{"id":5541,"date":"2016-04-01T08:53:08","date_gmt":"2016-04-01T08:53:08","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=5541"},"modified":"2016-04-01T08:53:08","modified_gmt":"2016-04-01T08:53:08","slug":"som-jeg-husker-det-3-i-bakspejlet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2016\/04\/01\/som-jeg-husker-det-3-i-bakspejlet\/","title":{"rendered":"SOM JEG HUSKER DET 3 – I BAKSPEJLET"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og vil skrive. Du kan finde researchsider og fors\u00f8gssider og meget andet. Vil du vide mere om forfatteren, er der ogs\u00e5 en rubrik til det, “forfatteren” s\u00e5m\u00e6nd, men ellers fort\u00e6ller min hjemmeside ogs\u00e5 noget om den person: www.hesselholt.com
\nAFSNIT 3<\/strong>
\nI BAKSPEJLET<\/strong>
\nSuzanne Br\u00f8gger skriver et sted i Cr\u00e8me Fraiche, at hun l\u00e6rte arbejdsdisciplin p\u00e5 kostskolen. Jeg har ikke t\u00e6nkt p\u00e5 det f\u00f8r, men det var uden tvivl en sikker sidegevinst for os, der m\u00e5tte underkaste os en meget struktureret hverdag, hvor ordet frihed var en by i Rusland.
\nMin barndom var ustruktureret. Jeg havde n\u00e6sten total frihed. Fra vi kunne g\u00e5, kunne vi g\u00e5 hvorhen vi ville. Og det gjorde vi. Mor fortalte mig, at hun var blevet forf\u00e6rdet en dag, hvor hun gik tur i Strandby og pludselig s\u00e5 en lille, r\u00f8d flyverdragt h\u00f8jt oppe i toppen af et stort tr\u00e6. Det var mig. Jeg husker det ikke, men har f\u00e5et historien fortalt: der skulle hj\u00e6lp til at f\u00e5 ungen ned. Op kunne jeg komme. Helt til tops. Men ikke ned.
\nI min barndom fl\u00f8d alt ubesv\u00e6ret i tidens str\u00f8m, og mine for\u00e6ldre kunne ikke interessere sig mindre for vores g\u00f8ren og laden \u2013 vi skulle opf\u00f8re os ordentligt, men ellers havde vi frie t\u00f8jler. Og havnen var vores legeplads, fra vi var sm\u00e5.
\nFrihed om dagen. Men den h\u00f8rte op, n\u00e5r det blev aften. Her tr\u00e5dte s\u00f8rgelige regler i kraft. Vi skulle altid tidligt i seng. Da vi var sm\u00e5 var tidligt efter aftenm\u00e5ltidet, som indtoges kl.18.00 pr\u00e6cis ( inden far skulle til sidste auktion kl.19.00) \u2013 s\u00e5 blev vi vasket, fik en godnathistorie inde i stuen. Mor l\u00e6ste de gamle klassikere h\u00f8jt. Jeg husker Oliver Twist, B\u00f8rnene i Nyskoven, Kaptajn Grants B\u00f8rn, men ogs\u00e5 \u00a0\u201dkvindeb\u00f8ger\u201d som f.eks. Det skete ved Kisum Bakke ( Karen Aabye ). Vi h\u00f8rte ogs\u00e5 b\u00f8ger af Aakj\u00e6r og J. V. Jensen. Bagefter var det lige i seng. Her sn\u00f8d vi ganske vist, men det kommer jeg tilbage til.
\nJeg husker sommeraftner, hvor fuglene sang og fiskerb\u00f8rnene legede udenfor \u2013 og deres stemmer trak s\u00e5 voldsomt, at jeg overvejede at stikke af ud gennem vinduet og lege videre i den lune sommeraften. Kl. var m\u00e5ske \u00a020.00, og det var helt lyst, og s\u00f8vnen en by i Rusland.
