange af de S\u00f8rgende have raabt til Herren over deres Afd\u00f8de: \u201dNu skal det v\u00e6re Alvor, nu vil jeg v\u00e6re din!\u201d<\/em> \u201dL\u00e6nge nok har jeg bondepige v\u00e6ret\u201d \u2026 Kristen Karstensens sang om bondepigens ret til silkekl\u00e6der og frihed havde 26 \u00e5r p\u00e5 bagen, men var utvivlsomt stadig noget af en landeplage, da Elisabeth i 1876 slog \u00f8jnene op til et liv netop som bondepige. Ikke til et liv i velstand, for det var sm\u00e5t med silken i det hjem, og for en pige var det s\u00e5 som s\u00e5 med friheden. Men det var alligevel et godt liv. Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten <\/h1>\n
![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/houkjaergarden.jpg\" "\\"houkj\u00e6rg\u00e5rden\\"")
<\/a>
\nHoukj\u00e6rg\u00e5rden, men som telefonmasten viser, er det fra efter 1900 – en gang i begyndelsen af \u00e5rhundredet, men sikkert ikke meget forandret.
\nDette blogindl\u00e6g vil \u00e6ndre sig l\u00f8bende. Det er bogens forskellige faser, og den vil blive opdateret hele tiden, mens jeg skriver bogen. Fejl og mangler vil blive rettet l\u00f8bende. Ny opdateret version d.14 marts dog kun med enkelte \u00e6ndringer – mest korrektur af stavefejl.<\/p>\n<\/div>\nI Begyndelsen<\/h1>\n
\nBogen fra 1990 best\u00e5r af en samling tekster, forfattet af kendte danskere, nogle af dem ber\u00f8mte kunstnere, og indholdet svarer ganske til skribenternes format. Det er p\u00e5 mere end en m\u00e5de en stor bog. Der fort\u00e6lles om stedets s\u00e6rpr\u00e6g og om dets ikke mindre s\u00e6re beboere, men det handler m\u00e5ske mest af alt om forfatternes egne oplevelser af og i Kandestederne.
\nStedet er i en del af \u00e5ret s\u00e6rdeles ug\u00e6stfrit med sine hyppige vestenstorme, der hvirvler sandet op og g\u00f8r det umuligt at f\u00e6rdes i klit og p\u00e5 strand, hvilket vil sige udend\u00f8rs. Alligevel er de fleste af ovenn\u00e6vnte skribenter netop g\u00e6ster<\/em>. \u201dI begyndelsen var Lyset\u201d er velfortalt og smukt illustreret, men det er langt hen en g\u00e6stebog.
\nN\u00e6rv\u00e6rende bog fort\u00e6ller om de oprindelige beboere, deres v\u00e6rem\u00e5de og deres hverdag, s\u00e5dan som den foldede sig ud i Kandestederne, f\u00f8r g\u00e6sterne kom, og mens de huserede der, og senere, da de havde f\u00e5et nok og vendte det ryggen.
\nSom alle biografiske fremstillinger vil ogs\u00e5 denne sige nok s\u00e5 meget om biografen som om bogens hovedpersoner. De er jo for l\u00e6ngst st\u00f8v, og det samme er det meste af hvad de ejede, da de levede p\u00e5 jorden. Det, der er tilbage, findes i familieoverleveringer i form af anekdoter, i arkiverne og p\u00e5 egnsmuseerne. Af alt det, vil jeg fors\u00f8ge at opst\u00f8ve s\u00e5 meget, jeg form\u00e5r. S\u00e5 m\u00e5 vi se, hvad der rejser sig.<\/p>\nTidernes morgen<\/h1>\n
\nI R\u00e5bjerg l\u00e5 p\u00e5 den tid to gamle g\u00e5rde, Troldborg og Houkj\u00e6r eller Havkier. De adskilte sig ikke synderligt fra de \u00f8vrige steder i sognet, ogs\u00e5 de var sm\u00e5brug, der knap nok kunne br\u00f8df\u00f8de en familie, for det meste tilliggende var sandet og ufrugtbart, og ligesom alle andre var de f\u00e6steg\u00e5rde til herreg\u00e5rden Asdal ved Hirtshals.
\nI l\u00f8bet af \u00e5rhundredet blev de gang p\u00e5 gang udsat for voldsomme sandstorme, og sidst i 1700-tallet var \u00f8del\u00e6ggelserne blevet s\u00e5 omfattende, at beboerne s\u00e5 sig n\u00f8dsagede til at v\u00e6lge mellem pest og kolera: enten m\u00e5tte de forlade alt, hvad de ejede og lade sandfygningen fuldf\u00f8re sit v\u00e6rk og begrave bygningerne, eller de m\u00e5tte sten for sten og stolpe for stolpe flytte de dele af g\u00e5rden, der endnu stod til at redde, til et fredeligere sted.
\nB\u00e5de dem fra Houkj\u00e6r og dem fra Troldborg var h\u00e5rdf\u00f8re folk, der ikke veg tilbage for nok s\u00e5 slidsomme hverv. Det var den r\u00e5styrke, de havde overlevet p\u00e5 i umindelige tider, for ejede man ikke kr\u00e6fterne til at tage kampen op mod en ond natur og tvinge sig til et udkomme p\u00e5 trods, s\u00e5 gik man ganske enkelt til grunde. Her overlevede kun de sejeste.
\nHeller ikke nu lod de sig sl\u00e5 ud, de tog fat og flyttede deres g\u00e5rde. Hvad der var tilbage af Troldborg blev transporteret til den n\u00e6rliggende Raabjerg kirke, hvor det hele blev genopf\u00f8rt. Og ogs\u00e5 Houkj\u00e6r blev stykke for stykke revet ned og bygget op p\u00e5 ny i det, der i dag er Kandestederne.
\nDerefter gik \u00e5rene p\u00e5 Houkj\u00e6r, som de plejede med slidsomt arbejde, den sandede jord blev tils\u00e5et og h\u00f8stet i den vante cyklus, sandjorden forbedredes en smule hen ad vejen, men i mange \u00e5r vedblev stedet at v\u00e6re fattigt. I folket\u00e6llingen fra 1801 kan vi se, at matriklen ejes af Christen Lauridsen, og stedet betegnes da som et boelsted, hvilket betyder, at det var uanseeligt og mindre end en g\u00e5rd.
\nSenere overtages det af Morten Houkj\u00e6r, og det er muligt, at han f\u00e5r sat skik p\u00e5 stedet, s\u00e5 det underg\u00e5r en m\u00e6rkbar forbedring i hans tid. M\u00e5ske har han v\u00e6ret flittig i malkningen af en helt anden ko end dem, der stod fredeligt i deres b\u00e5se. Havet havde nemlig i folkemunde erhvervet sig tilnavnet \u201dDen bl\u00e5 Ko\u201d, og det ydede ikke s\u00e5 lidt gods til dem, der turde n\u00e6rme sig det, ogs\u00e5 n\u00e5r det for alvor viste t\u00e6nder. Det vender vi tilbage til.
