{"id":7078,"date":"2018-08-20T10:56:36","date_gmt":"2018-08-20T10:56:36","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=7078"},"modified":"2018-08-20T10:56:36","modified_gmt":"2018-08-20T10:56:36","slug":"jakob-knudsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2018\/08\/20\/jakob-knudsen\/","title":{"rendered":"Jakob Knudsen"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted af f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong>
\n <\/p>\n

:<\/p>\n

Jakob Knudsen<\/strong>:<\/p>\n

 
\nDa jeg er blevet anmodet om at sige et par ord om Jakob Knudsens roman \u201cL\u00e6rer Urup\u201d til Ordets Dag i Randers d.3. november 2018, besluttede jeg at bruge sommerferien og lidt mere til at l\u00e6se (ikke genl\u00e6se) forfatterskabet, og jeg vil derfor her ganske kort redeg\u00f8re for min umiddelbare opfattelse<\/span> af hvert enkelt v\u00e6rk. Nedenst\u00e5ende er s\u00e5ledes langt fra litter\u00e6re analyser.
\nJakob Knudsen var indstillet til Nobelprisen, og han er naturligvis en forfatter, man m\u00e5 regne med. Men nu, hvor jeg har l\u00e6st n\u00e6sten hele forfatterskabet, sidder jeg alligevel tilbage med en f\u00f8lelse af, at selv om emnerne er store: kristendommen og de nye folkelige\/religi\u00f8se\/politiske og p\u00e6dagogiske bev\u00e6gelser i tiden, s\u00e5 behandles det alt sammen efter min mening overfladisk: meget vises gennem diskussioner, hvor heltens modpart er karikeret og latterlig. Desuden er der for meget fyldstof i stort set alle v\u00e6rkerne og undertiden en forbavsende mangel p\u00e5 litter\u00e6r kvalitet.
\nSom sagt: f\u00f8rsteindtrykkene af de b\u00f8ger, jeg n\u00e5ede at l\u00e6se.
\nEt Gjensyn (1898)<\/strong>:
\n 
\nEn blanding af Blicher, Morten Korch og dilettantkomedie. Navnlig bipersonerne, er, ligesom mange andre af J. Knudsens personer, fortegnede, s\u00e5 de fremtr\u00e6der som karikaturer. Og replikkerne er kunstige, nu og da svulstige. Jeg kender jo ikke tidens talesprog, men har dog l\u00e6st de fleste klassikere fra samme periode, og deri tales der langt mere \u201dnaturligt\u201d.
\nEllers er historien ret s\u00f8d og ind imellem endda underholdende: jeg<\/em>\u00a0var underholdt.
\n\u00a0<\/strong>
\nDen gamle Pr\u00e6st (1899)<\/strong>
\n 
\nM\u00e5ske den bedst kendte af Knudsens romaner. Jeg synes dog ikke, det er den bedste. Den gamle pr\u00e6st, Castbierg, er hovedperson, og han sanktionerer fuldt ud grev Trolles mord og efterf\u00f8lgende selvmord. Greven dr\u00e6ber en ung mand, der har fors\u00f8gt at voldtage hans datter.
\nEn af holdningerne i den her roman som i andre af Knudsens v\u00e6rker, er, at der findes skurke, som er 100% onde, og det er derfor ingen forbrydelse at dr\u00e6be dem \u2013 de er som dyr eller som negre (sic!). De har fortjent at d\u00f8. Og n\u00e5r samfundet ikke vil g\u00f8re det, s\u00e5 har man lov at tage sagen i egen h\u00e5nd og dr\u00e6be svinet.
\n\u201dQue la bete meurt.\u201d
\nGj\u00e6ring. Afklaring (1902)<\/strong>
\n 
\nEn dobbeltroman. Efter min mening den bedste af Knudsens v\u00e6rker. Navnlig f\u00f8rste del fanges man af, her er portr\u00e6tterne mere nuancerede end ellers, og i f\u00f8rste del l\u00e6gges der op til en gedigen udviklingsroman. Pontoppidans Lykke-Per udkom samme \u00e5r, og man skulle n\u00e6sten tro, at de havde l\u00e6st h\u00f8jt for hinanden af manuscripterne, for der er store ligheder. I dem begge forelsker hovedpersonen sig i en pige fra en fremmed kulturkreds. Begge piger er emanciperede kvinder. Lykke Per forelsker sig i Jakobe, som er j\u00f8dinde, og Karl i Rebekka, som er frit\u00e6nker. Begge de unge m\u00e6nd har f\u00e5et en streng kristen opdragelse, som de g\u00f8r opr\u00f8r mod.
\nDer er ogs\u00e5 i begge b\u00f8ger tale om en dannelsesroman. Personerne drager ud i verden, pr\u00f8ver at g\u00f8re sig frie, og de vender hjem igen. Klogere p\u00e5 sig selv og verden. Afklarede.
\nOg der er to scener, som n\u00e6sten er identiske. Per rejser ud med Rebekka, og det er idyllisk nok, men s\u00e5 h\u00f8rer han en fjern kirkeklokke, og lyden maner ham tilbage i barndommens kristne forestillingsverden. Karl rejser med Rebekka og det er idyllisk nok, men en aften h\u00f8rer han kirkeklokken, og straks manes han tilbage til kristendommen.
\nPer drager hjem og gifter sig med en pr\u00e6stedatter, og Karl drager hjem og gifter sig med sin gammeldags og kristne barndomsk\u00e6reste.
\nDe to hovedpersoner er dog vidt forskellige og deres udvikling ditto.
\n\u201cKj\u00e6rlighed\u201d er et tema i alle b\u00f8gerne. Men det er en kysk og usanselig k\u00e6rlighed.
\nDet ligger naturligvis i tiden, at sex er synd, at det er noget, man helst helt afholder sig fra. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet sker der en begyndende frig\u00f8relse ogs\u00e5 p\u00e5 det omr\u00e5de, men i det p\u00e6ne borgerskab ser man ikke til den side, men holder fast i de gamle kyskhedsidealer. Det kan man l\u00e6se meget om i Stefan Zweiks \u201dVerden af i g\u00e5r\u201d.
\nMen hos Knudsens hovedpersoner g\u00e5r det da helt over gevind. Her er sexualdrift og d\u00f8dsdrift s\u00e5 n\u00e6rt forbundne, at seksuel lyst giver feber og krampeanfald. Det vises st\u00e6rkt i denne roman, hvor Rebekka en sen aften, hvor hun og Karl overnatter i samme hus, g\u00e5r halvt afkl\u00e6dt ind i hans v\u00e6relse, og han v\u00e5gner ved lyden af noget s\u00e5 v\u00e6mmeligt som hendes n\u00f8gne f\u00f8dder, der klasker mod gulvet. Karl bliver rystende angst. Og afviser hende skr\u00e6kslagen.
\nDa de to senere faktisk bliver gift, har de heller ikke noget sexuelt forhold, og de betragter med afsky de unge forelskede par, de m\u00f8der p\u00e5 bryllupsrejsen, og som kysser hinanden. De er enige om, at det slikkeri er afskyeligt.
\nJa, Karl er i sandhed et \u201c\u00e5ndsmenneske\u201d. Og Rebekka opgiver efter hin s\u00e6re natteoplevelse af hive ham ned p\u00e5 jorden (med al dens smuds).
\nSelv er hun ogs\u00e5 indstillet p\u00e5 kyskhed. For hun vil nemlig kun give sig hen til en, der ikke har andre guder end hende. Og Karl er netop begyndt (p\u00e5 deres bryllupsrejse!) at finde vejen tilbage til sin barndoms gode gamle gud.
\nSind (1903)<\/strong>
\n 
\nEn af de bedre romaner, dog ogs\u00e5 den er fuld af \u201dfyldstof\u201d \u2013 handlingen er ind i mellem dramatisk \u2013 melodramatisk til slut \u2013 brandstiftelse og mord.
\nI mange af Knudsens v\u00e6rker er som sagt onde mennesker virkelig 100% onde, og mord p\u00e5 s\u00e5danne v\u00e6sner er retf\u00e6rdig og OK. Her er det Anders, der dr\u00e6ber den mand, der har gjort ondt mod hans far og mod\u00a0 k\u00e6resten.
\nOgs\u00e5 her ender fort\u00e6llingen med et mord. Som forsvares og fremstilles som n\u00f8dvendigt og retf\u00e6rdigt. Det er skurken<\/strong>, der dr\u00e6bes af helten.<\/strong>
\nDet er ogs\u00e5 ligesom i \u201dFor Livets Skyld\u201d en st\u00e6rk k\u00e6rlighedshistorie indlagt i handlingen. Igen k\u00e6rlighedens ret \u2013 selv om det g\u00e6lder d\u00f8den \u2013 b\u00e5de skurkens og heltens.
