{"id":6353,"date":"2017-02-21T11:01:56","date_gmt":"2017-02-21T11:01:56","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=6353"},"modified":"2017-02-21T11:01:56","modified_gmt":"2017-02-21T11:01:56","slug":"anmelderi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2017\/02\/21\/anmelderi\/","title":{"rendered":"Anmelderi"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/strong><\/p>\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside: www.hesselholt.com<\/strong><\/p>\n

Forleden h\u00f8rte jeg en udsendelse i P1 med Mortens Sabro. Han fortalte om sin nyeste roman ( eller hvad det nu er) \u201dLove me Do\u201d – og han brugte det meste af sendetiden p\u00e5 at sk\u00e6lde voldsomt ud p\u00e5 anmelderne, som ikke alle havde givet hans bog stjerner nok. Navnlig Marie Louise Kj\u00f8ldbye fra Information var han ude efter. Hun skriver nemlig bl.a., at bogen ikke er en stor bog. Og, h\u00e6vder Morten Sabro med den sureste stemme, han kan opdrive, det er netop det, den er: en stor bog.
\nHans konklusion med hensyn til almelderkorpset i DK er i klar: det domineres af fagligt inkompetente folk. Det er der sikkert mange (forfattere) , der vil give ham ret i.
\nF\u00f8lgende er i al fald 100 % sikkert: om ens bog kommer i medierne eller ej, om den anmeldes godt eller d\u00e5rligt og efterf\u00f8lgende s\u00e6lger godt eller d\u00e5rligt, det afh\u00e6nger af tilf\u00e6ldigheder, mest af alt naturligvis af, hvem bogen falder i h\u00e6nderne p\u00e5, n\u00e5r den skal anmeldes.
\nDesuden betyder de basuntrut, der lyder fra avisspalter og TV\/radio, inden bogen udkommer, en hel del. Al slags foromtale sp\u00e6nder forventningerne og \u00f8ger interessen for bogen l\u00e6nge inden nogen har l\u00e6st den. Medied\u00e6kning i det hele taget betyder mere end det halve for bogens fremtid.
\nNogle forfattere er gode til det med medierne (har m\u00e5ske venner inden for faget \u2013 tro ikke, at nepotisme er ukendt i Danmark – eller de har mediet\u00e6kke) andre kan slet ikke f\u00e5 fodf\u00e6ste i den verden.
\nBogens kvalitet er naturligvis af betydning, men den side af sagen ligger langt nede p\u00e5 ranglisten, og de andre faktorer spiller en meget st\u00f8rre rolle, n\u00e5r det drejer sig om en bogs fremtid: alts\u00e5, om den bliver set \u2013 om den bliver l\u00e6st \u2013 og om den bliver v\u00e6rdsat efter fortjeneste.<\/p>\n

\nJeg l\u00e6ser s\u00e5 meget af den nye litteratur (sk\u00f8nlitteratur) som jeg kan n\u00e5, og jeg undrer mig undertiden over, hvorfor en del virkelig gode b\u00f8ger (m.h.t. indhold, form og sprog) n\u00e6sten ikke omtales, mens ligegyldige skriblerier f\u00e5r mange stjerner og gode ord med p\u00e5 vejen.\n<\/div>\n

Nu er det s\u00e5dan, at jeg i de her dage rydder op. Det g\u00f8r man i min alder, og det er ogs\u00e5 en god m\u00e5de at se sig selv over skulderen p\u00e5 og t\u00e6nke over, hvad der egentlig er sket i ens liv?
\n\u2013 og lige nu rydder jeg op i mit forfatterskab: der er en del manus\u2019ser, som papirkurven har godt af at tage vare p\u00e5, indtil forbr\u00e6ndingen tager over. Og alle anmeldelserne ryger samme vej. Der er hundredevis af udklip, og de ville v\u00e6re en pestilens for mine arvinger.
\nMen inden da kunne jeg t\u00e6nke mig et lille eksperiment, som muligvis underbygger alt det, jeg skrev ovenfor om anmeldere. Det kunne v\u00e6re morsomt at prikke det mest positive og det mest negative ud af materialet og s\u00e5 se lidt p\u00e5, hvordan forskellige mennesker har l\u00e6st og vurderet det, man har skrevet. S\u00e5 mange vidt forskellige opfattelser af den samme bog – vel at m\u00e6rke af kapaciteter inden for anmelderfaget.
\nOfte forst\u00e5r man slet ikke, at det ER samme bog.
\nDet kan s\u00e5 M\u00c5SKE v\u00e6re en tr\u00f8st og advarsel for kommende forfatterspirer. Morale:
\nHvis du vil v\u00e6re forfatter, s\u00e5 skal du vide, at du g\u00e5r ind i et erhverv, hvor du f\u00e5r mange t\u00e6v og mange roser og begge dele er sv\u00e6re at h\u00e5ndtere.<\/em>
\nDet tror jeg er en erfaring alle forfattere har gjort. Ikke kun Morten Sabro. Sk\u00f8nt han er den eneste, jeg har h\u00f8rt vr\u00e6le s\u00e5dan rigtig h\u00f8jt og skingert over det.