\nI \u00e5ret 1822 fandt et indviklet skifte sted mellem de to f\u00f8rn\u00e6vnte steder, og derved blev det ellers s\u00e5 fastt\u00f8mrede g\u00e5rdm\u00f8nster brudt. De to ejere, Kresten Troldborg og Morten Houkj\u00e6r, der i mellemtiden var blevet selvejerb\u00f8nder, stak hovederne sammen og besluttede, at de ville bytte ejendomme. Eller m\u00e5ske var det konerne, der tog initiativet og \u00f8nskede en s\u00e5 radikal forandring, for i de sl\u00e6gter havde kvinderne mere end \u00e9t ord at skulle have sagt.
\nHvem, det nu end var, der f\u00f8rst fik ideen, s\u00e5 blev den realiseret, og unge Peder (Krestens s\u00f8n) p\u00e5 Troldborg flyttede til Houkj\u00e6r i Kandestederne, mens Morten p\u00e5 Houkj\u00e6r overtog Troldborg i Raabjerg og tillige med g\u00e5rden visse forpligtelser, som vi skal se om lidt.
\nPeder, der var f\u00f8dt med kaldenavnet Troldborg fik nu ikke blot en ny g\u00e5rd, men tillige et nyt navn. Fra at v\u00e6re en Troldborg, blev han nu en Houkj\u00e6r. Peder Houkj\u00e6r.
\nDe to g\u00e5rdmandsfamilier, som s\u00e5ledes byttede ikke blot g\u00e5rde, men ogs\u00e5 navne, var i \u00f8vrigt n\u00e6rt besl\u00e6gtede. Morten var nemlig Krestens nev\u00f8 og alts\u00e5 en f\u00e6tter til den unge Peder.
\nForresten skete ovenn\u00e6vnte skifte n\u00e6rmest af n\u00f8d, for Peders far, Kresten Troldborg og hans kone Karen var n\u00e5et op i en alder, hvor de begge tr\u00e6ngte til at g\u00e5 p\u00e5 aft\u00e6gt. Og det bet\u00f8d, at de for det f\u00f8rste skulle have lov at blive boende hjemme p\u00e5 g\u00e5rden (Troldborg) og for det andet modtage fuld forplejning resten af livet plus en del andre goder, bl.a. rede penge, alt sammen omhyggeligt nedf\u00e6ldet i en juridisk bindende aft\u00e6gtskontrakt.
\nDet ville have betydet en stor byrde for deres unge s\u00f8n Peder, men nev\u00f8en i Kandestederne var midaldrende, og sk\u00f8nt ejendommen ikke tog sig synderligt ud, s\u00e5 havde Morten haft tid og evne til at spare op. M\u00e5ske havde han haft held med jorden og efterh\u00e5nden forbedret den, og m\u00e5ske havde han haft held til at malke Den bl\u00e5 Ko godt og grundigt.
\nPeder Houkj\u00e6r er min tipoldefar, og jeg ved ikke ret meget om ham som menneske. Hvordan han var som bonde kan vi m\u00e5ske se af den kendsgerning, at g\u00e5rden ikke blev ringere drevet i hans tid. Der var ikke mere tale om et boelsted, men en g\u00e5rd. Og Peder har sikkert v\u00e6ret en utr\u00e6ttelig slider, dovenskab d\u00f8de man af, og m\u00e5ske var han en h\u00e5rd mand, det kunne man vel lettest blive under s\u00e5 barske k\u00e5r, men der har ogs\u00e5 v\u00e6ret noget blidt i hans v\u00e6sen, en trang til at skabe sk\u00f8nhed med sine h\u00e6nder, og m\u00e5ske har der flydt en kunstnerisk \u00e5re i hans blod. I al fald ved vi fra Christian Houkj\u00e6rs erindringer \u201dFra Flyvesandets Egne,\u201d at han forarbejdede et chatol med s\u00e5 ualmindelige udsk\u00e6ringer og dekorationer, at det er g\u00e5et i arv gennem flere generationer og vel endnu st\u00e5r et sted i familien og fort\u00e6ller om Peder Houkj\u00e6rs skabergl\u00e6de.
\nHan flytter alts\u00e5 til Kandestederne i en alder af 22 og med sig har han lilles\u00f8steren Karen Marie, der f\u00f8rer hus for ham, indtil de begge to gifter sig. Og de gifter sig med to s\u00f8skende fra N\u00f8rre Gaardbo i R\u00e5bjerg, Kristen Jensen og Elisabeth Jensdatter. Gaardbofolkene var solide b\u00f8nder, som havde klaret sig godt og som var velsignede med en stor b\u00f8rneflok. Den \u00e6ldste af dem, Mads, blev far til den senere s\u00e5 ber\u00f8mte lokalhistoriker, A.P. Gaardbo, der, sk\u00f8nt han aldrig havde g\u00e5et i skole eller modtaget nogen form for undervisning blev videnskabsmand. Hans artikler publiceredes i videnskabelige tidsskrifter og blev senere udgivet i bogform. En anden af s\u00f8nnerne er digteren Carl Andersen, hvis liv fort\u00e6lles s\u00e5 levende i Bent Hallers roman: \u201dDigterpjalten\u201d. En tredje af Mads\u2019 s\u00f8nner, Janus, gifter sig til g\u00e5rden Troldborg. Og s\u00e5dan levedes livet p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs i det lille samfund.
\nElisabeth, der gik under navnet Lysbet, ankom til g\u00e5rden i Kandestederne som 19\u00e5rig, og ligesom alle Gaarbob\u00f8rnene var hun et kvikt hoved og et livligt menneske, der ikke lod sig kue af modgang, og der g\u00e5r endnu rygter om, hvordan hun undertiden spillede op til Peder i noget, der kunne udvikle sig til en veritabel duel p\u00e5 viljekraft. Som hun if\u00f8lge overleveringen gerne vandt, for hun vidste nok, hvad hun ville og forstod at s\u00e6tte det igennem.
