{"id":5773,"date":"2016-05-20T09:30:59","date_gmt":"2016-05-20T09:30:59","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=5773"},"modified":"2016-05-20T09:30:59","modified_gmt":"2016-05-20T09:30:59","slug":"som-jeg-husker-det-11","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2016\/05\/20\/som-jeg-husker-det-11\/","title":{"rendered":"SOM JEG HUSKER DET 11"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og vil skrive. Du kan finde researchsider og fors\u00f8gssider og meget andet. Vil du vide mere om forfatteren, er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd, men ellers fort\u00e6ller min hjemmeside ogs\u00e5 noget om den person: www.hesselholt.com
\n 
\n 
\nUDENFOR OG INDENFOR I BARNDOMMENS BY<\/strong>
\nHavnen<\/strong>
\nDe \u00e5r, jeg boede i den lille fiskerby.
\nFisk. Det er klart. Og vi spiste fisk hver dag, s\u00e5dan husker jeg det i al fald. S\u00f8ndagen undtaget naturligvis. Alle spiste fisk hver dag. Fisk var billig mad \u2013 det var gratis mad, og ens mor fik husholdningspenge, og de skulle holde m\u00e5neden ud, og det gjorde de ikke, hvis man ikke for det meste spiste fisk.
\nIndtog jeg mine m\u00e5ltider andre steder end hjemme? Det var vist yderst sj\u00e6ldent, og jeg husker kun et enkelt tilf\u00e6lde p\u00e5 fremmed mad. Tydeligt st\u00e5r synet af en stegepande med sprukne p\u00f8lser. Et lille sm\u00e6ld, hver gang en af dem sprak. Det l\u00f8d sk\u00f8nt – som et l\u00f8fte om velsmag. Og de var r\u00f8de. Eller rettere sorte, for de blev brankede i fedtet, og det sydede s\u00e5 hyggeligt fra panden, mens de langsomt forvandledes. Og smagen. Fin og fremmedartet. Brankede, r\u00f8de p\u00f8lser, det fik vi godt nok aldrig hjemme.
\nDet var Jens\u2019 mor, der tilberedte det livssalige m\u00e5ltid, Fru Bj\u00f8rn Hansen kaldte vi hende, men vi sagde ikke \u201dDe\u201d til hende som vi f.eks. gjorde til Fru Benzen. Hun hed vist nok Inger, og jeg t\u00e6nker, at hun var pr\u00e6cis s\u00e5 interesseret i madlavning som min egen mor, der heller aldrig fandt ind til de kulinariske hemmeligheder, der skjulte sig i r\u00e5varerne. Hun stod dog pligtskyldigt og k\u00e6mpede med pander og gryder hver dag, og der kom mad ud af det. T\u00f8rrede kogte issinger, det var nu ikke s\u00e5 ringe.
\nHun havde ganske vist g\u00e5et p\u00e5 husholdningsskole og l\u00e6rt at lave sovs og passe b\u00f8rn \u2013 borgerskabets d\u00f8tre gik den vej for at uddanne sig til \u00e6gteskabet – og hun holdt ung pige, som hun skulle opl\u00e6re, og konehj\u00e6lp til reng\u00f8ring, og kunne vel sagtens have helliget sig madlavningens kunst, hvis det havde interesseret hende det mindste. Det gjorde det ikke. Det var der ingen kunst i.
\nJo, min mor bagte selvf\u00f8lgelig br\u00f8d og syltede agurker og den slags, som vist nok alle husm\u00f8dre gjorde. Men det var ingen passion involveret i det foretagende. Alt det huslige var ren pligtarbejde, det var noget, som skulle overst\u00e5s.
\nDesuden var hun sart og m\u00e5tte ikke overanstrenges. Det blev hun vist heller ikke. Far bar hende p\u00e5 h\u00e6nder, s\u00e5dan husker jeg det i al fald – gav hende morgenmad p\u00e5 sengen. Og han stod tidligt op og tog sig af b\u00f8rnene – m\u00e5ske ikke, da vi var helt sm\u00e5, det husker jeg ikke, men efterh\u00e5nden som vi blev st\u00f8rre og der skulle sm\u00f8res madpakker og sendes b\u00f8rn med toget til realskolen I Frederikshavn. Her begyndte jeg som ni\u00e5rig. Det var for tidligt, men det er en anden historie, som jeg skal vende tilbage til.
\nLige nu er vi i Strandby, og vi er sm\u00e5 b\u00f8rn.
\nMor ville gerne l\u00e6se, sy og strikke og h\u00f8re radio. Jeg kan ikke huske, at hun legede med sine b\u00f8rn \u2013 vi kunne selv. Og vi havde hele byen og havnen og alle engene og stranden og endda en lille lund til legeplads.