\nJOHAN<\/strong><\/span>
\n\"\"<\/a>
\n 
\nDet virker ikke \u00e6gte, at Johan ene af alle ikke bliver forr\u00e5et af opholdet i B\u00f8rnehuset, han beholder sin retf\u00e6rdighedssans. Der er en meget brat overgang fra den naive 10-12\u00e5rige Johan til den udspekulerede 13\u00e5rige ditto.<\/strong> <\/span>( <\/strong><\/em>Poul Wibbert Esberg)<\/strong>
\nDet er en sp\u00e6ndingsfyldt historisk roman fortalt med dramatik og indlevelse. Tidens vilk\u00e5r og milj\u00f8et i K\u00f8benhavn st\u00e5r lyslevende. Med lidt historisk interesse vil bogen v\u00e6re en oplevelse for de 12-16\u00e5rige.<\/strong>\u00a0<\/span>Kirsten Larsen<\/strong><\/em>\u00a0(Bibliotekerne)
\nISENGLENS S\u00d8N<\/strong>\u00a0\"\"<\/a><\/span>
\n 
\nAnnelise<\/strong> Vestergaard (Jyllandsposten):<\/strong> Denne anmeldelse er nok lidt halvlunken. Jeg farver den ikke helt r\u00f8d Efter en gennemgang af handlingen konkluderer anmelderen:\u00a0Over denne version af kampen mellem det gode og det onde – og den blanding, de fleste best\u00e5r af – har Marianne Hesselholt bygget sin historie, kaldet “Isenglens S\u00f8n”. Den er lang og omst\u00e6ndelig, m\u00e5ske lidt fort\u00e6nkt og meget symbolladet, men velskrevet og trods alvoren med muntre isl\u00e6t.\u00a0<\/em><\/span><\/strong>
\n\u00a0Flemming Dehn:\u00a0<\/span><\/strong>Det er en flot bog, pakket ind i en sjov, anderledes og elegant ramme og med synsvinkler, som ikke bare snakkes v\u00e6k. Nogle vil m\u00e5ske kalde bogen for kr\u00e6vende, \u201ds\u00e5 anderledes\u201d men vore gode l\u00e6sere har ogs\u00e5 krav p\u00e5 kvalitet, der vender det hele lidt p\u00e5 hovedet.<\/span><\/em>\u00a0\u00a0<\/span>
\nSKYD DIG IGENNEM, SAGDE OLDEFAR<\/strong> \u00a0\"\"<\/a><\/span>
\nHer er en lang r\u00e6kke anmeldelser, men ingen negative
\nDamian Arguimbau<\/strong> skriver i Weekendavisen bl.a.: Marianne Hesselholt, som er lektor ved Silkekborg Amtsgymnasium debuterede forrige \u00e5r med den meget lovende roman Johan, der senere blev efterfulgt af Isenglens S\u00f8n. Men Skyd dig igennem! Sagde Oldefar har hun skrevet en meget varm og humoristisk fort\u00e6lling om venskabet mellem de 6-\u00e5rige Anne og hendes senile oldefar.<\/em><\/span>
\nAnette Bruun Jarl<\/strong> skriver i \u00c5rhus Stiftstidende: For de \u00e6ldre (5-10\u00e5rige) er Marianne Hesselholts \u201dSkyd dig igennem! Sagde oldefar\u201d s\u00e6sonens bedste bud p\u00e5 bogen. Det er faktisk den bedste bog, jeg har l\u00e6st l\u00e6nge. <\/em><\/span>
\nS\u00e6rt nok blev jeg tr\u00e6t af at skrive b\u00f8rneb\u00f8ger efter den bog og gik over til voksenb\u00f8ger.
\nGYLDEN SOL OG SORTE SKYER:\u00a0\"\"<\/a><\/strong><\/span><\/strong>
\nDen mest afskyelige anmeldelse, jeg nogensinde har f\u00e5et, fik jeg af \u00a0Claus Grymer i Kristelig Dagblad. Her r\u00f8rte jeg ved et koryf\u00e6 for kristne, f\u00f8lte jeg, som man ikke ustraffet kunne give sig af med. Der var et par anmeldere mere, der kastede sig over mig, som var jeg en slags vaneforbryder.
