{"id":6615,"date":"2017-09-27T11:14:23","date_gmt":"2017-09-27T11:14:23","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=6615"},"modified":"2017-09-27T11:14:23","modified_gmt":"2017-09-27T11:14:23","slug":"det-ondes-problem","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2017\/09\/27\/det-ondes-problem\/","title":{"rendered":"Det ondes problem"},"content":{"rendered":"

\"\"
\n 
\nVelkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted af f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside:<\/strong>
\nwww.<\/strong>hesselholt.com.<\/strong>
\nHar netop skrevet en ungdomsbog f\u00e6rdig, som handler om kampen mellem det gode og det onde. Gud og Dj\u00e6velen er p\u00e5 spil i bogen. Og man kan m\u00e5ske sige, at kampen ender uafgjort. Eller rettere, kampen ender aldrig hverken i min nye bog eller i livet. Men netop, fordi vi mennesker kender forskel p\u00e5 godt og ondt, s\u00e5 er det underligt, at kampen ikke kan blive k\u00e6mpet til ende.
\nDet kan den \u00e5benbart ikke, m\u00e5ske fordi den foreg\u00e5r inden i hver eneste af os, og m\u00e5ske er vi alligevel ikke s\u00e5 gode til at se forskel p\u00e5 godt og ondt. M\u00e5ske er det faldne menneske faldet s\u00e5 dybt, at det ikke kan hive sig op af sumpen og blive til i lyset. Som der st\u00e5r et sted i Bibelen: “Det gode som jeg vil, det g\u00f8r jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det g\u00f8r jeg.”
\n <\/p>\n

\"CC0Syndefaldet – ukendt maler<\/p>\n

\u00a0\u00a0<\/span>
\nJeg har l\u00e6nge villet skrive noget v\u00e6mmeligt om Luther og hans regimenter og noget smukt om Erasmus af Rotterdam og hans tolerance og humanisme. Og det kommer jeg til at g\u00f8re senere, men endnu mangler jeg at f\u00e6rdigg\u00f8re de studier, som gerne skulle g\u00f8re mig klogere p\u00e5 b\u00e5de ren\u00e6ssance og reformation. S\u00e5 jeg ikke kommer til at forenkle alt for meget.
\nMen min tese er enkel: Luther er voldelig og intolerant, og Erasmus er venlig og tolerant.
\nMen f\u00f8rst vil jeg fors\u00f8ge at unders\u00f8ge, hvad det er, der g\u00f8r, at vi “falder i Den Ondes kl\u00f8er” gang p\u00e5 gang. B\u00e5de i den f\u00e6lles historie og i det individuelle livsforl\u00f8b.
\nI ovenst\u00e5ende s\u00e6tning har jeg personificeret ondskaben – og det g\u00f8r man jo i Kristendommen: “Jeg forsager Dj\u00e6velen og al hans v\u00e6sen …”
\nS\u00e5 lad os bare holde fast ved det.
\nDet kunne v\u00e6re interessant at finde ud af, hvorfor det onde (=Den Onde) stadig har et s\u00e5 solidt tag i os mennesker, synes jeg. Og her vil jeg tage udgangspunkt i to b\u00f8ger, der begge handler om nazitiden i Tyskland. Niclas Franks bog: Faderen, og Erich K\u00e4stners bog “Notabene 1945”.
\nNiclas Frank<\/strong> er journalist, f\u00f8dt i 1939, og har skrevet mange b\u00f8ger. En af de seneste, Faderen,\u00a0\u00a0er et opg\u00f8r med nazitiden og med faderen (Hans Frank)<\/strong>, som var Hitlers generalguvern\u00f8r i Polen. Han havde alts\u00e5 bl.a. Auschwitz i sit omr\u00e5de, og en af hans opgaver var at udrydde j\u00f8der. En af hans prim\u00e6re funktioner var at skaffe slaver til Det Tredje Rige. Han er citeret for f\u00f8lgende replik: “N\u00e5r vi har vundet krigen, kan vi for min skyld lave hakkek\u00f8d ud af polakkerne og ukrainerne og hvem der ellers h\u00e6nger rundt omkring.”
\nS\u00e5 kan vi n\u00e6ppe komme ondskaben n\u00e6rmere.
