{"id":630,"date":"2011-11-21T20:48:34","date_gmt":"2011-11-21T20:48:34","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=630"},"modified":"2011-11-21T20:48:34","modified_gmt":"2011-11-21T20:48:34","slug":"flere-digtere-og-deres-skriveri-om-skagen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/11\/21\/flere-digtere-og-deres-skriveri-om-skagen\/","title":{"rendered":"33 – Flere digtere og deres skriverier om Skagen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a> \"\"<\/a>
\nHer over et par billeder af det, der aldrig forandrer sig: stranden, fuglene og havet.
\nI det f\u00f8lgende vil jeg plukke en buket fra den smukke bog : I skarpt lys. Har allerede vist jer\u00a0to fine digte ( se forrige indl\u00e6g) Her kommer en hel r\u00e6kke forfatteres Skagensoplevelser:
\nDen allerf\u00f8rste er Steen Steensen Blicher<\/strong>, der p\u00e5 den ene side er tiltrukket og p\u00e5 den anden side frast\u00f8dt af byens to ansigter: det venligt og det barske. Det er fra 1839. Her er et lille uddrag:
\n– ( citat siden 29 \ud83d\ude42 Naar Du, min Reisende har moret dig ad libitum paa Sladderbakken, saa sp\u00f8rg om: hvor Byfogden boer! – Dersom det da er den samme, der modtog den stakkels Pr\u00e6st i Spentrup med arabisk ( jeg siger blot saa med Hensyn til Sandet ) Gj\u00e6stfrihed, da vil han vise Dig noget Utroligt – jeg havde n\u00e6r sagt: Umuligt. Blomsterhave, Frugthave, Lystskov, og det just ikke i det ganske Smaa, l\u00f8nner her den menneskelige Flid og Udholdenhed. Naar man kommer fra \u00d8rken mod Syden, hvor vederkv\u00e6ges, forlystes da Sj\u00e6l og Sind, og det gjennem alle Sandser! Det j\u00e6vne L\u00f8v, den smilende Blomsterpragt, den s\u00f8de Duft, de muntre Fugletoner, de liflige Frugter – Alt forener sig her, for at bringe Hidrejsen i Forglemmelse; det er fra Styx og lige ind i Elysium. ( Citat slut ) .
\nDen omtalte byfoged er Lund, som i f\u00f8lge flere kilder ved hj\u00e6lp af sin sorte slave Jan tilplantede sandjorden og skabte denne lille oase midt i byen, som man stadig kan gl\u00e6de sig over.
\nNu kommer H. C. Andersen. <\/strong>Om han bes\u00f8gte Skagen f\u00f8r eller efter Andersen fremg\u00f8r ikke af teksten, som er fra “Mit\u00a0Livs Eventyr” ( 1855 ) Han skriver:
\nom vejen dertil:\u00a0( citat side 10) Vi kj\u00f8rte over Mark, Hede og Mosegrund, vi kj\u00f8rte i Havstokken, paa det faste Sand i Br\u00e6ndingen. Snart naaede vi Klitterne, der laae som store Snedriver ved Vintertid. Strandbredden var som belagt med b\u00e6vrende, r\u00f8dbrune Meduser, Konchylier og afrundede Smaasten; Vrag laa ved Vrag; vi kj\u00f8rte midt igjennem et stort, engang tremastet Skib. Skrigende Fugleskarer omkredsede os. Taarnet af den i Sandflugt begravede St. Laurentius Kirke vinkede og viiste: her ligger Skagens By. Denne selv er tredelt, og den \u00e6ldste Deel ligger en halv Miil fra de to Andre. Mod disse kj\u00f8rte vi. Gaderne her ere omskiftelige, de antydes ogsaa ved Touge, sp\u00e6ndte fra Stang til Stang, alt som Flyvesandet vil det; her ligger et Huus, halvt skjult af en Sandklit, der\u00a0et andet; her en m\u00f8rk Tr\u00e6bygning med Straatag, her et Par Huse med r\u00f8de Tage; i en lille Kartoffelhave saae jeg en Griis, t\u00f8iret til en Gallionsfigur; Haabet, st\u00f8ttende sig paa et Anker. Her kigger fra Husets Gavl en kolosal Skikkelse: Walter Scott; Gallionsfigur fra et strandet Fart\u00f8i.
