Nu har jeg lovet mig selv og alle Skagensvennerne, at jeg flittigt vil tygge mig igennem l\u00e6selisten ( den kan du se i et tidligere indl\u00e6g) – s\u00e5dan, at jeg kan sige, at jeg har v\u00e6ret igennem det mest centrale af den litteratur, der er bedrevet om Skagen.
\nLidt dr\u00f8vtyggeri blev det da ogs\u00e5 til i dag.
\nForrige gang var det Rifbjerg, der stod for skud,\u00a0og fair nok, han har Skagen p\u00e5 nethinden, i de \u00f8vrige sanser og i ord og billeder af stor relevans og kvalitet. Det samme kan siges om Bech Nygaard og hans glimrende bog om skagensfiskerne ( l\u00e6s om dem i tidligere indl\u00e6g) .
\nNu kom turen s\u00e5 til Aase Hansen og romanen “Alt for kort er Duggens Tid”, og hun er et nyt bekendtskab for mig og sikkert ogs\u00e5 for dig, k\u00e6re l\u00e6ser ( om jeg da har en s\u00e5dan l\u00e6ser, vil hun\/han altid v\u00e6re k\u00e6r) – men havde vi v\u00e6ret l\u00e6sende kvinder i 1940’erne og 1950’erne, s\u00e5 havde vi kendt hende. Hun var nemlig v\u00e6ldig popul\u00e6r, n\u00e6rmest den tids svar p\u00e5 Hanne Vibeke Holst, og popul\u00e6r af samme grund: hun skriver om kvinder og kunstnere og dagligdag og hjertesorger og s\u00e5 videre, s\u00e5 enhver kan begribe det og finde svar p\u00e5 sit eget brevkassesp\u00f8rgsm\u00e5l. Stor litteratur er det ikke, men gedigent h\u00e5ndv\u00e6rk, og det er allerede noget.\u00a0Jeg vil lige citere romanens slutning, for den er ret betegnende for resten:
\n( side 171 ) Greta satte sig hen under Lampen, og Nanna tog Blokken og begyndte at tegne den unge Pige, der ikke l\u00e6ngere var fordybet i sin Bog, fordi Vingeslaget af den f\u00f8rste Forelskelse havde faaet hendes Hjerte til at sk\u00e6lve. ( citat slut)
\nJeg undrede mig side efter side over, at bogen findes i fortegnelsen over “Litteratur om Skagen.” Men tror nu, at det skyldes, at der er lagt en historie ind i historien, som har forbindelse ikke bare til Skagen som geografisk sted, men ogs\u00e5 specifikt\u00a0til byen som kunstnerby,\u00a0idet den\u00a0er en let genkendelig spejling af en almindelig kendt Skagenshistorie, nemlig den om Marie Kr\u00f8yer.
\nI Hansens roman hedder hovedpersonen Nanna og er kunstner. Hendes mor var ogs\u00e5 kunstner og levede p\u00e5 Skagen med sin talentfulde \u00e6gtef\u00e6lle, som hun imidlertid forlod, fordi hun forelskede sig i en svensk digter, som hun “flygtede” sammen med, men han var selvf\u00f8lgelig svigefuld, og da hun indser sin fejltagelse er det for sent. Det er nogenlunde Marie Kr\u00f8yers historie, og m\u00e5ske er det den evige historie. Tolstojs “Anne Karenina” handler jo om pr\u00e6cis det samme, og s\u00e5ledes har\u00a0denne\u00a0historie om\u00a0k\u00e6rlighedsdriftens altfort\u00e6rende magt floreret til alle tider. Og alts\u00e5 ogs\u00e5 her.
\nHistorien om Nannas mor fort\u00e6lles i en dagbog, som Nanna sidder og l\u00e6ser ( mange \u00e5r efter morens selvmord) –\u00a0Og selv om den dramatiske k\u00e6rlighedshistorie udspiller sig i Skagen, s\u00e5 er det meget lidt, man h\u00f8rer om stedet. Her er et lille pluk:
\n( Citat side 104):
\nSaa k\u00f8bte vi Huset paa Skagen og slog os ned der. Skagen var jo de\u00a0danske Kunstneres Mekka. Men jeg havde ikke Georgs K\u00e6rlighed til Hav og Klitter og dj\u00e6rve Fiskertyper. Jeg elsker det lunefulde brogede, det lette tindrende Virvar. Derfor elskede jeg Paris. Jeg naaede ikke til at male det, men jeg kunde leve det.
\nJeg fr\u00f8s mere paa Skagen, end jeg havde gjort hjemme i de h\u00f8je Kuldegrader ( hun er svensk) . Jeg er kuldsk\u00e6r, jeg har altid higet efter Sol. Vinteren ved Havet var saa lang og graa, Landet saa fladt og selvudslettende. ( citat slut).
\nF\u00f8rst da hun forelsker sig i digteren Torsten, f\u00e5r Skagen farve og lys: ( citat side 105):
\nMen noget sj\u00e6leligt er der nok ogsaa i det, for den Sommer Torsten kom, oplevede jeg virkelig det Lys over Skagen, som Georg og Lars altid talte om. Min Lykke gjorde mig seende, formoder jeg. Jo, den Sommer var der over Skagens Strand den samme lyse Tindren, som jeg havde oplevet mine f\u00f8rste Maaneder i Paris. ( citat slut)
\nKort sagt Paris og Skagen det er et fedt.
\nRomanen handler f\u00f8rst og fremmest om nogle kvinders f\u00f8lelsesliv, og kommer man udenfor det, s\u00e5 er man\u00a0i en slags farvel\u00f8st univers. Med mindre f\u00f8lelserne som ovenfor citeret kan projiceres ud i landskabet. I sig selv er det ingenting.
\n
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Nu har jeg lovet mig selv og alle Skagensvennerne, at jeg flittigt vil tygge mig igennem l\u00e6selisten ( den kan du se i et tidligere indl\u00e6g) – s\u00e5dan, at jeg kan sige, at jeg har v\u00e6ret igennem det mest centrale … L\u00e6s resten