{"id":675,"date":"2011-11-30T18:32:44","date_gmt":"2011-11-30T18:32:44","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=675"},"modified":"2011-11-30T18:32:44","modified_gmt":"2011-11-30T18:32:44","slug":"1-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/11\/30\/1-december\/","title":{"rendered":"1. december"},"content":{"rendered":"

 
\nVed Julemandens Sk\u00e6g
\nJulemanden gik og mumlede i sk\u00e6gget, en vane, han havde tillagt sig, lige som sk\u00e6gget, der de sidste par \u00e5r var vokset s\u00e5 langt, at det var til at snuble i. Det var kort
\nsagt ikke fri for, at han lignede en kliche, som han der kom traskende hen over
\npl\u00f8jemarken med nissehuen trukket godt ned om \u00f8rerne og det lange, hvide sk\u00e6g
\nflagrende for vinden.
\nPludselig standsede han op. Hans fod var st\u00f8dt p\u00e5 en sten, og i det samme s\u00e5 han, hvor han var. N\u00e6r Elverh\u00f8j var han, og stenen, se det var selve indgangen. S\u00e5 kom jeg s\u00e5
\nvidt, mumlede han, bandt sk\u00e6gget om stenen og trak til. \u00d8mmende sig en smule
\nsivede han ind i h\u00f8jen.
\nHan s\u00e5 sig om. Der var halvm\u00f8rkt. Hallo, nikkede han til Mosekonen,
\nder selvfed og udflydende ragede op over en krands af florlette elverpiger, der hang som engblomster i hendes sk\u00f8rter. Lige over for hende havde Elverkongen stablet sig til rette p\u00e5 en slags trone. Ved hans fod sad en lille trold og trykkede sig.
\nEn fe flagrede rundt helt oppe under loftet, og julemanden fors\u00f8gte at vinke hende p\u00e5 plads, men hun blev h\u00e6ngende og tillod sig endda at skrue op for sit lys.
\n\u201dMenneskene er p\u00e5 vej mod afgrunden,\u201d begyndte han sin m\u00f8rke tale, og blev straks afbrudt af en lille ivrig stemme helt nede fra gulvh\u00f8jde. \u201dDet er fordi \u2026 \u00f8h \u2026,\u201d den lille trold r\u00f8dmede slemt. Den var ny i h\u00f8jen og ikke vant til at blande sig.
\n\u201dSig blot frem, troldepus!\u201d Julemanden nikkede mildt til pjevset. \u201dDet er, fordi de er blevet blinde. N\u00e5r de l\u00f8ber i skoven, sparker de til os, som om vi var sten.\u201d
\nEn elverpige rejste sig og begyndte en hjertegribende dans om sig selv, s\u00e5 standsede hun midt i en piruet og lod t\u00e5rerne trille, som de ville. \u201dJeg kan ikke mere fange s\u00e5 meget som fligen af en ungersvends boxershorts, for slet ikke at tale om hans hjerte.\u201d
\nMosekonen l\u00e6kkede en h\u00f8rm af nybryg, \u201dHa! Tidligere berusedes menneskene af min trylledrik, nu sidder de og k\u00e6ver den p\u00e5 snuskede bodegaer.\u201d En lille nisse tog till\u00f8b, s\u00e5 hviskede den: \u201dog vi kan ikke drille dem mere. F\u00f8r gav de os gr\u00f8d, nu s\u00e6tter de musef\u00e6lder op.\u201d
\nFeen svingede sin stav og lod et v\u00e6ld af stjernedrys dale ned over forsamlingen. \u201dN\u00e5r jeg drysser mit st\u00f8v over menneskene, tror de, at de har f\u00e5et gr\u00f8n st\u00e6r og iler til \u00f8jenl\u00e6gen.\u201d
\n\u201dJa, ja,\u201d sukkede julemanden, \u201dblinde er de jo rigtignok, og som lemminger driver de mod afgrunden.\u201d I det samme fik han \u00f8je p\u00e5 englen Gabriel, der hidtil havde
\nsiddet ubem\u00e6rket i den inderste m\u00f8rke krog, men nu t\u00e6ndte sin glorie. \u201dGabriel,
\ndu er dog en engel! Kunne du ikke \u2026!\u201d
\n\u201d\u00c5h nej …\u201d sukkede englen og rejste sig. Den gik stadig sukkende p\u00e5 halv blus. \u201dMenneskene har mistet troen, og jeg kan bare st\u00e5 p\u00e5 sidelinjen og sukke.\u201d
\nOg s\u00e5 gjorde han det igen.
\nNu rejste Elverkongen sig og det s\u00e5 hastigt, at den lille trold tumlede om kuld. \u201dKrukkeri!\u201d r\u00e5bte han vredt, \u201dhvis vi alle stillede os s\u00e5 kostbart an, s\u00e5 ville det sandelig se sort ud.\u201d
\n\u201dDet ser<\/em> sort ud,\u201d sagde englen og slukkede atter sit lys.
\nPludselig l\u00f8d der et brag, stenen bumpede ind i h\u00f8jen, og hen over den trampede Julebukken. Han virkede ikke alt for \u00e6dru.
