{"id":6968,"date":"2018-05-15T20:35:06","date_gmt":"2018-05-15T20:35:06","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=6968"},"modified":"2018-05-15T20:35:06","modified_gmt":"2018-05-15T20:35:06","slug":"en-70-ars-fodselsdag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2018\/05\/15\/en-70-ars-fodselsdag\/","title":{"rendered":"En 70 \u00e5rs f\u00f8dselsdag"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a3.jpg\" alt=\"\" \/><br \/>\n<strong><strong>Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted af f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong><br \/>\nDet er ikke mig, der netop har rundet de 70. Jeg var allerede et stort barn p\u00e5 5 \u00e5r, da den f\u00f8dselar, vi her skal h\u00f8re om, kom til verden. Og det var en f\u00f8dsel, der var usigelig smertefuld og meget blodig og slet ikke kan sammenlignes med min fredelige indgang i verden.<br \/>\nEn nations f\u00f8dsel. Israels. Og man kan vel sige, at veerne aldrig er h\u00f8rt op. Det g\u00f8r stadig forf\u00e6rdeligt ondt p\u00e5 alt for mange i det land.<br \/>\nI den seneste tid har jeg genl\u00e6st Apostlenes Gerninger \u2013 og p\u00e5 den m\u00e5de fulgt med i de f\u00f8rste kristnes f\u00e6rden i det, der i dag er Israel. Den lille fine bog er skrevet af evangelisten Lukas. Noget af det mest dramatiske i den er Saulus\u2019 omvendelse og navneforandring til apostlen Paulus. Der fort\u00e6lles mest i 3. person ligesom i evangelierne, men ind imellem stikker Lukas hovedet frem og skriver ikke \u201dde\u201d men \u201dvi\u201d \u2013 s\u00e5 kan vi se, at han selv var med og alts\u00e5 vidste, hvad der skete.<br \/>\nMen det meste af tiden er man i Israel, eller Jud\u00e6a, eller J\u00f8deland, som det ogs\u00e5 ben\u00e6vnes. Men apostlene er hele tiden p\u00e5 farten. Ogs\u00e5 i andre lande f\u00e6rdes de: Gr\u00e6kenland, Tyrkiet, Italien osv. Og det er jo romerretten, der g\u00e6lder overalt p\u00e5 den her tid, og s\u00e5 vidt jeg kan l\u00e6se af teksten, s\u00e5 er der religionsfrihed, og selv om de kristnes religi\u00f8se modstandere fors\u00f8ger at f\u00e5 dem d\u00f8mt og henrettet, s\u00e5 bremses disse fors\u00f8g gang p\u00e5 gang af det romerske retsstystem. Man m\u00e5 da dyrke hvilken gud, man vil. Romerne havde jo selv rigtig mange, og man var \u00e5ben over for nye, ogs\u00e5 Jesus. Der var endda de romere, der syntes, at man godt kunne indlemme ham i templerne sammen med Jupiter og alle de andre.<br \/>\nDer sker meget fantastisk i Apostlenes Gerninger. Kristendommen vinder frem i lyntempo. En ganske lille h\u00e5ndfuld m\u00e6nd og kvinder, for de var ikke mange. Men de har virket s\u00e5 ukueligt st\u00e6rkt og overbevisende, at det lykkedes dem at \u201domvende\u201d j\u00f8der og hedninger i massevis ( hedningerne er vel romerne og gr\u00e6kerne osv.)<br \/>\nP\u00e5 et tidspunkt gjorde j\u00f8derne opr\u00f8r mod romerne. Der havde hele tiden v\u00e6ret optr\u00e6k til v\u00e6bnet modstand mod romerne, og tankev\u00e6kkende nok, s\u00e5 er det lige 70 \u00e5r efter Kristi f\u00f8dsel, at det store opr\u00f8r br\u00f8d ud. Det kn\u00e6kkede Israel og Templet i Jerusalem blev totalt \u00f8delagt \u00f8delagt. Det var 2. gang. Men denne gang blev det ikke genopbygget.<br \/>\nDer blev aldrig noget 3. tempel i Jerusalem. Kun Gr\u00e6demuren er tilbage. Og j\u00f8derne blev fordrevet \u2013 spredt over hele verden. Og s\u00e5dan gik det i n\u00e6sten 2000 \u00e5r.<br \/>\nMen for 70 \u00e5r siden vendte j\u00f8derne alts\u00e5 tilbage til Israel \u2013 en ny nation kom til verden og aldrig er nogen nation blevet modtaget med s\u00e5 modsatrettede f\u00f8lelser. S\u00e5 lidenskabelig en k\u00e6rlighed, s\u00e5 ub\u00e6ndigt et had.<br \/>\nDet var m\u00e5ske ikke meningen at fordrive pal\u00e6stinenserne, men i den krig, der udl\u00f8stes straks efter statens proklamation og kostede j\u00f8der og arabere frygtelige tab, og hvis s\u00e5r m\u00e5ske aldrig vil heles, der blev de fordrevet.