{"id":5959,"date":"2016-10-14T06:43:18","date_gmt":"2016-10-14T06:43:18","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=5959"},"modified":"2016-10-14T06:43:18","modified_gmt":"2016-10-14T06:43:18","slug":"en-forfatter-har-bopaelspligt-i-sin-tekst","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2016\/10\/14\/en-forfatter-har-bopaelspligt-i-sin-tekst\/","title":{"rendered":"EN FORFATTER HAR BOP\u00c6LSPLIGT I SIN TEKST"},"content":{"rendered":"

\n<\/a>\"\"<\/strong><\/div>\n
<\/strong>Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og vil skrive. Du kan finde researchsider og fors\u00f8gssider og meget andet. Vil du vide mere om forfatteren, er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd, men ellers fort\u00e6ller min hjemmeside ogs\u00e5 noget om den person: www.hesselholt.com<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
—<\/div>\n
—<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
EN FORFATTER HAR BOP\u00c6LSPLIGT I SIN TEKST<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
***<\/div>\n
***<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
I en lidt anden formulering l\u00e6ste jeg disse ord i avisen i dag og t\u00e6nkte, ja, s\u00e5dan er det, man skal bo<\/strong> i sin tekst. Det er en pligt man har, n\u00e5r man skriver.<\/div>\n
<\/div>\n
Jeg forstod i al fald s\u00e6tningen p\u00e5 den m\u00e5de, at man skal ind i sin tekst og blive der, indtil man bliver \u00e9t med den. Det betyder, at man skal kende det sted, hvor ens tekst udspiller sig. Kende det s\u00e5 godt som muligt. Man kan jo naturligvis ikke tage en doktorgrad i historie, eller i geografi eller i biologi ( jeg ville i al fald ikke kunne ( n\u00e5\/orke) det. Men bare g\u00f8re sig umage. Det er det, man skal, og det r\u00e6kker.<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Derfor er reseacharbejdet s\u00e5 vigtigt.<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Det er ogs\u00e5 derfor, at jeg har jeg brugt tid p\u00e5 at l\u00e6se\u00a0Bibelen<\/strong>\u00a0og de\u00a0apokryfe tekster –\u00a0<\/strong>inden jeg vovede mig ud i at genskabe ( skabe) Tobias’ historie. Den er ganske vist ikke klistret til sit forl\u00e6g, men bev\u00e6ger sig frit i den retning, den kom til at tage i mine h\u00e6nder. S\u00e5dan h\u00e6nger det sammen for mig, n\u00e5r jeg skriver, og for de fleste andre, tror jeg, at troskaben g\u00e5r i flere retninger: man skal ogs\u00e5 v\u00e6re tro mod de tanker og ideer, der opst\u00e5r undervejs, hvis man kan se, at de passer til den tekst, man skriver p\u00e5. Man skriver som romanforfatter altid p\u00e5 litteraturens egne betingelser, og er det en historisk tekst, s\u00e5 skriver man selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 p\u00e5 helt specielle krav om sandhed og viden.<\/div>\n
<\/div>\n
Det er p\u00e5 den m\u00e5de, jeg arbejder.<\/div>\n
<\/div>\n
Jeg ved s\u00e5ledes udm\u00e6rket, hvor vi befinder os historisk, n\u00e5r vi vandrer sammen med Tobias og Rafael. Jeg ved nogenlunde, hvordan der har set ud og hvem der boede der osv. Selvf\u00f8lgelig er der meget, jeg ikke ved, men forh\u00e5bentlig forstyrrer det ikke fort\u00e6llingen.<\/div>\n