\nHer er et par, som trak t\u00e6nder ud:<\/span>
\nClaus Grymer:<\/strong> ...En fort\u00e6llestil, der er springende som Hesselholts, kan praktiseres med godt resultat. Men det kr\u00e6ver en indre sammenh\u00e6ng. Og den mangler. Portr\u00e6ttet af Kingo er uden den forn\u00f8dne psykologiske dybde.<\/em><\/span>
\nMette Winge<\/strong>:\u00a0… Det g\u00f8r, at romanen p\u00e5 trods af sin omhu og sine grundige forstudier – bortset fra barndomspartierne – kommer til at mangle n\u00e6rv\u00e6r og fort\u00e6llem\u00e6ssig nerve, og Kingo ender med at blive en skikkelse, som egentlig ikke vedkommer l\u00e6seren s\u00e6rlig.<\/span><\/em>
\nEn mellemsur anmeldelse af\u00a0Knud Bjarne Gjesing:<\/strong> ...trods den samvittighedsfulde omhu med de biografiske detaljer har bogen dog sin svaghed i selve portr\u00e6ttet af salmedigteren. Hos Kingo fornemmer man noget af ren\u00e6ssancetidens tunge livsappetit,. Tr\u00e6ttek\u00e6r, magtk\u00e6r, kvindek\u00e6r og pengek\u00e6r, men samtidig depressiv og syndsbevidst. \u00a0…\u00a0<\/span><\/em>
\nP\u00e6nt, men lidt lunkent:\u00a0Johannes V\u00e6rge:<\/strong>Thomas Kingos k\u00e6rlighedsliv kalder Marianne Hesselholt frem i romanlyset. Hvor meget og hvor dristigt hun p\u00e5 det felt har m\u00e5ttet forl\u00e6nge kilderes antydninger skal jeg ikke kunne sige, men levende og trov\u00e6rdigt virker det. …Ellers g\u00e5r fort\u00e6llingen ukompliceret af sted, lige ud af landevejen, uden opvisning i litter\u00e6re tricks, og tak for det …<\/em><\/span>
\nNu et par anmeldere med helt andre \u00f8jne og hjerter:
\nBjarne \u00c5kesson Filholm\u00a0<\/strong>: En velskrevet og medrivende romanbiografi om den danske ber\u00f8mte salme-og barokdigter, Thomas Kingo. Romanen er letl\u00e6st og den henvender sig bredt til voksne roman-og biografil\u00e6sere og ikke blot dem, der har interesse for omtalte person i forvejen. Fort\u00e6llingen er afbalanceret fortalt … Man f\u00e5r ogs\u00e5 et indtryk af selve personen Kingo: et begavet, ambiti\u00f8st og dybt troende menneske med litter\u00e6re talenter …<\/span><\/em>
\ne-bi – Holb\u00e6k Amts Venstreblad:\u00a0<\/span><\/strong>Marianne Hesselholt har taget udgangspunkt i de kilder, der foreligger om Thomas Kingos liv og levned, men f\u00f8rst og fremmest er det salmerne, der har inspireret hende til en godt fortalt skildring af en af vore store salmedigtere og det ingenlunde trivielle liv, han har haft. Det er bestemt ikke nogen kedelig skildring. Tv\u00e6rtimod.<\/em><\/span>
\nFlemming Kofoed:\u00a0<\/strong>\u00a0Det er modigt gjort at skrive en bog om Danmarks store salmedigter Thomas Kingo. P\u00e5 den anden side er der adskilligt kildemateriale i form af bl.a. biografier, afhandlinger og ikke mindst Kingos mange salmer og sk\u00e6mtedigte at stykke et livsforl\u00f8b sammen af. Og det har Marianne Hesselholt gjort ganske sp\u00e6ndende og underholdende og n\u00f8dvendigvis ogs\u00e5 med en vis portion frimodighed …<\/em>f\u00e6ngslende l\u00e6sning er det …<\/em><\/span>
\nJohn Chr. J\u00f8rgensen<\/strong>\u00a0: …<\/strong>\u00a0den dramatiserede biografi fungerer bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt godt, ogs\u00e5 sprogligt. Frem af et broget tidsbillede med svenskerkrig og pestplage tr\u00e6der et trov\u00e6rdigt portr\u00e6t af psalmisten Thomas Johannis Kingopius i al hans styrke og skr\u00f8belighed. … Marianne Hesselholt har f\u00e5et et arbejdslegat fra Statens Kunstfond til at g\u00e5 videre med romanbiografier om Brorson og Ingemann. Ja, hvorfor ikke. Salmedigtere har det med at fordampe i ren \u00e5nd. Hesselholt ser ud til at kunne give dem k\u00f8d og blod.\u00a0<\/em><\/span>
\nI Kirke og Sogne – kontakt\u00a0<\/strong>1\/2 1997 (men uden signatur) stod f\u00f8lgende at l\u00e6se: Udover den medrivende skildring af Kingos liv f\u00e5r l\u00e6seren meget at vide om underviningen i barokken, om svenskekrigene, om de fattiges liv og meget andet. Hvert kapitel indledes med eksempler fra Kingos digtning, eksempler, so inspirerer til videre l\u00e6sning af dette enest\u00e5ende forfatterskab, skrevet af et begavet, ambiti\u00f8st, dybt troende, men ogs\u00e5 selvoptaget og forf\u00e6ngeligt menneske.<\/em><\/span>
\nI bladet Solkysten af november 1996\u00a0<\/strong>( desv\u00e6rre ogs\u00e5 uden signatur) kan man l\u00e6se f\u00f8lgende.:Jeg troede, jeg vidste meget om Kingo, denne viden har jeg f\u00e5et udvidet betragteligt og p\u00e5 en meget l\u00e6sev\u00e6rdig m\u00e5de. Desuden har forfatteren skrevet bogen p\u00e5 en meget forn\u00f8jelig m\u00e5de. Det t\u00f8rre stof er blevet levende og endnu mere n\u00e6rt.<\/em><\/span>
\nBRORSONS BILLEDER \u00a0\"\"<\/span><\/a><\/strong><\/em><\/span>
\nReaktionen p\u00e5 den roman var som p\u00e5 den forrige: nogle havde bogen givet en god oplevelse – andre tv\u00e6rtimod – det virkede som ved Kingobogen, n\u00e6sten som om jeg havde beg\u00e5et en slags helligbr\u00f8de. Og lidt br\u00f8debetynget f\u00f8lte jeg mig faktisk – men det tror jeg er en naturlig f\u00f8lelse, n\u00e5r man har den fr\u00e6khed at l\u00e6gge et levende (omend afd\u00f8dt) menneskes<\/em> liv ind i en romans fiktive univers.