\nI et lille b\u00f8rnev\u00e6relse i husets ene gavl sov min lilles\u00f8ster Dorte og jeg. De tre store havde f\u00e5et indrettet v\u00e6relser p\u00e5 loftet. Da jeg var helt lille havde vi ogs\u00e5 en ung pige boende, men p\u00e5 et tidspunkt begyndte mor at rekruttere piger fra byen, og s\u00e5 fik min bror Anders hendes v\u00e6relse. Eller v\u00e6relse er nu s\u00e5 meget sagt. Det var n\u00e6rmest et skab. Det var s\u00e5 lillebitte, at man akkurat kunne vende sig i det, men ikke tage skridt i nogen retning. Bes\u00f8g hos ham foregik i sengen. Der var ogs\u00e5 rart. N\u00e5r jeg ikke kunne sove, listede jeg forsigtigt op ad trappen \u2013 det var forbudt af en eller anden grund, s\u00e6rt nok, \u00a0n\u00e5r s\u00e5 meget andet var tilladt \u2013 og s\u00e5 kravlede jeg ned under dynen til Anders og faldt i s\u00f8vn. Det var s\u00e5 trygt.
\nHavde vi da ikke en tryg barndom? Det er jeg faktisk overbevist om, at vi havde. Jeg tror i al fald, at vore for\u00e6ldre gjorde det bedste, de kunne, for at vi skulle have det. Men jeg var et underligt barn, og jeg havde mange skr\u00e6kfantasier, som holdt mig v\u00e5gen om natten. S\u00e5 var der heldigvis jeg Anders. Og s\u00e5 Bedstemor naturligvis.
\nHun havde to stuer ovenp\u00e5. Og her regerede hun som en mild suver\u00e6n. I det ene v\u00e6relse sov hun i en m\u00e6gtig dobbeltseng, og her var jo ligelig plads til et barn, og jeg er sikker p\u00e5, at hun ikke tog det fortrydeligt op, n\u00e5r jeg kom dabbende i nattens mulm og m\u00f8rke og kr\u00f8b ned til hende. Men vi m\u00e5tte ikke forstyrre Bedstemor. Og jeg m\u00e5tte jo slet ikke forstyrre mor og far. Mor havde brug for sin s\u00f8vn.
\n\"\"<\/a><\/p>\n

Bedstemor med salmebogen<\/p>\n

Anders og Bedstemor p\u00e5tog sig det hverv at give plads og tr\u00f8st til en lille urolig unge (mig) \u00a0\u2013 m\u00e5ske n\u00e6sten hver nat. Jeg husker ikke mere, hvor ofte. At jeg var p\u00e5 forbudte veje, n\u00e5r jeg sneg mig op til Bedstemor, vidste jeg jo godt, men dels var det ret ufarligt, og dels var jeg ret ligeglad med forbud. Ja, og en nat blev jeg faktisk grebet p\u00e5 fersk gerning \u2013 mor havde ferniseret k\u00f8kkengulvet om aftenen, og jeg hang uhj\u00e6lpeligt fast i fernissen og var alts\u00e5 n\u00f8dt til at hyle mig til assistance.
\nUtrygheden, hvor kom den fra? For den var jo \u00e5rsagen til, at jeg l\u00e5 v\u00e5gen og var s\u00e5 bange. Jeg var vel bare et frygtsomt barn, vil jeg tro. P\u00e5 nogle omr\u00e5der i al fald, for p\u00e5 andre turde jeg jo alt \u2013 jeg var ogs\u00e5 et modigt barn – og ikke ret gammel, da jeg alene roede ud p\u00e5 havet i en fladbundet pram. Men det vil jeg skrive om senere. Den lykkeligste tid i min barndom knytter sig til havet. Ogs\u00e5 derfor var Silkeborg en forvisning, det var som at miste sin elskede.