**<\/div>\n
**<\/div>\n
Men jeg ved alt for lidt om Mellem\u00f8sten i dag. Derfor har jeg. brugt meget af min tid i sommerhuset dette efter\u00e5r p\u00e5 at l\u00e6se nogle b\u00f8ger om Israels opst\u00e5en og hele spillet deromkring.. Jeg vil her omtale to af dem, for de har v\u00e6ret centrale for mig.<\/div>\n
<\/div>\n
Den ene er skrevet af zionismens fader: Theodor Herzl, Altneuland \u00a0( i 1903) – og den anden er af Ari Shavit: Mit forj\u00e6ttede Land ( den er fra 2016 – eller i al fald overs\u00e6ttelsen er)<\/div>\n
**<\/div>\n
**’<\/div>\n
Herunder Herzls original fra 1902<\/div>\n
**<\/div>\n
**’<\/div>\n
\"\"<\/div>\n
””””””””<\/div>\n
”””””””’<\/div>\n
\"\"<\/a><\/div>\n
Begge b\u00f8ger handler om landet Israel: den f\u00f8rste er en utopi – den anden skildrer Israel i dag og landets historie.<\/div>\n
Det fine ved dem begge er, at de i udgangspunktet er fors\u00f8ger at v\u00e6re objektive og \u00e6rlige. Jeg tror, at den anden “Mit Forj\u00e6ttede Land” \u00a0virkelig er det, og at den f\u00f8rste g\u00f8r sit bedste og desuden er det s\u00e5dan, at den danner en slags model for opbygningen af Israel.<\/div>\n
<\/div>\n
Altneuland inddrager ikke konflikten mellem j\u00f8der og arabere, for Herzl havde ikke fantasi til at forestille sig den. Han tager det som en selvf\u00f8lge, at araberne vil byde j\u00f8derne velkommen med kysh\u00e5nd, og han g\u00e5r ind for \u00a0ideen om absolut ligeret for j\u00f8der og arabere. Kort sagt: han ser ikke og omtaler derfor ikke den vold, der f\u00f8lger i k\u00f8lvandet at opbygningen af landet.<\/div>\n
<\/div>\n
Da Israel bliver erkl\u00e6ret selvst\u00e6ndig stat, er det s\u00e5 som s\u00e5 med idealismen, og de smukke dr\u00f8mme om sameksistens mellem j\u00f8der og arabere er ikke til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5.<\/div>\n
””<\/div>\n
””<\/div>\n
I det f\u00f8lgende vil jeg citere lidt fra b\u00f8gerne – m\u00e5ske vil det v\u00e6re en appetitv\u00e6kker – jeg kan i al fald kun anbefale, at man l\u00e6ser Shavits bog. Herzls er interessant p\u00e5 sin vis, men som litteratur synes jeg, den er lidt kedelig. En d\u00e5rlig roman. Men den fik alts\u00e5 stor betydning for det, der senere skete.<\/div>\n
””<\/div>\n
””<\/div>\n
Theodor Herzl er f\u00f8dt i Budapest i 1860. Han flyttede som ung til Wien, hvor han grundlagde den zionistiske bev\u00e6gelse. Hans f\u00f8rste bog om en j\u00f8diske stat hed Die Judenstaat; senere skrev han Neualtland (1902) – han d\u00f8de i 1904, og n\u00e5ede alts\u00e5 ikke at se virkeligg\u00f8relsen af sin dr\u00f8m.<\/div>\n
”””<\/div>\n
””’<\/div>\n
Jeg k\u00f8bte i 1960 en engelsk overs\u00e6ttelse af Herzls bog, oversat og kommenteret af Lotte Levensohn, og det er den, jeg vil citere fra.<\/div>\n
””<\/div>\n
””<\/div>\n
De store progromer ( j\u00f8deforf\u00f8lgelser) i \u00d8steuropa i slutningen af 1800tallet gjorde mange veluddannede j\u00f8der statsl\u00f8se, og det var Herzls dr\u00f8m, at de skulle rejse til Pal\u00e6stina – de kunne meget, og deres juridiske, medicinske, ingeni\u00f8rm\u00e6ssige, musiske, filosofiske og humanistiske viden skulle sammen med det store forfulgte j\u00f8diske proletariat opbygge en m\u00f8nsterstat, hvor de f\u00f8rste skulle skabe rammerne, og de sidste v\u00e6re solbr\u00e6ndte, sunde og lykkelige arbejdere.<\/div>\n