\nHer f\u00f8rst en lunken:
\nPreben Meulengrath:\u00a0<\/strong>
\nMeget morsomt begynder han anmeldelsen med at skrive, at Mette Winges roman om Hermann Bang er modellen for “Brorsons Billeder”. Morsomt, fordi jeg ikke dengang havde l\u00e6st hendes roman. Det har jeg nu. Den er rigtig god, men min er alts\u00e5 ikke et plagiat.
\nMen her et pluk af anmeldelsens kerne:\u00a0Det biografiske skelet har Marianne Hesselholt kl\u00e6dt i tolkningen og fantasiens k\u00f8d. … det lykkes ikke helt godt. L\u00e6seren f\u00e5r ikke styr p\u00e5, hvordan den uvorne kn\u00e6gt og dovne student pludselig bliver til en anset pr\u00e6st, provst og biskop. \u00a0… Selv om romanens helhed mangler sp\u00e6ndstighed, s\u00e5 lever den gennem sine billeder …<\/em><\/span>
\nDet er en blandet anmeldelse, som man kan f\u00e5 indtryk af her. Og jeg synes, den b\u00e6rer pr\u00e6g af, at anmelderen ikke har l\u00e6st hele bogen (den er jo ogs\u00e5 lang). N\u00e5r han f.eks. kalder Brorson\u00a0en doven student<\/em>, s\u00e5 fremg\u00e5r det i al fald ikke af romanen, tv\u00e6rtimod \u00a0– hvor han n\u00e6sten slider sig ihjel – det er alts\u00e5 filologi og filosofi, han studerer og ikke teologi. Derfor relegeres han fra universitetet, ikke fordi han er doven. Det er for \u00f8vrigt et karakteristisk tr\u00e6k hos langt de fleste anmeldere: de l\u00e6ser ikke, de sk\u00f8jter.<\/span> Og har vel ikke tid til andet.
\nBent Windfeld: H<\/strong>an starter med et langt referat af bogen, og det er ok. S\u00e5 slutter han med n\u00e6rmest af fastsl\u00e5, at jeg har “folkeliggjort” \u00a0Brorsons liv, s\u00e5 alle kan l\u00e6se bogen, og at den derved taber i dybde. Og her vil jeg delvis give ham ret – det var faktisk hele tiden min mening af skrive “folkeligt” og ikke for akademisk skolede. Det f\u00e5r jeg p\u00e5 puklen for, men jeg tager det som en ros. Og s\u00e5dan set er denne stort set negative anmeldelse slet ikke d\u00e5rlig. Han skriver bl.a.:
\nForfatteren har \u00e5benbart ikke villet belaste sin fremstilling med at indf\u00f8je denne skildring i en ramme af idehistorisk karakter, men derved har den f\u00e5et en smag af en nutidig eksistentialisme, som den vel ikke kan have haft p\u00e5 Brorsons tid. Det er et valg, som g\u00f8r bogens problematik lettere forst\u00e5elig for den relativt foruds\u00e6tningsl\u00f8se, men som samtidig g\u00f8r den historiske situation mindre konkret. …. Disse scener er i og for sig klart og som regel ret f\u00e6ngslende skildret, og derfor har bogen vel en fremtid som folkelig oplysning … men den ville rigtignok have vundet … hvis den havde vovet at fordybe sig mere i Brorsons tanker og digte.<\/em><\/span>
\nDet sidste har jeg taget ad notam i mine foredrag, hvor jeg fordyber mig i Brorsons digte. For det har han jo ret i. Og det er jo vigtigt. Min k\u00e6rlighed til digtene er da ogs\u00e5 st\u00f8rre end min k\u00e6rlighed til digteren ( for ham kender jeg jo ikke og kan aldrig komme til det – den Brorson, jeg “skaber” er min Brorson.
