{"id":5480,"date":"2016-03-23T22:09:11","date_gmt":"2016-03-23T22:09:11","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=5480"},"modified":"2016-03-23T22:09:11","modified_gmt":"2016-03-23T22:09:11","slug":"som-jeg-husker-det","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2016\/03\/23\/som-jeg-husker-det\/","title":{"rendered":"SOM JEG HUSKER DET 1 – SILKEBORG"},"content":{"rendered":"

\"\"
\nVelkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget forskelligt. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten. Her kan du ogs\u00e5 klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5tte have din interesse. Vil du vide mere om mig, kan du g\u00e5 til min hjemmeside: www.hesselholt.com
\nI nogle indl\u00e6g – jeg ved ikke hvor mange – vil jeg fors\u00f8ge at fort\u00e6lle lidt om mit liv. Mest for mig selv m\u00e5ske – et fors\u00f8g p\u00e5 at erindre nogle episoder og mennesker, som har haft betydning i mit liv. Det vil blive springende – har t\u00e6nkt at lade tastaturet tikke, som det selv vil og s\u00e5 bare fors\u00f8ge at f\u00f8lge med.<\/span>
\nJeg har selvf\u00f8lgelig som alle andre forfattere haft lyst til at skrive om MIT LIV – men altid syntes, at det skulle jeg ikke. Selv om alle g\u00f8r det i dag mere eller mindre \u00e5benlyst, selv de helt unge: de kalder det auto-fiktion og d\u00e6kker sig ind p\u00e5 flere m\u00e5der, men indr\u00f8mmer altid, at det er mere auto-end fiktion. Og de erkender jo blot med den betegnelse, at man ikke kan skrive om sit liv uden at det OGS\u00c5 bliver fiktion.
\nPer H\u00f8jholt sagde, at man ikke m\u00e5tte tage af Hovedstolen – det biografiske stof skulle man lade ligge.
\nB. S. Ingemann skriver som gammel sine memoirer og han siger omtrent det samme. Fort\u00e6ller, hvorfor han hidtil at veget tilbage fra at g\u00f8re det fors\u00f8g. Og da han endelig g\u00f8r det i sin LEVNETSBOG, s\u00e5 skaber han distance, ved at skrive i 3. person. Drengen … og han …
\nHan skriver i sin indledning:
\nHan ( =<\/em>Ingemann) sidder nu i L\u00f8vfaldstiden i sin stille Havestue ved Sor\u00f8 S\u00f8 og har atter fremtaget til mulig Udf\u00f8relse det f\u00f8rste Udkast til denne sin Levnetsbog. Det er et Foretagende, han ofte har t\u00e6nkt og begyndt paa, men altid lagt til side for andre og kj\u00e6rere Arbeider. Det har syntes ham profant at gj\u00f8re den store verdslige Porteus, man kalder Publicum, til sin Skriftefader. At tiltroe sin egen Personlighed med et stille Privatlivs ydre Smaabegivender Interesse for hin store idelig omvexslende Personlighed med de tall\u00f8se Hoveder og Hjerter, har ogsaa syntes ham en anmassende Indbildning.<\/em>
\nDet kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Og nu g\u00f8r jeg det s\u00e5 alligevel. dog t\u00f8vende og med den fortr\u00f8stningsfulde forvisning, at det sker p\u00e5 min blog, hvor jeg “ideligt” kan smide i papirkurven.
\nI den f\u00f8rste episode er vi i Silkeborg,<\/strong> og jeg er lige blevet “sendt p\u00e5 kostskole” . Har egentlig aldrig fundet ud af, hvorfor? G\u00e6tter p\u00e5, at jeg var for strid at have g\u00e5ende i folden derhjemme. Men det synes jeg nu set i bakspejlet ikke, at jeg var. S\u00e6r var jeg jo nok. Men s\u00e5 var det 3 andre faktorer:a) jeg ville gerne l\u00e6se, sad altid med snuden i en bog – og s\u00e5 skulle jeg vel v\u00e6re student – b) far havde r\u00e5d – c) mor havde g\u00e5et p\u00e5 Silkeborg Husholdningsskole i 1930’erne, og egnen stod altid for hende som fortryllet af sk\u00f8nhed og gl\u00e6de.
