{"id":6204,"date":"2016-12-25T22:44:38","date_gmt":"2016-12-25T22:44:38","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=6204"},"modified":"2016-12-25T22:44:38","modified_gmt":"2016-12-25T22:44:38","slug":"thranerne-pa-fussingo","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2016\/12\/25\/thranerne-pa-fussingo\/","title":{"rendered":"Thranerne p\u00e5 Fussing\u00f8"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/strong><\/p>\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside: www.hesselholt.com<\/strong>
\nDer vil komme en ny kategori p\u00e5 bloggen: Thranerne p\u00e5 Fussing\u00f8. Den kommer til at indeholde researchmateriale til en eventuel kommende bog om et malerdynasti, der levede her p\u00e5 egnen. Det er i al fald et emne, som jeg har t\u00e6nkt at bruge noget tid p\u00e5 i den n\u00e6rmeste fremtid. Om det ogs\u00e5 bliver en bog, vil tiden vise.
\nBogen om Christen Kold, der ellers var annonceret som mit n\u00e6ste projekt, kommer alts\u00e5 til at vente, ogs\u00e5 selv om han faktisk burde springe ud netop nu i bogform, fordi hans gode p\u00e6dagogiske ideer synes at v\u00e6re glemte. Kold var levende optaget af skolen og gav den nyt liv med sine tanker og sit virke, og i mods\u00e6tning til Grundtvig var det navnlig B\u00f8rneskolen, der interesserede ham, og her havde han banebrydende ideer, som st\u00e5r i grel mods\u00e6tning til nutidens. For eksempel var hans mest ber\u00f8mte s\u00e6tning den her: <\/span>man skal oplive, f\u00f8r man kan oplyse<\/strong>. Desuden stod han efter min mening alt for meget i skyggen af Grundtvig, der var totalt “b\u00f8rneblind”, ogs\u00e5 selv om han havde “puslinger i hver en vr\u00e5.”<\/span>
\nMen det kommer alts\u00e5 til at \u00a0handle om noget andet f\u00f8rst.
\nFussing\u00f8. Thranerne.
\nEn malersl\u00e6gt tilknyttet slottet. En begavet og oplyst sl\u00e6gt.
\nAlt det vil jeg skrive mere om. F\u00f8rst og fremmest kan jeg jo ikke skrive om Thranerne, f\u00f8r jeg for det f\u00f8rste ved MEGET mere om tiden og MEGET mere om egnen.
\nMed hensyn til det sidste, s\u00e5 har jeg en ret god viden alligevel. For i forbindelse med 200 \u00e5rs fejringen af stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse, var jeg s\u00e5 heldig at f\u00e5 den opgave at skrive et egnsspil til slottet Fussing\u00f8. Det gav mig muligheden for at dykke dybt ned i stedets historie, godt hjulpet af Purhus Lokalarkiv.
\nSammen med Jytte Nielsen satte jeg stykket op i sommeren 1988. Der var n\u00e6sten 100 medvirkende, n\u00e5r musikere og dansere regnedes med. Det var p\u00e5 alle m\u00e5der stort, og jeg var glad for opgaven. Og at den lykkedes s\u00e5 fint. Det sidste skyldtes det fantastiske sammenspil, der var mellem s\u00e5 mange mennesker og den energi og det talent, de alle lagde for dagen. S\u00e5 lykkedes noget smukt.
\nMen det er snart 30 \u00e5r siden.
\nS\u00e5 har jeg faktisk skrevet en enkelt artikel om samme Thraner. Nemlig i Purhus Lokalarkivs \u00e5rsskrift. Det var i 2009. Det havde jeg n\u00e6sten glemt, men jeg fandt kladderne til artiklen forleden, og det er, m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, den, jeg har anvendt til nedenst\u00e5ende oplysninger om de to malere, som faktisk begge var bosiddende her i \u00c5lum. Mine naboer, m\u00e5 de n\u00e6sten have v\u00e6ret. Landsbyen \u00c5lum var ogs\u00e5 lille dengang (mindre) og havde vi v\u00e6ret samtidige, s\u00e5 kunne vi have haft mangen en god nabosnak. Nu bor der ogs\u00e5 en kunstner overfor os, Annmari Ludvig Andersen, og selv om det ikke er det samme hus, s\u00e5 ligger det ganske n\u00e6r p\u00e5 de gamle maleres, ja, er m\u00e5ske endda bygget p\u00e5 tomten af det gamle.
