<\/p>\n
5. december<\/p>\n
Ved en computer sad en ung mand og stirrede som forhekset p\u00e5 den lysende sk\u00e6rm. Sk\u00f8nt klokken lige havde sl\u00e5et fem og de f\u00f8rste morgenstr\u00e5ler netop var begyndt at sive ind ad vinduet, var han lysv\u00e5gen, og da han er vores hovedperson, m\u00e5 jeg hellere pr\u00e6sentere ham. Han hed Svend og boede i \u00c5rhus og studerede der \u2013 jeg husker ikke hvad. S\u00e5 man sig om i v\u00e6relset ville man hurtigt nikke genkendende til hele scenariet, hvis man da ellers havde v\u00e6ret ung engang og endnu i stand til at huske de vildeste fester. Det s\u00e5
\ngrangiveligt ud, som om en stormflod var skyllet gennem rummet efterladende de
\nmest smagl\u00f8se vragdele i form af flasker, glas og madrester. Kort sagt det var
\nen fest, der for l\u00e6ngst var ebbet ud.<\/p>\n
Luften var heller ikke alt for rar at ind\u00e5nde, og m\u00e5ske var det derfor, den unge mand rynkede p\u00e5 n\u00e6sen. I et hj\u00f8rne l\u00e5 et par gutter og sov. De hed sjovt nok Tom og Jerry, og de var for resten Svends bedste venner, s\u00e5 dem slipper vi ikke uden om. P\u00e5 sofaen l\u00e5 en
\npige og ogs\u00e5 hun sov. Hun hed Line og skulle blive en del af det store drama, hvis konturer begynder at tegne sig. Andre var der ikke, og lige med et hamrede Svend en n\u00e6ve i bordet og r\u00e5bte: \u201dJamen, for pokker da ogs\u00e5! Nu er det hele pludselig v\u00e6k. Helt v\u00e6k!\u201d
\nDer l\u00f8d et grynt nede fra gulvet, det var Tom, der langsomt kom til bevidsthed. \u201dHvad siger du? Hvem er v\u00e6k?\u201d
\n\u201dShyy \u2026 v\u00e6r stille! Det var her alts\u00e5 lige f\u00f8r!\u201d
\nTom puffede til sidekammeraten og fik held til at v\u00e6kke ham, og de s\u00e5 bekymrede p\u00e5 hinanden og hviskede lidt sammen \u2013 hvad de sagde, ved jeg ikke, og Svend blev ved med at sidde med blikket fastnaglet til den lysende sk\u00e6rm. Uden at vende sig om spurgte han lidt irriteret, hvad de egentlige de lavede i hans v\u00e6relse. De to venner fik hurtigt
\nrejst hinanden op og ilede over til ham. Jamen, han havde da selv inviteret dem
\ntil festen. Jo, selvf\u00f8lgelig, men han havde da smidt alle p\u00e5 porten for lidt siden, havde han ikke? Han vendte sig om og s\u00e5 dem stivne i r\u00e6dsel og dreje om p\u00e5 h\u00e6len og styrte mod d\u00f8ren, som havde de set fanden selv.
\nLynhurtigt greb han dem i armene og holdt dem fast, og et \u00f8jeblik blev de st\u00e5ende med opspilede \u00f8jne og flugtplaner svirrende i hele hovedet.
\n\u201dHvad pokker g\u00e5r der af Jer, I ligner to, der har slugt et sp\u00f8gelse og ikke kan f\u00e5 det ned.\u201d
\n\u201dDu skulle se dig selv,\u201d mumlede Tom og h\u00f8rte Jerry forts\u00e6tte, \u201dja, du ligner en r\u00e5dden citron fra Fakta.\u201d
\n\u201dHvad?\u201d
\n\u201dDet er rigtigt, du er edderhamrende totalt gul-og-gr\u00f8nhimmelstribet i hele panden, det er godt nok g\u00e5et h\u00e5rdt ud over neandertalerportalen i nat, hvad?\u201d
\n\u201dDet \u2026 det \u2026 hvad mener du?\u201d Svend hviskede ordene og gned panden, som ville han fors\u00f8ge at fjerne et eller andet, der havde bidt sig fast. I det samme l\u00f8d der et skrig fra pigen. Hun var v\u00e5gnet ved larmen og stod nu midt p\u00e5 gulvet og stirrede p\u00e5 Svend.