Noget af det gik i opfyldelse.<\/div>\n
Her et par citater: Hovedpersonen i romanen, Friedrich, en desillusioneret ung mand, og hans venner bes\u00f8ger Israel i 1923 ( H. skriver alts\u00e5 en fremtidsroman!) – og her taler de med nogle bosatte j\u00f8der, far og datter, de er begge \u00f8jenl\u00e6ger:<\/div>\n
””<\/div>\n
””<\/div>\n
(\u00a0side 45):<\/strong><\/span><\/div>\n
“What”” cried Kingscourt. “Is this young lady a doctor?”<\/span><\/strong><\/div>\n
“Yes. She studied under me at first, and later i Paris. Now she is my assistant. A very learned person, my Sascha.”<\/span><\/strong><\/div>\n
The young lady doctor blushed at her father’s praise.<\/span><\/strong><\/div>\n
“Oh! papa!” she cried deprecatingly.<\/span><\/strong><\/div>\n
Dr. Eichenstamm stroked his long gray beard. <\/span><\/strong><\/div>\n
“One May say what is true,” he said. “We are not here solely for pleasure, gentlemen. We are interested in eye diseases. Unfortunately, there is no lack of them here. Dirt and neglect revenge themselves. Everything is in ruins here. And how beatiful it could be, for it is a golden land!”<\/span><\/strong><\/div>\n
“This country?” inquired Friedrich incredulously. “The milk and honey description is no longer true.”<\/span><\/strong><\/div>\n
“It is always true!” cried Eichenstamm enthusiatically. “If only we had the people here, all else would follow.”<\/span><\/strong><\/div>\n
“No,” asserted Kingscourt decisively, “there’s nothing to be expected form people.”<\/span><\/strong><\/div>\n
Dr. Sacha turned to her father. “You ought to suggest that the gentlemen see the colonies.”<\/span><\/strong><\/div>\n
“Which colonies?” asked Friederich.<\/span><\/strong><\/div>\n
“Our Jewish settlements,” replied the old gentleman. “Don’t you know anything about them either, Dr. Loewenberg? They are the most remarkable phenomenon in modern Jewish life. Societies i Europe and America, the socalled “Lovers of Zion”, promote the transformation of Jews into farmers in this old land of ours. A number of such Jewish villages already exist. Several rich philantropists have also contributed funds for the purpose. Our old soil is productive again. You must visit th Jewich villages before you leave Palestine.<\/span><\/strong><\/div>\n
*<\/div>\n
*<\/div>\n
<\/div>\n
Vi f\u00e5r i bogen som sagt et billede af det Israel, som Herzl forestillede sig, og rigtig mange af hans tanker, blev realiserede ( brugt som model) i opbygningen af landet. Men alts\u00e5 langt fra s\u00e5 fredeligt, som han havde t\u00e6nkt.<\/div>\n
*<\/div>\n
*<\/div>\n
Jeg vil herunder bringe et par citater fra Shavits bog. Om Ari Shavit f\u00f8lgende: Han er forfatter, israeler og bor i landet. Herbert Pundik skriver p\u00e5 bogens omslag f\u00f8lgende:<\/div>\n
*<\/div>\n
*<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Shavit er en af Israels mest debatskabende skribenter. Hans bog er en \u00e6rlig, p\u00e5 visse punkter brutal, fremstilling af et samfund i splid med sig selv, fanget i et skisma mellem religi\u00f8st pres og individuel frihed, mellem et j\u00f8disk flertal og et arabisk mindretal, mellem fredsfolk og krigsmagere.<\/strong><\/span><\/div>\n