\nDet hygger jeg mig med at t\u00e6nke.
\nJeg h\u00e5ber, at det nye projekt m\u00e5 f\u00e5 inspiration og arve lidt af heldet ved det gamle Fussing\u00f8projekt.
\nFor nogle \u00e5r siden afholdt vi en kulturaften i \u00c5lum Kirke. Temaet var 1700-tallet, og vores organist Troels Jensen spillede musik fra tiden, og jeg fortalte og min mand,Ole Hansen, viste billeder – eksempler p\u00e5 tidens kunst. Og i den forbindelse kom jeg ogs\u00e5 ind p\u00e5 Thranerne og deres liv p\u00e5 herlige Fussing\u00f8.
\n\"\"<\/a>
\nHer et billede af Fussing\u00f8 i h\u00f8st. Det er dog det unge slot, som byggedes sidst i 1700-tallet og de to malere var tilknyttet det gamle, som l\u00e5 i Gammelhave og nu kun er en ruin.
\n 
\n\"\"<\/a>
\nHer udsigten over s\u00f8en hen over den gamle spejls\u00f8. Herunder har Theodor taget opstilling foran Spejls\u00f8en.
\n\"\"<\/a>
\nHernede ved s\u00f8en l\u00e5 det gamle slot – en stor stenbygning, som kan minde om Gammel Estrup.
\n\"\"<\/a>
\nHer ses et af mine b\u00f8rneb\u00f8rn, Theodor, p\u00e5 ruinen af det gamle Fussing\u00f8
\n
\n<\/a>
\n\u00a0<\/span><\/p>\n

Thranerne p\u00e5 Fussing\u00f8<\/strong><\/p>\n

 
\nI \u00c5lum st\u00f8der nyt og gammelt sammen. G\u00e5r man en tur i den nyeste del af byen, ser man huse, der er af nyere dato, enkelte ganske nye, men vejnavnene peger bagud og fort\u00e6ller en historie om gamle dage: Sct. Kjeldsvej, en helgen fra \u00c5lumegnen, ansat ved Viborg Domkirke, Skeelsvej, Sofie Amalievej og Rosenkrantzvej, adelsnavne p\u00e5 ejerne til Fussing\u00f8, \u00a0og Thranesvej, der peger p\u00e5 en sl\u00e6gt som langt fra var adelig.
\nDet f\u00f8lgende er en beretning om de \u201dThraner\u201d, der har givet navn til sidstn\u00e6vnte vej. De var kunstnere, og deres ber\u00f8mmelse bredte sig over det ganske land.
\nMen lad os begynde med Fussing\u00f8. I dag st\u00e5r kun ruinen tilbage af det, der engang var et imponerende stenhus, bygget midt i 1500-tallet, omgivet af sumpe og s\u00f8vand til alle sider. P\u00e5 denne \u201dvandborg\u201d residerede adelssl\u00e6gten Skeel i generation efter generation, indtil bygningen i 1790 blev nedrevet og genopf\u00f8rt i en ganske anden skikkelse, nemlig som det \u201dmoderne\u201d Fussing\u00f8, vi kender i dag. Det m\u00e5 med i denne historie, for uden Skeelere ingen Thraner, i al fald ikke som de store kunstnere, de skulle udvikle sig til at blive.
