{"id":6048,"date":"2016-11-13T16:58:30","date_gmt":"2016-11-13T16:58:30","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=6048"},"modified":"2016-11-13T16:58:30","modified_gmt":"2016-11-13T16:58:30","slug":"til-hulsig-igen-eller-rettere-tranestederne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2016\/11\/13\/til-hulsig-igen-eller-rettere-tranestederne\/","title":{"rendered":"Til Hulsig igen – eller rettere til Tranestederne"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/strong>
\nVelkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og vil skrive. Du kan finde researchsider og fors\u00f8gssider og meget andet. Vil du vide mere om forfatteren, er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd, men ellers fort\u00e6ller min hjemmeside ogs\u00e5 noget om den person: www.hesselholt.com<\/strong>
\nFor kort tid siden modtog jeg tekst og billeder fra Ellen \u00c5mand, som f\u00f8r har v\u00e6ret omtalt her p\u00e5 bloggen. Teksten og billederne handler om solodanserinde Ulla Poulsen. Ellen har i mange \u00e5r v\u00e6ret nabo til Ulla Poulsen. De havde begge i en \u00e5rr\u00e6kke sommerboglig i Tranestederne. Ulla Poulsen har de fleste sikkert glemt i dag, ligesom hendes engang s\u00e5 ber\u00f8mte mand, Johannes Poulsen, nok ogs\u00e5 er endt i glemmebogen.
\nMen s\u00e5 kan de alts\u00e5 genoplives for en stund her p\u00e5 bloggen.
\nI forrige \u00e5rhundredes begyndelse var b\u00e5de Adam Poulsen og hans to s\u00f8nner, Emil og Johannes, blandt de mest ber\u00f8mte danskere. Alle tre var kongelige skuespillere. <\/span>
\nJohannes giftede sig med Ulla i 1936, samme \u00e5r, som min far giftede sig med min mor. Og de sidstn\u00e6vnte boede i Hulsig, hvortil de f\u00f8rst n\u00e6vnte og s\u00e5 ber\u00f8mte danskere flyttede efter deres bryllup. <\/span>
\nDe k\u00f8bte den gamle g\u00e5rd, Traneg\u00e5rden, som ganske vist ikke ligger i selve Hulsig by, men dog ganske t\u00e6t ved, nemlig i Tranestederne.<\/span>
\nHer ses g\u00e5rden, inden de k\u00f8bte den, og det er gamle Stine (Kristine), der st\u00e5r foran g\u00e5rden. Hendes datter Anne giftede sig med min bedstemors bror, som havde arvet Kr\u00f8gg\u00e5rden ( eller Kr\u00f8ghg\u00e5rden):\"\"<\/a>
\nOg her er Traneg\u00e5rden efter, at de ber\u00f8mte par har renoveret den:
\n\"\"<\/a>
\nDa Ulla Poulsen d\u00f8de i 2001 var vi naboer ( Hesselholtsommerhusets grund gr\u00e6nser nemlig ogs\u00e5 op til Traneg\u00e5rden) bange for, at ejendommen skulle blive udstykket til sommerhusgrunde. Den blev dog k\u00f8bt af familien Heering og har nu gennemg\u00e5et en ny totalrenovering.
\nHer er nu Ellen \u00c5mands tekst og nogle af hendes billeder vil f\u00f8lge senere, men ikke alle, for jeg har ikke ophavsret til dem alle. En lille korrektion til teksten: Ulla giftede sig IKKE med Knuth til Knuttenborg, men med baron Rosen\u00f8rn-Lehn til Oreby Slot.