\nFor livets Skyld (1905)<\/strong>
\n 
\nHelt i Knudsens stil drejer det sig om at bel\u00e6re os. Vi skal v\u00e6re lydige mod Gud og lovene: Dog findes der undtagelser \u2013 meget sj\u00e6ldent kan \u201dLivet\u201d have sin egen lov. K\u00e6rlighedens lov. Og i denne fort\u00e6lling viser det sig, at to unge, som ikke kan f\u00e5 hinanden, elsker st\u00e6rkt nok og rent nok til, at samfundets love kan brydes.
\nJeg synes, at fort\u00e6llingen er r\u00f8rende og noget af det bedste, Knudsen har skrevet.
\nKun generer det mig noget, at \u201dheltene\u201d er s\u00e5 viljel\u00f8se og rent ud sagt\u00a0tumpede. Men s\u00e5dan SKAL de v\u00e6re, for de er jo b\u00f8nder og tyende, og s\u00e5 kan de ikke v\u00e6re synderlig begavede ( i Knudsens optik). Og de sidder uhj\u00e6lpeligt fast i skik og brug og er for dumme til at t\u00e6nke selv.
\nInger (1906)<\/strong>
\n 
\nBegynder som en d\u00e5rlig ungdomsroman. Alligevel er begyndelse den bedste og st\u00e6rkeste del af romanen. Bogen er meget langtrukken \u2013 f.eks. uendelige diskussioner om tidens emner, ofte sat ind i en h\u00f8jskole\/frimenighedssammenh\u00e6ng, og sprogligt s\u00e5vel som indholdm\u00e6ssigt er disse dialoger tunge og tr\u00e6lse \u00a0– og s\u00e5 gammeldags, at det gr\u00e6nser til det komiske (folkekomedieagtige).
\nDet generer mig desuden, at heltinden, Inger, er fremstillet som naiv og uvidende om alt i verden, og hun burde vel have l\u00e6serens sympati. Hun er jo frontfigur i diskussionen om k\u00e6rlighedens ret.
\nK\u00e6rlighedens ret. Emnet er jo smukt. Men i denne bog maltrakteres det.
\nSladder fylder utrolig meget i alle b\u00f8gerne. Alle almindelige mennesker er sladderagtige i Knudsens univers. Det er de for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 i Dostojevskijs v\u00e6rker, men her virker sladderen interessant, fordi den er meningsfuld i sammenh\u00e6ngen og desuden skaber interessante psykologiske portr\u00e6tter. Det sker ikke hos Knudsen.
\nDet forbliver sm\u00e5borgerligt og trivielt. Ind imellem f\u00e5r man desuden kvalme af forfatterens racistiske holdning og foragten for alt, der er \u201dikke dansk\u201d \u2013 her et enkelt citat ( det er en tysker, der her er tale om):
\n\u201d \u2026 han (helten) fornam (ikke) denne rigtig som en Person, men som en Neger eller Orangutang eller saadan et andet Halvmenneske.\u201d
\nFremskridt (1907)<\/strong>
\n 
\nSom mange af de \u00f8vrige romaner er temaet her i god Luthersk \u00e5nd: \u201cLydighed mod Kald og Stand.\u201d
\nRomanen indledes farceagtigt med et \u201dmiddagsselskab\u201d, hvor alle de gode gamle b\u00f8nder \u201dskaber\u201d sig for at leve op til propriet\u00e6rstanden, som de alle sammen mener, at de er p\u00e5 vej mod. Kun Eiler Borrevad n\u00e6gter at spille den komedie. Han forlader selskabet i utide, dog ikke uden en alenlang retiradetale. Her bebrejder han bl.a. b\u00f8nderne, at de ikke mere f\u00f8lger gammel bondeskik. Han omtaler de nye propriet\u00e6rer som halvmennesker og husm\u00e6ndene som dyr.
\n 
\nDyr er et sk\u00e6ldsord hos Knudsen. Ligesom naturen og det naturlige i \u00f8vrigt er lavt og grimt. Undtagen i \u00e6stetisk sammenh\u00e6ng = solnedgange og lignende sk\u00f8nheds\u00e5benbaringer.
\nDemokrati og socialisme er de frygtelige f\u00f8lger af det s\u00e5kaldte fremskridt. Jakob Knudsen er helt p\u00e5 linje med Ingemann her. Ogs\u00e5 han afskyede \u201dallemandsstyret\u201d = demokratiet.
\nIngemanns romaner spiller i \u00f8vrigt en stor rolle i Knudsens b\u00f8ger.
\nL\u00e6rer Urup (1904)<\/strong>
\n 
\nDer er som i flere af de \u00f8vrige romaner en del dramatik, her er det selvt\u00e6gt i forskellige former: prygl og drab. Samtidig er bogen en slags programskrift for Knudsens ideer om opdragelse og \u00f8vrighed. Socialister og demokrater ford\u00f8mmes og afstraffelse og lydighed prises.
\nHer et lille eksempel. Pr\u00e6sten holder selskab og har inviteret Urups. Et tre\u00e5rs barn irriterer fru Urup, og hun foresl\u00e5r for\u00e6ldrene, at de giver barnet \u201dnogle ordentlige kl\u00f8.\u201d
\nPr\u00e6stens er \u201dhumanister\u201d og fremstillet s\u00e5 karikerede, at de ikke kan tages alvorligt.
\n(Citat): (Pr\u00e6sten) \u201dMen vil de da ligefrem \u2026 ha ha ha \u2026 at man skal slaa saadan en lille En? Hvor, maa jeg sp\u00f8rge? Ha ha ha \u2026\u201d
\n\u201dAa, man fandt vel nok et passende Sted,\u201d kom nu Urup sin kone til Hj\u00e6lp.\u201dJeg ved ikke, hvad De finder forkasteligt ved den Sag.\u201d
\nUrup er skildret som alvorlig og sympatisk med gode p\u00e6dagogiske ideer: Han vil forvandle skoleb\u00f8rnene fra at v\u00e6re s\u00e5 og s\u00e5 mange \u201dlispund k\u00f8d\u201d til at blive \u00e5ndelige mennesker. Lave dem om kort sagt.
\n(Citat): \u201dVed den levende Fort\u00e6lling fremtryller jeg en Verden for B\u00f8rnene, og derved bliver jeg forel\u00f8big en Slags Skaber for dem, der har deres Hjerte og deres Vilje i min Haand og kan forme og danne deres V\u00e6sen, som jeg vil \u2026\u201d
\nIdeerne om det levende ord har han vel nok fra Kresten Kold og Grundtvig. Desv\u00e6rre ser vi ham ikke rigtig i funktion. N\u00e5r han fort\u00e6ller for b\u00f8rnene, er det de samme gamle tekster om danske helte, der g\u00e5r igen. Navnlig Uffe hin Spage. Jeg kan forestille mig mange b\u00f8rn falde i s\u00f8vn, n\u00e5r han tager fat p\u00e5 at fort\u00e6lle. Jeg tror jeg ville forestr\u00e6kke de t\u00e6sk, han ogs\u00e5 tilbyder.
\nDesv\u00e6rre er det vanskeligt for Urup at f\u00e5 lov at virkeligg\u00f8re denne forvandlingsproces, fordi samfundet er ondt og s\u00e6tter sig imod. Jeg siger Gudskelov og Tak. Husker fra min skoletid, at jeg h\u00f8rte et foredrag af en socialdemokratisk undervisningsminister, K.B. Andersen ( det har v\u00e6ret i 50\u2019erne) og han sagde omtrent s\u00e5dan her:
\n\u201dB\u00f8rn har deres egen suver\u00e6ne verden. Mit r\u00e5d til l\u00e6rerne, n\u00e5r de sp\u00f8rger mig, hvordan b\u00f8rn skal h\u00e5ndteres, er f\u00f8lgende: \u201dHold fingrene v\u00e6k!\u201d
\nMen her skal i h\u00f8j grad fingereres.
\n(Citat): Men arbejdet blev ham og Ligesindede saa frygteligt besv\u00e6rliggjort af Samfundet, af Staten. Den over fyldte Verden, med sin bagvendte, falske Humanitet, med Menneskekroppe, \u2013 som om det var det f\u00f8rste af alt, at faa Landet overfyldt med Kroppe, \u2013 det myldrede, vrimlede, boblede op fra Bunden med levende Kj\u00f8d, svedende, begjerende, forslugen Kj\u00f8dmasse, fordi man med en Iver, der i Sandhed var bedre Sager v\u00e6rdig, med alle opt\u00e6nkelige Kunster og Anstalter og Bekostninger, forhindrede D\u00f8den i at gj\u00f8re lyst og lufte ud i al denne Kj\u00f8delighed.\u201d (Citat slut)
\nAt gj\u00f8re lyst og lufte ud i al denne Kj\u00f8delighed = sl\u00e5 dem ihjel, s\u00e5 der bliver lebensraum for de rigtige.