\nEn af efterkommerne, Charles Houkj\u00e6r, der har foretaget en omfattende sl\u00e6gtsforskning, fort\u00e6ller, at hun gik for at v\u00e6re en \u201dst\u00e6rk kvinde\u201d, og det hed sig desuden om hende, at hun var \u201dkvik i replikken\u201d. Charles Houkj\u00e6r har i sin bog \u201dAd Lyngveje\u201d nedf\u00e6ldet en del anekdoter, og i den f\u00f8lgende fort\u00e6ller han om Lysbet. Hun var p\u00e5 det tidspunkt en gammel kone, og en dag gik hun ude i klitterne og inspicerede klitfogeden, der var i f\u00e6rd med at plante marehalm til d\u00e6mpning af sandflugten. Han hilste hende med ordene:
\n\u201dGodaw, gammel Lysbet. Gor do \u00e5 rokker ino?\u201d og hun svarede hvast:<\/em>
\n\u201dJa, det j\u00f8r a. \u00c5 a rokker h\u00e6r nok ino, n\u00e6r do l\u00e6er fem alen ojjer joren!\u201d<\/em>
\n( Goddag gamle Lysbet, g\u00e5r du og rokker endnu. Ja, det g\u00f8r jeg. Og jeg rokker her nok endnu, n\u00e5r du ligger fem alen under jorden.)
\nDet kom til at holde stik. Klitfogeden d\u00f8de som 56 \u00e5rig og Lysbet overlevede ham med mange \u00e5r. Hun blev 83 \u00e5r.
\nHvordan hun s\u00e5 ud, kan vi ikke vide, men bondekl\u00e6dedragten og syssels\u00e6tningen var sikkert nogenlunde som p\u00e5 dette samtidige billede af Katrine Jeppesen, der ogs\u00e5 var gift med en hedebonde.
\nEn anden af Lysbets efterkommere, tipoldebarnet Lise Troldborg, har fortalt mig f\u00f8lgende anekdote, der ligesom Peders smukke chatol har overlevet i familien, og som hun har h\u00f8rt af sin far.
\nEn dag ville Lysbet til Frederikshavn. Vi ved ikke hvorfor, men hun har m\u00e5ske haft lyst til at k\u00f8be lidt luksus \u2013 eller m\u00e5ske bare betragte det brogede liv i byen. Og hun spurgte Peder, om han ville k\u00f8re hende til k\u00f8bstaden. Nej. Det kunne der ikke v\u00e6re tale om. S\u00e5 vendte hun sig om og gik sin vej. Ud af g\u00e5rden og ud af syne. Peder m\u00e5 have kigget l\u00e6nge efter hende, og han m\u00e5 have t\u00e6nkt, at hun nok ville vende tilbage til ham, n\u00e5r hun var k\u00f8let lidt af, for Frederikshavn ligger ikke just i g\u00e5afstand fra Kandestederne. Men nej, tiden gik, og der kom ingen Lysbet. Til sidst og efter mange timer, m\u00e5 han alligevel v\u00e6re blevet urolig, i al fald beretter historien, at han sp\u00e6ndte for og k\u00f8rte den lange vej til Frederikshavn. Der fandt han hende ganske vist. Men hun var aldeles ikke afk\u00f8let. Og da han bad hende k\u00f8re med hjem, s\u00e5 hun blot p\u00e5 ham og sagde noget i retning af:
\n\u201dDo ka siel tjyre jem, n\u00e6r a ka\u2019 go\u2019 hiele v\u00e6j harte s\u00e5 ka\u2019 a os\u2019 go hiele v\u00e6j harfr\u00e5.\u201d <\/em>
\nJa, s\u00e5dan var hun.
\nMen hvad ved vi ellers om disse nordjyske b\u00f8nder? Hvorved adskilte de sig fra rigets \u00f8vrige landbefolkning? De var naturligvis ikke ens, men de h\u00e5rde livsvilk\u00e5r har pr\u00e6get deres karakter og h\u00e6rdet deres sind. Og dertil kom s\u00e5, at de levede isoleret fra omverdenen, omgivet som de var af sandmiler, hav og uvejsomme heder.
\nVi kan ikke mere h\u00f8re deres stemmer, og meget m\u00e5 vi g\u00e6tte os til ved at betragte det, som de har efterladt og lytte til det, der er blevet fortalt om dem. En ting ved vi dog med sikkerhed: De var f\u00e5m\u00e6lte, klitb\u00f8nderne slog ikke om sig med lange tirader, og det ville have v\u00e6ret umuligt for Ludvig Holberg at henl\u00e6gge sin \u201dJeppe p\u00e5 Bjerget\u201d til det nordjyske. Alle de lange monologer ville v\u00e6re g\u00e5et tabt, og Jeppe ville ikke have kunnet svare for sig, n\u00e5r adelen tog ham under behandling. \u201dEn bitte pr\u00e5t\u201d, n\u00e5r man m\u00f8dtes, det var mere end rigeligt.
\nI Christian Houkj\u00e6rs fine bog: \u201dFra Flyvesandets Egne\u201d, giver han et eksempel p\u00e5 en s\u00e5dan samtale. Min oldefars bror, Jens Houkj\u00e6r, havde en g\u00e5rd i R\u00e5bjerg sammen med sin kone Andrea. En dag kommer han hjem fra sin t\u00f8rvelod i Lodskovad, og Andrea har nok g\u00e5et og kedet sig en smule, alt for mange adspredelser har hun n\u00e6ppe haft, men nu kommer s\u00e5 Jens med nyt ude fra den store verden, og hun sp\u00f8rger nysgerrigt, om han har m\u00f8dt nogen p\u00e5 sin tur. Jo da, han har m\u00f8dt Martinus.
\n\u201dN\u00e5. \u00c5 hwa s\u00e5 haj?\u201d<\/em>
\n\u201dHaj s\u00e5, at wej war s\u00e5 s\u00e5je.\u201d<\/em>
\n\u201d\u00c5 hwa s\u00e5 do s\u00e5 te det?\u201d<\/em>
\n\u201dN\u00e5 ja, to a s\u00e5 da, som san er, at det er for dej jen som for dej nan!\u201d<\/em>
\nOg det var s\u00e5 den samtale. Og Andrea har v\u00e6ret forn\u00f8jeligt underrettet. (Oversat: N\u00e5. Og hvad sagde han? Han sagde, at vejen var s\u00e5 sandet. Og hvad sagde du s\u00e5 til det? N\u00e5 ja, jeg sagde da, som sandt er, at det er for den ene som for den anden.)
\nJeg husker if\u00f8lge sagens natur ikke disse 1800-tals b\u00f8nder, men deres efterkommere har jeg kendt, og de var heller ikke snakkehoveder, og har vel i det store hele lignet forf\u00e6drene, opvokset som de var p\u00e5 de gamle g\u00e5rde og desuden n\u00e6sten alle i sl\u00e6gt med hinanden.
\nNogle af disse efterkommere, som blev f\u00f8dt i slutningen af 1800-tallet har v\u00e6ret s\u00e5 venlige at skrive noget af det ned, som de kunne huske om de gamle. Og her har vi en af de fineste kilder til en forst\u00e5else.