<br \/>\nOg vi kender alle historien, der her forleden p\u00e5 70 \u00e5rs f\u00f8dselsdagen fik en s\u00e6rlig kr\u00f8lle ved at Amerika (Trump) flyttede sin ambassade til Jerusalem og dermed gjorde byen til Israels hovedstad.<br \/>\nLad mig slutte af med et par citater af j\u00f8der, jeg s\u00e6tter stor pris p\u00e5:<br \/>\nHer f\u00f8rst et citat fra et interview i Kristelig Dagblad p\u00e5 f\u00f8dselsdagen. Det er fredsaktivisten Zelda Harris, bosiddende i Tel Aviv, der udtaler f\u00f8lgende:<br \/>\n<em>\u201dJeg er i dag 87 \u00e5r. Jeg kan ikke g\u00f8re s\u00e5 meget mere. Kun pr\u00e6dike. Men her er min meget naive tro: Vi bor i verdens navle, de tre religioners f\u00f8dested, og netop her burde de tre religioner kunne bo sammen. J\u00f8derne har ikke t\u00e6nkt sig at forsvinde, og pal\u00e6stinenserne heller ikke. Abraham er vores f\u00e6lles far. Men jeg ved ikke, hvad der vil ske. Havde jeg v\u00e6ret pal\u00e6stinenser, ville jeg g\u00f8re n\u00f8jagtig, som de unge pal\u00e6stinensere g\u00f8r. Jeg ser mig selv i Ahed Tamimi, den unge pal\u00e6stinensiske pige, der nu er f\u00e6ngslet. Ikke desto mindre elsker jeg mit land.\u201d<\/em><br \/>\nDet andet citat er fra et interview med Amos Oz &#8211; den israelske forfatter, som nylig har udgivet bogen &#8220;Judas&#8221;, som jeg har omtalt i et tidligere indl\u00e6g: Han skriver (i Neue Z\u00fcrcher Zeitung):<br \/>\n<em>&#8220;Jeg \u00f8nsker ingen fred mellem de politiske lejre. Jeg \u00f8nsker ikke-vold. Vrede, strid, uenighed, intellektuelle, moralske og politiske sk\u00e6nderier er godt. De danner det bedste klima for kreativitet og kulturel v\u00e6kst. Jeg \u00f8nsker ikke, at Israel bliver til \u00e9n stor harmoni.&#8221;<\/em><br \/>\nDet har han nok ret i. Og en stor harmoni mellem de mange mods\u00e6tninger i Israel er naturligvis en naiv dr\u00f8m: noget i retning af Guds Riget p\u00e5 jorden. Og det dr\u00f8mmer mange m\u00e5ske nok om, men f\u00e5 tror vel for alvor p\u00e5, at det vil indtr\u00e6kke. Men jeg synes, at man hele tiden skal fors\u00f8ge at n\u00e6rme sig det ut\u00e6nkelige ideal: freden. Men nej, det g\u00f8r Amos Oz ikke. I sin roman lader han alle stemmer lyde. Han er dog tilh\u00e6nger af ikke-vold. Det er vel ogs\u00e5 en slags fred.<br \/>\nI Oz&#8217; bog Judas er der mange stemmer. Jeg har skrevet om bogen i et indl\u00e6g fra januar i \u00e5r. Men her er et af de mange stemmer i bogen. En gammel klog j\u00f8de, der siger:<br \/>\n<em>Der er ingen og har aldrig v\u00e6ret misforst\u00e5elser mellem j\u00f8der og arabere. Tv\u00e6rtimod. I mange \u00e5rtier har der r\u00e5det fuldkommen forst\u00e5else mellem dem: de lokale arabere er knyttet til dette land, fordi det er det eneste land, de har, de har ikke noget andet, og vi er knyttet til dette land af n\u00f8jagtig samme grund. De ved, at vi aldrig nogensinde vil give afkald p\u00e5 det, og vi ved, at de aldrig nogensinde vil give afkald p\u00e5 det. Den gensidige forst\u00e5else er alts\u00e5 klar og forbilledlig. Der er ingen og har ikke v\u00e6re nogen misforst\u00e5elser mellem os.\u201d<\/em><br \/>\nOg det er vel sagen. Den knude kan vist ingen l\u00f8se. Mon?<br \/>\n&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2018\/05\/15\/en-70-ars-fodselsdag\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,24],"tags":[],"class_list":["post-6968","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mennesker-og-meninger","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6968","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6968"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6968\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6968"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6968"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6968"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}