\n 
\nTo Sl\u00e6gter (1910)<\/strong>
\n 
\nDet synes at v\u00e6re et i al hast sammenflikket v\u00e6rk. Handlingen er langtrukken og egentlig ligegyldig for l\u00e6seren. Den skulle vel s\u00e5 have sin force i den psykologiske skildring af de unge mennesker i bogen, men det forbliver usammenh\u00e6ngende og utrov\u00e6rdige portr\u00e6tter.
\nSl\u00e6gten B\u00f8rgesen er og har altid v\u00e6ret studeprangere og hestehandlere, og sl\u00e6gten Theisen har en mere oph\u00f8jet fortid som pr\u00e6ster og provster og biskopper. Den Theisen, vi m\u00f8der her er dog sunket til propriet\u00e6r. Deres b\u00f8rn forelsker sig i hinanden, men som i alle Knudsens v\u00e6rker g\u00e5r de og er forelskede i \u00e5revis. Det er n\u00e6sten til at gr\u00e6de over. Kys bliver der ikke mange af, og da sex er et uh\u00f8rt fr\u00e6kt f\u00e6nomen i den her verden, s\u00e5 er alt kysk hele vejen til den bitre ende (\u00e6gteskabet) hvor det sexuelle, hvis det udfolder sig holdes langt v\u00e6k fra de renf\u00e6rdige romansider. Kun voldt\u00e6gtsforbrydere kaster sig ud i den slags svineri.
\nEt eksempel p\u00e5 en utrov\u00e6rdige personskildring ses i hovedpersonen Kresten. Han er i romanens begyndelse en stakkels bange og forkuet dreng uden mindste tiltro til egne evner. Og dette bekr\u00e6ftes i ungdommen. Han dur ikke. Bliver s\u00e5 karl p\u00e5 brorens g\u00e5rd. Og g\u00e5r n\u00e6sten i st\u00e5.
\nS\u00e5 kommer der en grundtvigianer til g\u00e5rden som husl\u00e6rer, og han er fremstillet s\u00e5 \u00e5ndsforladt, som man kan forestille sig, synes jeg. Sl\u00e5r om sig med frase-stumper fra sin \u00e5benbart mangelfulde viden om Kresten Kold og Grundtvig.
\nMen Kresten fanges \u2013 han har da aldrig h\u00f8rt noget s\u00e5 sk\u00f8nt \u2013 selv om han ikke i sit pauvre ordforr\u00e5d er i stand til at g\u00f8re hverken sig selv eller l\u00e6seren overbevist om, at han har forst\u00e5et noget som helst. S\u00e5 vil han v\u00e6re pr\u00e6st. Og det bliver han s\u00e5 og med udm\u00e6rkelse. Fantastisk \u2013 det havde man ikke set komme! Han t\u00e6nker og virker som helt igennem afstumpet, selv om det sikkert er Knudsens mening at skildre ham som det modsatte.
\n 
\nRodf\u00e6stet (1911):<\/strong>
\n 
\nRodf\u00e6stet ligner de \u00f8vrige romaner derved, at persontegningen er en vekslen mellem folkekomedieagtige og almindelige triviallitter\u00e6re klicheer: alle over 55 \u00e5r harker og l\u00e6sper og har gigt, og de savler og spytter, hvis de er lidt \u00e6ldre.
\nDe onde er 100 % onde, og kvinderne er naive og dumme. N\u00e6sten alle er sladderagtige.
\nHer er der dog en st\u00e6rk kvindekarakter: Agnete. Til geng\u00e6ld ser vi hende kun i glimt, og ud over enstavelsesord og r\u00f8dmen agerer hun ikke i bogen, kun gennem personernes (godes som ondes) udsagn ved vi, at hun er rolig, \u00e6rlig, st\u00e6rk og tro.
\nHun er desuden opdraget til lydighed.
\nDe \u00f8vrige personer er som taget ud af en dansk folkekomedie fra 50\u2019erne. Kapellan Burholdt er helt til grin \u2013 han savler rundt omkring pr\u00e6stefruen som en hund om et k\u00f8dben. Vist nok uden at bide i det. Det har hun ellers nok lyst til, for hun er som ganske ung blevet (tvangs)gift med en gammel pr\u00e6st, og han holder sig til sit studiev\u00e6relse, hvor han sidder og l\u00e6ser grammatik. Han er skildret som en ul\u00e6kker sag. Det er ren trivi.
\nIndtil bogens slutning er kapellanen totalt latterlig, men til slut viser han sig at have en anden side (der svarer til alle de idealer, der er Jakob Knudsens) . Et mord (som han selv har beg\u00e5et) f\u00e5r ham til at indse, at han hidtil har \u201dspillet\u201d sit liv, og at rollen var falsk. Og det, fordi han ikke i god Luthersk \u00e5nd har holdt sig til KALD og STAND \u2013 alts\u00e5 ikke er blevet ved sin bondestand og v\u00e6ret den og sig selv tro.
\nTil sidst holder han en lang tale til s\u00f8nnen Eijler \u00a0– der ogs\u00e5 er forskruet, men gennem k\u00e6rligheden til Agnete vil kunne reddes \u2013 og lydighed har han l\u00e6rt af sin far \u2013
\nHer et uddrag af kapellanens lange (formanings)tale til Eiler:
\n\u201dJeg tror, alt beroer paa Lydighed og Kj\u00e6rlighed \u2013 alt \u2013 baade timeligt og evigt \u2013 for man faar kun et Begreb om Himmerig, om alt, hvad der er godt og skj\u00f8nt og sandt, hvis man som Barn har kendt Lydighed og Kj\u00e6rlighed. Det er vor Sj\u00e6ls Grobund
\n\u2026.\u00a0 Aa, saa kom alle disse afskyelige Unoder, som f\u00f8lger af Ulydighed: der er det, at man altid seer sig selv, rykker sin egen Livsrod op for at betragte den. Det, de kalder Reflekterthed. Det skal hedde sig, at det kommer ved den stigende Intelligens og Kultur. Det er noget godt Snak! Der er jo ingen, der kan v\u00e6re mere reflekterte end smaa, uartige, ulydige B\u00f8nderb\u00f8rn. Ligesaa snart et Barn bliver \u201dkj\u00e6lle\u201d, saa ser det jo sig selv og spiller Komedie, Nej det er p\u00e5 Grund af Ulydighed i Barndommen, at Folk nu til Dags bliver reflekterte, og at Sl\u00e6gten bliver gammel og udlevet. Et ulydigt Barn kan aldrig betages af en Ting, aldrig glemme sig selv af gl\u00e6de \u2026.\u201d
\nIkke noget med at r\u00f8re ved hinanden i Knudsens univers. K\u00e6rlighed er totalt blottet for k\u00e6rtegn \u2013 eller n\u00e6sten. Og erotik kan der aldrig blive tale om. For k\u00e6rligheden skal v\u00e6re ren, og alt sanseligt er beskidt.
\nAngst (1912)\u00a0Mod (1914)<\/strong>
\n 
\nDisse to romaner handler om Martin Luther, men s\u00e5 vidt jeg kan se, ligger romanen p\u00e5 linje med de \u00f8vrige b\u00f8ger om forkuede drenge, der vokser op i et strengt og patriarkalsk milj\u00f8 og som udvikler sig derefter. Og ikke s\u00e5 meget om den historiske Martin Luther. Sandsynligvis om Jakob Knudsens egen barndom.
\nHer er en scene, hvor faderen revser drengen for en forseelse. Drengen har v\u00e6ret s\u00e5 optaget af moderens fort\u00e6lling, at han har glemt at hente to bortl\u00f8bne kid hjem. Og nu straffen:
\n\u201dDu har altsaa fors\u00f8mt at hente Kiddene paa den Tid, som var dig befalet,\u201d sagde Faderen roligt, \u201dsaa har R\u00e6ven eller Ulven \u00f8delagt det ene af dem. Det fortjener Du Straf for. Det kan Du vel forstaa.\u201d
\nInden han havde udtalt, ramtes Martin af det f\u00f8rste Slag af det tynde Reb, hans Fader holdt i Haanden. Det var lagt dobbelt. Slaget kom over Martins Skulder og ned over hans Ryg. Han havde kun en tynd Bluse. Det var som om han skulde daane af Smerte. Men i n\u00e6ste \u00d8jeblik kom det andet Slag, \u2013 nu haglede de ned over ham.