\n“Vi var s\u00e5 heldige at f\u00e5 lov at k\u00f8be en sommerhusgrund i n\u00e6rheden af Hulsig helt oppe ved Skagen i Danmark. Det var bonden Laurits Jensen, som solgte flere grunde ud, og vi valgte den, som l\u00e5 nabo til Traneg\u00e5rden lige ved stranden. <\/em>
\nEftersom vi var vokset op i K\u00f8benhavn, havde vi tit v\u00e6ret i Det kongelige Teater og set den yndige balletdanserinde. Vi vidste, at det var hende, som boede p\u00e5 Traneg\u00e5rden med sin tredje mand, hotelejer Helge Skou fra hotel Ph\u00f8nix i Aalborg.<\/em>
\nHun blev 18 \u00e5r gammel gift med skuespiller og teaterdirekt\u00f8r Johannes Poulsen, som var dobbelt s\u00e5 gammel, og de havde 2 lykkelige \u00e5r sammen til han d\u00f8de af en hjernetumor.<\/em>
\nDerefter blev hun gift med lensgreve Knuth fra Knuthenborg p\u00e5 Lolland, men blev skilt igen, da hun ikke kunne skaffe ham en arving, og gift for tredje gang med hotelejer Skou fra hotel Ph\u00f8nix i Aalborg. Parret boede ved hotellet i Aalborg om vinteren og havde Traneg\u00e5rden som sommerbolig.<\/em>
\nUlla Poulsen fik jo aldrig selv b\u00f8rn. Hun var meget glad for b\u00f8rn og hunde, og da vi havde 3 b\u00f8rn og en hund, inviterede hun os ind p\u00e5 det hyggelige og interessante landsted. Det var en gammel strandfogedg\u00e5rd med meget jord til, som Johannes og Ulla fik bygget om og moderniseret. De fik en storstue med h\u00f8jt til loftet. P\u00e5 v\u00e6ggene hang minder fra Johannes\u2019 rejser til \u00d8sten, og der var smukke bondem\u00f8bler fra familien Poulsens g\u00e5rd i Sverige og m\u00f8bler, som Ulla Poulsens far havde lavet. Det var morsomt at komme ind og drikke the med husholdersken Agnethes hjemmebagte kager i det hyggelige hus eller i l\u00e6krogen i haven. Den var smuk og frodig med k\u00f8kkenhave, frugttr\u00e6er og b\u00e6rbuske. <\/em>
\nUlla og Agnethe ville gerne have nogle unge i huset. Ulla p\u00e5 13 \u00e5r var jo stor nok til at hj\u00e6lpe Agnethe med at bage sm\u00e5kager, og Ullas kusine Gitte p\u00e5 12 \u00e5r, som var feriepige hos os, kom med ind p\u00e5 Traneg\u00e5rden og bragte lidt liv i det gamle hus hos de 3 gamle mennesker. De hjalp ogs\u00e5 til med servering, n\u00e5r der var mange g\u00e6ster, f.eks. til Skous 60 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Marianne og Lasse blev budt p\u00e5 saft og kager i haven mange gange og vi p\u00e5 the eller kaffe. Det var morsomt at h\u00f8re Ulla fort\u00e6lle om sit liv ved teatret. Engang var de p\u00e5 turne rundt i Danmark.<\/em>
\nSkuespilleren Ib Sch\u00f8nberg var med. Han kunne li at lave lidt sjov p\u00e5 scenen. Engang fik han fat i nogle h\u00f8ns og en and, som han slap ind p\u00e5 scenen under forestillingen. S\u00e5 gjaldt det bare om for skuespillerne at hitte p\u00e5 nogle passende replikker, s\u00e5 publikum troede, det h\u00f8rte med til stykket.<\/em>
\nSt. Hansaften ville Helge og Ulla gerne ha det festligt med g\u00e6ster, som de havde haft f\u00f8r i tiden. Da vi var de n\u00e6rmeste naboer, blev vi inviteret med, og det var en rigtig festaften med god mad og ild i pejsen. Vi gik lige ned og s\u00e5 p\u00e5 b\u00e5lene p\u00e5 stranden oppe fra klitterne. Da mor var p\u00e5 bes\u00f8g kom hun med ind, og det var mor glad for, hun havde jo mange gange siddet i Det Kongelige Teater og set Ulla Poulsen danse.<\/em>
