{"id":5613,"date":"2016-04-11T08:21:11","date_gmt":"2016-04-11T08:21:11","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=5613"},"modified":"2016-04-11T08:21:11","modified_gmt":"2016-04-11T08:21:11","slug":"som-jeg-husker-det-6-en-erindring-i-glimt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2016\/04\/11\/som-jeg-husker-det-6-en-erindring-i-glimt\/","title":{"rendered":"SOM JEG HUSKER DET 6 – en erindring i glimt"},"content":{"rendered":"

 
\n\"\"
\nVelkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og vil skrive. Du kan finde researchsider og fors\u00f8gssider og meget andet. Vil du vide mere om forfatteren, er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd, men ellers fort\u00e6ller min hjemmeside ogs\u00e5 noget om den person: www.hesselholt.com
\nMAN HUSKER<\/strong>.
\nMan lukker \u00f8jnene og fors\u00f8ger at glide de mange \u00e5r tilbage. Endel\u00f8se r\u00e6kker af dage. Ved vejs ende er man snart, men engang var man ved vejens begyndelse.
\nDengang.
\nDa man var et lille barn, og alting var nyt.
\nHvordan genskabe de billeder, som dagenes sand har d\u00e6kket?
\nHvordan genfinde de personer, som var s\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende, at man kunne l\u00e6ne sig op ad dem, n\u00e5r man ikke orkede at st\u00e5 p\u00e5 egne ben – eller flygte fra dem, n\u00e5r man syntes, at de var for meget?
\nMange er d\u00f8de. Andre s\u00e5 man kun flygtigt, men de satte et m\u00e6rke i sindet, som stadig er synligt for det indre \u00f8je.
\nMarcel Proust spiste en Madeleinekage, mere skulle der ikke til, og fluks var han tilbage hos sin tante ( eller bedstemor) i Cambray i Nordfrankrig, og han var det lille barn igen. Smagen – det var nok. Og han huskede alle detaljer. Ikke bare kirken og solnedgangen. I \u201da la recherche du temps perdu\u201d f\u00f8rer han sin l\u00e6ser gennem et virvar af genoplevede sanseindtryk. Som l\u00e6ser snuser man til den tid, han husker. Sanserne \u00e5bnes. Hans f\u00f8rst. Vores siden.
\nImre Kertesz l\u00f8ftede sin arm og snusede til l\u00e6derremmen p\u00e5 sin ur, og s\u00e5 var han tilbage i Auswitch, og han var igen den lille dreng, der l\u00f8j sig \u00e6ldre, end han var, for ikke at ende i gasovnen. M\u00e6rkeligt, og er det nu ogs\u00e5 troligt alt det, han fort\u00e6ller os i \u201dde sk\u00e6bnel\u00f8se\u201d? Det lyder s\u00e5 utroligt. N\u00e5r han skriver om, hvordan det var at v\u00e6re lykkelig i Auswitch?
\nDet salte vand. Havet.
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\nJeg tror, jeg skulkede den dag. Men det ved jeg ikke sikkert \u2013 synes bare, at jeg m\u00e5 have gjort det, for vejret var s\u00e5 smukt, og det var sommer, og solen kastede gule smil ud over byen og havet, og skolestuen var gr\u00e5. Det husker jeg tydeligt. Selv om jeg sad ved vinduet og \u00f8jnene var et andet sted. Og l\u00e6rerinden sov. Fru Fredborg sov altid. Det er s\u00e5dan, jeg ser hende: l\u00e6net ind over katederet. Hun ligner en, der var en smule p\u00e5 vagt, som en kat, der kun sover med et \u00f8je. Men man kan h\u00f8re p\u00e5 vejrtr\u00e6kningen, at hun ikke er v\u00e5gen. Somme tider snorker hun, og s\u00e5 retter hun sig med et s\u00e6t og kaster et blik ud over ungerne, der sidder artigt med tavlerne. Griflerne skratter. Det er som det skal v\u00e6re. Hun lukker \u00f8jnene og sukker og er v\u00e6k. Er jeg ogs\u00e5 v\u00e6k?
\nM\u00e5ske pj\u00e6kkede jeg?
\nEller ogs\u00e5 var det s\u00f8ndag. Og jeg kunne blive p\u00e5 standen i al evighed. Eller i havet. Omsluttet af mit element. Jeg var fisk engang, det kan jeg m\u00e6rke.
