{"id":7210,"date":"2018-12-25T21:26:55","date_gmt":"2018-12-25T21:26:55","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=7210"},"modified":"2018-12-25T21:26:55","modified_gmt":"2018-12-25T21:26:55","slug":"nogle-tanker-ved-juletid","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2018\/12\/25\/nogle-tanker-ved-juletid\/","title":{"rendered":"Nogle tanker ved juletid – men ikke et ord om jul"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted af f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong>
\nKokholmbogen hviler.\u00a0 Men rolig. Det er r\u00e6ves\u00f8vn. Jeg kommer tilbage til den. Ogs\u00e5 p\u00e5 bloggen. Og hvis du er i julestemning, s\u00e5 l\u00e6s min gamle julefort\u00e6lling. Den finder du, hvis du s\u00f8ger i bloggen. Du skal nogle \u00e5r tilbage.
\nFor lidt siden kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5, at det her er en skrive<\/em>blog, men at jeg efterh\u00e5nden sj\u00e6ldent skriver p\u00e5 den. Alt for sj\u00e6ldent. Hvorfor? M\u00e5ske, fordi mit eget skriveprojekt er g\u00e5et i st\u00e5 \u2013 og den er jo t\u00e6nkt som en forfatterblog. Fri l\u00e6sning for dem, som interesserer sig for mit forfatterskab. Som jeg synes ret godt om. Faktisk har det moret mig at forfatte det skab. Og ikke alle, men nogle af mine b\u00f8ger er faktisk vellykkede.\u00a0<\/span>
\nNok om det.
\nI mellemtiden vil jeg snakke lidt om andres b\u00f8ger. Og jeg har l\u00e6st flittigt i efter\u00e5ret \u2013 p\u00e5 alle andre omr\u00e5der har jeg v\u00e6ret lidt doven. Lad os kalde det s\u00e5dan – og jeg har i al fald slet ikke v\u00e6ret kreativ.
\nMen det kunne jo t\u00e6nkes, at refleksionerne over mit seneste indtag af litter\u00e6r f\u00f8de, kunne have interesse for andre. M\u00e5ske endda f\u00e5 nogle af mine l\u00e6sere til at kaste sig over Knausgaard og Dostojevskij, eller m\u00e5ske til at kaste dem langt v\u00e6k.
\nJeg har haft lyst til begge dele, derom senere.
\nMen f\u00f8rst et par ord om tiden. Ikke efter\u00e5rets ynkedryp, men tiden i al almindelighed. Set fra min vinkel.
\nTiden er g\u00e5et i st\u00e5. Og den accelererer s\u00e5 skr\u00e6mmende hurtigt. En selvmodsigelse? Det lyder s\u00e5dan, og en n\u00e6rl\u00e6sningsekspert ville kappe hovedet af en s\u00e5 tosset p\u00e5stand.
\nTiden kan ikke b\u00e5de standse op og l\u00f8be st\u00e6rkt. Jo, det kan den. Der er ting, der ikke rokker sig af stedet, og s\u00e5 er der andre, der flyver forbi, uden at vi n\u00e5r at fange dem.
\nNu siger jeg \u201dvi\u201d. Men jeg kan kun tale for mig selv.
\nMeget er g\u00e5et i st\u00e5. Men det kan jeg ikke \u00e6ndre. Som en af mine veninder siger, ja, hun har endda gjort det til sit valgsprog, \u201dDET ER SOM DET ER\u201d.
\nDet udsagn er jo s\u00e5 til geng\u00e6ld en tautologi, og tautologier er liges\u00e5 slemme som kontradiktioner. Men derfor kan de alligevel udtrykke sandheder.
\nNu lidt om de to hovedv\u00e6rker, der gav mig hovedv\u00e6rk.
\nJeg l\u00e6ste dem samtidig. Om dagen Knausgaard, om natten Dostojevskij. M\u00e5ske skulle det have v\u00e6ret modsat.