\nJeg har n\u00e6vnt Peders Houkj\u00e6rs oldebarn, Christian Houkj\u00e6r, som har bidraget med flere fine erindringsb\u00f8ger. Ogs\u00e5 et andet af hans oldeb\u00f8rn, Lars Hesselholt, har nedf\u00e6ldet minder fra barndommen og fortalt om folk p\u00e5 egnen. Lars var selv en s\u00e5dan typisk jysk bondes\u00f8n, og jeg husker ham som stilf\u00e6rdig, lun og fuld af humor.
\nI sin lille bog, \u201dHulsig-Minder\u201d \u2013 Fra Kandestederne til Tranestederne\u201d, fort\u00e6ller han om \u201dde gamle\u201d f.eks. om Mads Mortensen p\u00e5 Starholm, der ligger mellem Hulsig og Kandestederne. Han var altid god for en rap replik, hvilket undertiden gik ud over k\u00f8bmand M\u00f8ller i Skagen, som han gerne tog sig en \u201dpr\u00e5t\u201d med, n\u00e5r han var i staden. En dag, hvor han kom med en ladning mart\u00f8rv, tr\u00e5dte han som vanlig ind i butikken, og k\u00f8bmanden begyndte straks at sm\u00e5snakke. Trivedes de derude i klitten?\u00a0 Mads gav sig lidt:
\n\u201d n\u00e6ej \u2026det er skidt med det h\u00f8wer bien , det vil intj reiti mak ret.\u201d<\/em>
\n\u201dDet er alderen, Mads Mortensen, der kommer jo altid noget, n\u00e5r man bliver \u00e6ldre,\u201d sagde k\u00f8bmanden.
\nHvorp\u00e5 Mortensen svarede, at det kunne det umuligt v\u00e6re. For det venstre ben var liges\u00e5 gammelt. Og det fejlede ingenting.
\nMads var gift med Ane, og som allerede n\u00e6vnt, s\u00e5 var kvinderne st\u00e6rke, ikke bare fysisk, men de havde ogs\u00e5 en jernvilje. Ville de noget, s\u00e5 gav de ikke op.
\nS\u00e5dan fort\u00e6lles det i \u201dHulsig Minder\u201d, at Ane flere gange i tr\u00e6k havde bedt Mads om at huske at k\u00f8be lidt safran med hjem til hende, n\u00e5r han var i Skagen. Hun har nok t\u00e6nkt, at det fine farvestof kunne give hendes hjemmelavede oste et gyldent sk\u00e6r. Og Mads glemte det gang p\u00e5 gang, m\u00e5ske fordi han syntes, at det var en un\u00f8dvendig luksus. Ane og hendes safran. Et halvt gram kostede 25 \u00f8re, og det var mange penge dengang, det burde hun da t\u00e6nke p\u00e5. Og Mads h\u00f8rte til de n\u00f8jsomme, og man kan forestille sig, at forholdet mellem Mads og Ane p\u00e5 et vist tidspunkt har v\u00e6ret sp\u00e6ndt til bristepunktet og at han til sidst ikke kunne holde det ud l\u00e6ngere. Han m\u00e5tte reagere, og det gjorde han.
\nHan drog til Skagen alene for at k\u00f8be det forbandede safran. Og han har sikkert v\u00e6ret vred, da han stod ved disken. M\u00e5ske har han t\u00e6nkt: \u201dfanden ta\u2019 det sure kvindfolk!\u201d \u2013 nej, nu l\u00e6gger jeg ham ord i munden. Det ville han aldrig vove at t\u00e6nke. Nej, men han rasede ud i handling. Og jeg forestiller mig, at han har st\u00e5et p\u00e5 sin vanlige rolige m\u00e5de og set k\u00f8bmanden lige i \u00f8jnene, da han uden at blinke bestilte sin safran.
\nM\u00f8ller undrede sig uden tvivl over en s\u00e5dan ekstravagance og spurgte venligt hulsigbonden, hvor meget, han da skulle have? Mads bem\u00e6rkede k\u00f8bmandens nedladende tone, og s\u00e5 var det, at fanden tog ved ham, og det han nu sagde, skulle aldrig blive glemt, og jeg vil tro, at han fortr\u00f8d det mere end en gang. Men ordene blev sagt.
\n\u201dA ska\u2019 ha\u2019 \u00e6 puj.\u201d<\/em>
\n\u201dHva\u2019be\u2019har\u2019? Jamen, et pund, nej h\u00f8r nu, Mads Mortensen! Det \u2026 det\u00a0 \u2026ka\u2019 da aldrig \u2026?\u201d\u00a0 <\/em>
\nMads geng\u00e6ldte iskoldt hans blik og fortsatte:
\n\u201d\u00c6 puj \u2026s\u00e6er a.\u201d<\/em>
\nEfter en pause, hvor de to m\u00e6nd bare stod og stirrede p\u00e5 hinanden, sagde Mads:
\n\u201dA h\u00e5r p\u00e6eng m\u00e6!\u201d<\/em>
\nOg det havde han. Og det fort\u00e6lles, at M\u00f8ller m\u00e5tte g\u00e5 rundt til alle k\u00f8bm\u00e6nd i Skagen for at f\u00e5 skrabet et pund safran sammen.
\nHvad Ane har sagt, da han kom hjem, melder historien ikke noget om. M\u00e5ske har hun gjort som konen i H.C. Andersens \u201dHva\u2019 Fatter g\u00f8r er altid det rigtige\u201d og sl\u00e5et armene om ham og givet ham et kys. Men jeg tvivler. S\u00e5dan var de sj\u00e6llandske bondekoner. Ikke de nordjyske.<\/p>\nPeders g\u00e5rd<\/h1>\n
\nHvordan g\u00e5rden var muret op, ved vi noget om, og den viden fort\u00e6ller os ogs\u00e5, at Houkj\u00e6rfolkene aldrig har ligget i bunden af det sociale hierarki, der herskede p\u00e5 landet. I en artikel i \u201dI Begyndelsen var Lyset\u201d skriver Niels Skovgaard f\u00f8lgende:
\n(s.37) \u201dDet gamle hus i Raabjerg var indvendigt af murede, t\u00f8rre lersten blandet med sand og bekl\u00e6dt med mursten fra Holland udvendigt.\u201d <\/em>
\nHoukj\u00e6r blev revet ned engang sidst i forrige \u00e5rhundrede, men endnu er der bevaret enkelte af de br\u00e6ndte sten. De er ansl\u00e5et til at v\u00e6re ca. 400 \u00e5r gamle. Unge Peder Houkj\u00e6r flytter alts\u00e5 i 1822 ind i en \u00e6ldgammel, men solid g\u00e5rd.
