Forleden skrev min sms-ven omtrent s\u00e5dan her: \u201dverden er m\u00f8rk og trist og fuld af
\nulykker \u2013 jeg har lige set TV-avisen.\u201d
\nOg det er da godt nok den f\u00f8lelse, man ofte sidder tilbage med efter at have set
\nnyhederne: at verden er en jammerdal, og at n\u00e6sten alt er krise og modgang. Ja,
\nmedierne er sandelig med til h\u00e6lde vand p\u00e5 pessimismens m\u00f8lle, s\u00e5 den fortsat
\nkan male ad helvede til.
\nS\u00e5 derfor: p\u00e5 vej op til min computer blev jeg enig med mig selv om, at min n\u00e6ste
\napropos skulle handle om det lyse og positive!
\nT\u00e6nk positivt! S\u00e5dan lyder et mantra i mange moderne psykoterapier, og det hedder
\nher, at man skal fortr\u00e6nge alt det, der nager og plager og fokusere p\u00e5 det
\npositive. Og s\u00e5 skulle det m\u00f8rke forsvinde som dug for solen.
\nMen sikke dog noget vr\u00f8vl!!! Det triste kan sikkert fortr\u00e6nges, men dybt nede i
\nsindets m\u00f8rke lever det videre og det i en usund grobund, som giver det n\u00e6ring
\ni stedet for at kv\u00e6le det. Det er vist nok psykologi for burh\u00f8ns.
\nMen hvad s\u00e5? Skal man da holde krampagtigt fast p\u00e5 de m\u00f8rke tanker og ikke \u00e5bne sig
\nfor lyset. Nej, vel skal man ej. Men man skal snakke frit og frejdigt om det,
\nder g\u00f8r ondt. Man skal dele det med de andre, for s\u00e5 mister det sin magt over
\nsindet, og s\u00e5 f\u00f8rst kan man \u00e5bne sig for lyset.
\nSom jo er overalt, for verden er fuld af lys, og Louis Armstrong havde ret, n\u00e5r han
\nsang: \u201dit\u2019s a wonderful world\u201d. M\u00f8rket er ikke til at komme udenom, nej vist,
\nmen vi skal lukke \u00f8jnene op og se alt det vidunderlige, der ogs\u00e5 er i verden. Ja,
\nendda lige i n\u00e6rheden.
\nFor nogen tid siden cyklede jeg i skoven, det g\u00f8r jeg hver dag, men lige den dag
\nbr\u00f8d lyset frem gennem disen og faldt som skinnende s\u00f8lvtr\u00e5de p\u00e5 stien foran
\nmig. Hvor var det smukt. Og forleden skrev mit barnebarn p\u00e5 syv \u00e5r: \u201dJeg savner
\ndig, bedstemor, for du er s\u00e5 god, som du kan v\u00e6re.\u201d Mit hjerte slog en kolb\u00f8tte
\naf gl\u00e6de.
\nI g\u00e5r sagde min mand uden et eneste ord, at han elskede mig. T\u00e6nk, at man har en
\ns\u00e5dan ufortjent lykke. Og i n\u00e6ste uge skal vi sammen med hele familien fejre,
\nat vi fik en lille eftern\u00f8ler for 30 \u00e5r siden. Han kom til os i snevejr, men
\nsolen skinnede, og vi havde aldrig set et smukkere \u00c5lum end den dag, vi kom
\nhjem med den lille dreng. For s\u00e5dan er det jo: den ydre verden farves af vores
\ngl\u00e6de.
\nOg s\u00e5dan kunne jeg blive ved. Og det kan du jo ogs\u00e5 g\u00f8re. Du kan lave dig en lang
\neller en kort liste over alt det, der er en velsignelse i dit liv. Men der skal v\u00e6re plads til alle sindets nuancer. Ogs\u00e5 de m\u00f8rke.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Forleden skrev min sms-ven omtrent s\u00e5dan her: \u201dverden er m\u00f8rk og trist og fuld af ulykker \u2013 jeg har lige set TV-avisen.\u201d Og det er da godt nok den f\u00f8lelse, man ofte sidder tilbage med efter at have set nyhederne: … L\u00e6s resten