{"id":709,"date":"2011-12-05T17:20:21","date_gmt":"2011-12-05T17:20:21","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=709"},"modified":"2011-12-05T17:20:21","modified_gmt":"2011-12-05T17:20:21","slug":"6-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/05\/6-december\/","title":{"rendered":"6. december"},"content":{"rendered":"<p style=\"text-align: center;\"><span style=\"font-weight: 300;\">6. december<\/span><\/p>\n<p>Et sted mellem himmel og jord s\u00e5s Den Onde og endda i ondt lune, lod det til. Man blev ganske svimmel af at betragte ham, som han f\u00f3r af sted fra sky til sky og syntes optaget af at jage noget, som hele tiden forsvandt for ham. En slags skyggejagt. Rasende greb han ud i den tomme luft, og hvis vi lagde \u00f8re og ikke blot \u00f8jne til det s\u00e6re sceneri, ville vi kunne<br \/>\nh\u00f8re en smittende latter.<br \/>\nMen den smittede ikke Fanden.<br \/>\n\u201dNu kan det v\u00e6re nok!!!\u201d skreg han. \u201dMen s\u00e5 bliv dog h\u00e6ngende stille. Bare to minutter!\u201d til sidst n\u00e6sten tiggede han, og det var s\u00e5 uvant for ham, at stemmen kn\u00e6kkede over, og skyggen pludselig standsede sin flugt og materialiserede sig for \u00f8jnene af ham.<br \/>\n\u201dDit afskyelige englegespenst,\u201d jamrede han og hengav sig til et veritabelt hosteanfald. \u201dJeg er allergisk over for engle,\u201d st\u00f8nnede han, \u201ddet er de forbandede fjer. T\u00e6nk, at nogen kan falde for s\u00e5dan en afskyelig lyser\u00f8d k\u00f8dklump med storkevinger!\u201d Og han hostede<br \/>\nvidere en rum tid.<br \/>\n\u201dS\u00e5 tag dig dog sammen, menneske!\u201d sagde englen ikke s\u00e5 lidt forn\u00e6rmet.<br \/>\n\u201dMenneske! M\u00e5 jeg v\u00e6re fri!!! \u201dFi\u2026 fi \u2026 fik du ikke bre- brevet,\u201d n\u00f8s han.<br \/>\n\u201dJo, men jeg kan ikke l\u00e6se.\u201d<br \/>\n\u201dL\u00e6rer I da slet ingenting deroppe?\u201d<br \/>\n\u201dJo da \u2013 noder og melodier og blomsterbinding.\u201d<br \/>\n\u201dDet t\u00e6nkte jeg nok,\u201d fn\u00f8s Den Uhyrlige, \u201ddet er, fordi den gamle er bange for, at I skal blive lige s\u00e5 kloge som han. Ignorant-elsker, som han er. Ja, mig forst\u00f8dte han af samme grund. Og liges\u00e5 gik det med t\u00e5berne \u2026 ud med dem og ned i Jammerdalen! Hele bundtet. S\u00e5dan er han.\u201d<br \/>\n\u201dHan er god nok,\u201d udbr\u00f8d den lille engel forsvarsberedt, men Satan gad ikke h\u00f8re mere, og nu fortalte han hende, at han ville lukke hende lige ind i et sp\u00e6ndende eventyr, blot hun ville lytte til ham i fem minutter. Hun trak sig et skridt tilbage og rystede p\u00e5 det<br \/>\nk\u00f8nne, lille hoved, men han holdt hendes blik fast og trak hende til sig, og s\u00e5 begyndte han at hviske, \u201dfor det, jeg nu vil fort\u00e6lle dig, t\u00f8r jeg ikke engang betro skyerne og himlens fugle.\u201d<br \/>\nNysgerrigt blev hun st\u00e5ende, og mens han fortsatte med at hviske, \u00e6ndredes hendes ansigtsudtryk fra afsky til spirende interesse, og til sidst lyttede hun \u00e5ndel\u00f8st til hvert ord, der udgik fra hans flab. Men pludselig skar hun t\u00e6nder og rev sig l\u00f8s og r\u00e5bte med h\u00f8j og<br \/>\nvred engler\u00f8st: \u201dALDRIG I LIVET! Det kan du godt glemme \u2013 det vil jeg overhovedet ikke v\u00e6re med til!