\nJeg ville have givet meget for en detaljeret beskrivelse af g\u00e5rdens interi\u00f8r. Hvor mange rum var der? Hvilke? Her er jeg n\u00e6sten p\u00e5 bar bund. Det er derfor fristende at \u201dl\u00e5ne\u201d lidt af de mange forfattere, der blev f\u00f8dt i det nittende \u00e5rhundrede og p\u00e5 klitg\u00e5rde af nogenlunde samme st\u00f8rrelse, og her er vi faktisk ganske velforsynet med materiale. En af dem er Martin Nielsen, der i bogen \u201dMennesker jeg m\u00f8dte p\u00e5 min Vej,\u201d fra 1945 fort\u00e6ller om sin opv\u00e6kst p\u00e5 en lille ejendom i Napstjert, ikke ret langt fra R\u00e5bjerg og Kandestederne.
\nHer fort\u00e6ller han om livet p\u00e5 landet i 1800-tallet, som det udfoldede sig i det nordlige Vendsyssel, men s\u00e5 meget anderledes har det ikke v\u00e6ret. Det er vanskeligt at finde adjektiver, der d\u00e6kkende beskriver de forhold, som sm\u00e5 menneskeb\u00f8rn her ude p\u00e5 heden og i klitten voksede op under.
\nNedenst\u00e5ende er et uddrag fra bogen, som bl.a. fort\u00e6ller om indretningen af det lille hjem, som den gamle Martin Nielsen husker det:
\nDer var ingen M\u00e6lkek\u00e6lder og intet Komfur i K\u00f8kkenet, men et aabent Arnested i Skorstenen, og til Mors store Sorg og \u00c6rgrelse kunde det ikke altid undgaas, at der dryppede Sod ned i Maden. Dette Forhold blev f\u00f8rst \u00e6ndret, da jeg var 12 Aar gammel, alts\u00e5 i 1886. Om Vinteren, naar Frosten var haard, maatte ikke alene M\u00e6lken anbringes paa Hylder i Stuen, men ogsaa Svinefoder som Valle og Skummetm\u00e6lk maatte anbringes i store Kar, hvor det endda kunde true med at bundfryse. <\/em>
\nVintrene var frygtelige. Og kulden. Den er til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. N\u00e5r m\u00e6lken fr\u00f8s til is i stuen, m\u00e5 menneskene m\u00e5 have lignet omvandrende istapper.
\nMen f\u00f8den fik de. For ud over landbruget, blev der drevet fiskeri. Navnlig \u00e5lefangsten var vigtig for de n\u00f8jsomme familier, og vi h\u00f8rer, at Martin Nielsens far tog den lange vandring til Gaardbo S\u00f8 for at fiske. Ogs\u00e5 Kandefolkene har vidst at v\u00e6rds\u00e6tte fiskene i den s\u00f8, der senere og til mange sm\u00e5folks fortrydelse udt\u00f8rredes for at forvandles til frugtbar agerjord for de st\u00f8rre g\u00e5rde. G\u00e5rdbog\u00e5rdene.
\nS\u00e5 var der selve agerbruget. I Kandestederne gjorde samme problem sig g\u00e6ldende som i Raabjerg: Alt for meget af jorden var sandet til i klit eller groet efter i hede. Man havde f\u00e5r g\u00e5ende rundt om i klitlandskabet, de var n\u00f8jsomme, og de halvstore b\u00f8rn blev sat til at vogte dem. Enkelte kreaturer blev der ogs\u00e5 f\u00f8de til. Men med jordbruget var det en helt anden sag. Kornet kunne ikke uden videre gro i det golde sand. Men det skulle det. Og kampen mod sandet l\u00e5 klit- og hedeb\u00f8nderne i blodet.
\nHer er endnu et afsnit fra M. Nielsens bog, hvor man f\u00e5r et indblik i det utrolige slid, der var en del af hedebondens hverdag. Vi m\u00f8der forfatterens far i f\u00e6rd med at forvandle klitten og heden til fertil agerjord og derved for\u00f8ge g\u00e5rdens hartkorn.
\n(S.9) (Far) opdyrkede ca. 4 T\u00f8nder Land \u201dRimmer og Dopper\u201d, og forvandlede disse til meget frugtbar Agerjord, der bar gode Afgr\u00f8der af Korn og Gr\u00e6s. Det er et anstr\u00e6ngende Arbejde at opdyrke Hede paa denne Egn. F\u00f8rst skal Dyndet kastes op af \u201dDopperne\u201d, dern\u00e6st Sandet med en Trilleb\u00f8r k\u00f8res ud i Doppen, saa der fremkommer en j\u00e6vn Flade af Sand, og endelig skal det opkastede Dynd fordeles j\u00e6vnt over denne Flade og hakkes med en Spade.<\/em>
\nJeg synes, man kan h\u00f8re tonerne fra Johan Skjoldborgs glade sang: \u201dMed min hakke min skovl og min spade\u201d. Men det har dog n\u00e6ppe v\u00e6ret med slige romantiske ord p\u00e5 l\u00e6berne, at vore forf\u00e6dre stred for at fravriste naturen det daglige br\u00f8d. De har tv\u00e6rtimod m\u00e5ttet bide t\u00e6nderne sammen og forts\u00e6tte uden at kny.
\nVi kan g\u00e5 til andre forfattere i 1800-tallets sidste del og finde lignende beskrivelser af det str\u00e6bsomme liv p\u00e5 landet, for netop som \u00e5rhundredet er ved at rinde ud, debuterer r\u00e6kke digtere, der har det til f\u00e6lles, at de har levet deres barndom p\u00e5 landet.
\nDen mest kendte er vel Jeppe Aakj\u00e6r. Og ligesom Skjoldborg romantiserer han i sin lyrik barndommen og livet p\u00e5 landet i 1800-tallet, ja, det er lige f\u00f8r, han henfalder til idyllisering, som f.eks. i \u201dRugens Sange\u201d, der er en lovprisning af den fattige bondes enkle og autentiske liv. Et liv, ikke i strid<\/em> med, men i pagt<\/em> med naturen.
\nMen samme Aakj\u00e6r spr\u00e6nger gang p\u00e5 gang idyllen i sin prosa. \u201dVredens B\u00f8rn\u201d er s\u00e5ledes et decideret kampskrift, der handler om landproletariatets usle levevilk\u00e5r. \u00a0Og bogen virkede. Ogs\u00e5 politisk.
