{"id":6945,"date":"2018-04-29T12:47:24","date_gmt":"2018-04-29T12:47:24","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=6945"},"modified":"2018-04-29T12:47:24","modified_gmt":"2018-04-29T12:47:24","slug":"vredens-born-og-vredens-druer-aakjaer-og-steinbeck","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2018\/04\/29\/vredens-born-og-vredens-druer-aakjaer-og-steinbeck\/","title":{"rendered":"Vredens B\u00f8rn og Vredens Druer – Aakj\u00e6r og Steinbeck"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted af f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong>
\nAakj\u00e6rs mesterv\u00e6rk fra 1905 “Vredens B\u00f8rn” har jeg l\u00e6st mange gange, men genl\u00e6st for nylig sammen med Steinbecks Vredens Druer.
\nI de mange \u00e5r, jeg var danskl\u00e6rer i gymnasiet, var Aakj\u00e6rs roman fast pensum for mine elever, og engang i 1980’erne havde jeg endda den s\u00e6re oplevelse at blive anklaget af et for\u00e6ldrepar, som mente, at jeg indoktrinerede deres s\u00f8n ved at lade ham l\u00e6se denne “skammeligt agitatoriske roman”. De var vrede. P\u00e5 mig.
\nOg for s\u00e5 vidt havde de ret – Vredens B\u00f8rn er<\/em> agitatorisk, og hvor den side af bogen tegner sig tydeligst, er det ikke god litteratur. Litter\u00e6rt er Vredens B\u00f8rn i det hele taget ikke noget mesterv\u00e6rk, og mange af Aakj\u00e6rs v\u00e6rker h\u00e6ver sig over den. Men den er \u00e6rlig. Og den er \u00e6gte i sin indignation. Aakj\u00e6r kendte til, hvordan man behandlede landproletariatet p\u00e5 den her tid, og bogen er et godt bevis p\u00e5, at \u00e6rlig litteratur kan have stor politisk effekt. Bogen reformerede ganske enkelt tyendelovgivningen, s\u00e5 det herefter blev strafbart at mishandle den underkuede del af landbefolkningen.
\nBogen er totalt blottet for den idyllisering af den fattige landbefolknings liv, som vi godt kender (og elsker) fra Aakj\u00e6rs Rugens Sange. I Vredens B\u00f8rn optr\u00e6der den idyl kun som parodi. Her et lille eksempel, hvor pr\u00e6sten taler med den lille tr\u00e6tte Per, der har v\u00e6ret p\u00e5 arbejde siden hanegal:
\n“Finder du nu ikke ogs\u00e5, mit barn, at s\u00e5dan en dag sandelig ret er v\u00e6rd at takke Herren for, s\u00e5 vi lover Gud med vor mund, n\u00e5r vi ser solen s\u00e5dan rejse sig op i al sin glans, n\u00e5r duggen ligger i gr\u00e6sset, og l\u00e6rken flagrer op fra sine sm\u00e5! Ikke sandt, mit barn, s\u00e5dan en dag er sandelig herlig for et kristent menneske! synes du ikke ogs\u00e5 det, lille Per?”<\/em>
\n\u00a0“Jow, n\u00e5r en helsen kund bli fri for at kryb i \u00e6 turnips”<\/em>
\n<\/em>Og henvendt til en anden lille dreng taler pr\u00e6sten igen om den pr\u00e6gtige natur, disse b\u00f8rn har det privilegium at f\u00e6rdes i fra \u00e5rle til silde:
\n“Kn\u00e6gten forstod mindre og mindre af pastor Fryds blomsterrige tale. Fryd fortsatte: “N\u00e5r du l\u00e6ser disse v\u00e6ldige verselinjer: som guld er den \u00e5rle morgenstund, … har du s\u00e5 ikke f\u00f8lt noget af l\u00e6rkesindet r\u00f8re sig i dig, s\u00e5 det har funklet for dit indre \u00f8je som en dag i gylden\u00e5ret?”<\/em>
\n“Nej!” sagde drengen.<\/em>
\n“Hvor tidligt kommer du da op om morgenen?”<\/em>
\n“\u00c6 klokk er gerne halvfire.”<\/em>
\n“S\u00e5 m\u00e5 du da ofte have set dette v\u00e6ldige syn.”<\/em>
\n“Jamen den tidsdags da er en jo gjan s\u00e5 s\u00f8vnig!” svarede purken.<\/em>
\nJa, vi har al mulig grund til at l\u00e6se Vredens B\u00f8rn ogs\u00e5 selv om dens behandling af landarbejdere heldigvis har \u00e6ndret sig. Andre ting i bogen er lige aktuelle. F.eks. har Aakj\u00e6r s\u00e5 tidligt set, at hedens forvandling til kornmark ikke kun var en yderligere udnyttelse\/\u00f8del\u00e6ggelse af de fattige forknoklede landsarbejderes tilv\u00e6relse. Det var ogs\u00e5 en udnyttelse\/\u00f8del\u00e6ggelse af en enest\u00e5ende natur. Et citat. Det er stedets l\u00e6ge, der taler til sin ven, der er en af de folk, der planl\u00e6gger hedens opdyrkning. L\u00e6gen siger:
\n… I interesserer jer kun for sandet. Heden er i jeres \u00f8jne tilsyneladende det eneste helt anst\u00e6ndige for en husmand i vore tider. Det er blevet som en \u00e6ressag at udslette lyngen af jordens overflade; denne h\u00e6derlige gamle gr\u00e5 kofte, som har kl\u00e6dt det jyske land fra Arilds tid, den skal nu rives af dets magre skrot og en ny fremmed kl\u00e6dning anl\u00e6gges … — al den patriotiske st\u00e5hej, hvormed vores patenterede “f\u00e6drelandsvenner”, efter at have styrket sig vedb\u00f8rligt ved sagamj\u00f8d og trikinfrit S\u00e6rimmerfl\u00e6sk, g\u00e5r i gang med at tilintetg\u00f8re lynghederne og \u00f8del\u00e6gge et ejendommeligt dansk landskab til fordel for den pr\u00f8jsiske bjergfyr, – denne uslestes af alle skovens skabninger, som knap har tr\u00e6 i sig til en krykke, som ikke har en eneste ren linje i hele sit vredne skrog, men hvis eneste fortjeneste er at kunne skyde ryg. Denne lusede pjaltekr\u00e6mmer, der st\u00e5r og fj\u00e6rter luften fuld af muggen dunst; denne proletar blandt tr\u00e6erne, der st\u00e5r der og stritter med alle sine bulne fingre og sp\u00e6rrer for udsigten og den vide, klare horisont .. gid dens lus m\u00e5 \u00e6de den, f\u00f8r dens mission lykkes: at forvandle Jyllands stolte lyngheder til et kedsommeligt linjel\u00f8st pr\u00f8jserlandskab!” … Nationen har f\u00e5et lyngskr\u00e6k, der er g\u00e5et pyromani i jer alle sammen; den r\u00f8de hane skal gale over heden! – det r\u00e5bes nu ud p\u00e5 Rigsdagen, i pressen, i foredragssalen.\u00a0<\/em>
\nJa, l\u00e6gen (Aakj\u00e6r) hidser sig gevaldigt op og der er lige ved at g\u00e5 “planteracisme” i ham. Men mange naturvenner nikker vist genkendende til hans vrede.
\nOg helt i samme stil agiterer Aakj\u00e6r gennem sin hovedperson Per for en socialistisk revolution. Det er helt fair. Og Aakj\u00e6r havde oplevet smerten ved en opv\u00e6kst i fattigdom og strenghed. Det er ikke det barndombillede han giver os i rugens sange. Her et lille citat fra Jeg er f\u00f8dt p\u00e5 Jyllands sletter:
\nInde var kun lavt til Loftet<\/em>
\nM\u00e5nen kasted Lys i Stuen<\/em>
\nBedstefar i L\u00e6dertr\u00f8jen<\/em>
\nstavred om ved Skorstensgruen<\/em>
\n 
\nMor gled ind ad Frammesdr\u00f8en<\/em>
\nsl\u00e6bende paa Malkespanden<\/em>
\nsnart har Koens varme Drikke<\/em>
\nfyldt hver Barnekop til Randen<\/em>
\n 
\nFar kom kroget ind fra Stalden<\/em>
\nh\u00e6ngte Tr\u00f8jen op ved Bj\u00e6lken<\/em>
\nspiste tavs, indtil han sagde:<\/em>
\n“Lad os takke Gud for M\u00e6lken!”<\/em>
\n 
\nBad vi da i Lys fra Maanen<\/em>
\nsom kun B\u00f8rn og B\u00f8nder beder<\/em>
\nmedens tunge Stjerner t\u00e6ndtes<\/em>
\nover brede, tavse Heder<\/em>
\nVi ser den samme idyllisering i barndomserindringerne. Faren er hedebonde, og det skildres i sangene som den rene og sk\u00e6re idyl. Men s\u00e5dan var det ikke. Og i Vredens B\u00f8rn f\u00e5r lille Per lov til at v\u00e6re en lille ulykkelig og skr\u00f8belig dreng, der mishandles og udnyttes p\u00e5 det groveste. Der er endda en scene, hvor det lille barn voldtages af et par voksne, der har deres spas af den aff\u00e6re. Det er barske sager. Men i sangene og erindringerne f\u00e5r vi et helt andet billede. Her vil Aakj\u00e6r have sin barndom s\u00e5dan som han ville \u00f8nske, den havde v\u00e6ret.
\nOg bedstefaren, der virker fredelig i Rugens Sange er en ren dj\u00e6vel til at opmuntre moren i hendes sadisme overfor de sm\u00e5 b\u00f8rn. Men set i erindringens forsonende lys virker ogs\u00e5 det n\u00e6sten morsomt og slet ikke slemt endda.
\nDet f\u00e5r sit idylstempel, selv om det er en mishandling, der vil noget. Her et lille eksempel fra Min Bitte-Tid. Om bedstefar:
\nNaar han kom hjem fra Marked … kunde han give min \u00e6ldre Broder Jens en blank Rigsdaler, … mig gav han aldrig noget. Ja, med Undtagelse af de l\u00e6sterlige Kl\u00f8, som han bet\u00e6nkte mig med i Tide og Utide.\u00a0<\/em>
\nOm moderen, som ellers er skildret med megen k\u00e6rlighed i sangene, h\u00f8rer vi, at hun var en ren sadist. Der st\u00e5r i erindringsbogen:
\nDe bl\u00f8de Pilvaand blev her ( i saltlagen) blanke og smidige og sejge som L\u00e6derremme, og Saltet i dem bed sig godt fast i en Barneende. Jeg har mangen Gang med nogen Gysen set Mor forlade sit travle Dagv\u00e6rk og gaa ind og fiske et nyt Ris op af Saltkarret, naar det gamle var slidt i Laser. Hun havde et Stykke Uldgarn med sig, thi de fleste af Risene var tvegrenede, saa blev de snoede, og Mor, der i alt var en omhyggelig Kone, bandt med det graa Uldgarn trofast og solidt om Risets Top. Somme Tider skulde Riset bruges med det samme, det var det, der bragte mig til at gyse, somme Tider blev det dog sat i Hvil paa sin Plads ved \u00c6ggespjaldet i K\u00f8kkenet. Saa fik ens Hj\u00e6rte atter sit vante Slag, der var ingen Skyer paa Himlen denne Gang.<\/em>
\n<\/em>Og s\u00e5dan h\u00f8rer man om den modbydelige barnemishandling i et humorfyldt tilbageblik, der ligesom fors\u00f8ger at tage brodden af de smerter, der m\u00e5 have fulgt den lille drengs hverdag. I Vredens B\u00f8rn er tonen anderledes \u00e6rlig. Alene det g\u00f8r det til en l\u00e6sev\u00e6rdig bog.
\nEller m\u00e5ske har Aakj\u00e6r villet skildre barndommens idyl for at overbevise ikke blot sig selv, men ogs\u00e5 l\u00e6serne om, at der var “s\u00e5 dejligt derude p\u00e5 landet.” Selv om det m\u00e5 have v\u00e6ret alt andet end det.
\nLaura Ingalis Wilder skrev sin “Det lille Hus p\u00e5 Pr\u00e6rien” i samme let idylliserende tone ( fra samme periode)\u00a0 – med hovedv\u00e6gten p\u00e5 de v\u00e6rdier, der bandt den fattige familie sammen. Og alle b\u00f8rn har i generationer l\u00e6st eller set historien om den lille pige, der vokser op i den fattige hytte, og de har elsket den og identificeret sig med den lille modige pige. Der er netop udkommet en biografi om L. I Wilder, som viser hvordan den fort\u00e6lling er l\u00f8gn fra ende til anden. Lauras barndom var fuld af vold og den ene ulykke fulgte den anden.
\nPr\u00e6riebondens liv var pr\u00e6cis s\u00e5 fattigt og h\u00e5bl\u00f8st som hedebondens, og lille Laura voksede op i samme ulykkelige og barske vilk\u00e5r som den lille Per\/Jeppe. Der var ingen k\u00e6re mor nogen af stederne, og mishandling var en del af dagligdagen.
\nSteinbeck skrev Vredens Druer langt senere, og jeg har netop h\u00f8rt bogen p\u00e5 lyd, og derfor ingen citater, de kommer m\u00e5ske senere, men man skulle n\u00e6sten tro, han havde l\u00e6st Aakj\u00e6r. Det har han selvf\u00f8lgelig ikke – m\u00e5ske har han l\u00e6st Ingalis Wilders Lille hus p\u00e5 Pr\u00e6rien – men s\u00e5 er han ikke inspireret af den, for han er ganske \u00e5benlyst socialt indigneret og skildrer med stor indlevelse h\u00e5bl\u00f8sheden og fattigdommen i den amerikanske landbefolkning. Her er der intet af Den amerikanske Dr\u00f8m tilbage, som man finder hos I. Wilder. Tv\u00e6rtimod. Men der er noget andet, som ikke findes i Aakj\u00e6rs roman. En stor og n\u00e6sten utrolig solidaritetsf\u00f8lelse imellem de fattige og en lige s\u00e5 st\u00e6rk familief\u00f8lelse. K\u00e6rligheden f\u00e5r hele armen og al Steinbeck tro. Der er n\u00e6sten en K\u00e6rligheden Overvinder Alt holdning. Og han skildrer en fantastisk overlevelsesstyrke selv under de mest h\u00e5bl\u00f8se livsforhold.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6,18],"tags":[31,483,484],"class_list":["post-6945","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbogsnotater-fra-liv-og-laesning","category-litteratur","tag-aakjaer","tag-vredens-born","tag-vredens-druer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6945","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6945"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6945\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6945"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6945"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6945"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}