Hvorn\u00e5r er det nu, du lader juleskr\u00e6mslerne fare over sk\u00e6rmen?
\nUndskyld, hvad?
\nJuleskr\u00e6mslerne!!!??? fare hen … over sk\u00e6rmen.
\nDet hedder det ikke!
\nN\u00e5, jeg troede ellers, du plagierede Johan Ludvig Heiberg.
\nDet g\u00f8r jeg ogs\u00e5 . . . m\u00e5ske … lidt … men …
\nJa, ikke?
\nJo, men det, han skrev hed: Juleskj\u00e6mt og Nytaarsl\u00f8jer –
\nDet ved jeg da godt, jeg skal ikke have alting ind med skeer. Er jeg m\u00e5ske ikke din l\u00e6ser?
\nDet h\u00e5ber jeg da.
\nApropos skeer … s\u00e5 … alts\u00e5 juleskeer … ? Har du s\u00e5 …?
\nNu holder du!!!! k\u00e6ft alts\u00e5!!! desuden skal du ikke begynde at snakke indforst\u00e5et snak!!! Jeg har ogs\u00e5 andre l\u00e6sere!
\nMon?
\nJa.
\nOpbl\u00e6ste nar!
\nNu skifter vi emne!\u00a0!!!!!
\nJamen, har du fundet …?
\nDesuden er der ikke tale om juleskeer! Det er ikke en juleske, jeg er ved at skrive, men en juleske ( j u l \u00e6 s k e ) ligesom burleske … du skal da virkelig have alting ind med skeer.
\nMen hvorn\u00e5r …??
\nDen f\u00f8rste december, dit fjols!
\nBehandler du alle dine l\u00e6sere p\u00e5 den m\u00e5de? S\u00e5 kan jeg godt forst\u00e5, at du kan t\u00e6lle dem p\u00e5 en lillefinger. ha ha ha ha …
\nDesuden har jeg ikke tid til pjat.
\nN\u00e5, det var da noget nyt!
\nJa, nemlig.
\nHvad laver du s\u00e5?
\nAlvorlige ting.\u00a0 Jeg er ved at skrive min sl\u00e6gtshistorie.
\nUha … det lyder fornemt..
\nOg det kunne jo g\u00e5 hen og blive din ogs\u00e5.
\nS\u00e5 skulle vi da v\u00e6re i familie – bevar mig vel!
\nEt eller andet sted er vi det nok.
\n\u00c5h ja, selvf\u00f8lgelig: Adam og Eva var de f\u00f8rste mennesker, og vi nedstammer fra dem. Men s\u00e5dan direkte i familie – det h\u00e5ber jeg godt nok ikke.
\nN\u00e5, ja … dig om det. Du fanges muligvis alligevel i familienettet. Det vil tiden vise. Lige nu arbejder jeg.
\nMed hvad?
\nJa, nu vi er ved romantikken. Guldhornene, du ved.
\nGuldhornene – det lyder mere end fornemt.
\nJa, ikke sandt? Oehlenschl\u00e6ger skrev: “De higer og s\u00f8ger\/ i gamle b\u00f8ger” og jeg g\u00f8r det samme: “Jeg leder og roder\/ i gamle kommoder.” Og ved du hvad? I g\u00e5r fik jeg fangst. Og i mit n\u00e6ste indl\u00e6g f\u00e5r du indsigt.
\nI hvad?
\nI fangsten. Og s\u00e5 vil du m\u00e5ske alligevel gerne v\u00e6re i familie med mig, for ved du hvad, nu g\u00e6lder det den gamle sl\u00e6gtg\u00e5rds historie – og s\u00e5 h\u00e6nger du nok p\u00e5 – for i de gamle kommoder fandt jeg et billede fra fortiden. Den n\u00e6re fortid ganske vist. Men det er alts\u00e5 ogs\u00e5 l\u00e6nge siden.
\nDet gl\u00e6der mig.
\nDet hedder: jeg gl\u00e6der mig.
\nH\u00f8 h\u00f8 ha ha ha h\u00f8 h\u00f8 h\u00f8 ….<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Hvorn\u00e5r er det nu, du lader juleskr\u00e6mslerne fare over sk\u00e6rmen? Undskyld, hvad? Juleskr\u00e6mslerne!!!??? fare hen … over sk\u00e6rmen. Det hedder det ikke! N\u00e5, jeg troede ellers, du plagierede Johan Ludvig Heiberg. Det g\u00f8r jeg ogs\u00e5 . . . m\u00e5ske … … L\u00e6s resten