{"id":6569,"date":"2017-07-11T06:38:31","date_gmt":"2017-07-11T06:38:31","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=6569"},"modified":"2017-07-11T06:38:31","modified_gmt":"2017-07-11T06:38:31","slug":"litteratur-3-ingeborg-stuckenberg","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2017\/07\/11\/litteratur-3-ingeborg-stuckenberg\/","title":{"rendered":"Litteratur 3 – Ingeborg Stuckenberg"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted af f\u00e6rdige og uf\u00e6rdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside: <\/strong>
\nwww.<\/strong>hesselholt.com.<\/strong>
\nMange kender Viggo Stuckenberg. Hans digt “to som elsker hinanden” groede i al sin sentimentalitet fast i hjernen, da man var helt ung og ulykkeligt forelsket – eller m\u00e5ske endda lykkeligt.
\nMen f\u00e5 kender hustruen Ingeborg. M\u00e5ske af navn. For hun var gift med den store digter Viggo Stuckenberg. Men hun var selv digter. Men det var en forkert tid og hun fik n\u00e6sten ingenting publiceret. Og det hun skrev, f.eks. romanen “Fagre Ord” tog \u00e6gtemanden \u00e6ren for, og det var hans navn, der prydede forsiden.
\nHendes sk\u00e6bne var krank. Ikke kun fordi hun ikke blev anerkendt som forfatter. Ogs\u00e5 fordi hun aldrig h\u00f8rte op med at dr\u00f8mme.
\nHun emigrerede til New Zealand i h\u00e5b om at finde opfyldelse af dr\u00f8mmen. Det blev jo kun til fortvivlelse, fattigdom og glemsel.
\nOg s\u00e5 sk\u00f8d hun sig.
\nDet kan man alt sammen l\u00e6se om i den lille bog, udgivet p\u00e5 L\u00e6seforeningens Forlag: Ingeborg Stuckenberg – Samlede v\u00e6rker.
\nDa hun var d\u00f8d, skrev vennen Sophus Clausen f\u00f8lgende digt om hende:
\nTil dine \u00d8jnes Aandemusik<\/em>
\ni Skumringstimen vi lytted s\u00f8rgmodig.<\/em>
\nDin tavse Mund stod smertelig modig<\/em>
\ni Dr\u00f8mmepagt med dit Tungsinds Blik.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nDu fulgte med s\u00f8vng\u00e6nger-festlige Skridt<\/em>
\nen vaad All\u00e9, som var h\u00f8stafbleget,<\/em>
\nmed Hjertet stort af fortvivlende meget,<\/em>
\nhvoraf der skal huskes saa bitterlig lidt.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nHvor kan en Kvinde med trofast Sir<\/em>
\nsk\u00f8nt selvfort\u00e6ret af Smerten og Haanen –<\/em>
\nbygge sig Slotte i Solen og Maanen<\/em>
\nog klippe Stjerner af Guldpapir!<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nMen du var opfyldt af Klokkespil,<\/em>
\nsom drog dig fjernt over Hav og B\u00f8lge<\/em>
\nmed deres uh\u00f8rlige Tonef\u00f8lge<\/em>
\ntil Eventyrland, som for dig var til.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nI dine \u00d8jnes Aandemusik<\/em>
\ndet k\u00e6mper og haaber, det hvirvler og sp\u00f8ger<\/em>
\nsom Genf\u00e6rd fra tusinde Tider og B\u00f8ger,<\/em>
\ndu vilde ej taale, at Livet forgik.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nEj har dine S\u00f8stre paa tyve Aar<\/em>
\nmed L\u00e6berne r\u00f8de af Kys og L\u00f8gne –<\/em>
\nden Ro i to Uro-store \u00d8jne,<\/em>
\nden Straaleglans af usigelig Vaar.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nDin Mund var en Gaade med lukkede Segl.<\/em>
\nMen \u00d8jnene stirred saa blanke og kolde,<\/em>
\nsom skulde du dyste med Drager og Trolde<\/em>
\nog blive f\u00f8rt bort under S\u00f8r\u00f8versejl.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nSom skulde et Sted paa den sorte Jord,<\/em>
\ndu vinde den Sandhed, hvorefter vi spejde,<\/em>
\nog lykkelig frelse fra Livets Fejde<\/em>
\nen Fabelblomst og et gyldent Flor.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\n… Det greb dig som Sk\u00e6ndsel, at D\u00f8dens Le<\/em>
\nvil f\u00e6lde hver Dr\u00f8m, som g\u00f8gler og kogler,<\/em>
\nog blotte de stakkels bluf\u00e6rdige Knogler,<\/em>
\nsom Kvinden skjulte med hvilel\u00f8s V\u00e9.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nNaar Bl\u00e6sten vendte det brogede L\u00f8v<\/em>
\ntil Side fra Tr\u00e6ernes \u00f8de Skeletter,<\/em>
\ndu huskede m\u00f8rke, forglemte N\u00e6tter,<\/em>
\nhvor dine blodfyldte Savn blev til St\u00f8v.<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nSaa gik du bort. Men den Livets Drik,<\/em>
\ndu s\u00f8gte, blev dig til B\u00e6rme i Munden.<\/em>
\nVor Ungdoms frimodige S\u00f8ster forsvunden<\/em>
\nog tabt i Taagen dit Tungsindsblik!<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nDa dine Haandtryk og Spor forgik,<\/em>
\nvi saa din Stolthed, som aldrig har sveget.<\/em>
\nDer bliver fortvivlende lidt af saa meget:<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\nkun Aandemusik.<\/em>
\n———–<\/em>
\nJa, der blev \u00e5ndemusik tilbage. Og musikalsk var hun.