\nMen lige nu befinder jeg mig p\u00e5 et ferniseret k\u00f8kkengulv, og jeg bel\u00e6res venligt, men bestemt, af min far om, at jeg skal blive liggende i min lille, rare seng, og at Guds engle holder vagt, jeg tror endda han mente, at der stod en ved hvert af sengens 4 hj\u00f8rner. S\u00e5 \u00e6rlig talt, lille barn.
\nMen jeg foretr\u00e6kker Bedstemor frem for englene og forts\u00e6tter med at hjems\u00f8ge hende om natten. I lang tid var jeg bange for sp\u00f8gelser \u2013 p\u00e5 en b\u00e5de hyggelig og uhyggelig m\u00e5de. Min bror Anders var mester i at fort\u00e6lle historier, der fik hovedh\u00e5rene til at rejse sig, og de ville ikke altid l\u00e6gge sig igen, n\u00e5r lyset blev slukket og for\u00e6ldrene havde sagt godnat. S\u00e5 kom de listende, de der h\u00e6slige sp\u00f8gelser.Navnlig dem fra Borley Pr\u00e6steg\u00e5rd i England har jeg aldrig glemt.
\nMen v\u00e6rre var dog d\u00f8den i sig selv \u2013 den, der stod og lurede p\u00e5 en alle vegne. Vi var i 40\u2019ernes og 50\u2019ernes Danmark, og epidemiernes tid var ikke forbi. B\u00f8rnelammelsen sneg sig ind i mange b\u00f8rnekamre, og jeg frygtede l\u00e6nge for min og mine s\u00f8skendes liv og f\u00f8rlighed. S\u00e5 var der spedalskheden. Ja, den var jo ikke spektakul\u00e6rt til stede i Strandby, og s\u00e5 alligevel, for S\u00f8ndagsskolen viste os film fra Afrika, hvor vi s\u00e5 menneskevrag uden arme og ben trille rundt i s\u00f8let suttende p\u00e5 ul\u00e6kre madrester. Og de smittede, og jeg var ikke tvivl om, at smitten kunne bev\u00e6ge sig hen over landegr\u00e6nser og n\u00e5 min lille seng. L\u00e6nge rystede jeg af skr\u00e6k for at blive spedalsk. Og s\u00e5 var der stivkrampen. Vores l\u00e6rer fortalte levende og grusomt om de frygtelige bakterier, der gemte sig overalt i jorden og som vi s\u00e5re nemt kunne f\u00e5 i blodet, hvorefter vi ville falde om i smertefulde d\u00f8dskramper. Og p\u00f8lseforgiftning ikke at forglemme, som sagtens kunne ramme sm\u00e5, uskyldige b\u00f8rn, og hvis brutale virkninger p\u00e5 menneskekroppen var ubeskrivelige, men som vores l\u00e6rer beskrev s\u00e5 glimrende, at utallige n\u00e6tter fl\u00e5edes fra hinanden og blev til r\u00e6dselstimer.
\nS\u00e5 h\u00e6ndte det alligevel, at jeg v\u00e6kkede far.\u00a0 Is\u00e6r n\u00e5r jeg troede, at d\u00f8den stod lige for d\u00f8ren. For jeg kunne ikke g\u00e5 til min Bedstemor med s\u00e5 skr\u00e6kkelige billeder i hovedet. Hun ville bare folde sine og mine h\u00e6nder og bede b\u00f8nner til Gud, der slet ikke bekymrede sig om den slags. Det vidste jeg. For det havde jeg pr\u00f8vet. Far bekymrede sig. S\u00e5 meget, at han puttede mig p\u00e5 sofaen i kontoret og lagde et t\u00e6ppe over mig og blev siddende hos mig, indtil jeg sov. Men ham i h\u00e5nden kunne jeg sove.