\n\u201dHan \u2026 han \u2026 har \u2026 jo \u2026 pest,\u201d hvinede hun, og de to venner veg panisk bagl\u00e6ns.
\n\u201dJa, men det har han sgu\u2019 da ogs\u00e5! Pest, mand! Den sorte D\u00f8d! Og nu skrider vi alts\u00e5, og god bedring, gamle dreng, og mist nu ikke helt modet. S\u00e5dan en smule pest!\u201d
\nMen inden de n\u00e5ede d\u00f8ren, f\u00f3r Svend derhen og med en rask bev\u00e6gelse drejede han n\u00f8glen om og holdt den i sin knyttede h\u00e5nd.
\n\u201dI g\u00e5r ingen steder!\u201d
\n\u201dNej, h\u00f8r nu, dit gamle frankensteineruhyre, vi er da for pokker dine venner, ikke? Og lad os s\u00e5 g\u00e5!\u201d
\n\u201dKan jeg stole p\u00e5 jer?\u201d
\nTom s\u00e5 lige p\u00e5 ham: \u201dJa, alts\u00e5 \u2026 bare du ikke smitter os!\u201d Og Jerry fortsatte, \u201dselvf\u00f8lgelig, bare du lige gider r\u00e6kke os n\u00f8glen og lade os komme forbi, s\u00e5 lover vi dig troskab til d\u00f8den.\u201d
\n\u201dJa, den smule tid, h\u00f8 h\u00f8 h\u00f8 \u2026\u201d gryntede Tom og fik et skub af Jerry.
\n\u201dTom!!!!\u201d
\n\u201dJa, ja, rolig nu! det var bare en vittighed, mand, det d\u00f8r han sgu\u2019 da ikke af.\u201d
\n\u201dHvis I virkelig er mine venner, s\u00e5 bliver I her og hj\u00e6lper mig.\u201d Svend satte n\u00f8glen i hullet og tr\u00e5dte til side, og de to andre s\u00e5 fra n\u00f8glen til vennen og tilbage igen, men pludselig
\ngik Tom ind og smed sig\u00a0p\u00e5 sofaen, hvor pigen havde ligget.
\n\u201dOkay!\u201d sagde han, \u201dfyr l\u00f8s!\u201d
\nJerry satte sig ved siden af ham, og Svend skramlede med en stol, som han fik anbragt over for dem. S\u00e5 satte ogs\u00e5 han sig tungt og begyndte at tale.
\nF\u00f8rst havde han troet, at det hele var en slags psykedelisk syreoplevelse, for\u00e5rsaget af \u00f8l og hvad der ellers var r\u00f8get indenbords, men s\u00e5 \u2026 ja, de kunne jo selv se br\u00e6ndem\u00e6rket p\u00e5
\nhans pande!!
\nDe nikkede lidt beklemte \u2013 for det\u00a0KUNNE man d\u00e5rligt overse.
\nDet hele begyndte p\u00e5 et tidspunkt, hvor de fleste var godt tr\u00e6tte og egentlig helst
\nville hjem og sove, men alligevel blev h\u00e6ngende, fordi de andre gjorde. Og s\u00e5 \u2026
\nja, det var sv\u00e6rt at forklare, for der var ingenting at se, og der var stille i rummet bortset for lidt fuldesnak og en eller anden, der sang h\u00e5bl\u00f8st skingert om en halel\u00f8s kat, der havde mistet sin mor. Men s\u00e5, ja s\u00e5 var det, som om nogen kastede et islagen hen over ham \u2013 et kuldeslag s\u00e5 voldsomt, at det lammede ham totalt, og i flere sekunder kunne han kun st\u00e5 og ryste.