\nHer kommer s\u00e5 en noget koldere af slagsen. Det er\u00a0Henrik Wivel: …<\/strong>\u00a0fremme ved bind to, Brorsons Billeder, er det stadig ikke helt klart, hvad der er Marianne Hesselholts \u00e6rinde, udover i en \u00e5ben og p\u00e6dagogisk let tilg\u00e6ngelig form at oplyse om – i dette tilf\u00e6lde – Brorsons liv og levned. Det g\u00f8r hun udm\u00e6rket, men s\u00e5 heller ikke mere … …det romanbiografiske projekt er som helhed sympatisk, og Brorsons Billeder svalt underholdende i sin patinerede sprogdragt og konventionelle and\u00e6gtighed.<\/em><\/span>
\nHer er noget mildere, som dog ogs\u00e5 var lidt ondt (alts\u00e5 for mig at sluge):
\nNiels V. Petersen.\u00a0<\/strong>Han konkluderer:\u00a0Romanen er ellers beh\u00e6ndigt og sp\u00e6ndende nok skruet sammen omkring den aldrende Brorsons tanker og erindringer en sen og s\u00f8vnl\u00f8s nattetime i bispeg\u00e5rdens studerekammer i Ribe. Her l\u00e6ner biskoppen sig tilbage i stolen med lukkede \u00f8jne og lader synerne folde sig ud og sig selv f\u00f8re tilbage til drenge\u00e5renes marsklandskab. Derefter fremstilles Brorsons erindrede liv og levned i kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge. Det er i sig selv befordrende for den biografisk interesserede l\u00e6sers mulighed for at holde trit med historien, men samtidig forfladiges hovedhpersonen og optrinene reduceres til brogede glansbilleder.<\/em><\/span>
\nOg nu vi er ved smertepunkterne:\u00a0Nicolaj M. Lassen\u00a0<\/strong>Han konkluderer s\u00e5ledes:
\nBrorsons Billeder er en udpr\u00e6get undervisningsvenlig bog med sine korte kapitler samt noterne bag i bogen, der forklarer de sv\u00e6re ord og de tyske og franske sentenser. Men sin lidt gammeldags biografiske oplysninger af digterv\u00e6rket ( det er n\u00e6sten helt Hans Brix’sk) og den trivielle sidepointe, at Brorson var en almindelig ualmindelig mand, rokker bogen n\u00e6ppe ved nogens opfattelse af den gamle digter. Og s\u00e5 kan romanen i \u00f8vrigt v\u00e6re nok s\u00e5 velfortalt og sproglidt lydefri.<\/em><\/span>
\nEn sidste af de, der gjorde lidt nas var\u00a0Mette Winges<\/strong>\u00a0anmeldelse:\u00a0<\/strong>-andre skikkelser fra Brosons samtid f\u00f8res lidt som dukketeaterfigurer i korte glimt ind p\u00e5 scenen. Det g\u00e6lder h\u00e5ndskriftsamleren Arni Magnusson, det g\u00e6lder en spidsn\u00e6set og spids Ludvig Holberg, og det g\u00e6lder den halvfordrukne, men geniale digter Ambrosius Stub, som Brorson ikke r\u00f8rte mange hj\u00e6lpende fingre for … Brorsons Billeder vidner om stor flid og k\u00e6rlighed til stoffet, men manden Hans Adolph forbliver temmelig fjern og en smugle aspargeagtig…<\/em><\/span>
\nMette Krogsholm Pedersen:\u00a0<\/em><\/strong>De f\u00f8rste 50-60 sider, der handler om hans barndom, er ikke s\u00e5 informative, men er domineret af mange sprogligt velformede naturbeskrivelser og billeder. Men man bliver m\u00e6t af billedm\u00e6ngden. Beskrivelserne bliver f\u00e6rre og mere nuancerede, som bogen skrider frem, og romanen har klart sin kvalitetesm\u00e6ssige tyngde i sidste halvdel. Her der det, at nogle af Brorsons interessante, religi\u00f8se dilemmaer beskrives gennem dialoger med kolleger og over-og underordnede. Vidste man intet eller kun lidt om Brorson, f\u00f8r man l\u00e6ser bogen, er man ikke bare blevet klogere bagefter, men man har ogs\u00e5 f\u00e5et stoffet leveret p\u00e5 en let ford\u00f8jelig m\u00e5de. … hvis ens \u00e6rinde \u00a0… er at l\u00e6se en god roman, ja, s\u00e5 er der skrevet bedre af slagsen.<\/em><\/span>
\nEfter en p\u00e6n anmeldelse konkluderer Knud Bjarne Gjesing:\u00a0<\/span><\/strong>Marianne Hesselholts romanbiografier er fortalt i en bred og folkelig stil, og de bygger tydeligvis p\u00e5 grundige studier af materialet. Efter planen skal serien afsluttes med et bind om Ingemann, idet forfatteren tilsyneladende viger tilbage for at give sig i kast med Grundtvig. Det er en skam. I “Frederik” fra 1972 tegnede Ebbe Reich et portr\u00e6t af Grundtvig som en slags provo, hippie og 68-opr\u00f8rer. Denne skildring kunne beh\u00f8ve et mere n\u00f8gternt alternativ.<\/em><\/span>