\nFar var en klippe af tryghed. Alligevel v\u00e6kkede jeg ham kun, n\u00e5r angsten var helt ub\u00e6rlig, og der ikke var andre udveje. I dag ved jeg, at far bekymrede sig langt mere end jeg anede dengang. At han ogs\u00e5 var bange. Hans 2 \u00e5r \u00e6ldre bror Karl var kun en lille dreng, da han begyndte at f\u00e5 angstanfald og hallucinationer. Han var skizofren. Jeg tror, at min farfar Janus har siddet ved Karls seng og beroliget ham, som min far nu beroligede mig.
\nJeg var ikke syg. Men det kunne far ikke vide. Jeg var (over)f\u00f8lsom og ville helt sikkert i dag havde f\u00e5et en diagnose og en masse medicin. Nu fik jeg i stedet frihed og k\u00e6rlighed. Det levede jeg h\u00f8jt p\u00e5, og det virkede helende p\u00e5 sindet, det er jeg ikke i tvivl om.
\nMin mor skrev et par sider i mit f\u00f8rste fotoalbum. Jeg citerer ordret.:
\nJa, lille Marianne, nu er du bleven 10 Maaneder inden Mor har syntes, der var noget at skrive. Du har tilbragt din Sp\u00e6db\u00f8rnstid saa roligt og stille, du var en k\u00e6r lille en, der har sovet og spist og taget paa i V\u00e6gt, saa at du nu vejer 20 Pund. Udover lidt Fork\u00f8lelse med lidt Feber har du endnu ingen B\u00f8rnesygdomme haft. Men nu er du jo ved at blive en stor Pige, der begynder at vise, du ogsaa har en Mening og Vilje. I dag har du for f\u00f8rste Gang v\u00e6ret ude at rejse med Toget. Du har v\u00e6ret i Hulsig til Vibekes 5 Aars F\u00f8dselsdag og sk\u00f8nt Toget var saa overfyldt, at vi maatte staa op med dig paa Armen hele Vejen, befandt du dig udm\u00e6rket og var saa sulten, da vi kom op til Tante Kirsten, at du spiste 2 Portioner Kartoffelmos, inden du var m\u00e6t.<\/em>
\nDu begynder ogsaa at forstaa hvad vi siger til dig; naar vi skal ovenpaa til Bedstemor jubler du, du er nemlig meget fork\u00e6let hos Bedstemor, og Mor haaber, du vil bel\u00f8nne hendes Godhed mod dig, naar du bliver stor.<\/em>
\nHanna og Annalise er ogsaa saa glade for den lille S\u00f8ster, de er flinke til at k\u00f8re Tur med dig. Anders er jo endnu for lille til at tage sig videre af dig.<\/em>
\nDu er flink til at sove om Aftenen og om Natten, men den sidste Tid har du funden paa at vaagne kl. 6 om Morgenen, og det synes Mor er slemt tidlig, saa er du slet ikke tilfreds, inden du faar din Havregr\u00f8d kl. 7, du har nemlig en god Appetit, du har spist nyt Mad l\u00e6nge, din Flaske har du ikke faaet, siden du var 4-5 Maaneder. Narresut har du aldrig haft. <\/em>
\n7\/9 I Dag er det din F\u00f8dselsdag. Du bliver fejret i Stilhed, vi har Skarlagensfeber. I dag skal Hanne paa Sygehuset. Annalise kom derned for 8 Dage siden; nu haaber vi, du slipper fri, du har siden Mor skrev sidst haft daarlig Hals og Mellem\u00f8reb. men i Dag er du helt kvik, du maa komme ud i Dag, men det er bleven Regnvejr, saa maa vi vente.<\/em>