\nDr\u00f8mmen. Lykken. Hun holdt fast i den, selv om den til slut kun var en flosset flig af h\u00e5b.
\nHun s\u00e5 sandheden allerede p\u00e5 vejen mod dr\u00f8mmenes paradis: Australien – New Zealand – Den nye Verden.
\nDen var ikke bare en skuffelse. Den var v\u00e6rre end det. R\u00e6dsel og fortabelse. Realitetsschokket slog hende allerede inden hun n\u00e5ede frem. De store hobe af ulykkelige udvandrere – mennesker p\u00e5 flugt fra en verden, de ikke kunne leve i. Til en, der var v\u00e6rre og det anede dem allerede p\u00e5 rejsen. Ingeborg Stuckenbergs rejseskildringer er hjertesk\u00e6rende l\u00e6sning.
\nDet syn, som m\u00f8dte hende p\u00e5 vejen v\u00e6k fra Europa, er det samme, som i dag m\u00f8der os ( vi ser det i TV), n\u00e5r vi ser de storre flygtningestr\u00f8mme p\u00e5 vej mod Europa. Ogs\u00e5 de er i en h\u00e5bl\u00f8s situation og med en liges\u00e5 urealistisk dr\u00f8m i bagagen.<\/span>
\n– De (udvandrene) l\u00f8fter neppe Blikket fra Brostenene. – Skulende, skumle og sammenkr\u00f8bne venter de paa Afrejsen. Med deres smaa Byldter i H\u00e6nderne lader de sig drive som Kv\u00e6g ind paa Banegaarden og op i Vagonerne. – De forsvinder forude i Skbet, der venter med fuld Musik og vajende Vimpler ude i Bremerhafen, og de \u00e6ndses lidet f\u00f8r de t\u00e6lles og registreres og s\u00e6ttes i Land med det \u00f8vrige Gods i Australien, for at gaa videre til Guldmarkerne. Det er “Tredie Klasse”.<\/em>
\nOm “Anden Klasse” skriver hun : Her er Folk, der har Engagement og gode Fremtidsudsigter i Kolonierne, og her er de, der vover Rejsen p\u00e5 Lykke og Fromme og stoler paa Tilf\u00e6ldet og Forsynet og Eventyret, som blev dem fortalt om Guldet og de gr\u00f8nne Skove. – Der er den unge Pige, der har sit Brudeudstyr i Kufferten og sin Brudgom paa Sydhavs\u00f8erne, og der er den s\u00f8lle Fyr, der hele Tiden drejer paa sin blanke Forlovelsesring og skriver mange og lange Breve. – En stakkels Moer rejser med to “Baby” Tvillinger, der er s\u00e5 s\u00f8ssyge og skriger baade Nat og Da, og en lille kr\u00f8lhovedet Baby rejser helt alene og jamrer over Tilv\u00e6relsen i en evig gr\u00e6dende Ben\u00e6gtelse til alt, hvad der h\u00e6nder hende. Oh! no no no! Der er Folk, mest unge Mennesker, – Godtfolks B\u00f8rn at see til – der af Familien “sendes over” Oceanet for at forsvinde og forglemmes.( Citat slut)<\/em>
\nOg senere beskriver hun s\u00e5ledes New Zealand:
\nLandet med de blaa Bjerge og den blaa Hummel, – landet der flyder med M\u00e6lk og Honning; hvor Jorden er billig og Arbeidet bliver godt betalt. Det er Tankerne, der besj\u00e6ler den Ulykkelige, der samler sine sidste Penge sammen og sit sidste svage Haab, for at pr\u00f8ve en sidste Hasard for Livet og Lykken.<\/em>
\n…. Ja, Bjergene er blaa og Himlen er det, men Solen skinner over Tusind stumme, skuffede Haab. Hjeml\u00f8se og fremmede d\u00f8r de, der ikke var kraftige nok til det frygtelige Arbeide her fordres for at eksistere. Hjeml\u00f8se og fremmede, uden at kunne g\u00f8re sig forstaaelige i deres eget Sprog; forladte og u\u00e6nsede kan de ligge og d\u00f8 i deres Hytter her ovre. Ingen t\u00e6nker p\u00e5 andet end at frelse sig selv: sauve qui peut! – Og stadig kommer Folk rejsende, stadig fortr\u00f8stningsfulde giver de deres sidste N\u00f8dskilling ud til denne s\u00f8rgelige endelige Skuffelse.<\/em>
\nDe gaar fra D\u00f8r til D\u00f8r, fra Mand til Mand. Den ene henviser til den anden, kun for at slippe for dette Tidsspilde, at tage sig af andre Folks Affairer og vise dem tilrette. “Ingen har haft Bud efter Eder” – siger de her ovre, “her er Folk nok at faa” – Men stadig kommer der flere. – Og stadig skrives der om, at flere kan ventes. Landet er for det meste vildt og \u00f8de. – Klipper og Steen med tusindaarig Urskov med enkelte dyrkede Pletter iblandt. Jernbaneforbindelsen mangelfuld og kun i enkelte Dele af Landet. Alt er endnu kun i sin Vorden. \u00a0Ingen har Penge herovre, siger de mest formaaende m\u00e6nd. – Folk kommer hertil fra Australien og Afrika – og fortryder det.<\/em>
