![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a3.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og vil skrive. Du kan finde researchsider og fors\u00f8gssider og meget andet. Vil du vide mere om forfatteren, er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd, men ellers fort\u00e6ller min hjemmeside ogs\u00e5 noget om den person: www.hesselholt.com<\/p>\n DE F\u00d8RSTE LEVE\u00c5R<\/strong><\/p>\n Det siges, at de vigtigste \u00e5r i et menneskets liv er de to-tre f\u00f8rste. I de \u00e5r dannes personligheden, og er de lykkelige, s\u00e5 springer der lykkelige mennesker ud fra dem, og er de ulykkelige, ja s\u00e5 vil ulykken f\u00f8lge personen\u00a0 livet igennem.<\/p>\n Det er selvf\u00f8lgelig noget sludder som alt sort\/hvid snak er det, men mange vr\u00f8vleklicheer indeholder alligevel et gran af sandhed. Og de psykologer, der har fremsat tesen, har vel sagtens et videnskabeligt bel\u00e6g for den. S\u00e5 lad os blot antage, at der er noget om snakken.<\/p>\n \u00a0Alts\u00e5: de\u00a0f\u00f8rste to – tre \u00e5r i mit liv. De m\u00e5 t\u00e6lle i det store regnskab. Vi springer dem ikke over, sk\u00f8nt jeg i det f\u00f8lgende har t\u00e6nkt mig at springe ikke s\u00e5 lidt \u00a0– og i det hele taget bl\u00e6se p\u00e5 alt, hvad der hedder kronologi.<\/span><\/p>\n Nu kan jeg jo kun gisne om, hvordan det har v\u00e6ret, for jeg husker ingenting. De faktiske forhold ved jeg dog ret meget om. B\u00e5de n\u00e5r det g\u00e6lder den store verden og den lille: familien og landsbyen.<\/span><\/p>\n Den lille landsby ved havet. Ved Kattegat. Det nordlige Vendsyssel. Og byen hedder Strandby og alene navnet f\u00e5r minderne til at v\u00e6lde frem. Her kunne jeg skrive tekster i kilometerm\u00e5l. Men n\u00f8jes med at plukke lidt hist og pist i barndommens land. Ikke kun de smukkeste blomster, men et bredt udvalg af dem, der springer frem, mens jeg sidder ved mit tastatur og fors\u00f8ger at se bagl\u00e6ns. Og huske.<\/span><\/p>\n Ligesom i \u00a0Hans Kirks “Fiskerne” var Strandby delt op i religi\u00f8se grupper, dog med den forskel, at der kun var ganske f\u00e5 grundtvigianere, og de markerede sig ikke i det religi\u00f8se landskab. Dog i mit indre gjorde de. Men det var jo langt senere. Pastor Mostrup. Da han l\u00e6ste op fra pr\u00e6dikestolen af Dostojevskijs Br\u00f8drende Karamassof. Hans stemme var spinkel, og jeg husker ham som t\u00f8r og gr\u00e5 og trist. Men ordene den dag, de br\u00e6ndte sig fast i min 12.\u00e5rige hjerne.<\/span><\/p>\n Men nu foregriber vi begivenhederne. Da jeg blev f\u00f8dt var der ingen pastor Mostrup, og byen var delt mellem missionsfolk og metodister. En af Danmarks st\u00f8rste metodistmenigheder havde til huse i Strandby og groede i hele min barndom frodigt og bredt, og min far foretrak dem frem for missionsfolkene og s\u00f8rgede for, at vi ikke satte vore ben i missionshuset, men gerne i metodistkirken. Her fik vi vores gang. I kirken. I spejderbev\u00e6gelsen. Og dermed f\u00f8rtes vi lige ind i en verden, der var fuld af farver og liv, og som tilf\u00f8rte sindet \u00e5ndelige vitaminer, som jeg n\u00f8dig ville have v\u00e6ret foruden.<\/span><\/p>\n Mine for\u00e6ldre tilh\u00f8rte ingen af de omtalte grupper. De kom udefra. Fra Hulsig, der ikke blot geografisk, men ogs\u00e5 mentalt l\u00e5 som en \u00f8 helt for sig selv, og var der bev\u00e6gelser i det religi\u00f8se landsskab der, s\u00e5 kom de fra Grundtvig. Folkeoplysningstanken var i al fald ikke ukendt i skolelivet. Og mange af landsbyens unge rejste p\u00e5 h\u00f8jskole. De var vakte p\u00e5 deres egen m\u00e5de.