\n\u00d8rkenlandet heroppe har ogsaa sin Oase, en frisk, frodig Plantage med B\u00f8g, Piil, Poppel, Fyr og Gran. Gr\u00f8nsv\u00e6r d\u00e6kker i Gangene Sandgrunden, der ellers snart ved Vinden vilde faae Overmagt. ( citat slut)
\nI 1865 bes\u00f8ger digteren A.M. Goldschmidt<\/strong> byen, og han oplever sit bes\u00f8g som en lang r\u00e6kke overraskelser, nogle behagelige, men mange ubehagelige. Skagen taler med to tunger, synes han at mene – alts\u00e5 omtrent som Andersen.
\nHer er et citat fra rejsen dertil: ( citat side 81): Veien langs Stranden er naturligvis \u00f8de; men den er ikke d\u00f8d, eller der er Begivenhed, Historie i det D\u00f8de. Tilvenstre m\u00f8der man Vragene. Et laa halvt begravet i Sandet, med den venstre Side af Bugen opad, graagult, lignede et uhyre Skaldyr. Et andet havde sin ene halve Side flaaet ud som en m\u00e6gtig D\u00f8r ret ligsom J\u00e6ttens Handske. Et tredie\u00a0kj\u00f8rte vi igennem. Et fjerde stod s\u00f8nderlemmet lidt ude; agter ragede en Planke lidt op og saae skuffende ud som en Mand med laadden Hue paa. Et femte syntes n\u00e6sten helt; paa Bagstavnen, der vendte indad, stod det stolte ord Briton; men denne briton skal ikke oftere rule the waves. Paa den anden Side havde vi i Klitten de lange, horizontale, sorte, omtrent en Alen tykke Lag af Mart\u00f8rv. Da Naturen besluttede at \u00f8del\u00e6gge denne Str\u00e6kning, men indsaae, at Menneskene alligevel haardnakket vilde fors\u00f8ge at boe her, vilde den ikke n\u00e6gte dem Kurturens st\u00f8rste Betingelse, Ild, sammenpressede derfor Skovene\u00a0til en Mellemting af T\u00f8rv og Stenkul og anbragte denne, Mart\u00f8rven, saadan, at man\u00a0uden alt for stor M\u00f8ie kunde finde den. Ned paa den lave Strand falder den hyppig\u00a0fra Klitten i store Blokke. ( citat slut).
\nMed Holger Drachmann<\/strong> g\u00f8r vi et spring og er nu\u00a0i slutningen af \u00e5rhundredet og meget har \u00e6ndret sig, byen er nu blevet tilholdssted for en lang r\u00e6kke kunstnere. Han slutter sit essay med en karakteristik af den indf\u00f8dte Skagboen:
\n(citat side 27) Man skal f\u00f8rst og fremmest have K\u00e6rlighed til disse Folk. Modelstudiet, for ikke at tale om den pure Turist-Nysgerrighed, hj\u00e6lper ikke meget. Befolkningen er sej, men den er ikke utilg\u00e6ngelig; forholdvis er man mere opvakt her, end paa andre lignende Steder. Havet, Farerne, det m\u00f8jsomme Liv, der ofte kan bringe en uventet Gevinst, en vis Sorgl\u00f8shed under al den meget Alvor, det hj\u00e6lper alt sammen med til at lukke Sindet op, og saa f\u00f8lger Munden snart efter. Jyden er nok Jyde,\u00a0hvor man saa tr\u00e6ffet ham; men han er dog maaske en Kende mere “jysk” l\u00e6ngere syd paa, og ikke mindst