*<\/div>\n
*<\/div>\n
Ari Shavit indleder med at fort\u00e6lle sin oldefars, Herbert Bentwichs, historie. Hvordan han, der tilh\u00f8rte den emanciperede del af europ\u00e6iske af j\u00f8der, fandt ud af, at ogs\u00e5 de var ramte af antisemitisme. Han rejser s\u00e5 til Pal\u00e6stina. Og han ser det, han vil<\/strong> se. Og lukker \u00f8jnene for det, han ikke<\/strong> vil se. Her er et citat fra side 29:<\/div>\n
*<\/div>\n
*<\/div>\n
I min oldefars bevidsthed er der ingen plads til landet, som det virkelig er. Der er ingen plads til de pal\u00e6stinensiske b\u00f8nder, som st\u00e5r blandt deres figen- og oliventr\u00e6er og vinker til den fine britiske gentleman, som er opslugt af det bibelske landskab, han iagttager gennem togets vinduer.<\/span><\/strong><\/div>\n
*<\/div>\n
*<\/div>\n
Og videre (s.34)<\/div>\n
Herbert Bentwichs generation udg\u00f8res af emanciperede j\u00f8der, som forelskede sig i Europa og knyttede deres sk\u00e6bne til Europa. Efter at v\u00e6re brudt ud af ghettoen, hvor de havde v\u00e6ret lukket inde i \u00e5rhundreder, br\u00f8d de op og blev en del af oplysningens Europa. De berigede b\u00e5de kontinentet og sig selv. Men efterh\u00e5nden som det 19.\u00e5rhundrede n\u00e6rmer sig sin afslutning, m\u00e5 disse j\u00f8der se i \u00f8jnene, at uanset hvor meget de holder af Europa, holder Europa ikke af dem. For disse netop emanciperede j\u00f8der er Europa som en plejemor. De ser op til hende, de tilbeder hende, de vil give hende alt, hvad de har. Men pludselig g\u00e5r det op for disse hengivne b\u00f8rn, at Europa ikke vil vide af dem. Europa synes, de lugter. Pludselig er der et nyt og anderledes blik i Moder Europas \u00f8jne.<\/strong><\/span><\/div>\n
*<\/div>\n
*<\/div>\n
Ja, s\u00e5 er det, zionismen opst\u00e5r, og Shavits oldefar rejser rundt med julelys i \u00f8jnene og ser ikke virkeligheden. Det gjorde vi andre heller ikke i 1950’erne. Jeg er i al fald opdraget til at betragte Golda Me\u00efr og Ben Gurion som helte.<\/div>\n
Virkeligheden gik f\u00f8rst for alvor op for mig langt senere. Jeg husker en aften. Det var i 1980’erne. Jeg var l\u00e6rer for unge flygtninge, som ville l\u00e6se p\u00e5 universitetet – vi hjalp dem til en dansk studentereksamen.<\/div>\n
Den aften havde jeg inviteret klassen med hjem. En af drengene var pal\u00e6stinenser, han hed Mohammed, og han var en meget sympatisk og en intelligent dreng ( 17-18 \u00e5r).Jeg kom virkelig til at holde af ham, og han havde et fint forholdt til sine l\u00e6rere. Men lige den aften kunne han have myrdet mig, tror jeg. Jeg s\u00e5 i al fald had – lynende had – i hans \u00f8jne, da jeg kom til at forsvare j\u00f8dernes ret til at v\u00e6re i Israel. Mohammed var fordrevet araber – hans familie havde boet i Shatila, en flygtningelejr, som Israel havde j\u00e6vnet med jorden.<\/div>\n
*<\/div>\n
*<\/div>\n
Man kan blive klogere. Men det er en strid, hvor selv den mest retf\u00e6rdige dommer m\u00e5 bide i gr\u00e6sset. Der er ingen retf\u00e6rdighed at finde der. Hverken for j\u00f8der eller arabere.<\/div>\n