\nMartin plejede at staa ret op, naar hans Fader slog ham, uden at v\u00e6rne eller sk\u00e6rme sig ved nogen Bev\u00e6gelse. Men disse Slag gjorde saa bidende \u2013 saa sindsforvirrende ondt, saa han, uden at ville det, f\u00f8rst l\u00f8ftede armene over sit Hoved, lidt efter tumlede til Jorden og v\u00e6ltede sig.
\nMen han Fader blev ved at slaa \u2026\u201d (Citat slut)
\nDrengen bliver pryglet til blods. Det er ikke s\u00e5 underligt, at han bliver en forkuet og angst dreng. Kristendommen redder ham.
\nJakob Knudsen godtager (ja, lovpriser) i v\u00e6rk efter v\u00e6rk faderens ret til at revse og volde sit barnet ulidelig smerte. Faderen og kongen og \u00f8vrigheden har f\u00e5et magten fra Gud og har derfor ret til at forlange blind lydighed af alle, som IKKE har f\u00e5et myndighed tildelt; barnet, husmanden, tjenestefolkene, kvinderne og forbryderne for nu at n\u00e6vne nogle umyndige.
\nKald og stand<\/strong> er stiftet af Gud og kan ikke diskuteres. Mere luthersk kan det ikke blive.
\nBogen er netop genudkommet i en videnskabelig kommenteret udgave af\u00a0 Thomas Reinhold Rasmussen. Den gl\u00e6der jeg mig til at l\u00e6se og vil kommentere p\u00e5 den senere. Jeg har selv en gammel udgave.
\nEn Ungdom (1913):<\/strong>
\n 
\nHer kommer Knudsens hovedtanke klart til udtryk:\u00a0at mennesket skabes af opdragelsen ( = at l\u00e6re lydighed og samvittighed)<\/span>. Alts\u00e5 at v\u00e6re underdanig og bange (min tolkning) \u2013 bogen er en konfrontationsfort\u00e6lling, hvor tidens hovedstr\u00f8mninger, som Knudsen opfatter dem \u2013 m\u00f8des i heftige dialoger. Vi m\u00f8der demokrater, grundtvigianere, radikalere, socialister, indremissionske, og s\u00e5 sidst, men ikke mindst, hovedpersonen Niels Andersen, der er ub\u00f8jelig antidemokrat og for \u00f8vrigt anti- alt det ovenfor n\u00e6vnte.
\n 
\nHan holder p\u00e5 \u201dde gamle dyder\u201d hvoraf ovenst\u00e5ende (lydighed og samvittighed) er de vigtigste.
\nCitat: (Helten Niels er ansat p\u00e5 en h\u00f8jskole, hvis grundtvigianske rektor han ikke har megen respekt for. Dennes holdninger er i Niels\u2019 \u00f8jne udtryk for holdningsl\u00f8shed \u2013 og is\u00e6r foragter han det \u201ddanske smil\u201d \u2013 som rektoren har s\u00e5 let ved) \u2013 her m\u00f8der vi Niels i en diskussion p\u00e5 skolen om forsvarssagen:
\n\u201dForsvarsu<\/strong>viljen er netop en Lammelse, og jeg troer, den stammer allerede fra Barndommen, fra Opdragelsen af. \u2013 Hvis Tyskerne erobrede os, og det da viste sig, at de fleste af os var bleven moderne Forsvarsnihilister \u2013 hvad jeg dog haaber langfra vilde v\u00e6re Tilf\u00e6ldet \u2013 da skulde vi saam\u00e6nd paa en Maade nok h\u00e6vde os iblandt dem, ikke som Danske \u2013 Sprog og Nationalitet vilde en moderne Forsvarsnihilist hurtigt opgive \u2013 nej, men som en Pestbacille h\u00e6vder sig; vi vilde h\u00e6rge det sunde, tyske Folk med vores V\u00e6sen, brede vor Smitte, den nationale Lammelse, i videre og videre Kredse. Tyskerne skulde nok faa at m\u00e6rke, at det blege, danske Smil var oprunden iblandt dem. Hvad det Smil \u2013 Lammelses-Smilet \u2013 kan udrette, kjender vi jo altfor godt her hjemmefra. ( \u2026. ) Alle vi Danske kan mere eller mindre efterligne det og bruge det \u2013 enten vi virkelig lider af Lammelsessygen eller ej, Fremmede kjender os derpaa, og vi finder Fremmede, hvor vi kommer, mere \u201dbarnlige\u201d end os selv. Det er dette Lamheds-Smil, der i Virkeligheden t\u00e6nkes paa, naar man taler om, at vor \u201dKultur\u201d skal v\u00e6rne os. \u2026\u201d
\nEndnu et citat fra samme diskussionsaften. Og her taler Peter, som er Niels\u2019 eneste proselyt \u2013 og her forsvarer han forsvarstanken:
\n\u201d \u2026 jeg troer aldrig, jeg bliver forlovet. For der er en Kvinde, jeg elsker, hendes Herlighed, hendes Rigdom, en Kvinde, som \u2013 man ikke kan faa. Det er den danske Kvinde, hende, der hedder Danmark. Det er ikke blot for hendes Alders og V\u00e6rdigheds Skyld, at det er umuligt, for sommetider er hun saa ung og seer saa yndig ud, men alligevel. Hun forlanger slet ingenting for sine Gaver; vi kan leveh\u00f8jt af det, hun skj\u00e6nker os, og aldrig sige hende Tak derfor.\u201d
\nOsv. \u2013 \u00e5h nej, HUN kr\u00e6ver ingenting, siger Peter (Knudsen) men hun kr\u00e6ver s\u00e5 alligevel unge m\u00e6nds ultimative offer: d\u00f8den p\u00e5 slagmarken \u2013 d\u00f8den for hende. Og desuden: hun g\u00f8r \u00e5benbart den forelskede impotent over for den k\u00f8delige kvinde, han m\u00f8der og synes om.
\nI hele romanen fors\u00f8ger Peter nemlig at fri til Grete, men i afg\u00f8rende situationer KAN HAN IKKE. \u00c5benbart takket v\u00e6re k\u00e6rligheden til DANMARK.
\nJyder (1915) \u2013 17 Fort\u00e6llinger<\/strong>.
\n 
\nGanske underholdende \u2013 vist er Knudsen bedst i novelleform. Hyggelige skildringer af livet i begyndelsen af 1900tallet. Karaktererne er dog ogs\u00e5 her klicheagtigt tegnede. Men underholdende. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 de Familiejournalfort\u00e6llinger, jeg slugte som barn. Nu slugte jeg ogs\u00e5 gerne Knudsens. Rigtig god bliver han, n\u00e5r han fort\u00e6ller om sine personlige oplevelser som foredragsholder rundt om i landet.
\n 
\nEn gammel sl\u00e6gt (1918)<\/strong>
\n 
\nHele vejen igennem en s\u00f8rgelig og h\u00e5bl\u00f8s fort\u00e6lling om en gammel sl\u00e6gts degenerering til sygelige og forbryderiske og i bedste fald komiske eksistenser. Her lades alt h\u00e5b ude. S\u00f8nnerne bliver alle forbrydere, og d\u00f8trene d\u00f8r af t\u00e6ring. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 Hermann Bangs \u201dH\u00e5bl\u00f8se Sl\u00e6gter\u201d \u2013 men den er dog h\u00f8jt h\u00e6vet over Knudsens jammerkomedie.
\nJeg kom ogs\u00e5 til at t\u00e6nke p\u00e5 den gamle sang: \u201dHer g\u00e5r det godt, Fru Kammerherreinde\u201d.
\nJakob Knudsen er dog i stand til at skabe situationer, hvor man m\u00e6rker, at hans sympati for personerne er \u00e6gte, og det kan undertiden blive ganske r\u00f8rende. Og vist har han evner som forfatter, men han blev alts\u00e5 ogs\u00e5 omtalt i tiden som mulig kandidat til Nobelprisen i litteratur.
\n 
\n 
\nJeg vil slutte mit indl\u00e6g om Jakob Knudsen med at pointere, at jeg aldrig har forsket i forfatterskabet, og at jeg sikkert ikke yder forfatteren retf\u00e6rdighed. Ovenst\u00e5ende er blot mit f\u00f8rste indtryk af b\u00f8gerne. Og min helt personlige mening.
\nOg jeg tror stadigv\u00e6k, at \u201cSe nu stiger Solen af Havets Sk\u00f8d\u201d skal synges til min begravelse. Sammen med Ingemanns \u201cDejlig er Jorden.\u201d Men begge forfattere var nogle slemme karle, hvis jeg skal d\u00f8mme dem. Det skal jeg heldigvis ikke. Og skrive salmer kunne de.
\n\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014
\n 
\nDa jeg er blevet anmodet om at sige et par ord om Jakob Knudsens roman “L\u00e6rer Urup” til Ordets Dag i Randers d.3. november 2018, besluttede jeg at bruge sommerferien og lidt mere til at l\u00e6se (ikke genl\u00e6se) forfatterskabet, og jeg vil derfor her ganske kort redeg\u00f8re for min umiddelbare opfattelse af hvert enkelt v\u00e6rk. Nedenst\u00e5ende er s\u00e5ledes langt fra litter\u00e6re analyser.
\nJakob Knudsen var indstillet til Nobelprisen, og han er naturligvis en forfatter, man m\u00e5 regne med. Men nu, hvor jeg har l\u00e6st n\u00e6sten hele forfatterskabet, sidder jeg alligevel tilbage med en f\u00f8lelse af, at selv om emnerne er store: kristendommen og de nye folkelige\/religi\u00f8se\/politiske og p\u00e6dagogiske bev\u00e6gelser i tiden, s\u00e5 behandles det altsammen efter min mening overfladisk: meget vises gennem diskussioner, hvor heltens modpart er karikeret og latterlig. Desuden er der for meget fyldstof i stort set alle v\u00e6rkerne og undertiden en forbavsende mangel p\u00e5 litter\u00e6r kvalitet.
\nSom sagt: f\u00f8rsteindtrykkene af de b\u00f8ger, jeg n\u00e5ede at l\u00e6se.
\nEt Gjensyn (1898)<\/strong>:
\nEn blanding af Blicher, Morten Korch og dilettantkomedie. Navnlig bipersonerne, er, ligesom mange andre af J. Knudsens personer, fortegnede, s\u00e5 de fremtr\u00e6der som karikaturer. Og replikkerne er kunstige, nu og da svulstige. Jeg kender jo ikke tidens talesprog, men har dog l\u00e6st de fleste klassikere fra samme periode, og deri tales der langt mere \u201dnaturligt\u201d.
\nEllers er historien ret s\u00f8d og ind imellem endda underholdende: jeg<\/em> var underholdt.
\nDen gamle Pr\u00e6st (1899)<\/strong>
\nM\u00e5ske den bedst kendte af Knudsens romaner. Jeg synes dog ikke, det er den bedste. Den gamle pr\u00e6st, Castbierg, er hovedperson, og han sanktionerer fuldt ud grev Trolles mord og efterf\u00f8lgende selvmord. Greven dr\u00e6ber en ung mand, der har fors\u00f8gt at voldtage hans datter.
\nEn af holdningerne i den her roman som i andre af Knudsens v\u00e6rker, er, at der findes skurke, som er 100% onde, og det er derfor ingen forbrydelse at dr\u00e6be dem \u2013 de er som dyr eller som negre (sic!). De har fortjent at d\u00f8. Og n\u00e5r samfundet ikke vil g\u00f8re det, s\u00e5 har man lov at tage sagen i egen h\u00e5nd og dr\u00e6be svinet.
\n\u201dQue la bete meurt.\u201d
\nGj\u00e6ring. Afklaring (1902)<\/strong>
\nEn dobbeltroman. Efter min mening den bedste af Knudsens v\u00e6rker. Navnlig f\u00f8rste del fanges man af, her er portr\u00e6tterne mere nuancerede end ellers, og i f\u00f8rste del l\u00e6gges der op til en gedigen udviklingsroman. Pontoppidans Lykke-Per udkom samme \u00e5r, og man skulle n\u00e6sten tro, at de havde l\u00e6st h\u00f8jt for hinanden af manuscripterne, for der er store ligheder. I dem begge forelsker hovedpersonen sig i en pige fra en fremmed kulturkreds. Begge piger er emanciperede kvinder. Lykke Per forelsker sig i Jakobe, som er j\u00f8dinde, og Karl i Rebekka, som er frit\u00e6nker. Begge de unge m\u00e6nd har f\u00e5et en streng kristen opdragelse, som de g\u00f8r opr\u00f8r mod.
\nDer er ogs\u00e5 i begge b\u00f8ger tale om en dannelsesroman. Personerne drager ud i verden, pr\u00f8ver at g\u00f8re sig frie, og de vender hjem igen. Klogere p\u00e5 sig selv og verden. Afklarede.
\nOg der er to scener, som n\u00e6sten er identiske. Per rejser ud med Rebekka, og det er idyllisk nok, men s\u00e5 h\u00f8rer han en fjern kirkeklokke, og lyden maner ham tilbage i barndommens kristne forestillingsverden. Karl rejser med Rebekka og det er idyllisk nok, men en aften h\u00f8rer han kirkeklokken, og straks manes han tilbage til kristendommen.
\nPer drager hjem og gifter sig med en pr\u00e6stedatter, og Karl drager hjem og gifter sig med sin gammeldags og kristne barndomsk\u00e6reste.
\nDe to hovedpersoner er dog vidt forskellige og deres udvikling ditto.
\n“Kj\u00e6rlighed” er et tema i alle b\u00f8gerne. Men det er en kysk og usanselig k\u00e6rlighed.
\nDet ligger naturligvis i tiden, at sex er synd, at det er noget, man helst helt afholder sig fra. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet sker der en begyndende frig\u00f8relse ogs\u00e5 p\u00e5 det omr\u00e5de, men i det p\u00e6ne borgerskab ser man ikke til den side, men holder fast i de gamle kyskhedsidealer. Det kan man l\u00e6se meget om i Stefan Zweiks \u201dVerden af i g\u00e5r\u201d.
\nMen hos Knudsens hovedpersoner g\u00e5r det da helt over gevind. Her er sexualdrift og d\u00f8dsdrift s\u00e5 n\u00e6rt forbundne, at seksuel lyst giver feber og krampeanfald. Det vises st\u00e6rkt i denne roman, hvor Rebekka en sen aften, hvor hun og Karl overnatter i samme hus, g\u00e5r halvt afkl\u00e6dt ind i hans v\u00e6relse, og han v\u00e5gner ved lyden af noget s\u00e5 v\u00e6mmeligt som hendes n\u00f8gne f\u00f8dder, der klasker mod gulvet. Karl bliver rystende angst. Og afviser hende skr\u00e6kslagen.
\nDa de to senere faktisk bliver gift, har de heller ikke noget sexuelt forhold, og de betragter med afsky de unge forelskede par, de m\u00f8der p\u00e5 bryllupsrejsen, og som kysser hinanden. De er enige om, at det slikkeri er afskyeligt.
\nJa, Karl er i sandhed et “\u00e5ndsmenneske”. Og Rebekka opgiver efter hin s\u00e6re natteoplevelse af hive ham ned p\u00e5 jorden (med al dens smuds).
\nSelv er hun ogs\u00e5 indstillet p\u00e5 kyskhed. For hun vil nemlig kun give sig hen til en, der ikke har andre guder end hende. Og Karl er netop begyndt (p\u00e5 deres bryllupsrejse!) at finde vejen tilbage til sin barndoms gode gamle gud.
\nSind (1903)<\/strong>
\nEn af de bedre romaner, dog ogs\u00e5 den er fuld af \u201dfyldstof\u201d \u2013 handlingen er ind i mellem dramatisk \u2013 melodramatisk til slut \u2013 brandstiftelse og mord.
\nI mange af Knudsens v\u00e6rker er som sagt onde mennesker virkelig 100% onde, og mord p\u00e5 s\u00e5danne v\u00e6sner er retf\u00e6rdig og OK. Her er det Anders, der dr\u00e6ber den mand, der har gjort ondt mod hans far og mod\u00a0 k\u00e6resten.
\nOgs\u00e5 her ender fort\u00e6llingen med et mord. Som forsvares og fremstilles som n\u00f8dvendigt og retf\u00e6rdigt. Det er skurken, der dr\u00e6bes af helten.
\nDet er ogs\u00e5 ligesom i \u201dFor Livets Skyld\u201d en st\u00e6rk k\u00e6rlighedshistorie indlagt i handlingen. Igen k\u00e6rlighedens ret \u2013 selv om det g\u00e6lder d\u00f8den \u2013 b\u00e5de skurkens og heltens.
\n\u00a0\u00a0<\/span>For livets Skyld (1905)<\/strong>
\nHelt i Knudsens stil drejer det sig om at bel\u00e6re os. Vi skal v\u00e6re lydige mod Gud og lovene: Dog findes der undtagelser – meget sj\u00e6ldent kan \u201dLivet\u201d have sin egen lov. K\u00e6rlighedens lov. Og i denne fort\u00e6lling viser det sig, at to unge, som ikke kan f\u00e5 hinanden, elsker st\u00e6rkt nok og rent nok til, at samfundets love kan brydes.