\nFor mig blev det jo noget andet.
\nMen jeg kom alts\u00e5 til Silkeborg.
\nOg da s\u00e5 jeg s\u00e5dan her ud og var 15 \u00e5r:
\n\"\"<\/a>
\nSOM JEG HUSKER DET<\/strong><\/em>
\nF\u00d8RSTE AFSNIT<\/strong>
\nJeg st\u00e5r i en skov. Jeg kender ikke ret meget til skove. Der, hvor jeg kommer fra, vokser der kun f\u00e5 tr\u00e6er, og slet ikke nok til, at de kan danne en skov, knap nok en lund. Sk\u00f8nt, en lund er der faktisk i min barndoms by. Bannerslund. Ja, s\u00e5dan hedder g\u00e5rden, der ligger midt i en klynge tr\u00e6er, b\u00f8getr\u00e6er vist nok, der ikke fylder stort mere end 100 Meterskoven i Peter Plys. Og det er propriet\u00e6ren, der ejer hvert eneste tr\u00e6 og hver eneste blomst, det er noget, jeg ved, for om for\u00e5ret, mens sneen endnu ligger som sm\u00e5 klatter snavs i vejkanten, g\u00e5r jeg derop med mine kammerater, og vi stj\u00e6ler de f\u00f8rste anemoner, og det er med beklemt hjerte, at vi for\u00e6rer dem til vores mor. Et gr\u00f8nt og hvidt flor af for\u00e5r og synd.
\nMen nu befinder jeg mig alts\u00e5 i en skov, og det er mange \u00e5r senere. Og et helt andet sted naturligvis. Og selv om det bl\u00e6ser i dag, og selv om jeg lukker \u00f8jnene og lytter, s\u00e5 h\u00f8rer jeg ikke b\u00f8lgerne br\u00e6kke ind over strandkanten, for her er hverken hav eller strand, og vinden f\u00e5r aldrig rigtig fat. Det er en venlig vind, der bl\u00e6ser her, og den rusker ikke i de gr\u00f8nne tr\u00e6toppe, f\u00e5r dem h\u00f8jst til at svaje lidt usikkert. Og jorden er ikke d\u00e6kket af det stride marehalm, der sk\u00e6rer i huden, n\u00e5r man l\u00f8ber barbenet, men af det bl\u00f8deste mos.<\/span>
\nJa, alt her er s\u00e5 fint og bl\u00f8dt. Og s\u00f8erne blinker – blide, som Th\u00f8ger Larsens moder\u00f8jne, og b\u00f8gen spejler sin top i b\u00f8lgen bl\u00e5. Det er den rene H.C. Andersenidyl. \u00a0Bare er det ikke en rigtig b\u00f8lge, men blot en krusning p\u00e5 s\u00f8ens overflade.<\/span>
\nJeg er i Silkeborg. Silke, det er ikke lige det stof, jeg kender bedst, jeg g\u00e5r aldrig i silke. Er slet ikke nogen rigtig<\/em> pige. Og jeg b\u00e6rer helst bluejeans og ternet skjorte og lader den flagre uden p\u00e5 bukserne, men jeg f\u00e5r hurtigt l\u00e6rt, at s\u00e5dan kl\u00e6der en pige sig ikke. Jeg m\u00e5 l\u00e6re at optr\u00e6de s\u00f8mmeligt, og rektor sender mig op p\u00e5 v\u00e6relset for at skifte til kjole. Jeg skal huske p\u00e5, at jeg er en pige.<\/span>
\nJeg gider ikke v\u00e6re en pige.<\/span>
\nNu bor jeg ikke hjemme. Ikke i det r\u00f8de hus i den lille fiskerby. Jeg bor i Silkeborg. I en herskabelig bygning af samme fornemme kaliber som 1800-tallets asyler for sindsyge og vanartede. Blot ligger denne her i en by, som ganske vist knap nok var en rigtig by, da den blev bygget. <\/span>
\nDet er en pigekostskole. Af de finere endda. Prinsessernes kusine har g\u00e5et her, og der er adelige navne p\u00e5 nogle af d\u00f8rene. