{"id":6838,"date":"2018-02-01T19:58:04","date_gmt":"2018-02-01T19:58:04","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=6838"},"modified":"2018-02-01T19:58:04","modified_gmt":"2018-02-01T19:58:04","slug":"krigen-og-al-dens-uvaesen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2018\/02\/01\/krigen-og-al-dens-uvaesen\/","title":{"rendered":"KRIGEN OG AL DENS UV\u00c6SEN"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted af f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside:<\/strong>
\nwww.<\/strong>hesselholt.com.<\/strong>
\n 
\nI forl\u00e6ngelse af forrige indl\u00e6g om Mellem\u00f8sten \u2013 hvor krigen har raset i \u00e5rtusinder, kommer nu dette indl\u00e6g om KRIGEN.
\nDa jeg for flere \u00e5r siden brugte det meste af en vinter p\u00e5 at l\u00e6se Det gamle Testamente, t\u00e6nkte jeg, at i al fald \u00e9n ting var u\u00e6ndret i den egn: de mange drab. De finder stadig sted.
\nHvorn\u00e5r har der v\u00e6ret FRED i Mellem\u00f8sten?
\nJeg husker, at jeg i 1961 h\u00f8rte et foredrag p\u00e5 Th. Langs Gymnasium i Silkeborg. Det hed \u201dFred i Mellem\u00f8sten\u201d og foredragsholderen var pastor Poul Borchsenius fra Randers. Jeg glemmer aldrig den aften. Han var ikke blot en stor foredragsholder, han var ogs\u00e5 skuespiller og tryllebandt os i et par timer. Han var med til at danne vores opfattelse af Israel og hele konflikten omkring oprettelsen af den nye stat.
\nUnder 2. Verdenskrig var Borchsenius aktiv i evakueringen af j\u00f8der i Danmark, og i 1943 m\u00e5tte han selv flygte til Sverige. Han begyndte sit foredrag med at skildre arabernes grusomme adf\u00e6rd (ikke kun mod j\u00f8der, men ogs\u00e5 indbyrdes). Der var ingen tvivl om, hvor hans sympati l\u00e5 i konflikten mellem araberne og j\u00f8derne. En s\u00e6tning husker jeg tydeligt: \u201dDet eneste, de arabiske lande kan blive enige om, er at j\u00f8derne skal fordrives fra Israel.\u201d
\nJeg tror ikke, at krig l\u00f8ser konflikter. Vold avler vold. Det viser historien, og det viser litteraturen.
\nMen jeg er helt sikker p\u00e5, at pastor Borchsenius IKKE var pacifist. Og Israels premierminister p\u00e5 den tid, Ben Gurion, var i al fald ikke. Han var ivrig zionist lige fra sin ungdom. Og han var leder af \u201dFrihedskrigen\u201d mod araberne. Staten Israel var oprettet og forsvaret gennem ham og hans bev\u00e6gelse.
\nJeg tror, ligesom den unge enke i Amos OZ\u2019 roman \u201dJudas\u201d og ligesom hendes far, at man ALDRIG skulle have oprettet en j\u00f8disk stat, fordi det KUN kunne f\u00f8re fra krig til krig. Det har det gjort siden.
\nDet er efter min mening forkert at oprette sm\u00e5 supernationale stater (Catalonien som seneste skud p\u00e5 den stamme \u2013 Jugoslavien som en af de nyere – ) Det rigtige er at lade udviklingen og oplysningen medf\u00f8re fremskridt og demokrati. Ikke krige.
\nOg jeg tror, ligesom den indiske leder Gandhi, at ikkevold er den eneste vej at g\u00e5, fordi vold altid f\u00f8rer til mere vold. Og fordi vold er det v\u00e6rste et menneske kan \u00f8ve mod et andet menneske.
\nOg jeg tror ikke, at et menneske m\u00e5 sl\u00e5 et andet menneske ihjel. Det er der en lov imod i al fald i min religion. Man skal k\u00e6mpe. Ja. Men med ord. Ikke med d\u00f8dbringende v\u00e5ben. Kn\u00e6k riflen! Sk\u00e6rp ordet!
\nOg ja, jeg kender alle modargumenterne: At der findes \u201dgode\u201d krig og \u201donde\u201d krige. At nazismen f.eks. aldrig ville have kunnet standses ad fredelig vej. At atombomben over Hiroshima var n\u00f8dvendig for freden. At israelerne ville v\u00e6re blevet fordrevet (endnu engang), hvis de ikke havde grebet til v\u00e5ben. Og som den gamle mand i OZ\u2019 bog siger: At nok s\u00e5 mange kopper kaffe aldrig vil kunne g\u00f8re d\u00f8dsfjender til livsvenner.\u00a0 At vi er n\u00f8dt til at forsvare os i en ond verden af syndige mennesker. Det skyldes alt sammen syndefaldet, siger Luther, og derfor kan vi ikke v\u00e6re fredelige og gode mennesker.
\nDen k\u00f8ber jeg ikke. Men jeg er som sagt heller ikke rigtig lutheraner.
\nArgumenterne imod krig har jeg derimod k\u00f8bt. F.eks. fra Erasmus, der er samtidig med Luther. Og fra Voltaire, der levede et par hundrede \u00e5r senere.
\n\"\"<\/a><\/p>\n

Her ses Erasmus ved skrivebordet foreviget af Albert D\u00fcrer i 1526.<\/p>\n

Erasmus af Rotterdam skriver f.eks. f\u00f8lgende i sin afhandling om krigen fra 1515:
\n( Citeret fra Aage Marcus: Livsanskuelse gennem tiderne. Gyldendal 1958)
\nTeksten er jo mere end 500 \u00e5r gammel, s\u00e5 sproget og billederne er derefter. Alligevel. L\u00e6s blot disse udpluk af afhandlingen for at f\u00e5 en fornemmelse af den gamle humanists holdning til krig:
\n\u201dOm der er noget i verden, som man b\u00f8r bet\u00e6nke sig p\u00e5 at iv\u00e6rks\u00e6tte, ja, som man burde undg\u00e5 med alle midler \u2026 da er det visselig krigen. Intet er mere umoralsk, intet mere ulykkebringende, intet mere omfattende, vedholdende og gruopv\u00e6kkende i sine \u00f8del\u00e6ggende virkninger. K\u00f8rt sagt: intet er mere uv\u00e6rdigt for mennesket \u2013 for da slet ikke at tale om et kristent menneske.\u201d<\/em>
\nErasmus undrer sig over, at oplyste mennesker som jurister og teologer kan g\u00e5 med til at opildne folk til at g\u00e5 i krig. Og han forts\u00e6tter:
\n\u201dNu om dage (er) krigen i den grad en anerkendt institution, at man finder det underligt, at der er mennesker, som ikke billiger den; den er s\u00e5 fuldkomment accepteret af den offentlige mening, at det anses for upatriotisk at misbillige noget, som dog er mere forbryderisk og ulykkesbringende end noget andet.\u201d<\/em>
\nErasmus g\u00e5r nu over til at karakterisere mennesket som et i grunden blidt og fredeligt v\u00e6sen. Det kan man s\u00e5 diskutere, om han har ret i. Krigens realitet, ikke mindst i 1500tallet, hvor religionskrigene og krigene fyrsterne imellem strakte sig ud over hele Europa. Men det mener han alligevel og forts\u00e6tter:
\nBetragter man blot menneskelegemets bygning og ydre, er det da ikke umiddelbart indlysende, at naturen, eller rettere Gud, har skabt dette v\u00e6sen ikke til krig, men til venskab, ikke til indbyrdes ford\u00e6rv, men til gensidig hj\u00e6lp, ikke til voldshandlinger, men til velgerninger. Alle andre levende v\u00e6sener er nemlig udrustet med angrebs- eller forsvarsv\u00e5ben \u2026 nogle har et rygskjold, andre en tyk hud eller skal. Nogle, som duen, har hurtighed til v\u00e6rn, andre har f\u00e5et giftens v\u00e5ben. \u2026 Kun mennesket er fra naturens h\u00e5nd n\u00f8gent, svagt, spinkelt og v\u00e5benl\u00f8st, dets hud er glat og ubeskyttet. Intet som helst i dets legemsbygning er indrettet til kamp eller voldshandlinger. \u2026<\/em>
\nOg han forts\u00e6tter med at p\u00e5kalde sig naturens indretning af mennesket som ganske uegnet til krigsh\u00e5ndv\u00e6rk. Han siger:
\nNaturen har s\u00e5ledes villet, at mennesket skulle anse livets gave for givet mindre til det selv end til dets medmenneskelighed, at det skulle f\u00f8le sig viet til n\u00e6stek\u00e6rlighed og venskab.<\/em>
\nTankev\u00e6kkende, at Erasmus taler nok s\u00e5 meget om NATUREN som han taler om GUD.
\nLangt senere i sin afhandling skriver han:
\nHvordan er det nogensinde faldet os ind, at den ene kristne skulle drage sv\u00e6rd mod den anden? Kristi bud er \u00e9t, nemlig k\u00e6rlighed. Og gives der noget mere stridende \u00a0imod dette bud end krigen?<\/em>
\nErasmus kommer nu ind p\u00e5 begrebet tolerance. Han tager som eksempel krigen mod tyrkerne \u2013 relevant emne p\u00e5 denne tid, hvor det osmanniske rige ekspanderede og truede store dele af Europa. De fleste er enige om, at krigen mod tyrkerne er retf\u00e6rdig og at det jo er vantro, man dr\u00e6ber og at det derfor ikke kan v\u00e6re en ugerning.
\nErasmus siger:
\n\u201dN\u00e5r du myrder dem (=tyrkerne), der ganske vist er vantro, efter vor formening, men som dog er mennesker, for hvis frelse Kristus er d\u00f8d, bringer du s\u00e5 ikke dj\u00e6velen et slagoffer, s\u00e5 den gamle fjende gl\u00e6der sig dobbelt, b\u00e5de fordi der dr\u00e6bes et menneske, og fordi den, der dr\u00e6ber, er kristen? Hvis de gamle forkyndere af evangeliet havde v\u00e6ret af samme sind over for os, som vi er over for tyrkerne, hvor ville vi da v\u00e6re nu? \u2013 vi, som takket v\u00e6re deres fordragelighed er kristne —- Jeg foretr\u00e6kker en god tyrker for en hyklerisk kristen.\u201d<\/em>
\nGodt scoret Erasmus \u2013 siger jeg \u2013 500 \u00e5r efter, at de ord er nedf\u00e6ldet. Og s\u00e5 kan man jo komme en gang til og p\u00e5st\u00e5, at Luther gik ind for krig og nedslagtning af opr\u00f8rske b\u00f8nder, fordi han var barn af sin tid.
\nDet var han sikkert. Det var en grusom tid.
\nMen Erasmus var ogs\u00e5 barn af sin tid. For det var ogs\u00e5 en humanismens tid.
\nTids\u00e5nden var ikke kun for krig. Den var ogs\u00e5 for fred.
\nJeg er helt sikker p\u00e5, at Luther var MODIG \u2013 det viser hans holden fast ved sine ideer, selv om han ved, at k\u00e6tterb\u00e5let br\u00e6nder t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 ham.
\nJeg er ogs\u00e5 sikker p\u00e5, at Erasmus var mindre modig. Det var han sikkert nok. Men han var ingen kryster. Der skal ogs\u00e5 mod til at g\u00e5 imod \u201dden offentlige mening.\u201d
\nDer er nogen, der siger, at blindt mod skyldes fantasil\u00f8shed. Jeg tror i al fald, at mange krige ville v\u00e6ret undg\u00e5et, hvis dem, der rustede op til dem og satte dem i gang havde haft en st\u00f8rre og mere veludviklet forestillingsevne.
\nMod KAN v\u00e6re en form for afstumpethed.
\nNu er par citater fra Voltaire, og vi er sprunget et par \u00e5rhundrede \u00e5r frem og befinder os i den s\u00e5kaldte oplysningstid:
\n\"\"<\/a><\/p>\n

Gipsafst\u00f8bning af Voltaire<\/p>\n

Voltaire levede meget af sit liv hos Frederik d. Store og var forvist fra sit hjemland bla. p\u00e5 grund af det store sp\u00f8rgsm\u00e5ltegn han stillede ved den g\u00e6ngse kristendoms opfattelse af Gud.
\nI et af sine hovedv\u00e6rker “Candide” tegner han et ironisk portr\u00e6t af sin tid. I kapitel 3 kommer han ind p\u00e5 “krigen” og fremstiller den jo med den ironi, der hersker i hele bogen. Hovedpersonen, Candide, har forvildet sig ind midt i en krig: Jeg overs\u00e6tter indledning fra en fransk udgave. “Candide ou l’optimisme” NIZET, Paris 1959):
\n“Intet er s\u00e5 smukt, s\u00e5 forfriskende, s\u00e5 str\u00e5lende, s\u00e5 velordnet som to h\u00e6re. Trompeterne, piberne, oboisterne, trommerne. Kanonerne dannede en harmoni,\u00a0 man aldrig havde set mage til i Helvede. Kanonerne f\u00e6ldede f\u00f8rst n\u00e6sten seks tusinde m\u00e6nd p\u00e5 begge sider; dern\u00e6st befriede musketererne denne den bedste af alle verdener for henved ni eller ti tusinde slyngler, og inficerede derved jordenoverfladen. Bajonetterne var den tilstr\u00e6kkelige \u00e5rsag til nogle tusinde m\u00e6nds d\u00f8d. Alt i alt bel\u00f8b det sig til henved 30 tusinde sj\u00e6le. Candide sk\u00e6lvede som en filosof og gemte sig, s\u00e5 godt han kunne, under dette heroiske slagteri.”\u00a0\u00a0<\/span><\/em>
\n\u00a0<\/em>Jeg kunne finde mange flere citater fra Voltaires skrifter, men vil n\u00f8jes med det her, der vel ret pr\u00e6cist udtrykker hans holdning til krig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,24],"tags":[],"class_list":["post-6838","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mennesker-og-meninger","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6838","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6838"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6838\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6838"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6838"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6838"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}