\nJeppe Aakj\u00e6rs egen barndom p\u00e5 g\u00e5rden Jenle m\u00e5 have lignet min oldefars og hans s\u00f8skendes, som den udfoldede sig p\u00e5 Houkj\u00e6r. I sin erindringsbog: \u201dFra min Bitte-Tid\u201d, fort\u00e6ller Aakj\u00e6r om den evige frygt for at bukke under for naturens h\u00e6rgen. Her anes stemningen en stormnat p\u00e5 den lille g\u00e5rd:
\nHvis stormen kom om Natten, hvad den havde for Vane, var der ikke mange af os, der fik S\u00f8vn i \u00d8jnene.\u00a0 \u2026 Thi en rigtig krabat Nordvestenstorm er ikke l\u00e6nge om at rydde en Husside for alt sit Tag, hvor Simen er raadden og Underlaget skimlet. Blot en Ildergrav \u2013 et Rottehus er nok til at Uvejret kan faa en Finger ind og l\u00f8sne det hele Sting for Sting\u201d <\/em>
\nFrygten for det uvejr, der kunne l\u00e6gge g\u00e5rdene \u00f8de p\u00e5 en enkelt nat, har v\u00e6ret den samme hos alle b\u00f8nder p\u00e5 den jyske hede og i klitegnene, men her i det nordvestligste hj\u00f8rne af landet var man truet p\u00e5 flere fronter, for de fleste b\u00f8nder ved vestkysten var selvskrevne b\u00e5dsm\u00e6nd, og det bet\u00f8d, at de m\u00e5tte g\u00e5 strandvagt ved storm og stille op ved alle skibsforlis, parate til at begive sig ud p\u00e5 det hav, der for dem sagtens kunne blive et d\u00f8dens hav. Det gjorde de vist nok uden bet\u00e6nkning, selv om jeg ikke kan vide, hvilke mavefornemmelser de har haft, inden de gik i redningsb\u00e5dene.
\nPeder og Lysbeth fik syv b\u00f8rn, som alle f\u00f8dtes p\u00e5 Houkj\u00e6r. De hed Christen, Jens, Dorthe Marie, Karen Marie, Mads, Ole og S\u00f8ren.
\nHer ganske kort om hver enkelt af de syv s\u00f8skende og deres gang p\u00e5 jorden:
\nChristen kom i verden 1829, men han forlod den igen som ung mand, idet han druknede i 1855. Vi ved, at han i 1848 blev sendt til fronten for at deltage i Den f\u00f8rste slesvigske Krig. Og m\u00e5ske var han med i slaget ved Isted, hvorfra han som s\u00e5 mange andre s\u00e5rede blev evakueret til Als og herfra hjemsendt. I al fald viser folket\u00e6llingen, at han er hjemme igen l\u00e6nge inden krigen er slut. Og det ser ud, som om krigen har forandret ham. Hvordan ved vi ikke. Kun ved vi, at han handler imod al tradition og imod al fornuft, ville man sige i samtiden. Lider han af posttraumatisk stress? Eller han han bare ikke mere kunnet udholde livet i den stille afkrog efter at have v\u00e6ret ude i den store verden? Eller rager han m\u00e5ske uklar med for\u00e6ldrene? Vi ved det ikke. Men et er sikkert: selv om han som \u00e6ldste s\u00f8n er arving til Houkj\u00e6r, s\u00e5 vender han hele herligheden ryggen og stikker til s\u00f8s. Og bliver v\u00e6k, indtil han nogle \u00e5r efter drukner et eller andet gudsforladt sted p\u00e5 de syv have. Christen d\u00f8de ikke i krigen, men for\u00e6ldrene mistede ham alligevel.
\nNu var den n\u00e6ste i arvef\u00f8lgen Jens, der er f\u00f8dt 1831. Han overtog da ogs\u00e5 Houkj\u00e6r efter sin far og drev den sammen med sin kone Andrea Nielsdatter indtil 1868, hvor han overlod g\u00e5rden til den n\u00e6ste s\u00f8n i r\u00e6kken, Mads, der er f\u00f8dt i 1840. Selv flyttede han sammen med Andrea til hendes barndomshjem i Lodskovad. Om livet der har Christian Houkj\u00e6r skrevet meget levende i sin bog \u201dFra Flyvesandets Egne.\u201d Jens og Andrea var hans bedstefor\u00e6ldre, og det var der, han tilbragte sine ferier.
\nDorethe Marie blev f\u00f8dt i 1834, og hun blev senere gift med Christian S\u00f8ren S\u00f8rensen kaldet Christen S\u00f8rig, fordi han ejede g\u00e5rden Nr.S\u00f8rig. Hun kom alts\u00e5 godt i vej.
\nKaren Marie blev f\u00f8dt i 1837 og blev gift med Niels Peter Larsen til Klarup, som efter nogle \u00e5rs \u00e6gteskab kom ulykkeligt af dage, hvorefter Klarup blev k\u00f8bt af hendes bror, min oldefar Ole Houkj\u00e6r, der giftede sig med en datter fra den anseelige Kr\u00f8ggaarden, Marie. Selv blev Karen Marie gift for anden gang og nu med en landm\u00e5ler fra \u00a0Hj\u00f8rring.
\nSom rosinen i p\u00f8lseenden meldte S\u00f8ren sin ankomst i 1845. Og han er den eneste af de fem s\u00f8nner, som ikke blev sendt i krig. Mens Christen som n\u00e6vnt deltog i den 1. slesvigske krig i 1848, s\u00e5 k\u00e6mpede b\u00e5de Jens og Mads og Ole i 2. slesvigske krig i 1864. Jens ved Dybb\u00f8l, og de to andre ved Helgoland.
\nMads, Ole og Jens blev alts\u00e5 p\u00e5 egnen. Tre stoute g\u00e5rdm\u00e6nd, der tilsyneladende klarede sig godt i al fald med hensyn til velstand og anseelse. Men de var utvivlsomt m\u00e6rkede af oplevelserne fra krigen, Jens ved Slagteb\u00e6nk Dybb\u00f8l og de to andre i det voldsomme s\u00f8slag ved Helgoland. Fra \u201dHulsigminder\u201d h\u00f8rer vi om de s\u00e5rbare sind, Houkj\u00e6rbr\u00f8drene havde og som de ikke altid kunne t\u00f8jle. Der findes s\u00e5ledes flere anekdoter om Ole Houkj\u00e6rs iltre og opfarende adf\u00e6rd, og Mads, ja, han gav p\u00e5 et tidspunkt op og tog sit eget liv.
\nDet er umuligt at vide, hvordan forholdet var mellem for\u00e6ldre og b\u00f8rn dengang, og det er f\u00f8rst en generation senere, hvor det at udveksle breve bliver almindeligt, at vi f\u00e5r en fornemmelse af, hvilke f\u00f8lelser, der r\u00f8rte sig familiemedlemmerne imellem. N\u00e5r det g\u00e6lder viden om disse ting m\u00e5 vi igen vende os mod de forfattere, der havde deres opv\u00e6kst p\u00e5 g\u00e5rdene, og som senere skrev og udgav deres barndomserindringer. Og heraf fremg\u00e5r det, at b\u00f8rneopdragelsen var akkurat s\u00e5 h\u00e5rd som det milj\u00f8, den foregik i. Prygl har v\u00e6ret en del af hverdagskosten.
