{"id":56,"date":"2011-06-24T13:59:46","date_gmt":"2011-06-24T13:59:46","guid":{"rendered":"http:\/\/hesselholt.com\/blog\/?p=6"},"modified":"2023-02-04T22:44:47","modified_gmt":"2023-02-04T21:44:47","slug":"nogle-tanker-om-danmarks-forste-store-digter-thomas-kingo","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/06\/24\/nogle-tanker-om-danmarks-forste-store-digter-thomas-kingo\/","title":{"rendered":"Nogle tanker om Danmarks f\u00f8rste store digter, Thomas Kingo"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>
\nJeg var gymnasiel\u00e6rer i 70’erne og 80’erne og underviste i dansk. Det blev mest litteratur og ikke sprog, der pr\u00e6gede undervisningen, det m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, og i f\u00f8lge sagens natur eller l\u00e6rerens dovenskab, s\u00e5 var der visse forfattere og perioder, der gik igen \u00e5r efter \u00e5r. Kingo selvf\u00f8lgelig. Ham kommer man ikke udenom, for han er og bliver en af de st\u00f8rste og jo ogs\u00e5 en af de f\u00f8rste rigtigt danske digtere ( 1634 – 1703 ), og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at mine elever som regel stejlede og gik i sort ved det f\u00f8rste bekendtskab med den herre. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, for sprog og indhold var i begyndelsen den rene mystik for dem, og de gik i gymnasiet i den periode, hvor man if\u00f8lge bekendtg\u00f8relsen i faget skulle “tage udgangspunkt i elevens egen virkelighed.”
\nF\u00f8rst m\u00e5tte jeg fors\u00f8ge at overbevise dem om, at det er fedt nok at besk\u00e6ftige sig med noget, der slet ikke ligner ens egen verden, og det lykkedes som regel. Det n\u00e6ste var s\u00e5 at f\u00e5 dem til at se, at lige akkurat Kingo i grunden ikke var s\u00e5 fjern endda. Ogs\u00e5 han tolkede ligesom digtere til alle tider verden som kaotisk og farlig. Som sorg og afsavn. Som gru og r\u00e6dsel. Som smerteligt ubegribelig. Han var som alle andre p\u00e5 den tid st\u00e6rkt m\u00e6rket af den gru, der l\u00e5 over Europa efter Tredive\u00e5rskrigens r\u00e6dsler, og angsten for m\u00f8rke og undergang l\u00e5 som en permanent f\u00f8lelse hos tidens mennesker. Det ser vi i kunsten.
\nMen nu mine elevers verden? Jo, den var i det mindste p\u00e5 overfladen pr\u00e6get af  den tryghed, som udspringer af, at de basale forn\u00f8denheder er opfyldte og af at leve i en rets- og velf\u00e6rdsstat. Og s\u00e5 alligevel. Der var samtidig en stor utryghed, som udsprang af den varme krigs ( Verdenskrigens ) og den efterf\u00f8lgende kolde krigs angstfremkaldende erfaringer og perspektiver. Nej, gruen havde og har stadig et greb i det moderne menneske, og verden forekommer hende ikke mindre farlig og kaotisk end i den fjerne barok. Ligesom verden i dag ikke er mindre grusom at leve i: i Afrika udspiller der sig mange steder et voldsdrama: b\u00f8rnesoldater, afbr\u00e6ndte byer, voldt\u00e6gter og myrderier, der er en n\u00e6sten komplet parallel til 30 \u00e5rs krigen.
\nJo, vist er Kingo aktuel. Og han kunne give r\u00e6dslerne ord. Og s\u00e5 kunne han noget andet, nemlig skabe et \u00e6stetisk univers, hvori kaos blev totalt\u00f8jlet og fremstod som den mest fuldkomne form for orden. Og samtidig med, at han kunne buldre og brage og hyle og skrige i sine vers, s\u00e5 kunne han ogs\u00e5 det modsatte, nemlig blive helt stille og afd\u00e6mpet og skrive inderligt og forelsket om livet. Som om kaos ikke fandtes. Han kunne stille kontrasten op. Og den anden side var jo ogs\u00e5 sand. Der fandtes jo ikke kun vold og uro, der fandtes ogs\u00e5 k\u00e6rlighed og stille sommeraftner og lyse lykkelige morgener og en dejlig natur. H\u00f8r engang disse vers:
\nDigtet Chrysillis:
\nDu mindes vel den aftenstund\/ jeg dig ved h\u00e5nden fik\/ og ene hos dig gik\/ endog at m\u00e5nens mund\/udbl\u00e6ste kuld og vind\/ Aftnens tvang\/ var ej lang\/ time var som \u00f8jeblik\/ tiden fl\u00f8d\/talen br\u00f8d\/begge hjerters skjulte nik\/ Da blev den dulgte gl\u00f8d\/oppustet klar og r\u00f8d\/ indtil vort hjerteblod\/ i lue stod\/ Da bandtes venskabs b\u00e5nd\/ Da raktes mund og h\u00e5nd\/ godnat tog hver da glad\/ og skiltes ad.
