Da jeg gik tur med min veninde forleden,\u00a0fortalte jeg om nogle af de tanker, jeg g\u00f8r mig om fortidens menneskers m\u00e5de at t\u00e6nke og handle p\u00e5. S\u00e5danne tanker M\u00c5 man g\u00f8re sig, n\u00e5r man vil skrive historiske romaner: man er n\u00f8dt til at g\u00e5 ind i tidens menneskers bevidsthed og l\u00e6se den. “Sludder,” sagde hun, “du kan umuligt tr\u00e6nge ind i et andet menneskes bevidsthed. Det kan ingen. Ikke engang til et moderne menneskes bevidsthed kan man have nogen som helst adgang. Og et menneske i en\u00a0fjern tid! Nej, det kan du godt glemme.” “Ja, selvf\u00f8lgelig, du har nok ret,” sagde jeg. “Det ved jeg godt. Men … man kan jo fors\u00f8ge ud fra alt det skrevne at danne sig et billede af, hvordan menneskene dengang anskuede verden og geb\u00e6rdede sig i den.” “Menneskene?” sagde hun, “de t\u00e6nker jo ikke ens i en bestemt periode, vel?” Nej, selvf\u00f8lgelig ikke, indr\u00f8mmede jeg inde i mig selv, men sagde ingenting. Jeg forst\u00e5r f.eks. ikke rockere og motorb\u00f8ller og p\u00e6dofile misbrugere eller narkomaner for den sags skyld … men, men, men, de er nu alle sammen produkter af den her tid og det her samfund. Og s\u00e5 t\u00e6nkte jeg, at jeg i “Mellemlandet” har skrevet om b\u00f8rn og unge i krisesituationer, som jeg aldrig i livet har v\u00e6ret i. Og dog fandt jeg det slet ikke sv\u00e6rt at skifte min egen bevidsthed ud med deres. Og p\u00e5 samme m\u00e5de tror jeg, at det er muligt at g\u00f8re det umulige, n\u00e5r det drejer sig om fortidens mennesker. Vi gik lidt i tavshed, s\u00e5 snakkede vi om noget andet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Da jeg gik tur med min veninde forleden,\u00a0fortalte jeg om nogle af de tanker, jeg g\u00f8r mig om fortidens menneskers m\u00e5de at t\u00e6nke og handle p\u00e5. S\u00e5danne tanker M\u00c5 man g\u00f8re sig, n\u00e5r man vil skrive historiske romaner: man er … L\u00e6s resten