inde i Landet. Uden at v\u00e6re Fantast kan man godt bevare en hel Del Idealisme, og endda ikke komme til kort, naar man s\u00f8ger efter Mennesker blandt denne Strands Beboere. Idag tr\u00e6ffer man en Lars Kruse, imorgen er det et andet Navn, som ikke blot betegner en enkelt Dygtighed, men som peger paa et typisk Karakterm\u00e6rke. Og saa kan man jo l\u00e6gge disse Karakterer sammen og g\u00f8re sit Regnestykke over dem. Pessimisten vil vel tage skuffet tilbage til Hovedstaden, men Optimisten vil ved\u00a0en l\u00e6ngere Dv\u00e6len her paa Stranden faa et Tilskud af sund, n\u00f8gtern Opfattelse; og den vil vidne til Fordel for Befolkningen – saa l\u00e6nge Befolkningen bliver nogenlunde sig selv. Og helt “Strandvejsliv” bliver der dog n\u00e6ppe i dette Aarhundrede paa Skagen. ( citat slut)
\nJa, det menneskesyn fjerner un\u00e6gtelig den feterede digter fra den gemene hob. En K\u00f8benhavner er en K\u00f8benhavner og en Jyde er en Jyde. Og hvad han forst\u00e5r ved det at v\u00e6re jysk er sandelig noget, vi jyder m\u00e5 skamme os over. Men dette lille klip er fra 1887. I det n\u00e6ste klip af samme forfatter f\u00f8lger vi digteren ind i det nye \u00e5rhundrede. Det er fra 1904. Her ser han allerede med stor melankoli og n\u00e6sten l\u00e6ngsel tilbage til det gamle \u00e5rhundredes Skagen “Saa hastigt svinder Dagen\/ og Aftnen stunder til \/ der var et andet Skagen \/ et bedre som man vil.” Det er et digt, som han skriver p\u00e5 den her tid, og som Rifbjerg kalder d\u00e5rligt. I et tidligere indl\u00e6g har jeg citeret hele digtet. Det er rigtignok sentimentalt. Men i det f\u00f8lgende digt, som jeg nu vil citere, er smerten dyb og \u00e6gte, og der er ikke antydning af\u00a0r\u00f8rstr\u00f8mskhed:
\n( citat fra side 67)
\nDer blev stille i Stuen, \/ da Festen var endt;\/ hvor hun<\/em> havde sunget,\/ stod et tavst Instrument. \/ Der gemte sig slumrende \/ Toner deri; \/ hun <\/em>kunde dem v\u00e6kke. \/ Nu var det forbi.
\nI Stagen stod Lysene \/ n\u00e6sten br\u00e6ndt ned,\/ et vaklende Sk\u00e6r over \/ Glassene gled. \/ Her suged din L\u00e6be \/ den livfulde Gl\u00f8d; \/ jeg f\u00f8ler kun Glassets \/ forstenede D\u00f8d.
\nO kunde Du komme \/ tilbage igen!\/ jeg stillede Vinen\/ paa bordene hen;\/ jeg lyste med Fakler\/ vor natlige Fest,\/ jeg satte Dig h\u00f8jbords,\/ mig selv som din G\u00e6st.
\nSaa sang Du til Tonernes \/ b\u00f8lgende Slag.\/ Jeg sad for din Fod, til det\/ gryed ad Dag.\/ Saa bar mine favnende\/ Arme Dig hjem, -\/ hvis ikke Du d\u00f8de\/ forinden i dem.
\nDer blev stille i Stuen.\/ Festen var endt.\/ Der stod kun et st\u00f8vet,\/ forstemt Instrument. \/ Som Laag for en Kiste \/ smak Klappen i … \/ O Gud v\u00e6re lovet;\/ Forbi, Forbi!