\nEva Hein:\u00a0<\/strong>Hvor mange af os ville kaste os nysgerrigt og videbeg\u00e6rligt og helt frivilligt over en bog om en salmedigter fra det 18. \u00e5rhundrede? Sandsynligvis ikke ret mange. Derfor er det i sig selv en bedrift at f\u00e5 pustet s\u00e5 meget liv i et \u00e6ldgammelt og ikke tilsyneladende appellerende kapitel, at der kommer en b\u00e5de l\u00e6sev\u00e6rdig og underholdende historie ud af det. Men det er pr\u00e6cis, hvad Marianne Hesselholt har form\u00e5et med romanbiografien Brorsons Billeder. …. Det er sv\u00e6rt som l\u00e6ser at afg\u00f8re, hvorn\u00e5r handlingen bygger p\u00e5 det indsamlede kildemateriale, og hvorn\u00e5r der skrives pr. fantasi. Men det afg\u00f8rende er ogs\u00e5, at det er en dejlig velskrevet bog, indlevet fortalt og med en fin balance mellem fiktion og fakta. Og det er den!<\/em><\/span>
\nErik Nicolaisen H\u00f8y:\u00a0<\/span><\/strong>Hesselholt har gennemg\u00e5et et righoldigt kildemateriale, hvilket afspejler sig i bogens trov\u00e6rdige tidsbillede. \u00a0… Bogen er opbygget som forfatterens bog om Kingo “Gylden Sol og sorte skyer”, dog mere psykologisk. Kingoromanens l\u00e6sere vil ogs\u00e5 sluge n\u00e6rv\u00e6rende.<\/em><\/span>
\nEva Meile:<\/strong> Jeg har l\u00e6st “Brorsons Billeder” med stor gl\u00e6de og interesse. Jeg synes, at forfatteren er i besiddelse af b\u00e5de psykologisk indlevelsesevne, teologisk niveau og sproglig fantasi og livfuldhed. Hun tegner et f\u00e6ngslende og overbevisende billede af Brorson som en sammensat natur, i hvem mange lidenskaber k\u00e6mper om magten. Beundringsv\u00e6rdig er ogs\u00e5 den m\u00e5de, hvorp\u00e5 hun uden at forfalde til bedrevidende “afsl\u00f8ringer” kaster lys p\u00e5 digterens menneskelige og alt-for-menneskelige f\u00f8lelser og handlinger. Brorson f\u00e5r lov at fremst\u00e5 i “hel figur”. Ogs\u00e5 bipersonerne n\u00e5r at f\u00e5 karakter, meget vellykket er efter min mening f.eks. glimtene af Holberg og Ambrosius Stub.<\/em> (\u00a0<\/span>Det skal lige f\u00f8jes til her, at ovenst\u00e5ende ikke er en anmeldelse, men en udtalelse, som E.M sendte til mit forlag = P. Haase og S\u00f8n), inden bogen udkom).<\/span>
\nHenriette Bacher Lind:\u00a0<\/strong>I lighed med denne ( Kingobogen) er ogs\u00e5 denne en bog, der meget samvittighedsfuldt og stilf\u00e6rdigt freml\u00e6gger salmedigterens levnedsl\u00f8b, s\u00e5dan som det har formet sig fra barndom til alderdom…. Marianne Hesselholt har tydeligvis sat sig grundigt ind i de historiske omst\u00e6ndigheder, hvorved man f\u00e5r et glimrende indblik i datidens b\u00e5de teologiske og hverdagsagtige milj\u00f8er, skarnet i gaderne, v\u00e6gterens sang, det klamme studerekammer, de halvr\u00e5dne sild, som peblingene indtog dagligt, og beskrivelsen af Brorsons m\u00f8de med pietismen i alle dens mange skikkelser er f\u00f8jet naturligt ind i forl\u00f8bet.<\/em><\/span>
\nFlemming Everfelt:\u00a0<\/strong>Marianne Hesselholt … lader den gamle s\u00f8vnforstyrrede biskop sidde i nattetimer og genopleve sit liv. Det virker s\u00e6rdeles n\u00e6rv\u00e6rende og trov\u00e6rdigt, s\u00e5 l\u00e6nge talen er om den bitte kn\u00e6gt og hans til tider meget naturn\u00e6re oplevelser i bondelandet. Skildringen af kn\u00e6gtens m\u00f8de p\u00e5 galgebakken med en original, som han tror er Mestermanden selv, er en helt lille perspektivskabende historie i sig selv<\/span><\/em>.
\n\u00a0<\/em><\/span>
\nJeg skal n\u00e6vne, at ovenst\u00e5ende b\u00f8gerne er udkommet p\u00e5 Modtryk (Johan), Gyldendal ( Isenglens S\u00f8n) og P. Haase og S\u00f8n ( Gylden Sol og Brorsons Billeder) Desuden, at anmeldelserne er fra Weekendavisen, Berlingske Tidende, Jyllandsposten, og Kristelig Dagblad + et par tidsskrifter: Pr\u00e6steforeningens Blad, Dansk Musiker Tidende.