\nJeg synes, at fort\u00e6llingen er r\u00f8rende og noget af det bedste, Knudsen har skrevet.
\nKun generer det mig noget, at \u201dheltene\u201d er s\u00e5 viljel\u00f8se og rent ud sagt\u00a0 tumpede. Men s\u00e5dan SKAL de v\u00e6re, for de er jo b\u00f8nder og tyende, og s\u00e5 kan de ikke v\u00e6re synderlig begavede ( i Knudsens optik). Og de sidder uhj\u00e6lpeligt fast i skik og brug og er for dumme til at t\u00e6nke selv.
\nInger (1906)<\/strong>
\nBegynder som en d\u00e5rlig ungdomsroman. Alligevel er begyndelse den bedste og st\u00e6rkeste del af romanen. Bogen er meget langtrukken \u2013 f.eks. uendelige diskussioner om tidens emner, ofte sat ind i en h\u00f8jskole\/frimenighedssammenh\u00e6ng, og sprogligt s\u00e5vel som indholdm\u00e6ssigt er disse dialoger tunge og tr\u00e6lse \u00a0– og s\u00e5 gammeldags, at det gr\u00e6nser til det komiske (folkekomedieagtige).
\nDet generer mig desuden, at heltinden, Inger, er fremstillet som naiv og uvidende om alt i verden, og hun burde vel have l\u00e6serens sympati. Hun er jo \u00a0frontfigur i diskussionen om k\u00e6rlighedens ret.
\nK\u00e6rlighedens ret. Emnet er jo smukt nok. Men i denne bog maltrakteres det.
\nSladder fylder utrolig meget i alle b\u00f8gerne. Alle almindelige mennesker er sladderagtige i Knudsens univers. Det er de for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 i Dostojevskijs v\u00e6rker, men her virker sladderen interessant, fordi den er meningsfuld i sammenh\u00e6ngen og desuden skaber interessante psykologiske portr\u00e6tter. Det sker ikke hos Knudsen.
\nDet forbliver sm\u00e5borgerligt og trivielt. Ind imellem f\u00e5r man desuden kvalme af forfatterens racistiske holdning og foragten for alt, der er \u201dikke dansk\u201d \u2013 her et enkelt citat ( det er en tysker, der her er tale om):
\n\u201d \u2026 han (helten) fornam (ikke) denne rigtig som en Person, men som en Neger eller Orangutang eller saadan et andet Halvmenneske.\u201d
\nFremskridt (1907)<\/strong>
\nSom mange af de \u00f8vrige romaner er temaet her i god Luthersk \u00e5nd: “Lydighed mod Kald og Stand.”
\nRomanen indledes farceagtigt med et \u201dmiddagsselskab\u201d, hvor alle de gode gamle b\u00f8nder \u201dskaber\u201d sig for at leve op til propriet\u00e6rstanden, som de alle sammen mener, at de er p\u00e5 vej mod. Kun Eiler Borrevad n\u00e6gter at spille den komedie. Han forlader selskabet i utide, dog ikke uden en alenlang retiradetale. Her bebrejder han bl.a. b\u00f8nderne, at de ikke mere f\u00f8lger gammel bondeskik. Han omtaler de nye propriet\u00e6rer som halvmennesker og husm\u00e6ndene som dyr.
\nDyr er et sk\u00e6ldsord hos Knudsen. Ligesom naturen og det naturlige i \u00f8vrigt er lavt og grimt. Undtagen i \u00e6stetisk sammenh\u00e6ng = solnedgange og lignende sk\u00f8nheds\u00e5benbaringer.
\nDemokrati og socialisme er de frygtelige f\u00f8lger af det s\u00e5kaldte fremskridt. Jakob Knudsen er helt p\u00e5 linje med Ingemann her. Ogs\u00e5 han afskyede \u201dallemandsstyret\u201d = demokratiet.
\nIngemanns romaner spiller i \u00f8vrigt en stor rolle i Knudsens b\u00f8ger.
\nL\u00e6rer Urup (1904)<\/strong>
\nDer er som i flere af de \u00f8vrige romaner en del dramatik, her er det selvt\u00e6gt i forskellige former: prygl og drab. Samtidig er bogen en slags programskrift for Knudsens ideer om opdragelse og \u00f8vrighed. Socialister og demokrater ford\u00f8mmes og afstraffelse og lydighed prises.
\nHer et lille eksempel. Pr\u00e6sten holder selskab og har inviteret Urups. Et tre\u00e5rs barn irriterer fru Urup, og hun foresl\u00e5r for\u00e6ldrene, at de giver barnet \u201dnogle ordentlige kl\u00f8.\u201d
\nPr\u00e6stens er \u201dhumanister\u201d og fremstillet s\u00e5 karikerede, at de ikke kan tages alvorligt.
\n(Citat): (Pr\u00e6sten) \u201dMen vil de da ligefrem \u2026 ha ha ha \u2026 at man skal slaa saadan en lille En? Hvor, maa jeg sp\u00f8rge? Ha ha ha \u2026\u201d
\n\u201dAa, man fandt vel nok et passende Sted,\u201d kom nu Urup sin kone til Hj\u00e6lp.\u201dJeg ved ikke, hvad De finder forkasteligt ved den Sag.\u201d
\nUrup er skildret som alvorlig og sympatisk med gode p\u00e6dagogiske ideer: Han vil forvandle skoleb\u00f8rnene fra at v\u00e6re s\u00e5 og s\u00e5 mange \u201dlispund k\u00f8d\u201d til at blive \u00e5ndelige mennesker. Lave dem om kort sagt.
\n(Citat): \u201dVed den levende Fort\u00e6lling fremtryller jeg en Verden for B\u00f8rnene, og derved bliver jeg forel\u00f8big en Slags Skaber for dem, der har deres Hjerte og deres Vilje i min Haand og kan forme og danne deres V\u00e6sen, som jeg vil \u2026\u201d
\nIdeerne om det levende ord har han vel nok fra Kresten Kold og Grundtvig. Desv\u00e6rre ser vi ham ikke rigtig i funktion. N\u00e5r han fort\u00e6ller for b\u00f8rnene, er det de samme gamle tekster om danske helte, der g\u00e5r igen. Navnlig Uffe hin Spage. Jeg kan forestille mig mange b\u00f8rn falde i s\u00f8vn, n\u00e5r han tager fat p\u00e5 at fort\u00e6lle.
\nDesv\u00e6rre er det vanskeligt for Urup at f\u00e5 lov at virkeligg\u00f8re denne forvandlingsproces, fordi samfundet er ondt og s\u00e6tter sig imod. Jeg siger Gudskelov og Tak. Husker fra min skoletid, at jeg h\u00f8rte et foredrag af en socialdemokratisk undervisningsminister, K.B. Andersen ( det har v\u00e6ret i 50\u2019erne) og han sagde omtrent s\u00e5dan her:
\n\u201dB\u00f8rn har deres egen suver\u00e6ne verden. Mit r\u00e5d til l\u00e6rerne, n\u00e5r de sp\u00f8rger mig, hvordan b\u00f8rn skal h\u00e5ndteres, er f\u00f8lgende: \u201dHold fingrene v\u00e6k!\u201d
\nMen her skal i h\u00f8j grad fingereres.
\n(Citat): Men arbejdet blev ham og Ligesindede saa frygteligt besv\u00e6rliggjort af Samfundet, af Staten. Den overfyldte Verden, med sin bagvendte, falske Humanitet, med Menneskekroppe, – som om det var det f\u00f8rste af alt, at faa Landet overfyldt med Kroppe, – det myldrede, vrimlede, boblede op fra Bunden med levende Kj\u00f8d, svedende, begjerende, forslugen Kj\u00f8dmasse, fordi man med en Iver, der i Sandhed var bedre Sager v\u00e6rdig, med alle opt\u00e6nkelige Kunster og Anstalter og Bekostninger, forhindrede D\u00f8den i at gj\u00f8re lyst og lufte ud i al denne Kj\u00f8delighed.” (Citat slut)
\nTo Sl\u00e6gter (1910)<\/strong>
\nDet synes at v\u00e6re et i al hast sammenflikket v\u00e6rk. Handlingen er langtrukken og egentlig ligegyldig for l\u00e6seren. Den skulle vel s\u00e5 have sin force i den psykologiske skildring af de unge mennesker i bogen, men det forbliver usammenh\u00e6ngende og utrov\u00e6rdige portr\u00e6tter. Sl\u00e6gten B\u00f8rgesen er og har altid v\u00e6ret studeprangere og hestehandlere, og sl\u00e6gten Theisen har en mere oph\u00f8jet fortid som pr\u00e6ster og provster og biskopper. Den Theisen vi m\u00f8der her er dog sunket til propriet\u00e6r. Deres b\u00f8rn forelsker sig i hinanden, men som i alle Knudsens v\u00e6rker g\u00e5r de og er forelskede i \u00e5revis. Det er n\u00e6sten til at gr\u00e6de over. Kys bliver der ikke mange af, og da sex er et uh\u00f8rt fr\u00e6kt begreb i den her verden, s\u00e5 er alt kysk hele vejen til den bitre ende (\u00e6gteskabet) hvor det sexuelle, hvis det udfolder sig holdes langt v\u00e6k fra de renf\u00e6rdige romansider. Kun voldt\u00e6gtsforbrydere kaster sig ud i den slags svineri.