\nSkuespilleren Thorkild Roose har fortalt om en St. Hansaften p\u00e5 Johannes Poulsens tid i den bog, som blev udgivet efter Johannes d\u00f8d, skrevet af hans venner. I den bog er der ogs\u00e5 et afsnit om hele den kendte familien Poulsen og om Johannes barndom.<\/em>
\nUlla Poulsen var kun 18 \u00e5r, da hun blev gift med Johannes, der var 42 \u00e5r og havde v\u00e6ret gift 2 gange. Det blev der snakket meget om i inderkredsen i K\u00f8benhavn. Edvard Brandes, Georgs bror skrev s\u00e5ledes i et brev til Sylvia Pio, som havde v\u00e6ret Johannes Poulsens anden kone:<\/em>
\n\u201dM\u00e5ske er Johannes lykkelig med sin lille uvidende og udannede sk\u00f8nhed, dog tvivler jeg st\u00e6rkt. Den lille\u00a0<\/em>indbildske nar plager sikkert Johannes, hvis hele \u00e5nd nu drukner i skuespiller-og balletidioti.\u201d<\/em>
\nDet var en overlegen herre, denne Edvard Brandes, og han havde ikke meget forst\u00e5else for teater og s\u00e6rligt ikke ballet.<\/em>
\nMan kan godt forst\u00e5, at Ulla og Johannes Poulsen \u00f8nskede at finde et sted p\u00e5 landet langt borte fra det sn\u00e6vre sladdermilj\u00f8 i K\u00f8benhavn, hvor de kunne tr\u00e6kke sig tilbage i hvert fald om sommeren. Ulla fort\u00e6ller i sine erindringsb\u00f8ger om, hvorledes hun fandt annoncen om salg af en strandfogedg\u00e5rd ved Hulsig, som de f\u00f8rst troede, l\u00e5 i Nordsj\u00e6lland. De tog op for at se p\u00e5 g\u00e5rden, gik gennem sneen og s\u00e5 Traneg\u00e5rden for f\u00f8rste gang. De bestemte sig hurtigt: her ville de gerne bo i den smukke natur og langt fra K\u00f8benhavn.<\/em>
\nThorkild Rooses skildring af Johannes og Ulla er meget hjertelig, og de 2 \u00e5r hun havde p\u00e5 Traneg\u00e5rden med ham var meget lykkelige.<\/em>
\nHun var meget smuk, hvad man tydeligt ser p\u00e5 malerinden Wegeners malerier.<\/em>
\nBalletdanserinder bliver jo pensioneret i en meget ung alder, men forts\u00e6tter ofte som skuespillerinder. Det gjorde Ulla ogs\u00e5. Lensgreven blev ogs\u00e5 betaget af hendes sk\u00f8nhed, men han ville ha en arving til godset p\u00e5 Lolland, og det kunne Ulla desv\u00e6rre ikke give ham, s\u00e5 det blev skilsmisse.<\/em>
\nUlla boede s\u00e5 nogle \u00e5r alene og startede sin egen balletskole f\u00f8rst i K\u00f8benhavn og senere i Aalborg, hvor hun traf hotelejer Helge Skou fra hotel Ph\u00f8nix. De giftede sig og boede om vinteren i en lejlighed i n\u00e6rheden af hotellet og om sommeren p\u00e5 Traneg\u00e5rden. Hele vinteren l\u00e6ngtes de efter at flytte ud p\u00e5 sommeropholdet. Det fremg\u00e5r af de julebreve Ulla skrev til os i mange \u00e5r.<\/em>
\nUlla ville gerne male, og Ulla og Gitte var inde for at v\u00e6re modeller. Men Ulla var ikke helt tilfreds med sine evner som malerinde, s\u00e5 hun fandt p\u00e5 at lave sm\u00e5 figurer af metaltr\u00e5d som sm\u00e5 danserinder. Hun huskede jo alle balletbev\u00e6gelserne fra dengang hun selv dansede.<\/em>
\n\"\"<\/a>
\n 
\n\u201dDen lille indbildske nar\u201d, som Edvard Brandes kaldte hende, havde ogs\u00e5 evner som forfatterinde og skrev 2 erindringsb\u00f8ger: \u201dSkuespilleren og Danserinden\u201d i to bind og en bog om sine rejser med Johannes Poulsen \u201dP\u00e5 Rejse med Johannes Poulsen\u201d, desuden en fin lille bog om livet hele \u00e5ret p\u00e5 Traneg\u00e5rden: \u201dTil alle \u00c5rets Tider\u201d med smukke naturskildringer og erindringsbilleder fra sit lange, begivenhedsrige liv.<\/em>