\nMine novellesamlinger har jeg gudskelov ( man er s\u00e5 ber\u00f8rt, at man ikke tager Guds navn forf\u00e6ngeligt, n\u00e5r man tager det med i den her s\u00e6tning) ikke f\u00e5et nogen negative anmeldelser p\u00e5, og ogs\u00e5 b\u00f8gerne om Alzheimer h\u00f8stede kun roser.<\/span>
\nDe sidste b\u00f8ger, som jeg vil medtage i det lille eksperiment er b\u00f8gerne om Ingemann. Det blev til i f\u00f8rste omgang til to. De kommer her:
\n\"\"<\/a>\u00a0 \u00a0\"\"<\/a>
\nLANDSBYBARNET:<\/strong>
\nDer kom ingen anmeldelser p\u00e5 bogen. M\u00e5ske fordi forlaget ( Net-bog-klubben) ikke sendte den til dagspressen, som jo ikke er tankel\u00e6sere. Men fra bibliotekerne l\u00f8d det s\u00e5dan her.\u00a0Kim Lau Larsen:\u00a0<\/span><\/strong>Den nye bog om B.S. Ingemann er bygget over samme l\u00e6st ( som Kingo og Brorsonb\u00f8gerne) P\u00e5 baggrund af n\u00f8je kildestudier f\u00f8lger vi hovedpersonens liv i romanform – herunder hvad han kunne have sagt og t\u00e6nkt. Bogen er strengt kronologisk. F\u00f8rst om drengens trygge tilv\u00e6relse i Korkildstrup pr\u00e6steg\u00e5rd – det fylder langt over halvdelen. Her f\u00f8lger vi livet i et pr\u00e6stemiljo i slutningen af 1700tallet set i barneh\u00f8jde. Et fantasifuldt og f\u00f8lsomt sind indsuger alle indtrykkene fra voksenverdenen – uden rigtigt at forst\u00e5. … Der er planlagt en fors\u00e6ttelse om hans voksenliv.<\/em><\/span>
\nLUCIE\u00a8<\/strong>
\nHeller ikke Luciebogen blev sendt til anmeldelse. Dog blev den anmeldt i Politiken af\u00a0Mette Winge\u00a0<\/strong>( Og nu blev jeg helt glad for hende) – hun skriver bl.a.:\u00a0Marianne Hesselholt har skrevet sin bedste roman – en vellykket fantasi over billedkunstneren fru (B.S:) Ingemanns opv\u00e6kst. … Pigesindet er fint fanget ind, og man bev\u00e6ges, samtidig med at man ogs\u00e5 morer sig over skildringen af tidens skikke, s\u00e6der og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 moral. Marianne Hesselholt har tidligere skrevet st\u00f8rre romaner om Kingo og Brorson, men jeg er lige ved at synes, at bogen om Lucie er den mest vellykkede.<\/span><\/em>
\nDet blev til en 3. bog om Ingemanns voksenliv. DEJLIG ER JORDEN\u00a0<\/strong>Den fik ogs\u00e5 ord med p\u00e5 vejen af\u00a0Mette Winge\u00a0<\/strong>(Jeg tager hende da vist alligevel til mit hjerte) – skriver bl.a.:\u00a0Den lille roman er komponeret i ti korte afsnit, og det lykkes faktisk Marianne Hesselholt heri at tr\u00e6nge ind i Bernhards liv og sind. Sammenholder man “Dejlig er Jorden” med romanen om hans Lucie, s\u00e5 virkede denne m\u00e5ske nok en kende mere overbevisende end “Dejlig er Jorden”. Kvinder forst\u00e5r m\u00e5ske bedre kvinder end m\u00e6nd, n\u00e5r det kommer til stykket, men jeg kom dog til at begribe Bernhard en bid bedre gennem Marianne Hesselholts fortolkning, end jeg har gjort tidligere.\u00a0<\/span><\/em>
\nEfter et par \u00e5r samlede jeg de tre b\u00f8ger til \u00e9n bog, og den var der ingen af “mine” forlag, der ville udgive. Klart nok, m\u00e5ske, for det var jo et sammendrag af de \u00f8vrige, og selv om der var f\u00f8jet nyt til, bl.a. fordi jeg havde v\u00e6ret s\u00e5 heldig at finde Lucies gamle skitsebog med et utal af skitser, der aldrig havde v\u00e6ret offentliggjort. Jeg l\u00e5nte den af ejeren og fik lov at tage billeder fra den. Det var da ret enest\u00e5ende, og det f\u00f8jede nye aspekter til min tolkning og forst\u00e5else af hendes liv.