\nIgen tyer vi taknemmeligt til Jeppe Aakj\u00e6r, der i et tilbageblik og med et glimt i \u00f8jet fort\u00e6ller, hvordan han selv gik med sin mor ud for at sk\u00e6re ris til egen r\u00f8v. Han forts\u00e6tter:
\n\u00a0\u201dMor gik nu med sin Fangst lige ind i Saltkammeret, hvor den gode Lage nu havde den rette Saltholdighed, her s\u00e6nkede hun Risene et for et i den blodigr\u00f8de V\u00e6ske, der omgav den parterede Gris\u2019 fl\u00e6skede Sider. Mor og jeg talte under denne Alvorsakt fortrolig om Tingene og Metoden, og jeg fandt intet at uds\u00e6tte. \u2026 De bl\u00f8de Pilevaand blev her blanke og smidige og sejge som L\u00e6derremme, og Saltet i dem bed sig godt fast i en bl\u00f8d Barneende.\u201d <\/em>( Side 51 i \u201dMin Bitte-Tid\u201d)
\nHer er ingen tvivl. Og Aakj\u00e6r bebrejder ikke sin mor den h\u00e5rdh\u00e6ndede opdragelse. Den blev opfattet som liges\u00e5 naturlig som at grise skulle slagtes og kornet h\u00f8stes. Blidhed var lig med bl\u00f8dhed, og det har n\u00e6ppe v\u00e6ret en del af konceptet. Og s\u00e5 alligevel. I sine sange beskriver Aakj\u00e6r jo en anden virkelighed. Her \u00a0f\u00e5r vi s\u00e5ledes et blik ind i \u00a0\u201dhyggekrogen\u201d ved moders rok:
\nHer ved Moders gamle Rok<\/em>
\nHun l\u00e6rte mig at stave,<\/em>
\nSynge om \u201dden hvide Flok\u201d og \u201dal Hans Naadegave\u201d.<\/em>
\nLul, -lul! Rokken gaar<\/em>
\nMen dens Nyn og Sange<\/em>
\nVemodsfuldt mod Hj\u00e6rtet gaar<\/em>
\nNaar Kv\u00e6ldene bli\u2019r lange.<\/em>
\nVi ser ind i en bondestue, hvor alt \u00e5nder fred. Og hvor for\u00e6ldrene tager h\u00e5nd om b\u00f8rnene med andet end riset og videregiver de \u00e5ndelige v\u00e6rdier, der var deres.
\nOg s\u00e5dan har det vel ogs\u00e5 v\u00e6ret i det lille hjem i Kandestederne. Der var h\u00e5rdt arbejde til b\u00f8rnene fra de var helt sm\u00e5, og der er ingen tvivl om, at b\u00f8rnene er blevet tugtet godt og grundigt, men der er n\u00e6ppe heller tvivl om, at Peder og Lysbet har holdt af deres b\u00f8rn og \u00f8nsket det bedste for dem.
\nOg det har v\u00e6ret med tungt hjerte, at de har m\u00e5ttet sende 4 af deres fem s\u00f8nner i krig. Kun S\u00f8ren slap. Han var for ung.<\/p>\nEn dreng kommer til verden<\/h1>\n
\nN\u00e5r jeg nu p\u00e5 lang afstand skal fors\u00f8ge at skildre det milj\u00f8, den lille Christen voksede op i, er egnsmuseer og lokalarkiver naturlige steder at s\u00f8ge oplysninger, og her findes da ogs\u00e5 et righoldigt materiale. Men det er langt hen d\u00f8de ting, vi f\u00e5r pr\u00e6senteret, og skal vi lugte, smage og f\u00f8le, hvordan det var at leve p\u00e5 det sted i den tid, s\u00e5 m\u00e5 vi atter ty til litteraturen og ad ordenes bugtede veje fors\u00f8ge at komme s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 sandheden, at den bliver sanselig.
\nJeg vil derfor citere et par steder fra Jens Christian Lings bog: \u201dHimmel, Hav og Harbo\u00f8re\u201d, der udkom i 2018. Og uddraget her stammer fra en artikel i Politiken d.26 nov. 1993, som Ling i sin helhed har med i sin bog. F\u00f8rst h\u00f8rer vi, at fiskerne om sommeren fisker i de sydlige farvande s\u00e5 langt borte som Lolland Falster:
\n\u201dI Slutningen af Avgust Maaned gaar de (<\/em>Harbo\u00f8refiskerne) atter i deres smaa Baade nord om Skagen og lander paa Harbo\u00f8res farlige Strandbred. Saa kommer Vintren med den haarde Kamp for Livet. Kl. 1 om Natten gaar Fiskerne til S\u00f8s og s\u00f8ger Torsk og Kuller ca. 1 Mil fra Land. S\u00e6dvanlig vender de ikke hjem f\u00f8r n\u00e6ste Aften og er da ved Vintertid ukendelige i et Lag af Is.\u201d<\/em>
\nVi ved fra folket\u00e6llingerne, at Christens far var arbejdsmand og at han om vinteren tog hyre som fisker. Han var s\u00e5ledes med p\u00e5 havet den nat i november 1893, hvor 26 fiskere omkom i en storm. Det samme var hans s\u00f8n Christen, men derom senere.
\nNu vil vi f\u00f8rst kigge ind i et typisk fiskerhus, nemlig sammen med Henrik Cavling, der afl\u00e6gger Harbo\u00f8re et bes\u00f8g efter den store ulykke. Huset, vi f\u00e5r beskrevet af den ber\u00f8mte K\u00f8benhavnerjournalist, har sikkert lignet det, Christen blev f\u00f8dt og voksede op i. Det var et sted som her, han f\u00f8rst s\u00e5 dagens lys.\u00a0 Sk\u00f8nt meget lys kom der n\u00e6ppe ind gennem de sm\u00e5 ruder:
\n\u201d \u2026 \u00a0kun \u00e9n stue og et k\u00f8kken. Bohavet bestaar af Alkovesenge, et blaamalet Skab samt Bord og Tr\u00e6stole. Store Bj\u00e6lker l\u00f8ber hen under Loftet, der er saa lavt, at de velvoksne Fiskere sj\u00e6ldent kan staa oprejste i deres Hjem.\u201d<\/em>( citat fra side 96)<\/p>\n
\nIndenfor i s\u00e5dan en lille stue, er det f\u00f8rste vi ser ud over bohavet vrimlen af sm\u00e5 og store mennesker, men bliver vi st\u00e5ende en tid, eller m\u00e5ske endda budt en siddeplads, s\u00e5 varer det ikke s\u00e5 l\u00e6nge, f\u00f8r det g\u00e5r op for os, at der er mange andre beboere i den lille stue end lige menneskene. Katte naturligvis og mus, men de h\u00f8rer jo n\u00e6sten til k\u00e6ledyrene. V\u00e6rre er det med rotterne, de er ikke k\u00e6lne, men ogs\u00e5 dem m\u00e5 man dele den trange plads med. For hvor der er mennesker er der mad, og rotter er gr\u00e5dige og alt\u00e6dende. Jeppe \u00c5kj\u00e6r skriver i sin \u201dFra min Bittetid\u201d om denne daglige plage:<\/p>\n
\nDet gjaldt for stort set alle b\u00f8rn, som voksede op i det milj\u00f8, at deres livsbane var programsat fra f\u00f8dslen. Der var jo ingen jord og ingen g\u00e5rd at arve, og fremtidsudsigterne tegnede sig lige s\u00e5 dystert for lille Christen som for alle de andre fisker-og daglejerb\u00f8rn i Harbo\u00f8re. Det, han kunne se frem til, var et liv som landarbejder eller i bedste fald som fisker i et b\u00e5delav.