\n\u201dHer kommer vi!\u201d skreg han.
\n\u201dUD!\u201d Julemanden greb ham i hornene og fors\u00f8gte at vride dem rundt, men bukken bukkede sig og skovlede den gamle h\u00f8jt til vejrs. Her hang han i en hvirvel af br\u00f8lende latter. \u00a0S\u00e5 h\u00f8rte bukken de andre hv\u00e6se og satte ham forsigtigt p\u00e5 plads.
\n\u201dOK \u2013 men hvorfor har I glemt mig?\u201d sagde han, og nu stod han s\u00e5 trist og roligt i deres midte som en gulvspand midt p\u00e5 et stuegulv.
\n\u201dVi har ikke glemt nogen, men DU har ikke noget at g\u00f8re i vores selskab, tr\u00e6ske overl\u00f8ber.\u201d Julemanden rystede stadig efter den h\u00e5rde behandling, og stemmen rystede med.
\n\u201dN\u00e5 ikke? Og hvad mener du med overl\u00f8ber? Og hvad s\u00e5 med ham der?\u201d Bukken pegede med dirrende klove p\u00e5 trolden.
\n\u201dHan har valgt side. Vi kan stole p\u00e5 ham.\u201d
\n\u201dOg vi kan ikke stole p\u00e5 mig?\u201d
\nNu rejste Elverkongen sig for anden gang, denne gang dog s\u00e5 sindigt, at den lille trold blev siddende og blot klamrede sig til hans ben. \u201dVi f\u00e5r brug for alle gode kr\u00e6fter,\u201d sagde han.
\n\u201dJa, gode<\/em> kr\u00e6fter!\u201d Julemanden fn\u00f8s og spyttede sig selv i sk\u00e6gget.
\n\u201dVi har ikke r\u00e5d til at v\u00e6re kr\u00e6sne,\u201d replicerede Elverkongen og svingede for en sikkerheds skyld med sit cepter.
\n\u201dJa, jeg fral\u00e6gger mig ethvert ansvar.\u201d
\nJulemanden gloede vredt p\u00e5 bukken, der slog en latter op og sagde: \u201dJamen, selvf\u00f8lgelig, det er du jo s\u00e5 god til, din skinhellige hykler. S\u00e5 er det da godt, at vi er nogen, der vil p\u00e5tage os et ansvar.\u201d
\n\u201dNu ikke mere k\u00e6vl. Det er f\u00f8rste december, og menneskene er ved at g\u00e5 amok. Vi m\u00e5 komme dem i fork\u00f8bet, og med julemandens tapperhed, nissernes snarr\u00e5dighed, troldenes humor, Gabriels trofasthed og julebukkens listighed, s\u00e5 har vi de bedste kort p\u00e5 h\u00e5nden.\u201d Elverkongen s\u00e5 sig om i kredsen.
\nJulebukken stavrede over til ham og sagde langsomt: \u201dSiden du nu kalder mig listig, s\u00e5 kan jeg r\u00f8be, at jeg faktisk har udkl\u00e6kket en plan – fuld af den ledeste list.\u201d
\n\u201dHmmm … og som kan g\u00f8re hvad?\u201d
\n\u201dSom kan hj\u00e6lpe menneskene til at genfinde de tabte insignier, KORSET for troen, ANKERET for h\u00e5bet og HJERTET for k\u00e6rligheden.\u201d
\n\u201dNu lyder du som en af os.\u201d
\n\u201dJeg er<\/em> en af os.\u201d
\n\u201dOg hvad skal vi da g\u00f8re?\u201d
\n\u201dVi skal finde et menneske.\u201d
\n\u201dDem er der en fandens redelighed af.\u201d
\n\u201dJa, men ham, vi skal bruge, skal v\u00e6re uspoleret.\u201d
\n\u201dDem er der ingen af.\u201d
\n\u201dJo,\u201d sagde bukken. \u201dDer er EN.\u201d
\nGabriel syntes at v\u00e5gne op ved de ord. Han t\u00e6ndte sin glorie, fjernede den fra issen og holdt den ud i strakt arm. En kegle ramte bukkens horn.
\n\u201dDet kan vi ikke,\u201d sagde han, \u201dde vil spotte ham og g\u00f8re ham fortr\u00e6d.\u201d
\n\u201dDet vil de, ja. Men s\u00e5 er vi der, og vi svigter ham ikke.\u201d En bifaldende mumlen h\u00f8rtes fra alle sider.
\nGabriel gled atter ind i sit m\u00f8rke, og det samme gjorde feen. Et \u00f8jeblik henl\u00e5 alt i det dunkle, men havde man lyttet efter, ville man have kunnet h\u00f8re de spinkle toner fra h\u00e5bets \u00e5ndedr\u00e6t.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Ved Julemandens Sk\u00e6g Julemanden gik og mumlede i sk\u00e6gget, en vane, han havde tillagt sig, lige som sk\u00e6gget, der de sidste par \u00e5r var vokset s\u00e5 langt, at det var til at snuble i. Det var kort sagt ikke … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-675","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/675","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=675"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/675\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=675"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=675"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=675"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}