\nStilen er her s\u00e5 meget mere klumpet og ubehj\u00e6lpsom end i Knudsens \u00f8vrige b\u00f8ger. Et kort eksempel:
\n\u201dGamle Theisen kunne ikke faa noget Smil frem i sit ellers s\u00e5 bev\u00e6gelige Ansigt, da han gav sin Svigers\u00f8n Haanden; der gik tv\u00e6rtimod en uvilkaarlig Tr\u00e6kning som af legemlig Smerte hen over det, idet han hilste. Gamle Theisen havde egentlig ikke, f\u00f8r i dette \u00d8jeblik, da han virkelig skulle afstaa Eline, anet, hvor st\u00e6rk Modviljen mod Kresten havde vokset sig hos ham. De havde aldrig vekslet et ondt Ord. Forandringen i deres Forhold var for Theisens Vedkommende vistnok n\u00e6rmest skeet ad indirekte vej: gjennem S\u00f8ren.\u201d osv. \u2026
\nEt eksempel p\u00e5 en utrov\u00e6rdige personskildring ses i hovedpersonen Kresten. Han er i romanens begyndelse en stakkels bange og forkuet dreng uden mindste tiltro til egne evner. Og dette bekr\u00e6ftes i ungdommen. Han dur ikke. Bliver s\u00e5 karl p\u00e5 brorens g\u00e5rd. Og g\u00e5r n\u00e6sten i st\u00e5. S\u00e5 kommer der en grundtvigianer til g\u00e5rden som husl\u00e6rer, og han er fremstillet s\u00e5 \u00e5ndsforladt, som man kan forestille sig, synes jeg. Sl\u00e5r om sig med stumper af sin \u00e5benbart mangelfulde l\u00e6sning af Kresten Kold og Grundtvig. Men Kresten fanges – han har da aldrig h\u00f8rt noget s\u00e5 sk\u00f8nt – selv om han ikke i sit pauvre ordforr\u00e5d er i stand til at g\u00f8re hverken sig selv eller l\u00e6seren overbevist om, at han har forst\u00e5et noget som helst. S\u00e5 vil han v\u00e6re pr\u00e6st. Og det bliver han med udm\u00e6rkelse. Han virker p\u00e5 mig som helt igennem afstumpet, selv om det sikkert er Knudsens mening af skildre ham som det modsatte.
\n 
\n 
\nRodf\u00e6stet (1911):<\/strong>
\nRodf\u00e6stet ligner de \u00f8vrige romaner derved, at persontegningen er en vekslen mellem folkekomedieagtige og almindelige triviallitter\u00e6re klicheer: alle over 55 \u00e5r harker og l\u00e6sper og har gigt, og de savler og spytter, hvis de er lidt \u00e6ldre.
\nDe onde er 100 % onde, og kvinderne er naive og dumme. N\u00e6sten alle er sladderagtige.
\nHer er der dog en st\u00e6rk kvindekarakter: Agnete. Til geng\u00e6ld ser vi hende kun i glimt, og ud over enstavelsesord og r\u00f8dmen agerer hun ikke i bogen, kun gennem personernes (godes som ondes) udsagn ved vi, at hun er rolig, \u00e6rlig, st\u00e6rk og tro. Hun er desuden opdraget i lydighed.
\nDe \u00f8vrige personer er som taget ud af en dansk folkekomedie fra 50\u2019erne. Kapellan Burholdt er helt til grin \u2013 han savler rundt omkring pr\u00e6stefruen som en hund om et k\u00f8dben. Vist nok uden at bide i det. Det har hun ellers nok lyst til, for hun er som ganske ung blevet (tvangs)gift med en gammel pr\u00e6st, og han holder sig til sit studiev\u00e6relse, hvor han sidder og l\u00e6ser grammatik. Han er skildret som en ul\u00e6kker sag. Kapellanen bor i v\u00e6relset ved siden af kapellanen. OSV. \u2013 det er ren trivi.
\nIndtil bogens slutning er kapellanen totalt latterlig, men til slut viser han sig at have en anden side ( der svarer til alle de idealer, der er Jakob Knudsens) . Et mord (som han selv har beg\u00e5et) f\u00e5r ham til at indse, at han hidtil har \u201dspillet\u201d sit liv, og at rollen var falsk. Og det, fordi han ikke i god Luthersk \u00e5nd har holdt sig til KALD og STAND \u2013 alts\u00e5 ikke er blevet ved sin bondestand og v\u00e6ret den og sig selv bekendt.
\nTil sidst f\u00e5r han lov (og nyt liv) i en lang tale til Eijler (der ogs\u00e5 er forskruet, men gennem k\u00e6rligheden til Agnete vil kunne reddes \u2013 og lydighed har han l\u00e6rt af sin far) \u2013
\nHer et uddrag af kapellanens lange (formanings)tale til Eiler:
\n\u201dJeg tror, alt beroer paa Lydighed og Kj\u00e6rlighed \u2013 alt \u2013 baade timeligt og evigt \u2013 for man faar kun et Begreb om Himmerig, om alt, hvad der er godt og skj\u00f8nt og sandt, hvis man som Barn har kendt Lydighed og Kj\u00e6rlighed. Det er vor Sj\u00e6ls Grobund
\n\u2026.\u00a0 Aa, saa kom alle disse afskyelige Unoder, som f\u00f8lger af Ulydighed: der er det, at man altid seer sig selv, rykker sin egen Livsrod op for at betragte den. Det, de kalder Reflekterthed. Det skal hedde sig, at det kommer ved den stigende Intelligens og Kultur. Det er noget godt Snak! Der er jo ingen, der kan v\u00e6re mere reflekterte end smaa, uartige, ulydige B\u00f8nderb\u00f8rn, Ligesaa snart et Barn bliver \u201dkj\u00e6lle\u201d, saa ser det jo sig selv og spiller Komedie, Nej det er p\u00e5 Grund af Ulydighed i Barndommen, at Folk nu til Dags bliver reflekterte, og at Sl\u00e6gten bliver gammel og udlevet. Et ulydigt Barn kan aldrig betages af en Ting, aldrig glemme sig selv af gl\u00e6de \u2026.\u201d
\nIkke noget med at r\u00f8re ved hinanden i Knudsens univers. K\u00e6rlighed er totalt blottet for k\u00e6rtegn \u2013 eller n\u00e6sten. Og erotik kan der aldrig blive tale om. For k\u00e6rligheden skal v\u00e6re ren, og alt sanseligt er beskidt.
\nAngst (1912)\u00a0<\/strong>Mod (1914)<\/strong>
\n\u00a0<\/strong>Disse to romaner handler om Martin Luther, men s\u00e5 vidt jeg kan se, ligger romanen p\u00e5 linje med de \u00f8vrige b\u00f8ger om forkuede drenge, der vokser op i et strengt og patriarkalsk milj\u00f8 og som udvikler sig derefter. Og ikke s\u00e5 meget om den historiske Martin Luther. Sandsynligvis om Jakob Knudsens egen barndom.<\/span>
\nHer er en scene, hvor faderen revser drengen for en forseelse. Drengen har v\u00e6ret s\u00e5 optaget af moderens fort\u00e6lling, at han har glemt at hente to bortl\u00f8bne kid hjem. Og nu straffen:
\n\u201dDu har altsaa fors\u00f8mt at hente Kiddene paa den Tid, som var dig befalet,\u201d sagde Faderen roligt, \u201dsaa har R\u00e6ven eller Ulven \u00f8delagt det ene af dem. Det fortjener Du Straf for. Det kan Du vel forstaa.\u201d
\nInden han havde udtalt, ramtes Martin af det f\u00f8rste Slag af det tynde Reb, hans Fader holdt i Haanden. Det var lagt dobbelt. Slaget kom over Martins Skulder og ned over hans Ryg. Han havde kun en tynd Bluse. Det var som om han skulde daane af Smerte. Men i n\u00e6ste \u00d8jeblik kom det andet Slag, – nu haglede de ned over ham.