\nAlligevel g\u00e5r det ham helt anderledes. Og da vi m\u00f8der ham p\u00e5 havet hin stormnat i november 1893, da har han allerede v\u00e6ret vidt omkring i landet, og en overgang har det ligefrem set ud, som om han var tr\u00e5dt ud af faderens fodspor og i f\u00e6rd med at finde sin helt egen vej i livet.<\/p>\n
\nP\u00e5 den tid, hvor Christen vokser op, er den indremissionske v\u00e6kkelse n\u00e5et til det lille fiskerleje. Befolkningen bliver delt i to grupper: de hellige og de vantro. Intet tyder p\u00e5, at Kokholms h\u00f8rte til den f\u00f8rstn\u00e6vnte gruppe, men vi ved fra Jens Kristian Lings \u201dHimmel og Hav og Harbo\u00f8re\u201d, at alle gik i kirke om s\u00f8ndagen, og de har derfor h\u00f8rt de samme ord.
\nHer et lille citat fra den pr\u00e6dikens pastor Madsen holdt over de fiskere, der druknede i 1893:<\/p>\n
\nIndre Mission havde et st\u00e6rkt tag i Harbo\u00f8refiskerne. Og hele retorikken omkring deres religi\u00f8se liv kender de fleste af os fra Hans Kirks \u201dFiskerne\u201d.
\nOgs\u00e5 Christen Kokholm d. Yngre kendte det sprog. Ja, han m\u00e5 n\u00e6rmest v\u00e6re opflasket med det, og vi ved, at han ligesom de \u00f8vrige fiskere anr\u00e5bte Herren hin r\u00e6dselsnat p\u00e5 havet, hvor s\u00e5 mange omkom i b\u00f8lgerne. Og ligesom dem afgav han et l\u00f8fte til Gud, men det var alligevel knap s\u00e5 fromt som de andres. Til geng\u00e6ld kom det fra hjertet. Et knust hjerte, m\u00e5ske, men sikkert ogs\u00e5 et hjerte, som heledes den nat, hvor han s\u00e5 inderligt bad til Gud. Og ordene har vi fra hans egen mund. For den historie har han fortalt sine b\u00f8rn igen og igen, og den er som andre familiefort\u00e6llinger bevaret som et klenodie, der h\u00e6ges om. Og Christens datter, Rigmor, har nedf\u00e6ldet hvert ord.
\nMens nemlig alle de andre Harbo\u00f8refiskere b\u00f8nfaldt Herren om at frelse dem fra d\u00f8den og lovede, at de s\u00e5 til geng\u00e6ld ville omvende sig til HAM og for evigt tilh\u00f8re Jesus, s\u00e5 lovede Christen, at hvis Gud ville frelse ham, s\u00e5 ville han fri til Elisabeth og for evigt tilh\u00f8re hende.
\nElisabeth, prinsessen. Hende vender vi tilbage til. Men hvad er det, der g\u00f8r, at denne fattige dreng, der har alle odds imod sig, f\u00e5r held til at vinde prinsessen og det halve kongerige? Ja, vi kender det gamle eventyr med Klods Hans, der ridder lige ind i prinsessens hjerte og erobrer det uden videre modstand.
\nVi m\u00e5 ogs\u00e5 tro, at Christen uden videre modstand har erobret Elisabeths hjerte. Men det var ikke nok. Ikke i de tider og ikke p\u00e5 den egn.
\nN\u00e5r det s\u00e5 alligevel lykkes ham i den grad at spille tiden og dens strenge orden et puds og ene mand fortage den lange rejse fra fattigdom til velstand og fra dyb foragt til stor anseelse, s\u00e5 skyldes det flere faktorer, og en af dem har vi omtalt: at faderen havde uindfriede forventninger til sit eget liv og at han overf\u00f8rte dem p\u00e5 sin s\u00f8n.
\nFarens liv var l\u00e5st fast i standspyramiden. Han blev ved sin l\u00e6st. De jordl\u00f8se stod nederst i kirken, som de stod nederst i samfundet. \u00a0Og man skulle v\u00e6re talentfuld som H. C. Andersen eller br\u00e6ndende i sin tro som Christen Kold eller en ukuelig str\u00e6ber som Hans Fugl for at kunne frig\u00f8re sig fra kald og stand. Christen d. \u00c6ldre var ingen af delene. Han skrev ikke digte, han var ikke \u201dhellig\u201d, og han var ikke ukuelig. Og s\u00e5 giftede han sig med en 7 \u00e5r \u00e6ldre kvinde, fik et hav af b\u00f8rn, b\u00f8jede nakken og sled sig igennem livet som arbejdsmand.<\/p>\nEn pige kommer til verden<\/h1>\n
\nHendes far, Mads Houkj\u00e6r, var ganske vist en simpel bonde ligesom sine forf\u00e6dre, men han var ogs\u00e5 en ny tids bonde.<\/em> Han var fri. G\u00e5rden var hans, og alt tilliggende jord var hans, og flere generationers h\u00e5rde slid havde b\u00e5ret frugt og bevirket, at ejendommen var vokset med hensyn til hartkorn og ogs\u00e5 p\u00e5 andre m\u00e5der forbedret. Ikke s\u00e5 f\u00e5 hektar hede var nu opdyrket og ikke s\u00e5 lidt sand havde han fjernet, og hvert f\u00e6 p\u00e5 fire ben var hans og alle folkene p\u00e5 g\u00e5rden tilh\u00f8rte ham.
\nG\u00e5rdejer og husbond. To titler med status. Dertil knyttede sig en del andre titler, som ligeledes gav anseelse i det lille samfund<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"