\nVi bliver h\u00e6ngende derude i det store, uendelige verdensrum. Og se, om vi ikke netop her p\u00e5 dette lidet bef\u00e6rdede og af m\u00e6lkevejen gennemsk\u00e5rne sted m\u00f8der Den gamle Julemand fordybet i en samtale med Den gode Fe ( I kender hende fra Tornerose, men vi m\u00f8dte hende faktisk ogs\u00e5 tidligere i fort\u00e6llingen.) Det havde I nok ikke ventet, for det er n\u00e6ppe deres normale biotop, men nu er de der alts\u00e5. Og i stedet for at undres, vil vi lytte\u00a0 til den interessante dialog, der udspiller sig mellem de to.
\n\u201dJeg kan ikke li\u2019 den engel. Den virker lumsk, synes jeg.\u201d Julemanden trak sig selv i sk\u00e6gget, men det hjalp ingenting, det forv\u00e6rrede kun hans forpinte udtryk, som ikke veg fra hans rare, rynkede ansigt.
\nMen Den Gode Fe flagrede lidt rundt om ham for at adsprede og opmuntre ham, hvilket imidlertid kun yderligere forvirrede ham. Men s\u00e5 pludselig sv\u00e6vede hun lige ind i hans arme, som lukkede sig om hende. Og s\u00e5dan stod de en stund t\u00e6t omslyngede, og Julemanden m\u00e6rkede, hvordan hans dunkende hjerte langsomt faldt til ro.
\n\u201dNu m\u00e5 du ikke v\u00e6re s\u00e5 \u00e6ngstelig. Engle er p\u00e5lidelige af natur. Jeg har ofte arbejdet sammen med dem, ja, vi er endda langt ude i familie.\u201d
\n\u201dJo, men hende her, jeg ved ikke, hvor naturlig hun er, og hun virker som en forvirret pubertetsengel. Man ved aldrig, hvor man har hende.\u201d
\n\u201dEngle er engle,\u201d sagde Feen med eftertryk p\u00e5 hver stavelse.
\n\u201dDet er jeg slet ikke enig med dig i. Du glemmer alle de faldne engle.\u201d
\n\u201d\u00c5h ja, men sagde du ikke, at hun kom fra Paradiset? De faldne faldt for mange \u00e5r siden og har slet ikke siden haft adgang til Den Dejlige Have\u201d, hvor roser st\u00e5r i flor.”
\n\u201dDu skulle have h\u00f8rt hende.\u201d
\n\u201dMen hvorfor i himlens navn gav du hende s\u00e5 opgaven?\u201d
\n\u201dJeg ved det ikke \u2026 m\u00e5ske var det hendes \u2026 hvad hedder det nu?\u201d
\n\u201dCharme,\u201d foreslog Feen.
\n\u201dJa, sikkert,\u201d sagde Den gamle Julemand. \u201dOg du husker jo nok Bukkens plan med at sende en k\u00e6rlighedsengel ned til drengen, s\u00e5 han bliver s\u00e5 fortumlet af k\u00e6rlighed, at han t\u00f8r alting og uden den mindste t\u00f8ven vil drage ud i verden og frelse menneskene fra den livsrodsbet\u00e6ndelse, der op\u00e6der deres sj\u00e6le, s\u00e5 de til slut g\u00e5r helt op den materielle verden og glemmer alt om den \u00e5ndelige.\u201d
\n\u201dJa, der fik du det sandelig sk\u00e5ret ud i pap.\u201d
\n\u201dDet er jeg n\u00f8dt til. Det er mit ansvar, og jeg m\u00e5 afv\u00e6rge Satans lumske anslag, inden juleaften. Men det forst\u00e5r du vel?\u201d Julemanden gjorde sig lempeligt fri af hendes omklamring og tog hende i stedet i h\u00e5nden. En tid gik de tavse p\u00e5 den \u00f8de m\u00e6lkevej, men pludselig vendte han sig om mod hende og sagde:
\n\u201dVed du, at Satan allerede er begyndt at tale om Verdenssamfundet og Den totale Globalisering? Du forst\u00e5r jo nok, at vi m\u00e5 og skal vi finde De stj\u00e5lne Tegn. Men du ved sikkert ogs\u00e5, at vejen g\u00e5r direkte gennem Ondskabens Akse, og at ingen d\u00f8delige hidtil har vovet at betr\u00e6de den. Vi m\u00e5 kort sagt fylde drengen med vovemod.\u201d
\nHun nikkede, s\u00e5 kyssede hun Den gamle Mand p\u00e5 kinden, mens en t\u00e5re trillede ned af hendes egen. Pludselig lyste hun op.
\n\u201dJeg har det,\u201d sagde hun.
\n\u201dHvad?\u201d
\n\u201dJeg kan vise mig for ham i dr\u00f8mme. Og her kan jeg forklare ham, hvordan det h\u00e6nger sammen og overbevise ham om, hvor vigtig hans rolle er.\u201d
\n\u201dKan du virkelig?\u201d
\n\u201dJa. Det har jeg gjort f\u00f8r.\u201d
\n\u201dHar du?\u201d
\n\u201dJa, f.eks. i Pinnochio, for nu lige at n\u00e6vne en klassiker. Og i Peter Pan.\u201d
\n\u201dPeter Pan!!! Pinnochio!!! Bliv dog voksen!!!”
\n\u201dOg det siger du?!!! Er det ikke netop b\u00f8rnenes verden, de voksne er i f\u00e6rd med at glemme. Er det ikke uskylden, der er ved at g\u00e5 tabt, fordi menneskene har glemt det barnlige og skiftet det ud med det barnagtige?\u201d
\n\u201dDer fangede du mig. Jo, du har nok ret: Vi er alle en smule forgiftede.\u201d
\n\u201dJa, vi har alle en dr\u00e5be eller to af den gift, og det har gjort os ude at stand til at afv\u00e6rge ondskaben. Og netop derfor m\u00e5 vi s\u00e6tte vor lid til drengen.\u201d
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vi bliver h\u00e6ngende derude i det store, uendelige verdensrum. Og se, om vi ikke netop her p\u00e5 dette lidet bef\u00e6rdede og af m\u00e6lkevejen gennemsk\u00e5rne sted m\u00f8der Den gamle Julemand fordybet i en samtale med Den gode Fe ( I … L\u00e6s resten