{"id":5677,"date":"2016-04-17T20:18:51","date_gmt":"2016-04-17T20:18:51","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=5677"},"modified":"2016-04-17T20:18:51","modified_gmt":"2016-04-17T20:18:51","slug":"som-jeg-husker-det-8-hjernekisten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2016\/04\/17\/som-jeg-husker-det-8-hjernekisten\/","title":{"rendered":"SOM JEG HUSKER DET 8 – HJERNEKISTEN"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og vil skrive. Du kan finde researchsider og fors\u00f8gssider og meget andet. Vil du vide mere om forfatteren, er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd, men ellers fort\u00e6ller min hjemmeside ogs\u00e5 noget om den person: www.hesselholt.com
\nORD DER HUSKES<\/strong>
\nDer er ordvekslinger, man husker mange \u00e5r efter, at de fandt sted. N\u00e6sten ordret ligger de p\u00e5 lageret i hjernekisten og er ikke til at flytte. Nogle af dem bliver endda h\u00e6ngende livet igennem. Som regel er det kun nogle s\u00e6tninger \u2013 m\u00e5ske kun en enkelt s\u00e6tning \u2013 somme tider er det hele samtaler. Og s\u00e5 husker man ogs\u00e5 det sted, hvor ordene faldt. Der f\u00f8lger billeder med.
\nEt eksempel fra 1958 eller 59: jeg er 15 \u00e5r st\u00e5r i k\u00f8kkenet sammen med min mor. Eller ikke sammen med<\/em> hende, for hun br\u00f8d sig ikke om min k\u00f8kkenhj\u00e6lp, og jeg var vist heller ikke hj\u00e6lpsom p\u00e5 den front. Ville meget hellere arbejde p\u00e5 havnen med at stable fiskekasser eller ro hyttefade for fiskerne. Sammen med min bror, som i \u00f8vrigt hellere ville st\u00e5 i k\u00f8kkenet og lave mad.
\nMen lige den dag var jeg nu alligevel havnet i k\u00f8kkenet, og min mor stod og r\u00f8rte i en gryde, og hun s\u00e5 ikke op fra den, da hun lod ordene falde. De dumpede lige ned i sovsen, hvor de landede uden s\u00e5 meget som et plask, men jeg syntes alligevel, jeg kunne smage dem hele aftenen: \u201dDu skal p\u00e5 kostskole. Det har far og mig bestemt.\u201d
\nJeg sagde f\u00f8rst ingenting. Var tungnemt blevet st\u00e5ende midt p\u00e5 gulvet. Det havde jeg ikke set komme! Men s\u00e5 kan jeg huske, at jeg fors\u00f8gte at lade, som om jeg syntes, at det var en god ide. M\u00e5ske ville jeg ikke g\u00f8re hende ked af det. Eller ogs\u00e5 ville jeg bare v\u00e6re k\u00e6k. Men jeg ville ikke v\u00e6k. Og jeg var faktisk chokeret. Det var jo ikke noget, vi havde snakket om. Og jeg blev ikke spurgt. Og hvorfor skulle jeg nu sendes p\u00e5 kostskole? Ville de af med mig?
\nSenere har jeg jo forst\u00e5et, at de ville mig det bedste. At det sikkert var det bedste. For mig. Og for dem. Jeg var jo ordblind og ville utvivlsomt blive betegnet \u201dikke egnet\u201d, hvis jeg s\u00f8gte optagelse p\u00e5 det kommunale gymnasium i Frederikshavn.
\nEn anden dialog, som stadig findes p\u00e5 kranielageret, stammer fra Paris, og nu er vi alts\u00e5 sprunget 3 \u00e5r l\u00e6ngere frem i tiden. Det er efter\u00e5r, november tror jeg, og jeg har boet i Byernes By siden f\u00f8rst p\u00e5 sommeren. Da kom jeg som nybagt studine, og min s\u00f8ster havde skaffet mig en grydeklar stilling som aupairpige i det fineste kvarter i Paris, meget t\u00e6t p\u00e5 Boulogneskoven. Her skulle jeg passe en lille dreng p\u00e5 4 \u00e5r. Men den historie kan vente.
\nLige nu ( i dialog\u00f8jeblikket og flere m\u00e5neder senere) sidder jeg alts\u00e5 p\u00e5 gulvet i min s\u00f8sters sovev\u00e6relse. Og jeg gr\u00e6der. Jeg er rendt af pladsen. Eller jeg overvejer at g\u00f8re det. Jeg gider simpelthen ikke v\u00e6re underklasse i overklassen l\u00e6ngere. I min barndoms by, Strandby, var der ikke klasseforskelle \u2013 og selv p\u00e5 kostskolen forekommer det mig den dag i dag, at vi blev behandlet ens, hvad enten vi nu var d\u00f8tre af det h\u00f8jeste aristokrati eller b\u00f8rn fra arbejderhjem ( dem havde vi ogs\u00e5 nogle stykker af, for rektor var socialdemokrat og havde sociale og demokratiske idealer) \u2013 men i det milj\u00f8, hvor jeg nu var havnet, var der en himmelr\u00e5bende forskel p\u00e5 folk.