\n 
\nDostojevskij og Knausgaard
\nSom sagt har jeg i mere end i et par m\u00e5neder moret mig med at l\u00e6se de to forfattere og kun dem \u2013 men p\u00e5 forskellige tidspunker af d\u00f8gnet. Mere pr\u00e6cist drejer det sig om Dostojevskijs: Br\u00f8drene Karamassof og Knausgaards Min Kamp bind 1,2,3,4 \u2013 de to sidste bind har jeg ikke l\u00e6st (endnu). Med hensyn til Dostojevskij, s\u00e5 har jeg l\u00e6st hele forfatterskabet i min studietid, og i mellemtiden genl\u00e6st enkelte af dem. Men \u00e6rlig talt ikke hygget mig med dem.
\nDet har v\u00e6ret anderledes denne gang. M\u00e5ske fordi den norske forfatter p\u00e5 en s\u00e6r m\u00e5de facetterede min m\u00e5de at l\u00e6se den gamle russer p\u00e5.
\nKan man overhovedet sidestille de to forfattere? Det kan man godt, men jeg ved ikke, om det giver mening for andre end mig, og jeg har ikke i det nedenst\u00e5ende lille indl\u00e6g t\u00e6nkt mig at analysere hverken den ene eller den anden af b\u00f8gerne. Blot kort at videregive den oplevelse, de har bragt mig ved almindelig ureflekteret lystl\u00e6sning.
\nDet er den m\u00e5de, jeg l\u00e6ser p\u00e5.
\nBegge skriver alenlange romaner, de benytter sig begge af autofiktion ( det hedder det ikke om D. men det er det alligevel), de er begge dybt fanget af barndommens dr\u00f8mme (traumer?) og er begge s\u00f8nner af voldelige f\u00e6dre, som de er f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt st\u00e6rkt knyttet til og som sniger sig ind i deres b\u00f8ger. Eller som ligefrem i enkelte kapitler tager hele opm\u00e6rksomheden og f\u00e5r l\u00e6seren til at se disse f\u00e6dre og deres gerninger med gysen, samtidig med at de undrende registrerer s\u00f8nnernes h\u00e5bl\u00f8se k\u00e6rlighed til samme monsterf\u00e6dre.
\nDer er jo mere end 170 \u00e5r mellem de to forfatterskaber, og den politiske situation i Rusland i 1800-tallet ligner p\u00e5 ingen m\u00e5de den politiske situation i Norge i begyndelsen af 2000-tallet. \u00a0Det er to forskellige tider \u2013 vidt forskellige samfund \u2013 men mennesker er mennesker, og tematisk sammenfald forekommer alts\u00e5 trods alt.
\nDe unge m\u00e6nd i D\u2019s roman er dybt engagerede i \u201dDe store Sp\u00f8rgsm\u00e5l\u201d \u2013 eller \u201dDe evige Sp\u00f8rgsm\u00e5l\u201d, der er side op og side ned, hvor det hedt diskuteres, hvor mennesket kommer fra? hvor det er p\u00e5 vej hen? og hvad meningen med eksistensen er? \u2013 eller om der er nogen: nihilismen stikker hovedet frem i flere af personerne. Alle t\u00e6nkelige eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l tages op og behandles.
\nKnausg\u00e5rd lader dem ligge \u2013 de evige sp\u00f8rgsm\u00e5l – Gud er d\u00f8d for l\u00e6nge siden \u2013 det giver ingen mening at tale om meningen \u2013 krige har lagt verden i ruiner flere gange siden, en verden, der i dag er fuld af sult, krig og flugt. Ingenting h\u00e6nger sammen.
\nTilbage bliver kun det, man kan n\u00e5 med sine sanser. Jeg\u2019et og dets sansninger bliver det eneste, der er vigtigt og virkeligt. S\u00e5 hvorfor bekymre sig om andet end at give sig sanserne i vold og alle drifter frit spil.
\nDe evige Sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00e5r ikke et ord at sige i K\u2019s b\u00f8ger. Hos D fylder de det meste.
\nJeg vil forel\u00f8big lade det st\u00e5. Men kast ikke Knausgaard v\u00e6k i en h\u00e5ndevending. Han fascinerer ved sin insisteren p\u00e5 hverdagens sanselighed \u2013 og han er helt nede ved jorden, mens D ofte tager flyveture langt ud i det bl\u00e5. Men kast heller ikke ham v\u00e6k! Flyv med! Ogs\u00e5 selv om du er bange for at flyve.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[110,266],"class_list":["post-7210","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-litteratur","tag-dostojevskij","tag-knausgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7210","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7210"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7210\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7210"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7210"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7210"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}