*<\/div>\n
*<\/div>\n
Det fort\u00e6ller Shavits bog udf\u00f8rligt om.<\/div>\n
*<\/div>\n
*<\/div>\n
Man h\u00f8rer om de f\u00f8rste kibbutzer – hvordan de var n\u00f8dvendige i opbygningen af landet. p\u00e5 side 47 skriver Shavit:<\/div>\n
*<\/div>\n
I 1921 st\u00e5r det klart, at den ikkesocialistiske zionisme ikke vil kunne kolonisere Pal\u00e6stina. De borgerlige Rotschild-kolonier … har udspillet deres rolle. De baserer sig p\u00e5 liberale v\u00e6rdier, en borgerlig livsstil og nogle markedskr\u00e6fter, der ikke vil kunne l\u00f8fte denne opgave. Utopiske kolonier i stil med Degania er heller ikke tilstr\u00e6kkelige. Frihed, n\u00e6rhed og individualisme kan heller ikke foreners med denne mission. Hvis Zionismen skal sejre, er der brug for en velorganiseret og veldisciplineret socialistisk struktur.<\/strong><\/span><\/div>\n
*<\/div>\n
M\u00e5ske er Israel det eneste sted i verden, hvor kommunismen har levet sig ud i virkeligheden og oven i k\u00f8bet er lykkedes. Man h\u00f8rer i bogen om disse benh\u00e5rde arbejdssteder, der kan minde om ren slaveri, hvis det ikke var, fordi “slaverne” arbejdede frivilligt og med stor entusiasme og f\u00f8lte, at de var med til noget stort.<\/div>\n
Herzls tanker om et samspil mellem h\u00f8jt uddannede eksperter, kunstnere og intellektuelle i disse landsbrugssamfund realiseredes virkeligt, og Shavit skriver, at der i begyndelsen var et godt forhold mellem arabere og j\u00f8der, mest fordi arabernes forhold rent materielt faktisk forberedes markant. F\u00f8r var de fleste meget fattige og en slags livegne for ejerne af jorden, der har boet langt borte og i\u00f8vrigt interesseret sig utrolig lidt for landbrug. Det meste fik lov at forfalde. \u00a0Uvidenhed og fattigdom afl\u00f8ses af st\u00f8rre viden og st\u00f8rre velstand. I nogle af de st\u00f8rste kibbutzer er der arabere ansat som tillidsfolk.<\/div>\n
<\/div>\n
Men freden varer jo kun kort. Der opst\u00e5r militante grupper i begge lejre. En arabisk nationalisme blomstrer frem, efterh\u00e5nden som der kommer flere og flere j\u00f8der til landet, og en israelsk tilsvarende militant bev\u00e6gelse vokser i samme takt, eller hurtigere.<\/div>\n
*<\/div>\n
Vi kender resten. Men Shavit g\u00f8r fantastisk fint rede for, hvordan udviklingen er g\u00e5et siden de f\u00f8rste tanker om et Israel voksede frem og til i dag.<\/div>\n
<\/div>\n
Israel opstod vel p\u00e5 grund af holocaust. Da j\u00f8derne blev s\u00e5 mishandlede, at det ikke kan beskrives, bliver dr\u00f8mmen om et fristed en realitet.<\/div>\n
<\/div>\n
Men j\u00f8derne levede jo i disasporaen l\u00e6nge f\u00f8r Kristi F\u00f8dsel. Og det er jo et af emnerne i Tobias og Englen.<\/div>\n
<\/div>\n
Som man vil vide, n\u00e5r man har l\u00e6st Tobias og Englen, s\u00e5 vil Tobias ikke v\u00e6re j\u00f8de. Det er dog det sidste, han kunne t\u00e6nke sig, for ogs\u00e5 dengang blev j\u00f8der forfulgt, og han oplever en af de barske tider for det fordrevne folk.<\/div>\n
*<\/div>\n
Forleden l\u00e6ste jeg om en nutidig person, som heller ikke ville v\u00e6re j\u00f8de. Hendes navn var Lili, og hun var ungarer (hun er d\u00f8d nu).<\/div>\n