\nMen det er dialogen, jeg vil frem til. Og fort\u00e6llingen om opholdet i overklassen m\u00e5 vente til senere. Hvis jeg da skal fort\u00e6lle om det.
\nMen jeg sad alts\u00e5 p\u00e5 gulvet i s\u00f8ster Hannes lejlighed og havde lige drukket min f\u00f8rste whisky-on-the rocks, og ville knusende gerne have en til. Og jeg tudede og fik sagt, at jeg ikke ville v\u00e6re der en dag mere. I den modbydelige snobbeklassefamilie.
\nOg s\u00e5 blev min s\u00f8ster pludselig skr\u00e6kindjagende meget STORES\u00d8STEREN. Hun satte sig ned p\u00e5 gulvet ved siden af mig og holdt en lang dundertale til en plat umulig lilles\u00f8ster. Og der er nogle af de ord, jeg husker tydeligt. De tr\u00e6ngte ind.
\nMen f\u00f8rst skal jeg lige f\u00f8je til, at jeg netop havde forelsket mig i en franskmand, hvis familie var flygtet fra Francos Spanien. Han hed Michel og var en gl\u00f8dende og aktiv kommunist. Og han ville gifte sig med mig. Og det ville jeg ogs\u00e5 med ham. Og jeg ville hjertens gerne bo i en ussel lejlighed i Paris og var ligeglad med alt andet. Hans for\u00e6ldre var arbejdere, og han var selv teknisk tegner og vist nok en slags m\u00f8nsterbryder, og han havde et udm\u00e6rket job og kunne sagtens fors\u00f8rge mig. Sagde han. Franske kommunister er sm\u00e5borgerlige ( eller var ) \u2013 jeg kom til at kende mange. Og k\u00f8nsrollerne var ikke til diskussion.
\nJeg var ikke rigtig klog, sagde s\u00f8ster. Jeg fik sandelig l\u00e6st og p\u00e5talt.
\n\u201dDu kan g\u00f8re, hvad du vil med den der fyr. Men du kan ikke gifte dig med ham, og du vil blive smadder ulykkelig, hvis du g\u00f8r. Og du kan heller ikke v\u00e6re det bekendt over for far.\u201d
\n\u201dOver for far?\u201d
\n\u201dJa, synes du m\u00e5ske ikke, du skylder ham respekt.\u201d
\nJeg elskede min far, og jeg nikkede vist nok, men jeg forstod hende ikke. Hvad kom det far ved?
\n\u201dFar har sendt dig til en af de dyreste og fineste kostskoler i Danmark. Og s\u00e5 skylder du ham i det mindste, at du bruger din eksamen til noget. Og at du f\u00e5r en uddannelse.\u201d
\nJeg husker ikke resten af samtalen, men jeg syntes s\u00e6rt nok pludselig, at hun havde ret, og jeg lovede at tage hjem og at f\u00e5 en uddannelse. Jeg holdt f\u00f8rste del af aftalen. Men jeg fjumrede alligevel videre: tog vikarjobs p\u00e5 en skole i K\u00f8benhavn, boede gratis hos min tante og sparede penge op, og da det blev for\u00e5r rejste jeg selvf\u00f8lgelig til Paris. Men nu var det for egen regning og risiko, og jeg husker den f\u00f8rste tid i Paris som totalt berusende. Jeg havde ikke f\u00f8lt mig s\u00e5 fri i mange \u00e5r. Set retrospektivt er det jo ikke spor s\u00e6rt: jeg havde v\u00e6ret sp\u00e6rret inde de seneste \u00e5r. P\u00e5 kostskolen var man det i bogstavelig forstand. Hos familien i Boulogneskoven var man det ogs\u00e5, selv om jeg der havde en ugentlig fridag + retten til at tage undervisning p\u00e5 Alliance Francaise i Paris en gang om ugen. Alligevel: en dag blev jeg kaldt ind til Monsieur, og han fortalte mig, at en privatdetektiv havde fulgt mig hele dagen for at se, hvad jeg foretog mig. Og jeg havde talt med en m\u00f8rkl\u00f8det mand, kunne detektiven berette. Og nu m\u00e5tte jeg forklare mig!! Man var bange for kidnappere, og det var f\u00f8r h\u00e6ndt, at et barn var blevet bortf\u00f8rt med au-pair pigens hj\u00e6lp. Jeg tror nu, jeg kunne berolige ham. Kort efter blev jeg dog sendt til et gods ved navn Tabaseau i Normandiet, hvor jeg skulle bo sammen med drengen i nogen tid hos en russisk greve. Men det skal det ikke handle om nu.