\n\u201dJeg fors\u00f8gte at bilde mig selv ind, at jeg da vist havde f\u00e5et en \u00f8l for meget, og nu m\u00e5tte jeg ogs\u00e5 hellere \u2026 s\u00e5 var det, jeg s\u00e5 ham.\u201d
\n\u201dS\u00e5 hvem?\u201d
\nJa, det var m\u00e5ske ikke en gang et rigtigt menneske. Men det var NOGET, og det ligesom trak ham til sig. P\u00e5 ben s\u00e5 stive som en l\u00f8rdagsbrandert var det lykkedes det ham at komme helt hen til vinduet, og s\u00e5 med \u00e9t blev iskappen fl\u00e5et af ham, og han s\u00e5 en kuttekl\u00e6dt skikkelse halvt skjult bag gardinet, og nu strakte det h\u00e6nderne frem, og det var, som om en ild ramte hans pande, det br\u00e6ndte og sved, og han styrtede ud i baderummet og p\u00f8sede koldt vand i ansigtet. S\u00e5 l\u00f8ftede han hovedet og s\u00e5 i spejlet og lige ved at besvime \u2013 ja, de kunne jo selv se! Han huskede ikke, hvordan han kom ind i v\u00e6relset igen, eller hvad han foretog sig, men han havde vist r\u00e5bt og raset og smidt alle g\u00e6sterne p\u00e5 porten.
\n\u201dMen alts\u00e5 ikke I to?\u201d sluttede han og s\u00e5 p\u00e5 vennerne med et lille smil.
\n\u201dSagde ham der is-og-ildflammekasteren ikke en dyt?\u201d spurgte Jerry.
\n\u201dJo, lige inden han forsvandt, eller jeg l\u00f8b ud, s\u00e5 h\u00f8rte jeg ham sige: \u201dt\u00e6nd! Og l\u00e6r!\u201d Men det forstod jeg jo ikke til at begynde med, s\u00e5 jeg stod bare midt i rummet og tog mig til hovedet, der stadig sved, og vidste ikke, hvad jeg skulle gribe til, men s\u00e5 fik jeg den tanke, at det m\u00e5ske var computeren, jeg skulle t\u00e6nde \u2013 ja, for lyset var jo t\u00e6ndt, og jeg havde ikke andet, der kunne t\u00e6ndes. Jeg t\u00e6ndte den alts\u00e5 og gik p\u00e5 nettet og sad l\u00e6nge og gloede p\u00e5 en tom sk\u00e6rm, men s\u00e5 pludselig kom der en h\u00e5nd til syne.\u201d
\n\u201dEn h\u00e5nd?\u201d
\n\u201dJa, eller en \u00e5nd. Det var s\u00e5 uhyggeligt, og lige med \u00e9t begyndte den at skrive. \u201dDu er den udvalgte,\u201d skrev den, \u201dI nat satte jeg mit m\u00e6rke p\u00e5 din pande som et tegn p\u00e5, at du skal f\u00f8lge din Herre og Mester. Og du skal sige NEJ, n\u00e5r t\u00e5berne frister dig. Og holde fast ved dit nej.\u201d
\n“Du \u00e6vler – den slags h\u00f8rer hjemme i d\u00e5rlige film.” Tom s\u00e5 p\u00e5 ham med et lille smil, men Jerry smilede ikke, han forlangte beviser. “Bare et eneste,” sagde han -“som nu det der brev, som den \u00e5ndede h\u00e5nd skrev, vis os lige det!”
\nSvend t\u00f8rrede sig over panden og h\u00f8rte i det samme vennerne bryde ud i en befriende latter, for nu s\u00e5 vennen med et helt normal ud. “Du ligner ikke mere en forknoklet skimmelost, gamle ven,” sagde Tom og daskede til ham.
\n“Hvad?” Svend str\u00f8g sig igen over panden, “Ja, det br\u00e6nder heller\u00a0ikke mere.”
\n“Nej, s\u00e5 fald du bare til ro – det var ren og sk\u00e6r indbildning. Og det der med h\u00e5nden p\u00e5 sk\u00e6rmen, helt \u00e6rlig, tror du selv p\u00e5 det.”
\n“Jeg ved ikke rigtig …”
\n“Nej, men nu skrider vi. Det var en rigtig fed fest – du skal bare lade v\u00e6re med at drikke s\u00e5 mange \u00f8l.”
\n“Ja – jeg r\u00f8rer aldrig mere det skidt!”
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
5. december Ved en computer sad en ung mand og stirrede som forhekset p\u00e5 den lysende sk\u00e6rm. Sk\u00f8nt klokken lige havde sl\u00e5et fem og de f\u00f8rste morgenstr\u00e5ler netop var begyndt at sive ind ad vinduet, var han lysv\u00e5gen, og … L\u00e6s resten