\n\"\"<\/a><\/p>\n

\u00a0Ulla Poulsen med hund – engang i 80’erne<\/em><\/p>\n

Her kommer nu et par af de mange kort og breve, som Ellen og Knud \u00c5mand modtog fra Ulla Poulsen fra 1967 og ca.20 \u00e5r frem:
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\nHerunder et par kig ind i bogen “Til alle \u00c5rets Tider”, som Ulla Poulsen fik udgivet p\u00e5 Gyldendal i 1966. Bogen er skrevet som en slags dagbog – et \u00e5r levet i Tranestederne:
\n10. maj : “<\/strong><\/span>Svalerne er flyttet ind p\u00e5 loftet i den gamle lade, der nu rummer garage og v\u00e6rksteder. Ved maj m\u00e5neds begyndelse \u00e5bner vi de to sm\u00e5 ruder \u00f8verst oppe over porten, og omkring den fjerde-femte ser vi altid de f\u00f8rste svaler. De flyver rundt over huset og forbi de sm\u00e5 vinduer, som om de vil overbevise sig om, at alt er ved det gamle og lejligheden parat. Intet af, hvad vi senere foretager os nede eller oppe p\u00e5 loftet, forstyrrer svalerne i at bygge rede eller ruge deres unger ud.<\/em>
\nSvalerne kunne vi ikke t\u00e6nke os at v\u00e6re foruden, men de volder os til tider en del besv\u00e6r – som det \u00e5r, da de absolut ville bygge p\u00e5 et af de redskaber, vi ikke kunne undv\u00e6re. Vi kom for sent til at hindre, at reden blev anbragt oven p\u00e5 kloakrenseren, s\u00e5 vi m\u00e5tte k\u00f8be en ny. Naturligvis ville vi ikke \u00f8del\u00e6gge den lille kunstf\u00e6rdige rede, der var foret med lutter hvide fjer.<\/em>
\nSidste \u00e5r s\u00e5 vi med forundring, at der l\u00e5 seks unger i reden. Da de blev st\u00f8rre m\u00e5tte de to sidde p\u00e5 ryggen af deres s\u00f8skende for at kunne v\u00e6re der. De to voksne svaler sled i det n\u00e6sten hele d\u00f8gnet rundt, ud og ind ad de sm\u00e5 vinduer fl\u00f8j de med mad til de sultne unger. En aften s\u00e5 vi svalehannen ligge d\u00f8d under reden, han havde slidt sig til d\u00f8de for at skaffe mad. Jeg tog den tapre lille fugl og str\u00f8g den over det r\u00f8de bryst, hvor hjertet var blevet stille.<\/em>
\nHunnen blev ved med at made ungerne, og et par dage efter s\u00e5 vi en han g\u00f8re stormkur til enken. Hun \u00e6nsede ikke den ivrige frier, men passede sine flyveture. Efter nogle dages ih\u00e6rdig bejlen begyndte frieren at hj\u00e6lpe med til at bringe mad til ungerne, og s\u00e5 blev han akcepteret som stedfader.<\/em>
\n17. maj:<\/strong><\/span> I morges s\u00e5 vi to traner g\u00e5 p\u00e5 marken i n\u00e6rheden af huset. Det er da ikke helt forkert, at vi kalder det Tranegaarden. Tranerne gik der et par timer, for de lettede og fl\u00f8j mod rugepladserne i Sverige.<\/em>
\nF\u00f8r i tiden har der ruget traner mange steder nord for Frederikshavn, men dr\u00e6ning og den tiltagende trafik har sammen med gravningen efter t\u00f8rv f\u00e5et de sky fugle til at s\u00f8ge mere ensomme steder.<\/em>
\nFor nogle \u00e5r siden sad jeg en dag oppe p\u00e5 de h\u00f8je klitter og havde min kikket med for at studere dyrelivet ude i engene nord for Tranegaarden. Langt ude mod nord s\u00e5 jeg fem store gr\u00e5 fugle, og af de nedadh\u00e6ngende halefjer og de lange halse fremgik det, at det var traner. Medens jeg iagttog dem, begyndte to af dem at hoppe op og ned foran hinanden med de store vinger udbredte. Det var tranedans, jeg var s\u00e5 heldig at se. Disse traner blev her nogle dage, inden de rejste videre.<\/em>
