I denne post vil jeg skrive lidt om, hvor ofte et tidsbillede falder uden for de g\u00e6ngse rammer for, hvad der h\u00f8rer til tiden. Jeg ville begynde med at karakterisere et billede af Kingo, men jeg forst\u00e5r ikke, hvor mange steder jeg end suser rundt i IT-verdnens g\u00e5defulde rum, at uploade ( som det hedder p\u00e5 nudansk) et billede. Derfor m\u00e5 billedet vente, men resten af “post”en kommer her: Vi ser p\u00e5 et portr\u00e6t af Kingo. Det kopieret fra Thomas Kingo – Samlede Skrifter fra 1941-45 af Hans Brix og Billeskov Jansen. Vi ser et billede af digteren, der ligner mange andre Kingoportr\u00e6tter fra tiden. Og vi ser en lidt s\u00f8vnig, m\u00e5ske endda en lidt veg person. Og selv om munden er sanselig og ser ud til at kunne bide, s\u00e5 er der samtidig noget sart og blidt over ansigtet. N\u00e5, t\u00e6nker min l\u00e6ser, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re en forfalskning, for Kingo var som bekendt strid og uforsonligt barsk og slet ikke til at r\u00f8re, s\u00e5 hvad har det her fruentimmers\u00f8dladne portr\u00e6t med ham at g\u00f8re. Jo, vist er det ham. Og vi ser ham b\u00e6re kjole og kalet, s\u00e5 der er nok fra hans tid som pr\u00e6st. En ret ung Kingo.
\nDet forholder sig s\u00e5dan med det historiske, og det g\u00e6lder ogs\u00e5 kunst- og litteraturhistorie, at vi inddeler i mere eller mindre fastl\u00e5ste b\u00e5de, som vi derefter forsyner med overskrifter, og s\u00e5 bruger vi skriften i b\u00e5sen som forklaringsmodel og tolkning af tekster og begivenheder. Og derved overser vi s\u00e5 meget.
\nN\u00e5r vi f\u00f8rst er hjemme i en b\u00e5s, f.eks. BAROKKEN, s\u00e5 st\u00e5r vi fast der, som et andet stykke kv\u00e6g og tygger dr\u00f8v p\u00e5 det, vi nu ved. Og er tilfredse med det, for alle de store forskere og en del af vi andre sm\u00e5fuskere har jo netop indset, hvordan alt h\u00e6nger sammen.
\nOg s\u00e5 er der jo alligevel hele tiden noget, der falder udenfor. F.eks. nu dette ansigt. Men jo ogs\u00e5 meget meget andet, finder vi, n\u00e5r vi dykker ned i tidens mange udtryk.
\nI min n\u00e6ste post vil jeg fors\u00f8ge at pege p\u00e5 nogle af de f\u00e6nomener, der sj\u00e6ldent eller slet ikke n\u00e6vnes i karakteristikken af Barokken. Det vil jeg g\u00f8re bl.a. ud fra kapitler af min Kingobog – kapitler, som anmelderne i sin tid fik sure t\u00e6er af at l\u00e6se, og som fik dem til at svinge pisken over mit stakkels debutanthoved. Jeg kan love jer, at de slag gjorde ondt, og jeg har stadig m\u00e6rker af dem. Men jeg svarede jo ikke dengang p\u00e5 dem, mest fordi jeg finder det temmelig uv\u00e6rdigt at g\u00e5 ind i den slags polimikker. Anmeldere er ( kun ) anmeldere, og mange af dem ved ikke bedre. De har et job, som de skal r\u00f8gte, og s\u00e5 g\u00f8r de det vel efter bedste evne.
\nMen nu vil jeg lige slutte af med et eksempel, som netop falder mig ind, og som refererer til en af mine tidligere posts, den “om barrokkens brutalitet” – heri kunne det jo se ud, som om barokmenneskene t\u00e6rskede l\u00f8s p\u00e5 hinanden i tide og utide og navnlig p\u00e5 de sm\u00e5 og store b\u00f8rn. Men det er v\u00e6rd at huske, at der ogs\u00e5 dengang var andre metoder i spil, f.eks. var Hiller\u00f8d Latinskoles leder Albert Bartholin optaget af langt mere “moderne” opdragelsesideer. Han troede p\u00e5, at musik, sang og dans var nok s\u00e5 gode midler til at forme menneskesindet, inspireret som han var af ren\u00e6ssancehumanisten Montaigne, der f.eks. altid v\u00e6kkede sine b\u00f8rn blidelligt med den dejligste musik, som han lod spille hver morgen for de sm\u00e5 poder.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I denne post vil jeg skrive lidt om, hvor ofte et tidsbillede falder uden for de g\u00e6ngse rammer for, hvad der h\u00f8rer til tiden. Jeg ville begynde med at karakterisere et billede af Kingo, men jeg forst\u00e5r ikke, hvor mange … L\u00e6s resten