\nMartin plejede at staa ret op, naar hans Fader slog ham, uden at v\u00e6rne eller sk\u00e6rme sig ved nogen Bev\u00e6gelse. Men disse Slag gjorde saa bidende \u2013 saa sindsforvirrende ondt, saa han, uden at ville det, f\u00f8rst l\u00f8ftede armene over sit Hoved, lidt efter tumlede til Jorden og v\u00e6ltede sig.
\nMen han Fader blev ved at slaa \u2026\u201d (Citat slut)
\nDrengen bliver pryglet til blods. Det er ikke s\u00e5 underligt, at han bliver en forkuet og angst dreng. Kristendommen redder ham.
\nJakob Knudsen godtager (ja, lovpriser) i v\u00e6rk efter v\u00e6rk faderens ret til at revse og volde sit barnet ulidelig smerte. Faderen og kongen og \u00f8vrigheden har f\u00e5et magten fra Gud og har derfor ret til at forlange blind lydighed af alle, som IKKE har f\u00e5et myndighed tildelt; barnet, husmanden, tjenestefolkene, kvinderne og forbryderne for nu at n\u00e6vne nogle umyndige.
\nKald og stand er stiftet af Gud og kan ikke diskuteres. Mere luthersk kan det ikke blive.
\nBogen er netop genudkommet i en videnskabelig kommenteret udgave af\u00a0 Thomas Reinhold Rasmussen. Den gl\u00e6der jeg mig til at l\u00e6se og vil kommentere p\u00e5 den senere.
\nEn Ungdom (1913):<\/strong>
\nHer kommer Knudsens hovedtanke klart til udtryk: at mennesket skabes af opdragelsen ( = at l\u00e6re lydighed og samvittighed)<\/span>. Alts\u00e5 at v\u00e6re underdanig og bange (min tolkning) \u2013 bogen er en konfrontationsfort\u00e6lling, hvor tidens hovedstr\u00f8mninger, som Knudsen opfatter dem \u2013 m\u00f8des i heftige dialoger. Vi m\u00f8der demokrater, grundtvigianere, radikalere, socialister, indremissionske, og s\u00e5 sidst, men ikke mindst, hovedpersonen Niels Andersen, der er ub\u00f8jelig antidemokrat og for \u00f8vrigt anti- alt det ovenfor n\u00e6vnte.
\nHan holder p\u00e5 \u201dde gamle dyder\u201d hvoraf ovenst\u00e5ende (lydighed og samvittighed) er de vigtigste.
\nCitat: (Helten Niels er ansat p\u00e5 en h\u00f8jskole, hvis grundtvigianske rektor han ikke har megen respekt for. Dennes holdninger er i Niels\u2019 \u00f8jne udtryk for holdningsl\u00f8shed \u2013 og is\u00e6r foragter han det \u201ddanske smil\u201d \u2013 som rektoren har s\u00e5 let ved) \u2013 her m\u00f8der vi Niels i en diskussion p\u00e5 skolen om forsvarssagen:
\n\u201dForsvarsuviljen er netop en Lammelse, og jeg troer, den stammer allerede fra Barndommen, fra Opdragelsen af. \u2013 Hvis Tyskerne erobrede os, og det da viste sig, at de fleste af os var bleven moderne Forsvarsnihilister \u2013 hvad jeg dog haaber langfra vilde v\u00e6re Tilf\u00e6ldet \u2013 da skulde vi saam\u00e6nd paa en Maade nok h\u00e6vde os iblandt dem, ikke som Danske \u2013 Sprog og Nationalitet vilde en moderne Forsvarsnihilist hurtigt opgive \u2013 nej, men som en Pestbacille h\u00e6vder sig; vi vilde h\u00e6rge det sunde, tyske Folk med vores V\u00e6sen, brede vor Smitte, den nationale Lammelse, i videre og videre Kredse. Tyskerne skulde nok faa at m\u00e6rke, at det blege, danske Smil var oprunden iblandt dem. Hvad det Smil \u2013 Lammelses-Smilet \u2013 kan udrette, kjender vi jo altfor godt her hjemmefra. ( \u2026. ) Alle vi Danske kan mere eller mindre efterligne det og bruge det \u2013 enten vi virkelig lider af Lammelsessygen eller ej, Fremmede kjender os derpaa, og vi finder Fremmede, hvor vi kommer, mere \u201dbarnlige\u201d end os selv. Det er dette Lamheds-Smil, der i Virkeligheden t\u00e6nkes paa, naar man taler om, at vor \u201dKultur\u201d skal v\u00e6rne os. \u2026\u201d
\nEndnu et citat fra samme diskussionsaften. Og her taler Peter, som er Niels\u2019 eneste proselyt \u2013 og her forsvarer han forsvarstanken:
\n\u201d \u2026 jeg troer aldrig, jeg bliver forlovet. For der er en Kvinde, jeg elsker, hendes Herlighed, hendes Rigdom, en Kvinde, som \u2013 man ikke kan faa. Det er den danske Kvinde, hende, der hedder Danmark. Det er ikke blot for hendes Alders og V\u00e6rdigheds Skyld, at det er umuligt, for sommetider er hun saa ung og seer saa yndig ud, men alligevel. Hun forlanger slet ingenting for sine Gaver; vi kan leveh\u00f8jt af det, hun skj\u00e6nker os, og aldrig sige hende Tak derfor.\u201d
\nOsv. \u2013 \u00e5h nej, HUN kr\u00e6ver ingenting, siger Peter (Knudsen) men hun kr\u00e6ver s\u00e5 alligevel unge m\u00e6nds ultimative offer: d\u00f8den p\u00e5 slagmarken \u2013 d\u00f8den for hende. Og desuden: hun g\u00f8r \u00e5benbart den forelskede impotent over for den k\u00f8delige kvinde, han m\u00f8der og synes om.
\nI hele romanen fors\u00f8ger Peter nemlig at fri til Grete, men i afg\u00f8rende situationer KAN HAN IKKE. \u00c5benbart takket v\u00e6re k\u00e6rligheden til DANMARK.
\nJyder (1915) \u2013 17 Fort\u00e6llinger<\/strong>.
\nGanske underholdende \u2013 vist er Knudsen bedst i novelleform. Hyggelige skildringer af livet i begyndelsen af 1900tallet. Karaktererne er dog ogs\u00e5 her klicheagtigt tegnede. Men underholdende. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 de Familiejournalfort\u00e6llinger, jeg slugte som barn. Nu slugte jeg ogs\u00e5 gerne Knudsens. Rigtig god bliver han, n\u00e5r han fort\u00e6ller om sine personlige oplevelser som foredragsholder rundt om i landet.
\nEn gammel sl\u00e6gt (1918)<\/strong>
\nHele vejen igennem en s\u00f8rgelig og h\u00e5bl\u00f8s fort\u00e6lling om en gammel sl\u00e6gts degenerering til sygelige og forbryderiske og i bedste fald komiske eksistenser. Her lades alt h\u00e5b ude. S\u00f8nnerne bliver alle forbrydere, og d\u00f8trene d\u00f8r af t\u00e6ring. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 Hermann Bangs \u201dH\u00e5bl\u00f8se Sl\u00e6gter\u201d \u2013 men den er dog h\u00f8jt h\u00e6vet over Knudsens jammerkomedie.
\nJeg kom ogs\u00e5 til at t\u00e6nke p\u00e5 den gamle sang: \u201dHer g\u00e5r det godt, Fru Kammerherreinde\u201d.
\nJakob Knudsen er dog i stand til at skabe situationer, hvor man m\u00e6rker, at hans sympati for personerne er \u00e6gte, og det kan undertiden blive ganske r\u00f8rende. Og vist har han evner som forfatter, men han blev alts\u00e5 ogs\u00e5 omtalt i tiden som mulig kandidat til Nobelprisen i litteratur.
\n 
\nJeg vil slutte mit indl\u00e6g om Jakob Knudsen med at pointere, at jeg aldrig har forsket i forfatterskabet, og at jeg sikkert ikke yder forfatteren retf\u00e6rdighed. Ovenst\u00e5ende er blot mit f\u00f8rste indtryk af b\u00f8gerne. Og min helt personlige mening.
\nOg jeg tror stadigv\u00e6k, at “Se nu stiger Solen af Havets Sk\u00f8d” skal synges til min begravelse. Sammen med Ingemanns “Dejlig er Jorden.” Men begge forfattere var nogle slemme karle, hvis jeg skal d\u00f8mme dem. Det skal jeg heldigvis ikke. Og skrive salmer kunne de.
\n—————<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[229,345,349],"class_list":["post-7078","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-litteratur","tag-jakob-knudsen","tag-opdragelse","tag-ordets-dag"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7078","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7078"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7078\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7078"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7078"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7078"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}