\n(I aviserne) staar ikke noget om alle dem – der ensomme og gamle bor i deres fattige Tr\u00e6hytter langt inde i Urskoven, hvor ingen kommer – eller om dem der bor saa langt ude i Landet, at de har mange Mile til n\u00e6rmeste Nabo. Alle kom de her over som yngre og kraftige Folk. Alle kom de i Haabet om Lykken, og nu venter der dem maaske den samme Sk\u00e6bne som ham, de br\u00e6ndte Hytten om ( fordi han var d\u00f8d derinde og sad som et r\u00e5ddent lig) – og de ved det. (Citat slut)<\/span><\/em>
\nSelv kom Ingeborg i h\u00e5bet om, at hendes bror, der allerede var emigreret, var velstillet og kunne hj\u00e6lpe hende – det havde han skrevet i sine breve til familien. Han var imidlertid ludfattig og levede som arbejdsmand. Ingeborgs k\u00e6reste, som hun rejste med, var uddannet gartner ( slotsgartner) og regnede helt sikkert med godt arbejde i New Zealand. Han fik ikke en chance. Kunne blive underbetalt arbejdsmand. Selv bliver hun ansat som pige p\u00e5 en g\u00e5rd, hvor hun slider 16 timer hver dag med alt forefaldende arbejde, og da hun bliver syg, forts\u00e6tter hun med at arbejde, for ellers ville hun d\u00f8 af sult.
\nHjemme i Danmark har hun to b\u00f8rn, to drenge, og de breve hun skriver til sin s\u00f8ster er ogs\u00e5 lidt henvendt til b\u00f8rnene. Hun ved ikke, om de f\u00e5r lov at l\u00e6se hendes ord, for hun er (naturligvis) en “forargelig” og falden kvinde. Har jo forladt mand og b\u00f8rn og begivet sig ud p\u00e5 et egoistisk eventyr.
\nS\u00e5dan tolkes det helt sikkert i p\u00e6ne kredse. Hendes far er f.eks. meget velhavende, men han sender hende ikke en \u00f8re.
\nHun skal helst glemmes. S\u00e5 skyder hun sig. Og hun bliver jo ikke glemt herhjemme. Med sit talent ville hun have kunnet n\u00e5 langt. Men hun m\u00e5tte n\u00f8jes med et skyggeliv.
\nDet skal n\u00e6vnes til sidst, at b\u00e5de hun og resten af den kreds af kunstnere, som hun f\u00e6rdedes iblandt, gik ind for “\u00e5bne \u00e6gteskaber” – det der i 70-kollektiverne bliver til “fri sex” – det kunne naturligvis ikke fungere. Og der har v\u00e6ret voldsomme konflikter p\u00e5 den front. Det tror jeg i al fald. Og mon ikke Stuckenbergs digt ( hvem af dem, der s\u00e5 har skrevet det) viser lidt af den verden:
\n <\/p>\n

\n
Nu brister alle de kl\u00f8fter\u00a0\u00a0<\/article>\n
som fured og spr\u00e6ngte mit Sind,<\/article>\n
<\/article>\n
Alverdens fagreste Blomster<\/em><\/article>\n
for Sommerens sagte Vind.<\/em><\/article>\n
<\/article>\n
Thi to, som elsker hinanden,<\/em><\/article>\n
kan volde hinanden mer’ ondt<\/em>
\nend alle de argeste Fjender,<\/em>
\nsom h\u00e6vner sig Jorden rundt;<\/em>
\nog to, som elsker hinanden,<\/em>
\nkan l\u00e6ge de ondeste Saar<\/em>
\nblot ved at se paa hinanden<\/em>
\nog glatte hinandens Haar.<\/em>
\n<\/article>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[224],"class_list":["post-6569","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-litteratur","tag-ingeborg-stuckenberg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6569","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6569"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6569\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6569"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6569"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6569"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}