\nOg dette lille aftenvers:
\n“Den klare sol g\u00e5r ned\/ det kv\u00e6lder mer og mer\/ hver arbejdsmand er tr\u00e6t\/ og sig om hvile ser\/ en dag jeg n\u00e6rmer er ved d\u00f8den end som f\u00f8r\/ Tiden mig s\u00e5 sagtelig\/ oplukker d\u00f8dens d\u00f8r.” Og i et morgendigt lyder det: “Nu tr\u00e6der jeg udi det duggefulde gr\u00e6s” – og: “nu st\u00e5r jeg her\/ med verden i mit \u00f8je”. Og “mit legems blomsterblad vil Gud bevare.” Ja, men mit “legems blomsterblad” peger i samtidsforst\u00e5elsen p\u00e5 noget helt andet end sk\u00f8nhed, nemlig: “vi er ikke andet en h\u00f8! for vi skal d\u00f8!” – men den virkelighedforst\u00e5else g\u00f8r jo ikke det poetiske udtryk mindre poetisk.
\nHvordan gik det s\u00e5 i klassen? Kunne en folk matematikerdrenge bruge det til noget som helst? Ja, det kunne de. Kingo blev et hit.
\nHistorie er mere og andet end blot krige og konger og folk og riger. Det er ogs\u00e5 andre t\u00e6nkem\u00e5der og andre opfattelser af mange ting. Bevidsthedshistorie er interessant, men slet ikke tilstr\u00e6kkeligt udforsket. Hvordan opfattede f.eks. barokmennesket naturen? Mens vi i dag taler meget om at “v\u00e6rne om naturen” og ser begrebet natur som noget positivt, en helhed, hvori mennesket ogs\u00e5 indg\u00e5r, og som er truet netop af mennesket, af dets hensynsl\u00f8se udnyttelse og udpining, s\u00e5 var naturen i barokmenneskets optik en vildskab, som mennesket skulle s\u00e6tte alt ind p\u00e5 at t\u00f8jle, b\u00e5de i sig selv og udenfor. Derfor de kunstige, besk\u00e5rede ( massakrerede) planter i barokhaven – alt m\u00e5tte sk\u00e6res til og passe ind i det kultiverede univers. Naturen det skidt! – ja, ud med den, og m\u00e6rker du drifter og lyster hos dig, selv s\u00e5 bek\u00e6mp dem! S\u00e5dan var holdningen.
\nMen samme optagethed af naturens ut\u00f8jlelige vildskab afskaffede den naturligvis ikke – siden Freud og l\u00e6nge f\u00f8r, har man vidst, at undertrykkelse af “det naturlige” i menneskelivet, giver denne “natur” en farlig grobund, der resulterer i, at den tr\u00e6nger igennem og op til overfladen som en farlig og \u00f8del\u00e6ggende vildskab. Hos barokmennesket ser man masser af eksempler p\u00e5 den ut\u00f8jlelige vildskab, der griber mennesket og kaster det ind i synd og fortabelse. Ja, for det religi\u00f8se aspekt er vigtigt at have med, n\u00e5r man ser p\u00e5 tiden. Det lidenskabelige barokmenneske stod hele tiden i fare for at miste sig selv og sin sj\u00e6l og ende i helvedet.
\nI vore dage er den religi\u00f8se tolkning af tilv\u00e6relsen tr\u00e6ngt i baggrunden, og en naturvidenskabelig har indtaget pladsen. Det giver i grunden ikke menneskene en st\u00f8rre tryghed. Det har v\u00e6ret ret bekvemt for barokmennesket at “putte sig ind til Gud” som et lille barn til sin far, n\u00e5r alt andet gik galt. Se f.eks. de her linjer hos Kingo: ” s\u00e5 sover jeg dermed\/ Gud skal ej vige\/ bort fra mit sovested\/ men til mig sige:\/ Sov nu, mit barn, og sv\u00f8b sig i dit kl\u00e6de\/ Du v\u00e5gne skal engang\/ bladt fryd og englesang\/ i evig gl\u00e6de.” En s\u00e5dan naiv tiltro til Gud besj\u00e6ler de f\u00e6rreste i dag.
\nKristendommen er naturligvis ikke d\u00f8d. Selv om Nietzsche for l\u00e6ngst har erkl\u00e6ret Gud for d\u00f8d. Den gennemsyrer jo f.eks. sproget og i det hele taget tidens t\u00e6nkem\u00e5de og menneskeopfattelse. Men med samfundets s\u00e6kularisering optager den ikke mere samme plads i dagliglivet og n\u00e6ppe heller i s\u00f8ndagslivet. Som levende religion er den forvist – og overlever nu i sm\u00e5, lukkede enklaver.
\nEller tager jeg fejl? Er den m\u00e5ske stadig en realitet for de fleste moderne mennesker? Det ved jeg ikke. Men jeg er ret sikker p\u00e5, at den tidligere (1600 – 1700 tallene) var en integreret del af dagligdagen for alle mennesker. Karl Marx kaldte religion for opium for folket. Er den stadig en slags drogs for \u00e5ndsnarkomaner? Jeg tvivler. Men vil egentlig gerne vide det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg var gymnasiel\u00e6rer i 70’erne og 80’erne og underviste i dansk. Det blev mest litteratur og ikke sprog, der pr\u00e6gede undervisningen, det m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, og i f\u00f8lge sagens natur eller l\u00e6rerens dovenskab, s\u00e5 var der visse forfattere og perioder, der gik igen … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22],"tags":[],"class_list":["post-56","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-omkring-kingo"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/56","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=56"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/56\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10225,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/56\/revisions\/10225"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=56"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=56"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=56"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}