\nN\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 byen, havner jeg altid ved havnen. Legeplads og arbejdsplads. For her kunne man ogs\u00e5 tjene penge. Man kunne nemlig hj\u00e6lpe fiskerne med at ro deres fangst, der blev opbevaret i store hyttefade, ud i det ydre havnebassin. Her blev de t\u00f8jrede til nogle p\u00e6le. Det var min brors faste job, og jeg hjalp ham hellere end gerne. S\u00e5 stod jeg p\u00e5 den yderste kant af hyttefadene, mens Anders roede dem ud af inderhavnen. Og det var sikkert livsfarligt, for de l\u00e5 lavt i vandet, og n\u00e5r man stod p\u00e5 dem, sank de yderligere, og havvandet n\u00e5ede en til anklerne.
\nMen pyt, man var jo barfodet og ligeglad med en smule vand. Eller rettere: man var glad for det. Det gav et gys af sp\u00e6nding at vide sig s\u00e5 n\u00e6r det bundl\u00f8se dyb \u2013 at se ned i det sorte, hvor bunden ikke mere kunne anes. Vi gik i s\u00f8ndagsskole og fik l\u00e6st af Bibelen og vidste en del om himmel og helvede. Her m\u00f8dtes de to omr\u00e5der og man stod med en fod i hver. Var engel og dj\u00e6vel.<\/span>
\nI s\u00f8ndagsskolen sang vi s\u00e5: \u201dIngen er s\u00e5 tryg i fare som Guds lille b\u00f8rneskare.\u201d Og n\u00e5 ja, og den tilh\u00f8rte vi jo hver og en. I al fald alle os b\u00f8rn i Strandby.<\/p>\n

B\u00f8rnev\u00e6relset<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Marianne med lilles\u00f8ster Dorte<\/p>\n

B\u00f8rnev\u00e6relset. Mine s\u00f8skende. Og legene. Jeg tror aldrig b\u00f8rn har leget, som vi gjorde.
\nFantasien. Ikke skabt af kolde hjerner, ikke spundet ind i regler og strategier. Den var en indre rigdom, som vi sikkert var f\u00f8dt med, og den frigjorde f\u00f8lelser og \u00e5bnede os for oplevelser, og p\u00e5 dens vinger fl\u00f8j vi ind i et ukendt land, som var uden gr\u00e6nser, og hvor kunne vi forsvinde og blive os selv og alligevel blive nogle helt andre. Dengang var vi v\u00e6re lykkelige. Vi kunne flyve.
\nOg vi legede, s\u00e5 alt andet forsvandt, og verden \u00e5bnede sig og vi gik ud i den. Uledsagede. Ja, her var vi virkelig uledsagede b\u00f8rn. Frie b\u00f8rn. Men selvf\u00f8lgelig: vi befandt os samtidig i en kokon af tryghed. Og ordene \u201duledsagede b\u00f8rn\u201d f\u00e5r det til at gyse i mig. Jeg ser uvilk\u00e5rligt flygtningeb\u00f8rn for mig og deres form for voksenfrav\u00e6r. Deres udsathed. I den verden er der ingen plads til leg.
\nVi var aldrig udsatte, vore for\u00e6ldre var altid t\u00e6t p\u00e5, ogs\u00e5 selv om vi glemte dem og de heller aldrig fulgte med os ind i legens mysterium. Det kunne de jo ikke. Lykkeligvis. Legen havde vi for os selv. Den var vores frirum.
\nJeg husker en dag, hvor vi l\u00e5 p\u00e5 ryggen, min bror og jeg, vi l\u00e5 side om side. Og vi havde begge f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 et lille hul p\u00e5 det hvidkalkede loft. F\u00f8rst s\u00e5 han det, s\u00e5 pegede han det ud for mig. Et stykke puds var faldet af, og nu kunne man kigge ind i en lille spr\u00e6kke af m\u00f8rke. S\u00e5 var det, han begyndte at fort\u00e6lle, hvad han s\u00e5. Nu har jeg glemt ordene, men jeg husker tydeligt fryden ved forvandlingen. Hvad der skete. Det d\u00f8de blev levende, og det piblede frem af m\u00f8rket og blev til billeder og hele fort\u00e6llinger.
\nTiden stod stille. N\u00e5r legen fanger sindet, g\u00e5r tiden i st\u00e5.
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10,11],"tags":[433],"class_list":["post-5773","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer","category-forfatteren","tag-strandby-havn"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5773","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5773"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5773\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5773"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5773"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5773"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}