\nDet s\u00e6reste var alligevel, at forholdet til den mand, som jeg et halvt \u00e5rs tid tidligere havde villet gifte mig med, k\u00f8lnedes stille og roligt. Forelskelsen forsvandt ganske enkelt. Jeg syntes, han var bornert og uden viden om ret meget andet end politik og samfund. Men her l\u00e6rte jeg jo til geng\u00e6ld meget af ham. Han tog mig f.eks. en dag med til en zig\u00f8jnerlejr, for at jeg skulle se, hvordan Frankrig behandlede sine romaer. Det var en \u00f8jen\u00e5bner, og dem var der mange af. Og vi blev ved at v\u00e6re venner, lidt fordi jeg syntes, det var synd for ham bare at droppe ham \u2013 n\u00e5r jeg nu osv. \u2026
\nMen det var friheden, der berusede mig. Og vennerne p\u00e5 den nye skole. Vi var studerende i alle aldersklasser og samfundslag, og nogle typer var helt nye for mig: en rigtig livsglad s\u00f8mand, der sejlede det halve \u00e5r og studerede et sted i verden det andet halve. Og to gamle husm\u00f8dre ( gamle? tja de var m\u00e5ske 50 \u00e5r!!) Og jeg kom til at dele v\u00e6relse med en pige, som senere blev Simon Spies\u2019 elskerinde ( dem havde han mange af) Hun hed Annie, og var utrolig s\u00f8d. Skolen, vi gik p\u00e5, ejedes af Simon Spies og var i \u00f8vrigt meget seri\u00f8s. Vi havde dygtige l\u00e6rere til sprog og litteratur. Vi boede uhyre spartansk, og mad havde vi d\u00e5rligt r\u00e5d til. Kunne dog spise en varm ret p\u00e5 en restaurant hver dag. Men resten m\u00e5tte vi klare selv. Og jeg havde i al fald n\u00e6sten ingen penge til de tre m\u00e5neder. Men s\u00e5 pr\u00f8vede jeg at v\u00e6re fattig, og det var jo kun sjovt, n\u00e5r jeg vidste, at det ville h\u00f8re op igen. Stores\u00f8ster boede jo i Paris, men hun var i Pyren\u00e6erne i hele universitetsferien, boede hos sin svigerfamilie. Jeg husker sommerdagene p\u00e5 sm\u00e5 fortovsrestauranter i Montparnassekvarteret, hvor jeg sad i timevis p\u00e5 en fortovscaf\u00e9 og l\u00e6ste Verlaine eller Baudelaire. Ny og svimlende l\u00e6sning. Og for en cola kunne man sidde i fred i flere timer og bare se livet str\u00f8mme forbi. Og l\u00e6se. B\u00f8ger havde jeg r\u00e5d til, franske billigb\u00f8ger kostede ikke meget, og flutes med caf\u00e9 au lait kunne holde sulten stangen. Kaffe kunne vi k\u00f8be uhyre billigt p\u00e5 vores billige hotel.
\nHer er et uddrag af et brev, som min bedstemor skrev til sin niece i 1962 og det viser lidt om, hvor \u201dpasset p\u00e5\u201d jeg ogs\u00e5 blev i Paris ( i den f\u00f8rste periode!):
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\n 
\nJa, det er bedstemors brev til Sigrid, og hun skriver jo, at jeg m\u00e5 forlade huset sammen med en ung mand, som l\u00e6ser til l\u00e6ge. Philippe, s\u00f8ster Hannes forlovede, var blevet pr\u00e6senteret for familien, og n\u00e5r han kom i sin lille 2CV og hentede mig p\u00e5 fridagene, kunne jeg forlade “f\u00e6ngslet”. Hmm … ja, men han satte mig af i Paris, s\u00e5 jeg kunne nyde min fridag uden vagthund. Og desuden: hele sommeren var han i Pyren\u00e6erne. Men det vidste bedstemor ikke. Og der var jo nok nogen derhjemme, der kunne bede for mig. Det tror jeg, de gjorde. Selv var jeg holdt op med at bede p\u00e5 det tidspunkt. Men det er en anden historie.
\nBedstemor:
\n\"\"<\/a>
\nJa ja bedstemor, nu kom du til at fylde rigeligt. Jeg minimerer billedet senere. Men du fyldte jo meget i mit liv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-5677","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5677","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5677"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5677\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5677"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5677"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5677"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}