\nVores mor lod os g\u00e5 frit hvorhen vil ville, men hvis vi skulle bade, m\u00e5tte hun vide det. Og vi skulle love hende, at vi kun gik s\u00e5 langt ud, at vandet n\u00e5ede navlen. Ikke et skridt l\u00e6ngere.\u201dKun til nollebassen, lille Janne!\u201d sagde hun.
\nOg jeg lo og lovede, og var ligeglad, for jeg var en god sv\u00f8mmer.
\nFra vi var sm\u00e5, kunne vi sv\u00f8mme som de fisk, vi var inderst inde. Sm\u00e5 s\u00e6re fisk, det var vi.
\nJeg husker den f\u00f8rste gang,<\/strong> jeg oplevede det. Erindringen er ganske vist uklar og m\u00e5ske ikke helt trov\u00e6rdig, sk\u00f8nt jeg tror p\u00e5 den lige nu. Men jeg befinder mig et forkert sted \u2013 her er intet hav \u2013 jeg sidder ved min computer og er voksen og kan ikke forsvinde i dybet, som jeg gerne ville for at finde ud af, hvordan det var.
\nM\u00e5ske er det ikke g\u00e5et for sig p\u00e5 den her m\u00e5de. Men jeg tror det.
\nErindring:<\/span> De store b\u00f8rn ( hvem? mine s\u00f8skende?) har taget mig med i jollen, de sejler tit uden for havnen, vi har vores egen jolle, og nu ligger vi for anker derude, og en af de store f\u00e5r mig losset ( eller lokket) udenbords og siger vist nok: \u201dSv\u00f8m s\u00e5!\u201d
\nOg jeg sv\u00f8mmede. Og min krop blev f\u00f8dt. Og jeg blev d\u00f8bt i dybt vand og stor lykke..
\nMen den s\u00f8ndag (<\/strong>eller pj\u00e6kkedag m\u00e5ske), som jeg vil fort\u00e6lle om, skete der ikke noget s\u00e6rligt. Slet ikke noget dramatisk. Men jeg har alligevel gemt dagen som en af de fineste. Og mest bitre. I den sidste ende alts\u00e5.
\nJeg var alene p\u00e5 stranden. Eller rettere, mine venner og s\u00f8skende var der ikke, og det er m\u00e5ske derfor, det forekommer mig, at det m\u00e5 have v\u00e6ret i skoletiden. Men alene var jeg s\u00e5 alligevel ikke, for der var ogs\u00e5 en dreng.
\nDet var en smuk dreng. Han gik i vandkanten og samlede sm\u00e5 rejer op, og jeg gik helt hen til ham og s\u00e5 ham \u00e5bne h\u00e5nden og r\u00e6kke den frem imod mig, og inde i h\u00e5ndfladen spr\u00e6llede noget sm\u00e5t og n\u00e6sten gennemsigtigt. S\u00e5 levende. S\u00e5 fint.
\nVi legede hele dagen. Jeg l\u00e6rte ham at tr\u00e6de r\u00f8dsp\u00e6tter.
\nDet blev sent, og vi m\u00e5tte skilles. Han lagde sin h\u00e5nd p\u00e5 min arm. Og vi var vel 7 eller 8 \u00e5r, og s\u00e5 sagde han, at vi skulle lege igen i morgen. Solen skinnede om kap med en lille piges smil.
\nMen s\u00e5 var det, han spurgte mig om, hvad jeg hed. Marianne, sagde jeg.
\n\u201dEr du en t\u00f8s?\u201d
\nHan vendte sig om og l\u00f8b.
\nJeg s\u00e5 ham aldrig mere. Jeg havde arvet Anders\u2019 badebukser. S\u00e5 drengen var undskyldt. Han kunne ikke vide, at jeg var en t\u00f8s.
\nJeg ville ikke v\u00e6re en t\u00f8s.
\nMen det var jeg jo. Her st\u00e5r jeg med min dukke. Jeg legede jo faktisk med dukker. Min dukke hed Ole.
\n\"\"<\/a>
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[157,432,434],"class_list":["post-5613","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer","tag-fru-fredborg","tag-strandby","tag-strandby-skole"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5613","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5613"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5613\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5613"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5613"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5613"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}