\nErich K\u00e4stner<\/strong> var forfatter og har ogs\u00e5 skrevet mange b\u00f8ger. Ovenn\u00e6vnte kom i 1961 og er udgivelsen af forfatterens egne dagbogsoptegnelser i de sidste krigsm\u00e5neder. K\u00e4stner forblev ( i mods\u00e6tning til de fleste andre forfattere, som var imod regimet) i Tyskland under hele krigen.
\nJeg vil fort\u00e6lle lidt om b\u00f8gerne og citere fra dem. De belyser begge “ondskaben” – og fors\u00f8ger sig lidt med at forst\u00e5, hvad det var, der fik s\u00e5 mange millioner tyskere til at “v\u00e6lge” og underkaste sig et totalit\u00e6rt regime med en indbygget ondskab, der var s\u00e5 modbydelig, at det trodser enhver beskrivelse.
\nNiclas Frank.<\/strong> Lad os sl\u00e5 fast med det samme, at han ikke fors\u00f8ger “at forst\u00e5” faderen. Han k\u00f8ber ingen undskyldning og slet ikke den med, at faderen skulle v\u00e6re et offer for verdensituationen. Han var ikke blevet skudt, hvis han havde sagt nej tak til jobbet. Men han sagde ja. For han elskede det.
\nHvor dybt ondskaben stak i nazisterne belyses gang p\u00e5 gang i bogen. Niclas Frank fort\u00e6ller, at han som lille dreng blev “passet” af en SS-officer, som tog ham med i et f\u00e6ngsel. Her \u00e5bnede han cellen ind til en lille j\u00f8disk pige. Drengen s\u00e5 hendes store angst og begyndte at gr\u00e6de. Officeren tr\u00f8stede ham med ordene: “bare rolig, den lille heks vil v\u00e6re d\u00f8d i morgen.”
\nBogen Der Vater er bygget op som en lang samtale med faderen. I nedenst\u00e5ende f\u00e5r vi et lille glimt fra N\u00fcrenbergprocessen, hvor faderen sammen med en r\u00e6kke h\u00f8jtst\u00e5ende medspillere i naziregimet, d\u00f8mmes til d\u00f8den ved h\u00e6ngning. Forh\u00f8rslederen har spurgt Frank, om han kender sig skyldig og faderen svarer ikke:
\n…(318-19)\u00a0“For helvede, far, du er s\u00e5dan en umulius … Dr. Seidl: “Jeg dropper sp\u00f8rgsm\u00e5let” Men det g\u00f8r jeg ikke. Jeg fors\u00f8ger at give dig genoprejsning med hver en fiber i min sj\u00e6l. For pokker, det er sk\u00e6rtorsdag, dagen f\u00f8r Jesus, der s\u00e5 ofte blev citeret af dig, af mor, af Himmler, Goebbels … og den del af den treenige Guddom, som I lagde beslag p\u00e5, blev sl\u00e5et op p\u00e5 korset. G\u00f8r det! Og glem ikke mig. Jeg er syv \u00e5r gammel. Jeg vil leve, l\u00e6ngere end j\u00f8derne, end polakkerne, end ukrainerne, end flygtningene. End dig.<\/em>
\nDr. Seidl: “Hvad har De at sige til disse anklager …?” Chance nr. 2. Men jeg v\u00e6rfter den v\u00e6k, f\u00f8r jeg h\u00f8rer dit svar. Der er kun et fl\u00f8jt fra mor, der kan f\u00e5 dig til at ranke dig, n\u00e5r du fors\u00f8ger at fedte dig ind hos nogen. Mor er her ikke, s\u00e5 du siger: “til disse anklager har jeg kun at sige, at jeg vil bede retten om at fastsl\u00e5 omfanget af min skyld ved afslutningen af min sag.”<\/em>
\n…Seidl l\u00e6gger op til n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l, og du forts\u00e6tter: “Selv vil jeg gerne sige fra hjertet og ud fra oplevelsen af denne fem m\u00e5neder lange proces, at jeg b\u00e6rer p\u00e5 en stor skyldf\u00f8lelse efter at jeg har f\u00e5et indblik i alle de frygtelige grusomheder, der har fundet sted.”\u00a0<\/em>
\nSeidl … genvinder balancen og overtager med det samme: “Hvilke m\u00e5l havde De sat Dem, da De overtog posten som generalguvern\u00f8r?” Dig: “Jeg blev ikke informeret.”<\/em>
\nSom man kan se af ovenst\u00e5ende citat, er Hans Franks svar meget forvirrende og han lader, som om han ikke vidste noget om grusomhederne, sk\u00f8nt det var ham, der var en af de v\u00e6rste b\u00f8dler. Forh\u00f8rsdommeren bliver da ogs\u00e5 flere gange bragt ud af fatning over svarene.