\nJeg udgav s\u00e5 bogen p\u00e5 mit eget lille forlag Ancethe – der var et par radioudsendelser om bogen og enkelte anmeldelser. Ingen negative, og i 2015 indbragte bogen mig Karin Micha\u00eblisprisen. S\u00e5 selv om den var en udgift for mig – og det blev den, for bibliotekerne havde jo de gamle og k\u00f8bte ikke den nye – s\u00e5 var det det hele v\u00e6rd. I Weekendavisen skrev Niels H\u00f8jlund<\/strong> f.eks. i slutningen af en lang og p\u00e6n anmeldelse : Marianne Hesselholt fort\u00e6ller j\u00e6vnt og tilforladeligt om familien Ingemanns liv og oprindelse. Hun har f\u00e5et den gode ide at tage brudstykker af Ingemanns erindringer, Levnetsbog, og bruge dem som indledning til de forskellige tidsafsnit, og s\u00e5 selv digte videre derp\u00e5, som om det er Ingemanns egen tekst, der forts\u00e6tter. Og hun har f\u00e5et den endnu bedre ide at finde frem til Lucie Ingemanns Et lille Levnetsl\u00f8b til Bernhard, s\u00e5 hele sagen ogs\u00e5 ses fra hendes side – hun, som jo i tidens stil ellers er s\u00e5 overset b\u00e5de som menneske, som kvinde og som den malerinde, hun ogs\u00e5 var. Og hvor erindringsb\u00f8gerne ikke sl\u00e5r til, v\u00e6ver hun Ingemanns digte ind i teksten, s\u00e5 de ogs\u00e5 bliver en slags kommentarer til det levede liv. Alt sammen udm\u00e6rket…. og for den, der vil finde frem til en forst\u00e5else af, hvad romantikken egentlig var dengang, den endnu ikke var sig selv bevidst som historisk epoke, er denne bog en udm\u00e6rket indgang – \u00e5ben for enhver, der forst\u00e5r at l\u00e6se ikke bare med hjerne, men ogs\u00e5 med hjerte.<\/span><\/em>
\nDer kunne godt st\u00e5 lidt med r\u00f8dt her, for biblioteksudtalelsen var ikke god, og jeg har nok med vilje glemt, hvem der skrev den. Den advarede n\u00e6rmest bibliotekerne imod at k\u00f8be min nye bog. Lekt\u00f8ren mente, at det bare var en gentagelse af de tre foreg\u00e5ende. Det var det ikke.\u00a0<\/span>
\n 
\nBibliotekernes lekt\u00f8rudtalelser har i \u00f8vrigt altid v\u00e6ret p\u00e6ne. Den eneste undtagelse er vist nok ovenst\u00e5ende.
\nS\u00e5 er der “H\u00e6ndelser ved Hulsig”, som man kun lige \u00e5bnede og s\u00e5 lagde til side. Aff\u00e6rdiget af lekt\u00f8rkorpset med en bem\u00e6rkning om, at den var for “privat” – de kunne jo have skrevet talentl\u00f8s – det ville jeg have accepteret. Men det var ret t\u00e5beligt at skrive “privat”, ikke sandt? \u00a0for s\u00e5 kunne bibliotekerne jo slet ikke give sig af med at anmelde tidens sk\u00f8nlitteratur, som netop tager stoffet fra forfatterens eget liv. Knausg\u00e5rd for blot at n\u00e6vne en enkelt.
\nNej, “H\u00e6ndelser ved Hulsig” er ikke privat – selv om den har en bestemt egn som baggrund for fort\u00e6llingerne, og min familie – Hesselholterne – spiller en rolle. Det var h\u00e6ndelser, der virkelig fandt sted i Hulsig gennem 200 \u00e5r – og de er her fremstillet i fiktiv form.
\nOg nu siger jeg som Sabro: Det blev faktisk en rigtig god bog. Den burde bibliotekerne have k\u00f8bt.<\/span>\u00a0Den var god at skrive og god at l\u00e6se. Det sidste har jeg s\u00e5 kun mine l\u00e6seres ord for, for den blev som sagt ikke lekt\u00f8ranmeldt. Jeg klagede over det ( og det skal man vist aldrig g\u00f8re, s\u00e5 f\u00e5r man uvenner inden for den verden, der tildeler en br\u00f8det – og man m\u00e5 sulte) – de lovede at se p\u00e5 sagen. Og en halv time efter, at jeg havde ringet, fik jeg besked p\u00e5, at nu havde de kigget p\u00e5 bogen igen, og meldingen var den samme: det var en alt for privat bog. Den er p\u00e5 400 sider, s\u00e5 de er da i det mindste hurtigl\u00e6sere der p\u00e5 stedet.
\nFred v\u00e6re med dem.
\nJeg beder Fadervor hver dag – og skal man tage b\u00f8nnen alvorligt, s\u00e5 r\u00e6kker den ogs\u00e5 til bibliotekernes lekt\u00f8rkorps.<\/p>\n

<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[52,53,54,55,294,295,334],"class_list":["post-6353","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-forfatteren","tag-anmeldelser","tag-anmelder","tag-anmeldere","tag-anmelderi","tag-lektorkorps","tag-lektorudtalelser","tag-morten-sabro"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6353","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6353"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6353\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6353"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6353"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6353"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}