\n18\/10 I Dag maatte du paa Sygehuset, lille Pige. I morgen paa Mors f\u00f8dselsdag skal du opereres for Mellem\u00f8rebet\u00e6ndelse, der var ikke andet at g\u00f8re, dit \u00d8re blev ved med at v\u00e6re daarligt, og vi har v\u00e6ret hos Specialist Dr. Hald med dig i dag, og han indlagde dig med det samme, det var hverken du eller Mor glade for, nu haaber vi, det gaar godt i morgen.<\/em>
\n19\/10 – I Dag har Far og Mor v\u00e6ret paa Sygehuset, og du har det godt, men Far og Mor maatte ikke komme ind til dig, da Sygeplejersken var bange, du ville gr\u00e6de, men vi kiggede ind til dig, og du laa saa stille.<\/em>
\n21\/10 – I dag har Mor v\u00e6ret inde hos dig med lidt Leget\u00f8j, nu har du det nemlig meget godt.<\/em>
\n22\/10 I dag er det S\u00f8ndag og baade Far og Mor har bes\u00f8gt dig, og du var saa stor en Pige, at du slet ikke gr\u00e6d, da Far og Mor gik.<\/em>
\n9\/11 I dag er du kommen hjem, nu er vi alle glade og haaber, du maa v\u00e6re helt rask.<\/em>
\n24\/11 – Du har det stadig godt, og nu venter vi paa, du snart skal begynde at gaa alene, du kan staa alene, men du t\u00f8r ikke gaa endnu.<\/em>
\n5\/12 I dag har du taget dine f\u00f8rste Skridt alene, altsaa 15 Maaneder. Du var lidt stolt deraf og det var Mor ogsaa.<\/em>
\n24\/12 – I Aften er det Juleaften, og du har danset om Juletr\u00e6 og faaet Julegaver og moret baade dig selv og os andre, nu er kl. halv 11, og du er samme med co. kommet i Seng.<\/em>
\n24\/12 1945 – Ja, lille Pige, nu det et helt Aar siden Mor skrev sidst og i den lange Tid har du vel nok udviklet dig meget; du har faaet l\u00e6rt mange, mange Ting, du taler fuldst\u00e6ndig rigtigt og leger Dagen lang med Hanna, Annalise og Anders, og i Aften Juleaften har du rigtig v\u00e6ret i Hum\u00f8r, du har faaet saa mange Julegaver, som du rigtig morer dig med. Du har i det forl\u00f8bne Aar ikke v\u00e6ret syg. Kun har du haft dit Kraveben br\u00e6kket, og det var en S\u00f8ndag i September, du var med Hanne i S\u00f8ndagsskole; da faldt du ned fra B\u00e6nken og saa var det sket. Du sagde ogsaa: “Nu vil Janne ikke i S\u00f8ndagsskole mere,” men det har du nu glemt og v\u00e6ret med Hanna siden. Du er saa fuld af Morskab og selvf\u00f8lgelig meget fork\u00e6let, du har en lille Dukke, der hedder “Sidsel”, og den elsker du, den sover hos dig, og du er en s\u00f8d lille Mor for den.”<\/em>
\n 
\nHer slutter mors optegnelser. Jeg undrer mig lidt over to ting: at jeg fik sutteflaske fra sp\u00e6d vidste jeg godt, men at jeg blev v\u00e6nnet fra at sutte 4 m\u00e5neder gammel, vidste jeg ikke. Og mor havde l\u00e6rt barnepleje p\u00e5 husholdningsskolen i Silkeborg! Og det andet s\u00e6re er, at hun overlod mig og barnevognen til mine to “store” s\u00f8stre. De fik alts\u00e5 lov at k\u00f8re ture med mig, og de var 4 og 6 \u00e5r. Hmmm … det var dog tidligt. Anders var 2 \u00e5r og alts\u00e5 for lille til at passe mig. Dog.