\nSolen har skinnet fra morgenstunden, og vejret er lunt og stille, rigtig gr\u00f8devejr. Puddelhunden l\u00e5 foran indgangsd\u00f8ren, da jeg i middags kom ind fra haven. Jeg fik mig en ordentlig forskr\u00e6kkelse: en meter fra den l\u00e5 en stor hugorm.<\/em>
\nVi fik hunden kaldt til os, og hugormen m\u00e5tte af med livet. Det var den f\u00f8rste i \u00e5r, og vi var nu advarede om at se os godt for, n\u00e5r vi f\u00e6rdes rundt om huset. Jeg holder af alle dyr, men hugorme m\u00e5 undg\u00e5 de steder, hvor vi har vor gang, ellers bliver de sl\u00e5et ihjel. Men det er, som om de netop helst vil v\u00e6re s\u00e5 n\u00e6r ved hus og have som muligt. Sidste \u00e5r m\u00e5tte tolv b\u00f8de med livet, fordi de var i vejen for os. En af dem havde endda lagt sig lige foran indgangd\u00f8ren og hv\u00e6sede ad hunden og os, da vi ville ind i huset.<\/em>
\nHugorme har altid godt kunne lide Tranegaarden. Et af de f\u00f8rste \u00e5r, jeg boede her, s\u00e5 jeg en dag inde i haven en m\u00f8rkebrun orm ligge foran en af d\u00f8rene. Jeg troede, det var en snog, og stod og s\u00e5 p\u00e5 den, indtil den opdagede mig og gennem et hul under d\u00f8rt\u00e6rsklen forsvandt ind under huset. Jeg blev lidt underlig til mode ved det og fortalte det til den gamle strandfoged, der arbejdede ude i haven. Han sagde ganske t\u00f8rt: “Vi har ingen snoge her oppe, det var en hugorm.”<\/em>
\nMin kvindelige g\u00e6st blev r\u00e6dselsslagen ved at h\u00f8re, at der boede en hugorm under det v\u00e6relse, hvori hun sov, men vi kunne berolige hende med, at den ikke kunne komme op til hende gennem gulvet, hvis der da ikke var musehuller! Hun havde en urolig nat og dr\u00f8mte om slanger. N\u00e6ste dag fik jeg en murer til at lukke hullet.<\/em>
\nVore g\u00e6ster bliver altid advaret mod at f\u00e6rdes med ubeskyttede f\u00f8dder i lyngen og langs gr\u00f8fterne, og selv holder vi os til vore stier og kommer helst ikke ind p\u00e5 hugormenes gebet.<\/em>
\nSlanger blev i gamle dage anset for at v\u00e6re hellige og venligsindede dyr. Man troede, de bragte bud fra de d\u00f8de, og n\u00e5r man gav dem mad, gjorde de heller ingen fortr\u00e6d. De er lette at t\u00e6mme og kommer, n\u00e5r de skal fodres …<\/em>
\nJeg ved ikke, om de mange hugorme og deres interesse for vort hus skal opfattes som tegn p\u00e5 en slags beskyttelse mod onde anslag eller skyldes, at vi inden d\u00f8re har slangeguden h\u00e6ngende p\u00e5 vor v\u00e6g. “( citat fra side 89)\u00a0<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\n\u00a0<\/em>
\n\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[470],"class_list":["post-6048","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-ulla-poulsen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6048","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6048"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6048\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6048"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6048"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6048"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}