\n 
\nNu skal vi m\u00f8de Johannes V. Jensen<\/strong> p\u00e5 en Skagenfart. Han er i byen i anledning af Drachmanns urneneds\u00e6ttelse. Teksten er fra 1908. Vi ser f\u00f8lget med digterens blik i dette citat fra side 72:
\nI F\u00f8lget bag Urnen gik Kr\u00f8yer; ved denne Lejlighed traf jeg ham for f\u00f8rste og eneste Gang og vekslede nogle Ord med ham. Han var helt sig selv i den Periode og gjorde Indtryk af at v\u00e6re en mere end almindeligt j\u00e6vn og afd\u00e6mpet Mand, med et Sind saa bl\u00f8dt som hos et Barn, han der paa sin Kunsts H\u00f8jde imponerer ved denne fyrstelige Rankhed og ved sin i h\u00f8jeste Grad voksne atletiske Stil. Han saa noget tilgroet ud i Ansigtet med al den blonde Behaaring, \u00d8jnene laa skummelt, de havde et ejendommeligt \u00e6rligt og afkr\u00e6ftet Blik. Stemmen var tilsl\u00f8ret og meget, meget mild. Han saa udslidt ud, men egentlig ikke gammel. Der var noget over ham, der mindede om de kattekillinger B\u00f8rnene forkrammer og misbruger saa l\u00e6nge til de ikke ligner Katte mere. Eller man syntes han kom lige fra Tortur; de havde vasket ham og kl\u00e6dt ham paa og forbudt ham at r\u00f8be noget, og han holdt sig ogsaa godt, kun H\u00e6nderne rystede en smule … Ak disse H\u00e6nder – Drachmann havde ganske den samme nerv\u00f8se Haand, mager og med sp\u00e6ndte v\u00e6rkende Aarer, det gjorde en altfor ondt at se paa hans stakkels udplyndrede H\u00e6nder. De Mennesker arbejdede og “festede” sig ihjel. Hvilen de s\u00f8gte paa Skagen blev til oprivende Inspirationer, af deres Ferier skabte de en ny Kunst og en ny Tid. Men Hvilen laa ikke til dem, f\u00f8r Naturen kr\u00e6vede sin Ret. Der var ved Drachmanns Begravelse en Slags Hvile over Kr\u00f8yer, et Vindstille i hans V\u00e6sen; siden kom der jo svanger Luft over ham igen, Skabern\u00f8d og ingensteds Ro, til han da omsider ikke kunde Sk\u00e6lve mere. Nu er ogsaa han bragt til Ro paa Skagen. Hvem skal se Solen efter ham? Hvem skal nu gaa levende iblandt os og bevise os, at saadan er det, det der er? ( citat slut)<\/em>
\nDen n\u00e6ste digter i r\u00e6kken er Georg Brandes<\/strong> – ikke s\u00e5 meget er digter som kritiker og l\u00e6rd, men her i teksten afsl\u00f8rer han efter min mening et \u00e6gte lyrisk talent. Han bes\u00f8ger Skagen i 1910.\u00a0Kort tid efter J. V.Jensen. Her er et klip fra side 30.<\/em>
\nLuften her synes h\u00f8jere end andetsteds, ligesom Synet faktisk er videre. Ingensteds har \u00d8jet saa megen Gl\u00e6de af Himmel og Hav. Ingensteds frydes man ved vekslende Belysninger, som naar man ude paa Grenen staar paa det brede B\u00e6lte af hvid Sand, der er fast og velg\u00f8rende for Foden. Hovedpersonerne paa Skagen det er Luften og Havet, et uensartet og dog overensstemmende Par, et omskifteligt, der samtidigt skinner og er stille, samtidigt blidnes og r\u00f8dmer, samtidigt m\u00f8rknes, vredes og stormer. I Skagens Natur er Intet smaat og Intet indsnevret. I Skagen er der fuldest Aandedrag. Her tr\u00e6kker vi vejret dybest.<\/em>
\n\u00c6re v\u00e6re H.C. Andersen, at han som Digter opdagede Skagen! Han har i 1859 bes\u00f8gt Egnen, f\u00f8lt og forstaaet den. Det var paa den Rejse, han skrev: “\u00d8sters\u00f8 og Nordhavs Vand\/ favnes over Skagen Strand.”<\/em>
\n\u00c6re v\u00e6re Michael Ancher, at han som\u00a0Maler\u00a0genopdagede Skagen!\u00a0Han var\u00a0den f\u00f8rste Maler, for hvem Egnens Sk\u00f8nhed gik op. Snart fulgtes han af Kr\u00f8yer, der saa paa en anden Maade. Og hurtigt blev Stedet erobret af Malere fra hele\u00a0Norden, der for en Menneskealder siden her grundede skiftende Sommerkolonier.<\/em>