<\/span><\/p>\n Der var tre b\u00f8rn i familien, da jeg 7. september 1943 gjorde min entre. Hanne p\u00e5 6, Annelise p\u00e5 4 og Anders p\u00e5 2. Og imellem dem havde der v\u00e6ret en eller flere aborter, har jeg h\u00f8rt. S\u00e5 livet p\u00e5 hjemmefronten m\u00e5 have v\u00e6ret strengt for vores mor. <\/span><\/p>\n Ude i verden var der krig. Verdenskrig. Og det h\u00e6ndte ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent, at der afgik b\u00e5de fra havnen i den lille fiskerby. De skulle til Sverige med flygtninge. Fra min tante Nete ved jeg, at far gemte flygtningene p\u00e5 sit kontor, indtil skibene var klare til afgang. S\u00e5 helt fredeligt kan livet n\u00e6ppe have v\u00e6ret i den lille by. Mange af fiskerne har senere i lokalhistoriske skrifter berettet om de farefulde ture til Sverige. Og om skibe, der blev fanget af tyskerne eller simpelthen s\u00e6nket. Der var dem, der satte livet til.<\/span><\/p>\n \u00a0Men jeg ved ikke, om tidens tumult satte negative m\u00e6rker i mit barnesind.\u00a0<\/span><\/p>\n B. S. Ingemann skriver i sine barndomserindringer: Levnetsbog, at han ikke er helt med p\u00e5 ideen om at skildre sin egen barndom, men opfordres til det af venner og til sidst g\u00f8r han det jo. \u2013 Han beslutter at tale om sig selv i 3. person for at skabe en distance og ligesom st\u00e5 uden for sig selv og kigge helt objektivt p\u00e5 Ingemann og hans liv. Han skriver:<\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n \u201dDerved har han som Tilskuer <\/strong>stillet sig ligeoverfor sig selv og sin Tidsalder, medens saavel hans egen som hans Samtids forskjellige Skikkelser gaae ham forbi gjennem de forskjellige Tidaldere. Kun saaledes synes han med Frihed og nogenlunde Upartiskhed, uden Skriftebarns-Forpligtelse ligeoverfor sit Publicum og uden forf\u00e6ngelig Anmasselse, at kunne objectivere sig for sig selv og forvandle den egoistiske Selvbeskuelse til en fri Charakter-Opfattelse.<\/em><\/p>\n Ja, den teknik ville nu virke kunstig p\u00e5 mig. S\u00e5 jeg m\u00e5 bruge den mere anmassende og egoistiske og g\u00e5 lige til sagen uden camouflage. Og fremdrage det, som jeg mener, er dens kerne.<\/p>\n B. S. Ingemann sammenligner et sted det enkelte menneskes historie med hele menneskehedens. Den f\u00f8rste tid er Urtiden, hvor alle begivenheder skjuler sig i et t\u00e5gelandskab. Intet fra den tid kan derfor fastsl\u00e5s med sikkerhed.<\/p>\n Og det er det t\u00e5gelandskab, jeg nu vil navigere i. Jeg husker en grundl\u00e6ggende stemning, som var rar, jeg husker en bl\u00f8dhed, jeg husker varmen fra h\u00e6nder og smil, jeg husker tryghed og k\u00e6rlighed. Jeg fors\u00f8ger at huske angst, for der var jo krig, jeg fors\u00f8ger at huske vrede og vold, for tiden var voldelig. Men der er ingenting bevaret.<\/p>\n Kun en sp\u00f8g melder sig. En tysker, og han kom ind i vores butik. Og at han blev betaget af et b\u00f8rnene, der gemte sig et sted i kulissen, og han gik hen og tog det p\u00e5 armen. Men det kan jo ikke have v\u00e6ret mig, for jeg var for lille til at tale, og det kan jo ikke have v\u00e6ret Hanne, for hun talte vel rent, og det her lille barn forstod ikke at udtale alle ord, men det forstod betydningen af dem \u2013 og det kunne svare kvikt igen. Og tyskeren kyssede barnet og sagde: Hvor er du dog et smukt lille barn, du er en rigtig tysk pige\u201d. Og barnet vred sig l\u00f8s og svarede: \u201dNej, jeg ikke tysser, jeg danser!