\nBogen ender med, at s\u00f8nnen “\u00e6der” faderens indvolde. Det er en makaber slutning. Jeg citerer lidt fra den her:
\n( citat 330) :“Jeg synker dig og den sidste syndflod af l\u00f8gne, indtil din pumpe bliver slatten, og du synker sammen i vidneskranken som en las k\u00f8d, imens jeg, en evig barnezombie, springer veltilpas derfra, springer derfra igen og igen …”<\/em>
\nBogen er p\u00e5 alle m\u00e5der barsk. Opg\u00f8ret med faderen smerteligt og voldeligt – for der er virkelig tale om had og vrede, som n\u00e6sten er ustyrligt.
\nOg s\u00e5 kom jeg bagefter til at t\u00e6nke p\u00e5, at der engang m\u00e5 have v\u00e6ret k\u00e6rlighed. Hadet lyser, vreden lyser – meget st\u00e6rk bogen igennem. Men slutscenen, hvor drengen spiser sin far kunne m\u00e5ske alligevel pege i en anden retning. I al fald kom jeg i tanke om et meget fint digt, der ogs\u00e5 handler om at spise sin elskede, og som er liges\u00e5 makabert. Men det handler alligevel om k\u00e6rlighed. Det er skrevet af Bo Hr. Hansen og lyder (efter min hukommelse) s\u00e5dan her: “Vil du elske mig\/ til d\u00f8den os forener\/ til vi ligger i hver sin\/ maddikegrav\/ og spiser af hinanden.”<\/em>
\n 
\nDen n\u00e6ste bog er helt anderledes. Det drejer sig om Erich K\u00e4stner<\/strong>s “Notabene 45”. Her er ingen egentlig vrede. Forfatteren skriver sin dagbog midt i Det tredje Riges undergang i 1945, og K\u00e4stner befinder sig i den periode i Tyrol, hvor han er en del af et filmselskab, mere eller mindre smuglet med som ven af instrukt\u00f8ren. Hans kone Lotte er ogs\u00e5 med. Man h\u00f8rer skr\u00e6kkelige historier om flygtninge, som krydser det idylliske Tyrol. Og ogs\u00e5 K\u00e4stner besk\u00e6ftiger sig med skyldssp\u00f8rgsm\u00e5let. Bogen er skrevet i en rolig, behersket tone.
\nEr de tyskere, der blev i Det tredje Rige ( inklusive ham selv) uden at g\u00f8re modstand, medskyldige?
\nEgl. ville han ca. 10 \u00e5r efter krigen skrive en stor roman om hele perioden fra Hitlers magtovertagelse til opl\u00f8sningen i 1945. Men han opgiver det. Og i stedet udgiver han i 1961 sin dagbog.
\nHer pr\u00f8ver han at forklare, hvorfor tyskerne handlede, som de gjorde. De levede under et voldsomt tryk. Og det pressede menneske uds\u00e6ttes for tre faser:
\n“(side 152) I dette f\u00f8rste stadium f\u00f8ler mennesker endnu angst. Det er angst for den \u00f8konomiske ruin, for f\u00e6ngsler, for prygl, for spark, for pisken, for sult og sygdom, angst for sine p\u00e5r\u00f8rendes liv, angst for ens egen d\u00f8d, og angst for af angst at lyve og forr\u00e5de.<\/em>
\n“I andet stadium af forandring under tryk f\u00f8ler mennesket kun en eneste angst: at sige noget andet end det, man vil h\u00f8re af ham. Og i det tredje stadium har han overhovedet ikke mere angst. Processen at \u00e6ndre ham under tryk er lykkedes … Han er tilfreds med sig selv, fordi man er tilfreds med ham. Han er lykkelig, fordi han af egen fri vilje deler de herskende forbryderes synspunkter. Skulle de sl\u00e6be ham for retten og anklage ham for en afvigende, eventuel human mening eller handling, beh\u00f8vede de ingen anklager. Han ville selv v\u00e6re mest opbragt over sit tilbagefald” (citat slut).<\/em>
\nAlligevel frikender K\u00e4stner ikke de tyske modstandere af diktaturet, som forblev inaktive, som ikke gjorde modstand. Han f\u00f8ler sig skyldig. Mener endda, at denne passivitet ligger i tyskerens karakter. Han er s\u00e5dan indrette, at han m\u00e5 lade sig undertrykke. Han skriver:
\n(Citat side 194) (Vi tyskere) tager bibelordet “v\u00e6r \u00f8vrigheden underdanig!” mere bogstavelig end andre folk. Vi bliver ved med at v\u00e6re underdanige unders\u00e5tter, selv n\u00e5r storhedsvanvittige massemordere regerer os. Og hvad der hindrer os i opr\u00f8ret, er ikke bare l\u00e6nkerne. Hvad der lammer os, er ikke bare den n\u00f8gne angst. Vi er rede til at d\u00f8 i hundredetusindvis, endog for en d\u00e5rlig sag, n\u00e5r blot det sker efter h\u00f8jere ordrer. Vi ofrer os selv en gros og p\u00e5 kommando. Vi er ingen attentatm\u00e6nd, heller ikke for en \u00e6del sag, nej, slet ikke for den. Vore attentater mislykkes. Det h\u00f8rer med til karakteren. Vi er politisk subalterne. Vi er statsmasochister. “Spanskr\u00f8ret ligger jer for dybt i blodet,” skrev jeg en gang. …(Citat slut)<\/em>
\n<\/em>N\u00e5r jeg l\u00e6ser det dagbogsnotat, som alts\u00e5 er skrevet lige efter sammenbruddet i 45, s\u00e5 kommer jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 Alice Millers bog: “I begyndelsen var opdragelsen” – her fort\u00e6ller hun, hvordan Hitler systematisk og dagligt blev pryglet og p\u00e5 anden vis mishandlet af sin far barndommen igennem. Men det mest uhyggelige ved hendes bog er dokumentationen af, at vold i b\u00f8rneopdragelsen er almindelig accepteret i samtidens Tyskland. Det er alts\u00e5 daglig kost for mange b\u00f8rn.
\nK\u00e4stner slutter sin dagbog 2. august 1945. Netop den dag kommer der en tidligere kz-fange til det lille sm\u00f8rhul i Tyrol, hvor digteren bor, og denne mand fort\u00e6ller ham om, hvordan livet var i lejrene. K\u00a8stner skriver i dagbogen:
\n( Citat side 198) V\u00e6mmelsen over det, der er sket i lejrene, lader sig overhovedet ikke gengive. Man kan kun opregne eksemplerne, som om det drejer sig om et katalog, om statistisk materiale, om poster i registret, i synderegistret, i et forbryderherred\u00f8mmes d\u00f8dssyndsregister. Det er eksempell\u00f8se eksempler. Morderne var dyr, der ans\u00e5 sig selv for mennesker. Ofrene var mennesker, man ans\u00e5 for dyr. Det, der skete, h\u00f8rer ikke til i historien, men i dj\u00e6velens salmebog. Lejrene lignede sindssygeanstalter, men her var det bare omvendt, for det var ikke beboerne, men peronalet, der var sindssyge.” (citat slut)<\/em>
\nDerefter giver han sig alligevel n\u00f8gternt til at opremse eksempler ( fra kataloget) og det er s\u00e5 grusomme h\u00e6ndelser, at jeg ikke kan gengive dem her. De er ikke til at begribe.
\nOndskaben kan ikke forklares. Dj\u00e6velen? Jo, men det er nu mest i Middelalderen, man for alvor troede p\u00e5 ham. Der stikker han fj\u00e6set frem p\u00e5 rigtig mange kalkmalerier f.eks. Eller er det s\u00e5dan, at han stadigv\u00e6k dukker op alle vegne?\u00a0 Da pr\u00e6sten Jacques Hamel blev myrdet af en islamist i sin kirke i Normandiet forrige \u00e5r, var hans sidste ord: VIG BAG MIG SATAN. Han s\u00e5 alts\u00e5 ikke blot det onde, men ogs\u00e5 Den Onde og gav ham navn: SATAN. Uk\u00e6rt barn har ogs\u00e5 mange navne.
\nDet lille indl\u00e6g her kommer jo ikke sandheden om ondskaben n\u00e6rmere, men m\u00e5ske s\u00e6tter det nogle tanker igang? S\u00e5 g\u00f8r det jo lidt gavn.
\n 
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24],"tags":[105,108,156,272],"class_list":["post-6615","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt","tag-det-onde","tag-djaevelen","tag-fred","tag-krig"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6615","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6615"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6615\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6615"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6615"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6615"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}