\nSaa kom Drachmann og satte Bo og gav Strandbyen dens lyriske Indvielse. (<\/em> citat slut)
\nBrandes<\/strong> slutter sit essay s\u00e5ledes:
\n( citat side 31) Det kan jo ikke v\u00e6re andet, der vil engang komme den Tid, da den hele Kunstnerflok deroppe ligger i Urner eller i Grave. Da vil paa Skagen bl.a. blive rejst den tiltalende Dobbeltstatue af Kr\u00f8yer og Ancher, som Tuxen er Mester for. Dog til D\u00f8dstanker\u00a0indbyder Skagen ikke. Stedets Skytsaand har friskere Livsfylde end nogen anden lokal Guddom i Danmark. Jeg har set den for mig, kraftig, fin og blond, med et af Bl\u00e6sten bev\u00e6get, rigtig gyldent Haar og ren, \u00e6del Profil, hyllet i en lang hvid Kaabe med en Skumbr\u00e6m for neden. ( citat slut).<\/em>
\nAk ja, et strejf af racisme …<\/em>
\n 
\nOm Anna Ancher <\/strong>taler ingen af de l\u00e6rde herrer. Efter min mening har hun en dybde og n\u00e6rhed til det, hun maler, som ingen af de mandlige malere kommer blot i n\u00e6rheden af. Men nu skal vi h\u00f8re hendes egen stemme. Hun mindes, hvordan det hele begyndte: ( citat side 17)
\n….en sk\u00f8n Dag, det var den 13. Juli, kom en ung langhaaret Maler sl\u00e6bende paa sin Malerkasse og bad om Logi og Mad. Han spiste tre stegte Duer og kunde vist have spist flere,\u00a0selv lignede han en af Faraos magre K\u00f8er. Jeg fik\u00a0Lov at bringe ham The og tog ham ordentlig i \u00d8jesyn, ja, han var ikke af de v\u00e6rste.\u00a0Hans Navn var Michael Ancher. Og det gik som i Bj\u00f8rnsons Digt: “Da kom en Maler og satte sig ned\/ han malede Stranden og hende med.”<\/em>
\nOm Efter\u00e5ret blev jeg konfirmeret, Michael Ancher holdt en Tale for mig, den f\u00f8rste Tale i hans Liv, og \u00f8nskede mig al mulig\u00a0Lykke, den Gavstrik. ( citat slut)<\/em>
\nKusinen Martha, senere Martha Johansen<\/strong> blev ogs\u00e5 forelsket i en maler. Viggo Johansen. Og hun skriver i sine erindringer bl.a.:<\/em>
\n( citat side 53) I 1890 var vi for sidste\u00a0gang\u00a0p\u00e5 Skagen om sommeren. S\u00e5 blev Kr\u00f8yer gift, og al larmen, der rejste sig om ham og hans kone, gjorde, at vi var fremmede p\u00e5 Skagen, der\u00a0fra nu af blev Kr\u00f8yers, fru Kr\u00f8yers og Drachmanns. I 1910 var Johansen og jeg 1 m\u00e5ned eller 1 1\/2 i Gl. Skagen. Da gik vi et par\u00a0gange til Skagen, var hos Anchers, M\u00f8llers, Br\u00f8ndums og Marie Dalsgaard, men f\u00f8lelsen af at v\u00e6re fremmed blev dog ved. Johansen var her i 1912 og 1913, men det er f\u00f8rst i \u00e5r, 25 \u00e5r efter 1980, da vi boede fast heroppe, at jeg igen f\u00f8lte mig som h\u00f8rende til her. Nu ligger Kr\u00f8yer p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, under en sten af Bindesb\u00f8ll, og Drachmanns aske st\u00e5r uden for badehotellet p\u00e5 Grenen, som et udflugtssted for turisterne.<\/em>
\nOg nu er Georg Brandes her! Ancher, Anna Ancher, Tuxen, Locher, Clement, Hein, Wilhjelm, Mosbjerg, Schwartz og Helga Ancher. Der er malere nok. Kunst nok. Lidt for meget. Der er udstillinger b\u00e5de i Vesterby og \u00d8sterby, – i \u00d8sterby dominerer Ancher, men har man holdt af Ancher som kunstner, skal man helst ikke se udstillingen. Han har gentagelser af sine billeder i alle mulige st\u00f8rrelser, og slemme billeder af sk\u00f8nne damer, der spadserer langs stranden, r\u00e6dselsfulde. ( citat slut)<\/em>
