{"id":7258,"date":"2019-01-09T19:05:23","date_gmt":"2019-01-09T19:05:23","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=7258"},"modified":"2019-01-09T19:05:23","modified_gmt":"2019-01-09T19:05:23","slug":"fordomme-og-myter-om-demens","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2019\/01\/09\/fordomme-og-myter-om-demens\/","title":{"rendered":"Fordomme og myter om demens"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted af f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong>
\nFordomme. Ja, dem er der mange af.
\nDemens er omg\u00e6rdet af fantasier og skr\u00e6kscenarier.<\/span>
\nTidligere var det Kr\u00e6ft – nu er det demens
\nHer skal jeg lige citere fra Sophie L\u00f8hdes udtalelse fra en artikel i efter\u00e5ret: Hun siger: “demens er en forf\u00e6rdelig sygdom, som fuldst\u00e6ndig \u00e6ndrer livet for de mennesker, som bliver demente, og deres p\u00e5r\u00f8rende.” <\/em>Og hun forts\u00e6tter med at p\u00e5st\u00e5, at den demensramte “ikke blot mister sig selv og sin fortid, men ogs\u00e5 ofte relationerne til sin \u00e6gtef\u00e6lle, sine b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, venner og bekendte … en stille tragedie for familien.” (Jeg har her citeret fra bogen: Drengen som blev v\u00e6k af Ina Kj\u00f8gx Pedersen side 21 – Gyldendal 2018)<\/em>
\nog jeg kan forts\u00e6tte med r\u00e6dselsbeskrivelser her fra Demensalliancen ( \u00c6ldre Sagen, FOA, Alzheimerforeningen og Dansk Sygeplejer\u00e5d:) <\/span>
\n“Demens er en barsk, d\u00f8delige sygdom. Pludselig en dag – og siden ub\u00f8nh\u00f8rligt dag for dag – fordamper dit liv. Bid for bid. F\u00f8rst langsomt, siden hurtigere, men altid sikkert. Din hukommelse, din fortid, nutid og fremtid, din fornemmelse af tid og rum – dit jeg – forsvinder til slut ned i et sort hul. Demens er ikke bare en sygdom, der tager livet af os. Det er en sygdom, som tager livet fra os.” (Citat slut – og citatet er fra samme bog som ovenn\u00e6vnte – samme side).<\/span><\/em>
\nOg mage til form\u00f8rket tale!!<\/span>
\nDet er jo gudv\u00e6relovet ikke sandt.<\/span>
\nDer er INGEN af os, der ikke mister livet. Der er INGEN af os, der ikke f\u00f8res mod d\u00f8den. Det er livets vilk\u00e5r: at det skal forsvinde.
\nHer en lille sidebem\u00e6rkning dog vigtig: Vi kan betragte LIVET p\u00e5 to m\u00e5der
\n1) Det er Guds gave til os, som vi kan takke for hver dag, frar hver solopgang og til\u00a0 solnedgang.
\n2) det er en seksuelt overf\u00f8rt sygdom, der f\u00f8rer til d\u00f8den.
\nBegge betragtninger er efter min mening sande nok.
\nDen f\u00f8rste : Vores \u00e5ndelige (og helt udefinerlige) eksistens siger os, “tak for livet. Og at Gud er Skaberen (min trosbekendelse). Tak for hver dag vi fik p\u00e5 den her fantastiske jord.
\nDen anden: Vores biologiske (og definerbare) eksistens siger os, at vi er k\u00f8d og blod og sm\u00e5t br\u00e6ndbart.
\nJa, men det er jo vigtigt, at vi ogs\u00e5 er \u00e5ndelige (sj\u00e6lelige) individer, der ikke kan reduceres til en sygdom (noget biologisk) eller til en funktion (ingeni\u00f8r, hjemmehj\u00e6lper, mor, bedste etc) – vi er S\u00c5 MEGET MERE …
\nVi er ogs\u00e5 s\u00e5 meget mere end demensen, n\u00e5r vi bliver demente, og diabetikeren, n\u00e5r vi f\u00e5r diabetes, og neurotikeren, eller hvad der ellers rammer os.
\nVi kan gerne lade os ramme af ulykkerne (for de rammer os alle sammen)\u00a0 – bare huske p\u00e5 – at de er en del af vilk\u00e5ret. Da vi sagde “ja tak” til at blive mennesker, m\u00e5tte vi tage hele pakken. Og s\u00e5 kan vi jo gerne tilf\u00f8je, at vi faktisk ALDRIG selv sagde JA TAK til livet.
\nVi fik det i f\u00f8dselsgave, hvad enten vi ville eller ej.
\nDemens er en alvorlig sygdom. Men den er IKKE en fordampning af dit liv. Den kan v\u00e6re en fort\u00e6tning af dit liv. Dem du elsker, kan m\u00e5ske endda komme dig n\u00e6rmere. K\u00e6rligheden kan vokse.<\/span>
\nFamilien, og vennerne, hvis der da er noget ved dem, vil ikke forlade dig. De vil tage h\u00e5nd om dig. De vil samle sig endnu t\u00e6ttere om dig og vise dig, at de elsker dig.
\nN\u00e5 ja, vi s\u00e5 det jo i Erik Klausens film “mennesker bliver spist”\u00a0 – her m\u00f8der vi en mand, som bliver dement. Han lever i en familie, der som s\u00e5 mange andre familier i det her s\u00e5kaldte lykkeland er ved at g\u00e5 i opl\u00f8sning – konen har en elsker, b\u00f8rnene er tr\u00e6tte af for\u00e6ldrene – alt er sk\u00e6vt og trist. S\u00e5 bliver hovedpersonen dement. Og familien opdager ham for f\u00f8rste gang i lang tid, og det g\u00e5r op for dem, hvor meget de holder af ham, og de lukker sig sk\u00e6rmende om ham. Den film ender med, at demensen lukker op – ikke lukker af.
