{"id":6654,"date":"2017-10-29T10:52:30","date_gmt":"2017-10-29T10:52:30","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=6654"},"modified":"2017-10-29T10:52:30","modified_gmt":"2017-10-29T10:52:30","slug":"aldersommens-velsignelser-og-forbandelser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2017\/10\/29\/aldersommens-velsignelser-og-forbandelser\/","title":{"rendered":"Alderdommens velsignelser og forbandelser"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted af f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside:<\/strong>
\nwww.<\/strong>hesselholt.com.<\/strong>
\nJeg har i de seneste 20 \u00e5r holdt mange foredrag om alderdommen<\/strong>.<\/span> De f\u00f8rste mange \u00e5r hed foredraget “de \u00e6ldste og de yngste”<\/em>. Og det handlede om de to aldre i menneskelivet, der i \u00e5r ligger l\u00e6ngst fra hinanden, men som ogs\u00e5 er kendetegnede ved, at de deler vilk\u00e5r med hensyn til det forhold, at b\u00e5de de helt sm\u00e5 og de meget gamle er svage og s\u00e5rbare. Og ret s\u00e5 afh\u00e6ngige af de “voksne” = de st\u00e6rke, der befinder sig i den midterste livsfase.
\nKort sagt: de lever i samme udsathed.
\nDen seneste tid har foredraget \u00e6ndret navn og indhold. Det hedder nu: Alderdom er visdom.”<\/em>
\nLigesom det f\u00f8rste foredrag tager det udgangspunkt i en historisk rejse. Hvordan har man set p\u00e5 begrebet “alderdom” i fortiden, og hvordan har det forandret sig med tiden.
\nJeg h\u00f8rte engang i et radioprogram Rane Willerslev ( socialantropolog og direkt\u00f8r for Nationalmuseet) h\u00e6vde, at det KUN er i vor tid og i vor kultur, at man ikke agter og \u00e6rer de gamle. At det kun er Nu og Her, at alderdom ikke er omg\u00e6rdet med stor prestige og respekt fra det omgivende samfund.
\nDet er jo ikke helt rigtigt.
\nMen langt hen er det.
\nDog kan man se, at man i den gr\u00e6ske oldtid<\/strong> dyrkede ungdommen (som aldrig f\u00f8r eller siden) og at i al fald nogle af de f\u00f8rende t\u00e6nkere foragtede alderdommen. Det har vel s\u00e5 v\u00e6ret provokerende, set i lyset af det “normale” syn p\u00e5 gamle folk.
\nAristoteles<\/strong>\u00a0( 384 – 322 f. Kr.) ser f\u00f8rst og fremmest “de gamle” som egoister, der har mistet kontakten til det levende liv. Han skriver i Retorik Xlll bl.a., at de gamle<\/em> er ondskabsfulde, sm\u00e5lige og n\u00e6rrige.
\nPlaton (<\/strong>428-348 f. Kr.) ,<\/strong>som i \u00f8vrigt var Aristoteles’ l\u00e6rer var ikke enig med ham i de anskuelser.
\nI Staten<\/strong> fremstiller han de \u00e6ldre som selve\u00a0visdommens kilde<\/strong> – dem kan man sp\u00f8rge til r\u00e5ds og l\u00e6re meget af.
\nSenere i historien, nemlig i\u00a0Det gamle Rom<\/strong> var synet p\u00e5 alderdom helt igennem positivt. At opn\u00e5 en h\u00f8j alder var ensbetydende med at opn\u00e5 stor viden og magt. Alderdom er Visdom – <\/strong>Ja, den overskrift passer fint her.
\nCicero\u00a0<\/strong>( skribent og statsmand, 106-43 f. Kr.) ) er en modpol til\u00a0Aristoteles<\/strong> ang\u00e5ende synet p\u00e5 de gamle. Han skriver endda et v\u00e6rk om det:\u00a0Cato Maior de Senectute.\u00a0<\/strong>Det skriver han, da han selv er en \u00e6ldre herre, og her er ordene lagt i munden p\u00e5 den 84-\u00e5rige\u00a0Cato den \u00c6ldre (<\/strong> statsmand,234 -149 f.Kr.). Han fort\u00e6ller, hvordan han i sin alderdom bliver levende p\u00e5 en ny m\u00e5de. Her et lille citat:
\n“Jeg har kastet mig ud i dette studium (=\u00a0<\/em>om den gr\u00e6ske digter Solon)\u00a0med en s\u00e5dan lyst og appetit, som om det var et l\u00e6nge f\u00f8lt behov, jeg nu m\u00e5 s\u00f8ge at tilfredsstille. Alle de eksempler, I har h\u00f8rt mig anf\u00f8re, har jeg fra min egen l\u00e6sning. Og da jeg h\u00f8rte, at Sokrates havde gjort noget lignende med lyren, et instrument, som de gamle dyrkede meget, kunne jeg s\u00e6rdeles vel ogs\u00e5 have t\u00e6nkt mig det! Med hensyn til litteraturen har jeg nu i hvert fald gjort en indsats. Men for nu at vende mig til en anden p\u00e5st\u00e5et fejl ved alderdommen, s\u00e5 savner jeg i dette \u00f8jeblik ikke en ung mands kr\u00e6fter i h\u00f8jere grad, end jeg, da jeg selv var ung, savnede tyrens eller elefantens kr\u00e6fter. De kr\u00e6fter, man har, skal man naturligvis g\u00f8re brug af, og s\u00e5 i \u00f8vrigt indrette sin aktivitet efter, hvad man kan magte.”<\/em>
\nOg senere skriver han:\u00a0<\/em>
\n“…det er hos de gamle, man finder den forstandige tanke og det kloge omd\u00f8mme, og havde vi ingen af dem, hvad var der s\u00e5 blevet af staten og samfundet?”<\/em>
\nOg s\u00e5dan forts\u00e6tter hans forsvar for synet p\u00e5 alderdommen som den mest positive periode i menneskelivet.
\nDet er ogs\u00e5 den almindelige mening i Det gamle Rom, idet landet styres af\u00a0SENATET.<\/strong>\u00a0 Ordet senat kommer af ordet senatus = samling af gamle. Senex = en gammel mand. Alts\u00e5 for at f\u00e5 indflydelse og magt skulle man v\u00e6re gammel. Det vil faktisk sige, at man skulle v\u00e6re senil for at v\u00e6re agtet. Ikke lige en tanke, der f\u00e6nger i dag.\u00a0 \u00a0\u00a0<\/strong>
\n 
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,24],"tags":[],"class_list":["post-6654","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mennesker-og-meninger","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6654","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6654"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6654\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6654"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6654"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6654"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}