\nJa, her f\u00e5r man et lille indblik i den jalousi og misstemning, der ogs\u00e5 kendetegnede\u00a0kunstnerne p\u00e5 Skagen. De var ikke alle\u00a0gode venner. Og nu tager vi igen et spring i tid, vi skal nemlig m\u00f8de Henrik Pontoppidan,<\/strong> som p\u00e5 en l\u00e6ngere Jyllandsf\u00e6rd ogs\u00e5 kommer til Skagen. Teksten skrives i 1938, men er et tilbageblik p\u00e5 en tidligere rejse.\u00a0Toget bringer ham til Frederikshavn, og nu:
\n( citat side 59) Turen derfra til Skagen – fem Mil – maatte endnu den Gang g\u00f8res enten tilfods eller med den offentlige Postbefordring, en aaben Dagvogn, der paa den sidste Str\u00e6kning – fra Fiskerlejet Aalb\u00e6k, omtrent midtvejs – var en tung og tarvelig Fj\u00e6llevogn uden Fjedre. At begive sig med en almindelig Fjedervogn, endsige med en lukket Vogn, ud i det vejl\u00f8se, ofte fygende Sandhav, der fra Aalb\u00e6k strakte sig lige til Skagen, var risikabelt baade for Mennesker og Heste. Det var h\u00e6ndet, at et saadant K\u00f8ret\u00f8j var kommen ud i Kviksand og bogstavelig bleven opslugt af det. Ikke heller var det altid raadeligt at k\u00f8re i Havstokken eller paa de saakaldte “Dopper”, smalle Engstrimler, der i temmelig stor Afstand fulgte Kystlinjen og med Paalandsvind straks overskylledes af B\u00f8lgerne.<\/em>
\nI Aalb\u00e6k skulde de Rejsende altsaa skifte Vogn. Naar Vognene syd-og nordfra ved Middagstid m\u00f8dtes her, kunde der i den halve Time, opholdet varede, blive ganske livligt i den lille Fiskerby. Navnlig nu i Sommertiden, da der ofte kom baade to og tre Fyldte K\u00f8ret\u00f8jer dertil fra hver Side, blev der et formeligt Markedsr\u00f8re paa Pladsen foran Kroen. ( citat slut)<\/em>
\n( citat side 60-61) Jeg fandt ikke Skagen helt saa forandret, som jeg havde ventet. Den var stadig en \u00d8rkenby, hvor man overalt vadede i Sand til op over Anklerne. Ganske vist talte man om Byens “Gader” og havde endogsaa givet dem Navne, men for en Fremmed var det altsammen spredt Bebyggelse. Endnu saaes ogsaa enkelte af disse \u00e6ldgamle, tangkl\u00e6dte Lerhytter, der i Stedet for Skorsten havde en saakaldt “Lyre”, et af et Vindbr\u00e6t sk\u00e6rmet Hul i Tagryggen, hvorigennem R\u00f8gen fra Husets aabne Ildsted kunde slippe ud. Ogsaa de store Stejlepladser, hvor lange R\u00e6kker af smaa Flyndere hang til T\u00f8rring, fandtes endnu allevegne, og ligesom tidligere lugtede hele Byen regelm\u00e6ssigt to Gange dagligt af stegt Fisk.<\/em>
\nByens gamle G\u00e6stgivergaard – det nu saa ber\u00f8mte og helt moderne Hotel Br\u00f8ndum – fandt jeg helt erobret af den skandinaviske Kunstnerkoloni. Der var ikke den smalleste Natteleje at opdrive der. ( citat slut).<\/em>
\nOg nu til Hans Kirk.<\/strong> Ham m\u00f8der vi i 1966. Og han skriver bl.a. om R\u00e5bjerg Mile. Her kommer et l\u00e6ngere citat fra side 76:
\nVed en af de sm\u00e5 s\u00f8er, der blinker i udkanten af Milen, sidder en \u00e6ldre mand og pjasker i vandet med sin k\u00e6p. Han kan ligne en gammel skolel\u00e6rer, som har opgivet sin gerning og har vanskeligt ved at f\u00e5 tiden til at g\u00e5, nu han er p\u00e5 pension. Men da vi sl\u00e5r os ned ved siden af ham og t\u00e6nder piben, viser det sig, at vi sidder sammen med en mand, der har haft en g\u00e5rd l\u00e6ngere mod syd i sognet, hvor jorden er bedre, men at han en dag f\u00f8lte dragningen s\u00e5 st\u00e6rkt, at han solgte g\u00e5rden og k\u00f8bte et hus i n\u00e6rheden af stedet her.<\/em>
\n– For her er sk\u00f8nt b\u00e5de sommer og vinter, siger han. Jeg har aldrig v\u00e6ret i udlandet, undtagen en tur i Norge, men jeg synes ikke, Milen ligner noget andet sted i Danmark. –<\/em>
\n– Fort\u00e6lles der endnu om sandflugten? sp\u00f8rger vi.<\/em>