\nDet gamle Fussing\u00f8 var som mange lignende herreg\u00e5rde p\u00e5 den tid et lille selvforsynende samfund, en slags rige i Riget. Det ejede de omkringliggende landsbyer, bl.a. Aalum ( idag \u00c5lum) – med alt tilbeh\u00f8r lige fra bondeg\u00e5rde til kirker og diverse h\u00e5ndv\u00e6rksteder. Og b\u00f8nderne var f\u00e6steb\u00f8nder under godset, ligesom ogs\u00e5 de fleste andre p\u00e5 egnen var f\u00e6stede af Fussing\u00f8 og fik deres udkomme der. Man kan n\u00e6sten sige, at Skeelerne ikke blot ejede skove og marker og enge og g\u00e5rde og huse, men ogs\u00e5 til en vis grad havde r\u00e5deret over de mennesker, der boede og arbejdede der. Det gjaldt ogs\u00e5 de to barokmalere, hvis historie, jeg vil fort\u00e6lle. De var tre generationer: Jens Jensen Thrane (1666 \u2013 1736) og Mogens Christian Thrane (1697 \u2013 1764) og endelig dennes to s\u00f8nner Jens Thrane ( 1729 – 1729) og Hans Thrane (1734 – 1768).
\n <\/p>\n

Jens Jensen Thrane 1666 – 1736<\/strong><\/p>\n

 
\nMed udgangspunkt i Thyge Jensens grundigt researchede b\u00f8ger om deres liv og levned, vil jeg mene, at Skeelerne ikke blot var m\u00e6gtige og m\u00e6gtigt rige, men ogs\u00e5 besad en fremsynethed, som gjorde dem i stand til at tage fornuftige og humane beslutninger. Det var s\u00e5ledes en Skeeler, der lagde grunden til Danmarks f\u00f8rste landsbyskole, og det var ogs\u00e5 en Skeeler, nemlig Mogens Skeel, der en sk\u00f8nne dag fik \u00f8je p\u00e5 en kn\u00e6gt, der i stedet for at passe sit arbejde, gik og tegnede og malede p\u00e5 alt muligt. Herremanden s\u00e5, at der var grobund for mere end en solid bonde og besluttede derfor at sende ham i l\u00e6re som maler.
\nDen unge Jens Jensen Thrane fra Fussing\u00f8 arbejdede p\u00e5 et tidspunkt hos mester Hans Bartholomesen i \u00c5rhus, og m\u00e5ske har han ogs\u00e5 st\u00e5et i l\u00e6re her. I al fald n\u00e6vnes han f\u00f8rste gang i en skifteforretning i 1687 under navnet Jens Jensen Malersvend. Nu var hans mester d\u00f8d, og han selv f\u00e6rdiguddannet.
\nMester Bartholomesen havde titel af \u201dkontrafejer\u201d, i dag ville vi sige portr\u00e6tmaler, og desuden kunne han smykke sig med titlen \u201dskildrer\u201d, som bet\u00f8d, at han kunne male alle mulige andre motiver. Og vi m\u00e5 formode, at Jens er vendt tilbage til Fussing\u00f8 med samme titler som sin mester. Man satte dengang stor pris p\u00e5 kunstnere, og det m\u00e5 v\u00e6re kommet den unge Thrane til gode.
\nVi ved, at han f\u00f8rst slog sig ned p\u00e5 Fussing M\u00f8lle og senere giftede sig med barnepigen p\u00e5 Fussing\u00f8 for derefter at flytte til Aalum by, hvor han f\u00e6stede et hus, og her blev han boende hele sit liv, og det var da ogs\u00e5 i Aalum kirke, at s\u00f8nnen Mogens Christian i 1697 blev d\u00f8bt. Drengen blev opkaldt efter nylig afd\u00f8de Mogens Skeel til Fussing\u00f8, og han skulle senere blive en endnu dygtigere kunstner end sin far.\u00a0 Jens Jensen Thranes \u201dprestige\u201d ved det lille herreg\u00e5rdshof ses bl.a. af, at det er Jomfru Birgitte Skeel, der b\u00e6rer den lille Mogens til d\u00e5ben.
\nI de n\u00e6ste mange \u00e5r, ser vi Jens Jensen Thrane udfolde en ganske utrolig produktivitet, og der er bud efter ham i hele kongeriget. Et af hans tidligste arbejder er s\u00e5ledes en r\u00e6kke portr\u00e6tter, som han malede af Skeelerne p\u00e5 deres sj\u00e6llandske gods Vall\u00f8. Her har han rigtig f\u00e5et brug for sin uddannelse som \u201dkontrafejer.\u201d
\nSenere ser vi ham som \u201dskildrer\u201d af forskellige bibelske motiver rundt om i navnlig de nordjyske kirker, som eksempler kan n\u00e6vnes Thisted, Bodum, Hundborg, S\u00f8nderh\u00e5, Hassing, Snedsted, Lodbjerg, Tvorup, N\u00f8rh\u00e5, Sebber og Fr\u00f8slev (Nyk\u00f8bing Mors). Som rigtig barokmaler v\u00e6lger han ofte de mest dramatisk ladede motiver som f.eks. korsf\u00e6stelsen og nadveren.
\nJens J. Thrane blev ikke velhavende som maler, men han var dog langt fra fattig. I 1712 maler han s\u00e5ledes i Tvorup kirke, og af ans\u00e6ttelsesbrevet kan vi se, at han bliver godt betalt. Der st\u00e5r f.eks., at han \u201dskal for en Betaling af 24 rigsdaler staffere den med forsvarlig \u00e6gte Guld og S\u00f8lv tilligemed beh\u00f8vende Farver til dens bedste Zir.\u201d<\/span>
\nP\u00e5 denne altertavle fremstillede han h\u00f8jdepunkterne i kristendommen: i den st\u00f8rste fylding Nadveren og p\u00e5 sidefl\u00f8jene Korsf\u00e6stelsen og Opstandelsen, og himlen ovenover stafferedes med en solgylden fremstilling af Den hellige D\u00e5b. Desv\u00e6rre gik dette pragtarbejde tabt, da kirken omkring 1790 blev \u00f8delagt af den store sandstorm.
\nSom en kontrast til de mange fromme skilderier i kirkerne, l\u00f8ste han i 1702 en ganske us\u00e6dvanlig opgave, nemlig at udsmykke bispeg\u00e5rden i Viborg med motiver fra den gr\u00e6ske mytologi, og her skulle han lade sig inspirere af selveste Solkongens slot i Versailles, hvis pragtfulde udsmykninger han kunne studere i en kobberstiksamling, som biskoppen ejede. Det blev til en r\u00e6kke l\u00f8sslupne scenerier, hvor nymfer og solguder boltrede sig. Arbejdet tog 15 uger for Thrane og de \u00f8vrige h\u00e5ndv\u00e6rkere, og vi kan se, at mesteren fik l\u00f8n som fortjent, nemlig ikke mindre end 60 rigsdaler, mens hans svend fik 1 rigsdaler. Dertil kom s\u00e5 kost og logi, og mens folkene spiste i k\u00f8kkenet, spiste mesteren, som der st\u00e5r i kontrakten, \u201dved vort eget bord\u201d. Desv\u00e6rre blev ogs\u00e5 dette v\u00e6rk \u00f8delagt, nemlig under Viborgs brand i 1726.
\nJens Jensen Thrane blev boende i Aalum, hvor han ogs\u00e5 blev begravet i 1736.<\/span>
\n\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Mogens Christian Thrane 1697-1764<\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong>Mogens Christian Thrane blev mindst liges\u00e5 ber\u00f8mt som sin far, i hvis fodspor han tr\u00e5dte. Han \u201dl\u00e5ntes\u201d ud til herrem\u00e6nd i hele Jylland og forsirede deres g\u00e5rde og kirker. S\u00e5ledes kan n\u00e6vnes Gerhard Hansen de Lichtenberg, der ejede N\u00f8rup Kirke, som i dag er den danske kirke, der har det bedst bevarede barokinventar. Og kirkens mange billeder tilskrives Mogens Chr. Thrane.<\/span>
\nHan overtog ved faderens d\u00f8d huset i Aalum og levede alle sine dage der. Faderen havde allerede erhvervet f\u00e6stebrev p\u00e5 huset med tilliggende k\u00e5lhave og en eng i Volstrup. Herfor skulle \u00e5rligt betales 2 rigsdaler og et pund sm\u00f8r, hvilket m\u00e5 siges at v\u00e6re beskedent, malerens gode indt\u00e6gt taget i betragtning.