\nDa min mor blev dement, blev hun for f\u00f8rste\u00a0 gang i den tid, jeg har kendt hende, befriet for sin nerv\u00f8sitet og uro – hun blev s\u00f8rme glad – og vendte sig mod sine medmennesker. Det havde hun aldrig gjort f\u00f8r – i al fald kun den faste “omgangskreds” – nu blev mange andre n\u00e6rv\u00e6rende og vigtige for hende. Jeg kan se det i hendes dagb\u00f8ger, for hun skrev, mens sygdommen var v\u00e6rst.
\nJeg har p\u00e5 mine foredrag om Alzheimers ofte m\u00f8dt folk, som f\u00f8lte sig ramt af lige det, jeg har skrevet ovenst\u00e5ende. P\u00e5r\u00f8rende, som KUN s\u00e5 m\u00f8rket og ikke VILLE se det mindste lysglimt i det m\u00f8rke. N\u00e5 ja, det forst\u00e5r jeg nok. Der er s\u00e5 mange tab, og dem vil jeg jo ikke underdrive.
\nMen jeg vil stadig p\u00e5st\u00e5, at der er alt for mange fordomme, som kun tillader det m\u00f8rkeste m\u00f8rke at vise sig omkring den syge.
\nFjern det dog!
\nDet er det, der g\u00f8r os til mennesker – at vi kan vise de svage, at vi elsker dem. Og vel har de en styrke midt i deres demens. Deres k\u00e6rlighed til dig, hvis den nogensinde har v\u00e6ret der, “fordamper” ikke.<\/span>
\n————–
\nOvenst\u00e5ende er ikke rettet mod nogen, jeg kender, s\u00e5dan som en af mine blog-l\u00e6sere har troet. Og fortalt mig. Det er helt generelt ment, og jeg vil stadig mene, at folk i almindelighed ikke ved, hvad demens er. Jeg talte med en forleden, som betroede mig, at hun hellere ville have, at hendes k\u00e6reste fik en kr\u00e6ftdiagnose end en demensdiagnose. Og det s\u00e6tter det hele i relief, mener jeg.
\nJeg er kun lige begyndt p\u00e5 bogen Drengen der blev v\u00e6k – ( den udkom for lidt siden, og jeg var skrevet op til den i nogle uger) – jeg vil l\u00e6se s\u00e5 meget, som jeg kan overkomme.
\nJeg vil skrive mere om den, n\u00e5r jeg bliver f\u00e6rdig.
\nSom n\u00e6vnt er den her blog min arbejds-blog. Og jeg vil GERNE have respons p\u00e5 den – det kan kun g\u00f8re mig klogere. Ked af det en gang i mellem – men det er vilk\u00e5ret.
\nInden jeg forlader siden vil jeg citerer lidt fra den bedste bog, der endnu er skrevet om demens, nemlig Christiane Swanes: Skyggen af en hverdag ( fra side 175):
\n“Psykiatriens erfaringsgrundlag er patienter med de vanskeligste sygdomsbilleder. I kraft af, at psykiatrien er “autoriteten” p\u00e5 omr\u00e5det, idet demens er klassificeret som en psykiatrisk lidelse, har psykiatriske overl\u00e6gers demensbilleder gennem to hundrede \u00e5r, begyndende i Frankrig, udgjort “prototypen p\u00e5 demens”. Dermed har psykiatrien pr\u00e6get forestillinger om, hvad typisk adf\u00e6rd ved demens er overhovedet, i en entydig skr\u00e6mmende retning.”<\/em>
\nEfter at have h\u00f8rt professor Steen Hasselbalcks forf\u00e6rdelige og umenneskelige foredrag om demens i Randers Ridehal forrige vinter, blev jeg bange … Jeg blev enig med min ledsager om, at Hasselbalck vidste rigtig meget om sygdommen, men intet om mennesker.<\/span>
\nDet snakkede jeg med min veninde med, som havde v\u00e6ret med til foredraget. Hendes samlever var dement. Jeg var med af almindelig interesse – for at f\u00e5 mere viden til mine foredrag. Det var hende, der sagde: Der h\u00f8rte vi rigtignok ingenting om de syge. Kun om sygdommen. Som om vi kun var en hjerne. En klump v\u00e6v.
\nNu har jeg l\u00e6rt en anden professor i faget at kende – og er heldigvis st\u00f8dt p\u00e5 en faglig kompetent professor, som SER hele mennesker – ikke kun en sygdom. Gunhild Valdemar.
\nHun har v\u00e6ret medstifter af Alzheimerforeningen) hun sagde bla.: “Jeg har l\u00e6rt den taknemmelighed for livet af kende, som man kan m\u00f8de selv hos folk, der har det rigtig sv\u00e6rt. Det er meget opl\u00f8ftende, og det er noget, vi alle kan l\u00e6re af: at der er mennesker, der forst\u00e5r at f\u00e5 gl\u00e6de og taknemmelighed ud af selv et meget sv\u00e6rt liv.”<\/em><\/span>
\nUndskyld – jeg kan godt se, at alt hvad jeg skrev i aftes, var fuld af stavefejl – jeg er, som mine venner godt ved, ordblind, og jeg havde ikke tid (kr\u00e6fter) til at rette det og skulle selvf\u00f8lgelig s\u00e5 ikke have udgivet det. Skulle v\u00e6re rettet nu. Mit temperament l\u00f8ber tit af med mig – og det kan l\u00f8be langt og st\u00e6rkt.
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-7258","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demens"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7258","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7258"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7258\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7258"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7258"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7258"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}