\n– Nej, det er vist g\u00e5et af minde, siger han. – Nu er Skagen jo blevet en storhavn, og vi har alle badeg\u00e6sterne her p\u00e5 egnene, det giver gode indt\u00e6gter. De unge bliver fiskere, og det er jo ikke det farlige og fattige erhverv, som det var, da man fiskede fra de \u00e5bne havb\u00e5de. Det er s\u00e6rt, s\u00e5 nemt onde tider glemmes, men da jeg var kn\u00e6gt, kunne de gamle fort\u00e6lle om al elendigheden.<\/em>
\n– Her var skov engang?<\/em>
\n– Ja, det kan vi se, n\u00e5r vi graver t\u00f8rv, s\u00e5 er der stumper af skovtr\u00e6 i t\u00f8rvene, og under t\u00f8rvelaget er der tit fundet \u00f8kser og pilespidser fra stenalderen og tilmed bronzesager, s\u00e5 deraf kan vi l\u00e6re, at der i de meget gamle tider var skov her, og vi har da ogs\u00e5 gamle navne som Klitlund, Hjortlund, Ranner\u00f8d, Sk\u00f8delund og H\u00f8genhaven, der minder om de gamle skove. Men de gik til, man misr\u00f8gtede dem, og s\u00e5 gik det galt.<\/em>
\n– De er interesseret i egnens historie?<\/em>
\n– Ja, det har jeg altid v\u00e6ret, jeg har l\u00e6st, hvad jeg kunne f\u00e5 fat p\u00e5, og lyttet til de gamle, nikker han. Min gammelfar fortalte, at vort sted engang havde v\u00e6ret en stor g\u00e5rd, med marker og eng, men s\u00e5 kom sandet og d\u00e6kkede det hele. Der var ikke noget at stille op, for sandflugten lod sig ikke standse. Det var en elendighed uden lige. P\u00e5 et par stormn\u00e6tter kunne en mand v\u00e6re ruineret. Senere kom kv\u00e6gpesten og tog, hvad sandet havde levnet. Der var tider, hvor der ikke var br\u00f8d i huset, og b\u00f8rnene m\u00e5tte sendes ud i hede og moser for at plukke b\u00e6r. Her har v\u00e6ret megen armod p\u00e5 disse egne. Underligt er det at vide, at der engang var tider, hvor det eneste, befolkningen spekulerede p\u00e5, var andres ulykke.<\/em>
\n– Er det strandingerne, De t\u00e6nker p\u00e5?<\/em>
\n– Ja, en stranding bet\u00f8d store penge i de fattige sogne. S\u00e5 sent som i 1705, tror jeg det var, blev det under d\u00f8dsstraf forbudt at t\u00e6nde blus og falske lys p\u00e5 stranden for at forf\u00f8re de sejlende og bringe dem i ulykke og fare, og der blev indf\u00f8rt strenge straffe for at r\u00f8ve eller stj\u00e6le af det ilanddrevne gods. Men endnu i min barndom blev strandtyveri ikke regnet for nogen rigtig forbrydelse. Reddede man sig et l\u00e6s ilanddrevet tr\u00e6 eller en t\u00f8nde stenolie, var det en guds gave til fattigfolk og kom ikke \u00f8vrigheden ved. Jeg har h\u00f8rt om en pr\u00e6st, der p\u00e5 pr\u00e6dikestolen bad Vorherre om, at hvis det var hans vilje, at et skib skulle strande, da at bet\u00e6nke dette fattige sogn med strandingen. ( citat slut )<\/em>
\nEt andet sted skriver Hans Kirk <\/strong>om naturen s\u00e5dan her ( citat fra side 8) : Men menneskene bed sig fast. Jorden kunne ikke l\u00e6ngere give dem f\u00f8den, den havde sandet taget, s\u00e5 lecede de af haved. Hvis man vil danne sig en forestilling om, hvordan landet den gang har set ud, skal man g\u00e5 en tur til sandmilen syd for klitplantagen eller til R\u00e5bjerg Mile ved Kandestederne. Det er simpelt hen sm\u00e5 stumper af Sahara. Eller pr\u00f8v en stormvejrs dag at k\u00e6mpe Dem imod sandet, der pisker i ansigtet, ned til Vesterhavet, hvor br\u00e6ndingen koger og fr\u00e5der. S\u00e5 ved man, hvad det var for kr\u00e6fter, skagboerne havde at k\u00e6mpe imod.<\/em>