\nJa, for Mogens stod ikke tilbage fra sin far, og han kom endnu videre omkring i landet som \u201dskildrer\u201d og \u201dkontrafejer\u201d. B\u00e5de kirker og herreg\u00e5rde udsmykkede han lige indtil sin d\u00f8d i 1764.
\n\u00a0<\/span>
\nMogens Chr. Thranes storhedstid, 1700 tallets f\u00f8rste halvdel, falder sammen med pietismens blomstring, og man kan se, at han tilpasser sig denne religi\u00f8se bev\u00e6gelses store fromhedsidealer. Dette kommer f.eks. til udtryk i hans \u00a0mange ornamenter p\u00e5 kirkestole i en del jyske kirker, de mest kendte er Horsens Klosterkirke og S\u00f8ndre Sogns Kirke i Viborg. Her er motiverne en salgs sindbilleder af religi\u00f8s\/moralsk art, og det almindeligste er jordelivets elendighed sat op imod den himmelske salighed. Det er langt fra et nyt motiv, men Mogens Chr. Thrane spinder videre p\u00e5 det og fornyer det med sin helt egen stil, der tilf\u00f8jer billederne et morsomt aspekt, som n\u00e6sten kan kaldes surrealistisk. Der er en rokokoagtig lethed i billederne, og jeg synes, at han her bev\u00e6ger sig over i en slags “tegneserie”. Med disse enkle billeder tegner han et moralsk univers, som kan forst\u00e5s af alle, selv af analfabeter, hvoraf der var mange i den tids Danmark.
\nDe to malere er p\u00e5 hver sin m\u00e5de tidstypiske: Jens J. Thranes hovedv\u00e6rk, nemlig udsmykningen af Bispeg\u00e5rden i Viborg, er malet i god ren\u00e6ssancestil som en sanselig og hedensk fremstilling af nydelse og lystighed, mens Mogens Thranes mesterv\u00e6rker ofte afspejler fromhed og himmell\u00e6ngsel, s\u00e5dan som man mest storsl\u00e5et ser det p\u00e5 stolene i Horsens Klosterkirke.
\n 
\nHerunder nogle eksempler p\u00e5 Mogens Chr. Thranes kunst. F\u00f8rst to sindbilleder ( Horsens Klosterkirke – foto: Ole Henne Hansen) og dern\u00e6st Randers Kloster ( foto Ole Henne Hansen).
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\nBegge malere blev gift og bosatte sig i Aalum, og for dem begge gjaldt det ligeledes, at de var vandremalere hele deres liv og ikke kunne leve af det br\u00f8d, Fussing\u00f8 kunne tilbyde dem. En omflakkende tilv\u00e6relse m\u00e5 det i sandhed have v\u00e6ret.
\nJens Jensen Thrane fik kun den ene s\u00f8n, mens denne blev far til en stor b\u00f8rneflok. Og et af disse b\u00f8rn var Jens Thrane, som fulgte familietraditionen og blev maler. Han er is\u00e6r kendt for sine portr\u00e6tter af adelsfolk, men han flyttede fra egnen og havde som voksen ingen tilknytning til Fussing\u00f8.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[26],"tags":[60,158,234,237,330],"class_list":["post-6204","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-thranerne-pa-fussingo","tag-annmari-ludvig-andersen","tag-fussingo","tag-jens-jensen-thrane","tag-jens-thrane","tag-mogens-thrane"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6204","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6204"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6204\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6204"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6204"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6204"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}