*<\/div>\n
Det er hendes s\u00f8n, P\u00e9ter G\u00e1rdos, en ungarsk forfatter, der skriver hendes historie “Feber ved daggry” hedder bogen, og selv om den handler om hans mor, s\u00e5 er den bygget op som en roman.<\/div>\n
*<\/div>\n
Vi m\u00f8der pigen Lili, der er overlevende fra Bergen Belsen og kommer til Sverige i 1945, hvor hun m\u00f8der sin kommende mand, der er overlevende fra Auschwitz. Hun vil konvertere til kristendommen og i al fald ikke mere v\u00e6re j\u00f8de. En svensk rabbiner kommer for at tale hende til rette, og her er et lille uddrag af bogen, hvor de to m\u00f8des:<\/div>\n
*<\/div>\n

(Side 209): (Han) l\u00e6nede sig frem og s\u00e5 Lili dybt i \u00f8jnene. – Du har mistet din Gud. \u00a0… \u00a0– Nej, det er Gud, der har mistet mig. …\u00a0<\/strong><\/span>
\n(Side 210): – Var De der m\u00e5ske?! Var De m\u00e5ske med p\u00e5 rejsen? Var De m\u00e5ske i kreaturvognen sammen med os?!<\/strong><\/span>
\nLili talte meget stille, men hendes h\u00e6nder var knyttede, og selv om hun sad ned, var hendes krop sp\u00e6ndt som en flitsbue.<\/strong><\/span>
\n– Jeg vil ikke pr\u00f8ve at bilde dig ind, at det bare var en slags pr\u00f8ve. Nej, det ville jeg ikke turde sige til dig, efter alt hvad der er h\u00e6ndt. Gud har mistet dig – i orden. Rettere sagt, det er slet ikke i orden, jeg st\u00e5r ogs\u00e5 p\u00e5 krigsfod med ham i den anledning. P\u00e5 krigsfod! Jeg kan heller ikke tilgive ham! Hvordan kunne han g\u00f8re det mod os? Mod dig! Rabbien pegede p\u00e5 de andre. – Mod dem!<\/strong><\/span>
\nRabbien stak uret i lommen, der var ikke brug for det l\u00e6ngere. Han sprang op, og stolen v\u00e6ltede. Han var ligeglad, han begyndte at g\u00e5 frem og tilbage, fire skridt frem og fire tilbage. Han gik hurtigt og r\u00e5bte.<\/strong><\/span>
\n– Nej, for det er der ingen tilgivelse! Og det siger jeg til dig, jeg, rabbi Emil Kronheim! Jo! Jo! Mange millioner af dine br\u00f8dre og s\u00f8stre blev skaml\u00f8st myrdet! Udryddet! Millioner blev f\u00f8rt som kv\u00e6g til slagteb\u00e6nken og sl\u00e5et ihjel. Nej, selv stude bliver behandlet mere humant end vores trosf\u00e6ller! Men Gud i himlen, disse millioner er ikke engang blevet kolde endnu! Vi er ikke engang f\u00e6rdige med at bede over dem! Og du vil forlade os allerede?! Det er ikke Gud, du skal v\u00e6re fair over for, han fortjener det ikke! Det er de mange millioner! Dem har du ikke ret til at forn\u00e6gte.<\/strong><\/span>
\n\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[67,72,227,320,353,361,399,490],"class_list":["post-5959","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-forfatteren","tag-auschwitz","tag-bergen-belsen","tag-israel","tag-mellemosten","tag-palaestina","tag-peter-gardos","tag-shavit","tag-zionismen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5959","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5959"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5959\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5959"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5959"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5959"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}