<\/strong>\u201d Og latteren. Vist nok ogs\u00e5 tyskerens.<\/p>\n Og s\u00e5 var der noget andet, men det har jeg m\u00e5ske f\u00e5et fortalt, og det var m\u00e5ske en anden tysker. Han tog i al fald sin hjelm af og for\u00e6rede den til mig bror. \u201dJeg skal ikke bruge den mere.\u201d Sagde han. Den hjelm hang i garagen, men vi m\u00e5tte gerne tage den ned og lege krig med den. Legede vi virkelig krig? Leger alle b\u00f8rn m\u00e5ske krig? Underligt, men jeg husker nu den hjelm som en del af leget\u00f8jet.<\/p>\n Som lille var jeg ikke bange. Frygten og angsten kom senere. Da d\u00f8den skyder sig ind i mit liv. Og da er jeg allerede 5 \u00e5r.<\/p>\n Min mor fortalte, at da jeg var ganske lille kunne jeg ikke se et tr\u00e6, uden at jeg straks ville til tops i det, og en dag fik hun \u00f8je p\u00e5 en r\u00f8d flyverdragt, der hang som en fane ud over k\u00f8rebanen i flere meters h\u00f8jde. Tr\u00e6toppen var tynd og b\u00f8jelig, og jeg har vel syntes, det var fantastisk at h\u00e6nge h\u00f8jt oppe i luften og f\u00e5 det store tr\u00e6 til at svaje ud over vejen. Selv husker jeg ikke episoden, men den lever i mig, fordi min mor har fortalt den s\u00e5 tit og altid med lidt sk\u00e6lven i stemmen, som om skr\u00e6kken aldrig rigtig slap hende. Jeg var ikke bange.<\/p>\n Skr\u00e6kken. Jo, den kom ind i mig, da jeg var ganske lille. Men jeg ved ikke, hvor gammel. M\u00e5ske nok mere end 3 \u00e5r. Men ikke meget \u00e6ldre. Det var den dag, da min endnu mindre kusine faldt i havnebassinet. Det var ved et ophalingsted til hyttefade, her skr\u00e5nede cementen helt ned til vandet, og man kunne g\u00e5 derned og l\u00e6ne sig ud over det bundl\u00f8se dyb og gyse velbehageligt. Og det gjorde vi.<\/p>\n Havnen var vores legeplads. Og min kusine Birgit faldt alts\u00e5 i bassinet. M\u00e5ske skubbede jeg hende for at se, om hun kunne flyde. Det vil jeg helst ikke huske – men mistanken er der. Det, jeg husker og gerne vil huske, er, at jeg lagde mig p\u00e5 maven og fik fat i hende og at det lykkedes mig at f\u00e5 hende halet op p\u00e5 sl\u00e6besporet igen. Jeg husker anstrengelsen. At jeg trak af alle kr\u00e6fter og n\u00e6sten ikke kunne. Og jeg husker skr\u00e6kken.<\/p>\n Og senere gik vi hjem, men ikke h\u00e5nd i h\u00e5nd eller ved siden af hinanden. Hun gik forrest i det lille optog, dyngv\u00e5d og dryppende, men hun var sammenbidt og tavs, og jeg gik bagest var jo t\u00f8r, men skr\u00e5lede himmelh\u00f8jt hele vejen hjem. Jeg har h\u00f8rt, at folk morede sig.<\/p>\n Det gjorde jeg ikke. R\u00e6dslen kom ind i mit liv og sidder der stadig.<\/p>\n D\u00f8den. Jeg var 5 \u00e5r, og det var en hund, der d\u00f8de.<\/p>\n Den l\u00f8b ud foran en bil, og jeg gik med bedstemor i h\u00e5nden og vi s\u00e5 ulykken og gik hen til den d\u00f8de hund, og hun forklarede mig, at den ikke levede mere. Levede? t\u00e6nkte jeg. Og jeg forstod det ikke og forstod det alligevel lidt, og hele ugen opf\u00f8rte jeg det samme skuespil for mine for\u00e6ldre om og om igen. Jeg kastede mig til jorden og d\u00f8de. Jeg levede i hundens sidste sekunder hele den uge.<\/p>\n Det husker jeg. Det syntes de voksne var s\u00e5 morsomt. Og jeg husker, at jeg endte med at nyde det: at spille et drama. En tragedie om liv og d\u00f8d. At optr\u00e6de.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Velkommen til min blog,\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/lille-janne.jpg\" "\\"lille")
<\/a><\/p>\n