\nHer et par billeder fra Lilletiden – de er desv\u00e6rre teknisk ringe, men det kan jeg ikke g\u00f8re noget ved:
\n\"\"<\/a>
\nAnnalise, Anders, Marianne, Hanna ( mor skriver b\u00e5de Hanna og Annalise – vi har aldrig v\u00e6ret gode stavere i familien, og jeg har nu altid skrevet Annelise og Hanne)
\n\"\"<\/a>
\nDen her lille opvisning husker jeg tydeligt. Pr\u00fcz var min bedste ven, og han lavede dette nummer, hvor han dansede rundt i g\u00e5rden med mig p\u00e5 h\u00e5nden, s\u00e5 l\u00e6nge han kunne b\u00e6re mig p\u00e5 den m\u00e5de. Det hed en pr\u00fcssetur. Vi var venner hele min barndom. Pr\u00fcz var vognmand og k\u00f8rte for min far. Senere fik jeg lov til at k\u00f8re rundt i Vendsyssel sammen med ham i hans lastbil. Utroligt egentlig. Men han var s\u00e5 glad for mig, havde selv voksne s\u00f8nner, men ingen b\u00f8rneb\u00f8rn, og jeg blev totalt adopteret. Engang spj\u00e6kkede jeg fra skole, det har vel v\u00e6ret i 1. klasse og tog med Pr\u00fcz til \u00c5lborg. Vi var bl.a. p\u00e5 bes\u00f8g hos en kunstner, som han kendte, og som lavede s\u00e6re Kristusfigurer, han hed, s\u00e5 vidt jeg husker Laier. Ja, nu husker jeg: pastor Laier.
\nEfter min lilles\u00f8ster Dortes f\u00f8dsel, blev mor meget syg, og l\u00e5 vist nok flere m\u00e5neder p\u00e5 sygehuset, og de store b\u00f8rn kom med far ind til hende. Men jeg m\u00e5tte ikke. Var for lille – det forst\u00e5r jeg ikke, men det er den forklaring, jeg har f\u00e5et. Selvf\u00f8lgelig savnede jeg min mor, og jeg gik hen til Pr\u00fcz og gr\u00e6d vel s\u00e5 hjertesk\u00e6rende, at han reagerede p\u00e5 stedet. Han k\u00f8rte mig ind til mor. Jeg husker det kun ganske svagt, og i min erindring sidder jeg p\u00e5 stangen af hans cykel. Men nu kan jeg ikke forst\u00e5, at han virkelig cyklede mig derind. Han var jo for pokker vognmand. Jeg var 3 \u00e5r dengang, og det var om vinteren, Dorte blev f\u00f8dt, men det var om for\u00e5ret, han k\u00f8rte mig til sygehuset. Det er helt sikkert. Og jeg synes nu at huske, at han cyklede mig derind.
\nPr\u00fcz omkom ved en ulykke. Han k\u00f8rte ind i Skagenstoget. Overs\u00e5 blinket.\u00a0<\/span>
\nP\u00e5 nedenst\u00e5ende billede ses jeg med min f\u00f8rste ( og eneste) barnek\u00e6reste. Vi var uadskillelige og havde aftalt \u00e6gteskab, n\u00e5r vi blev store. Det gik anderledes.
\n 
\n\"\"<\/a>
\n
\n<\/a>‘Han hedder Jens Bj\u00f8rn Hansen og var s\u00f8n af l\u00e6reren p\u00e5 Strandby skole. Senere blev han kendt som en af De gyldne L\u00f8ver – men her er han en lille dreng. Og han svigtede mig slemt. \u00c5ret efter, at det her billede blev taget, og vi er 6 \u00e5r, flyttede familien til Frederikshavn, og jeg bes\u00f8gte Jens en s\u00f8ndag. Han tog mig med ned i et m\u00f8rkt beskyttelsesrum fra krigens tid, og herinde i det buldrende m\u00f8rke fortalte han mig, at han havde f\u00e5et en ny veninde, og at det alts\u00e5 var slut med os to. Jeg husker, at mit lille hjerte gik i tusind stykker.
\n 
\n\u00a0<\/em>
\n\u00a0<\/strong>
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ude til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-5541","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5541","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5541"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5541\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5541"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5541"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5541"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}