\nDet var den uanselige, gr\u00e5 marehalmsbeplantning, der reddede Skagen og m\u00e5ske det halve Jylland fra sandflugten. Den ser ud af s\u00e5 lidt, men den har et rodnet, som forgrener sig dybt og vidt og som binder sandet, s\u00e5 stormen ikke kan rejse det og feje det ind over de dyrkede agre. Man begyndte at plante marehalm i klitterne og bjergfyr, hvor der var en smule l\u00e6. Og i dag er de gamle skove ved at gro op igen. Det er ganske vist ikke fortiden ege, men h\u00e5rdf\u00f8re fyrretr\u00e6er, som sejt bider sig fast i sand og lyng og tappert stemmer ryggen mod bl\u00e6sten. ( citat slut)<\/em>
\nFaktisk st\u00e5r der f.eks. ved Hulsig rester af de gamle egeskove. Og Sandmilen er n\u00e6sten bl\u00e6st i havet – den ligger jo p\u00e5 \u00f8stsiden og Vestenvinden har haaft travlt siden Kirks tid med at bl\u00e6de den et stykke. S\u00e5 sent som i min barndom havde den en s\u00e5 anseelig st\u00f8rrelse, at man kunne f\u00e5 \u00f8rkenfornemmelser, s\u00e5dan er det ikke mere. Og R\u00e5bjerg Mile er jo p\u00e5 vej mod \u00f8st ogs\u00e5. Den flytter sig langsomt men sikkert fra vest mod \u00f8st, s\u00e5 en dag er den vel ogs\u00e5 historisk. Da far var ung lavede man stadig \u00f8rkenfilm, optaget p\u00e5 Sandmilen. Da jeg var ung ( i tresserne) optog man en Kong Lear film der.<\/em>
\nI en tekst fra 1968 undrer forfatteren Klaus Rifbjerg <\/strong>sig over, at han ikke har brugt Kandesterne og hele Skagen by og landsogn i sin digtning, sk\u00f8nt han tilbragte s\u00e5 mange somre der i sin barndom. Senere kom der jo hele Kandestedersuiten, og stedet indlemmedes i forfatterskabet. Her skriver han lidt erindrindringer fra tiden p\u00e5 “Kandehus” i Kandestederne ( citat side 33 ):<\/em>
\nM\u00e5ltidene blev indvarslet med en skibsklokke fra en stranding, man spiste de samme retter – \u00e0 la carte bortset fra specialiteterne forskr\u00f8get laks og hummer fra Skagen var sj\u00e6lden – og n\u00e5r alle havde sat sig, dukkede Sophus Madsen, Palads Teatrets direkt\u00f8 og en af Ole Olsens efterf\u00f8lgere ( ogs\u00e5 i format ) op, if\u00f8rt sin hvide badek\u00e5be og b\u00f8llehat, blussende af dagens sol og vand, dr\u00f8nsulten og ganske up\u00e5virket af andres slips og mere konventionelle toilette. Der blev talt fra bord til bord, der blev spillet kort og sovet meget, og hvad der ellers skete p\u00e5 de tr\u00e6duftende v\u00e6relser med den savge luftning af salt mellem gardinerne – var jeg for lille til at vide.<\/em>
\nKandestederne var eventyrlig dengang, fordi isolationen endnu ikke var brudt, vejen fra Hulsig ud til klitten og Kandestederne gik via et lyngforet hjulspor, og det var sprot for de k\u00f8benhavnske bilister at holde sig p\u00e5 vejen og undg\u00e5 kviksandet, og husk p\u00e5, i trdiverne var bilen ikke bare noget man havde, det var noget nogen havde. ( citat slut).<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her over et par billeder af det, der aldrig forandrer sig: stranden, fuglene og havet. I det f\u00f8lgende vil jeg plukke en buket fra den smukke bog : I skarpt lys. Har allerede vist jer\u00a0to fine digte ( se forrige … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[282,372,405],"class_list":["post-630","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-kunstnere","tag-rabjerg-mile","tag-skagen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/630","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=630"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/630\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=630"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=630"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=630"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}