\u201d Men samtidig skinnede hendes \u00f8jne som p\u00e5 en kat i m\u00f8rke, og Den Onde lo ondt og hakkede ind i hende, at det ikke var noget, hun bestemte.<br \/>\nDe n\u00e6ste ord, som han hv\u00e6sede hende i \u00f8ret, gjorde et s\u00e5 voldsomt indtryk p\u00e5 hende, og hun sank sammen for f\u00f8dderne af ham. Han b\u00f8jede sig ud over skykanten og piftede sit dj\u00e6vlepift, og straks dukkede en helvedets h\u00e6rskare af dj\u00e6vlekrabater frem og kastede sig for hans f\u00f8dder, mens de sn\u00f8ftede og prustede om kap.<br \/>\n\u201dRejs jer! Og fjern s\u00e5 det ynkelige fjerkr\u00e6 der og drop hende uden for hans d\u00f8r,\u201d sagde han og pegede p\u00e5 englen, der stadig l\u00e5 bevidstl\u00f8s ved siden af ham. De gloede savlende op p\u00e5 ham med tomme \u00f8jne.<br \/>\n\u201dH\u00f8r nu, I tumper! Jeg brugte det meste af dagen i g\u00e5r p\u00e5 at forklare jer sagens akter! S\u00e5 I ved nok, hvor I skal kyle hende hen!\u201d<br \/>\n\u201dKyle, kyle, kyle, kyle \u2026\u201d peb de henrykte, mens de rykkede og sled i englen. \u201dSkal hun i gryden eller bare \u00e6des, eller skal hun druknes eller bare kv\u00e6les?\u201d hylede de i kor.<br \/>\n\u201dI m\u00e5 ikke skade s\u00e5 meget som et dun p\u00e5 hendes vinger!\u201d br\u00f8lede han ude af sig selv, \u201dvi skal jo bruge hende, ikke? Hun er vores bedste kort. Og nu har jeg fyldt hende med Min onde \u00c5nd, s\u00e5 nu kan hun kun g\u00e5 den vej, jeg \u00f8nsker.\u201d<br \/>\nDe sm\u00e5 krabater greb englen i arme og ben og vinger og fl\u00f8j sm\u00e5snadrende bort med hende.<br \/>\nFyrsten kastede sig frydefuldt omkring i de bl\u00f8de skymasser. Nu skulle den gamle verden blive hans alene, t\u00e6nkte han h\u00f8jt og fortsatte: \u201dog jeg skal fylde den med Min ondeste \u00c5nd \u2013 og alt levende skal visne og d\u00f8, og menneskene designes helt og aldeles i mit billede. Han s\u00e5 lidt trist hen for sig og fortsatte en smule skamfuld: \u201dMen\u00a0drengen kan jeg ikke bruge. Mine\u00a0ord tr\u00e6ngte ikke ind, og mit m\u00e6rke prellede af p\u00e5 ham. Men han skal f\u00e5 K\u00c6RLIGHEDEN at f\u00f8le, n\u00e5r den kommer til ham best\u00e6nket af mit sataniske savl, for jeg n\u00e5ede jo at puste Min Ondskab ind i det lille lyser\u00f8de \u00f8re, som hun s\u00e5 villigt l\u00e5nte mig.\u201d<br \/>\nHan rullede sig i en kaskade af hostende latter.<br \/>\n&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>6. december Et sted mellem himmel og jord s\u00e5s Den Onde og endda i ondt lune, lod det til. Man blev ganske svimmel af at betragte ham, som han f\u00f3r af sted fra sky til sky og syntes optaget af &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/05\/6-december\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-709","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/709","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=709"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/709\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=709"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=709"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=709"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}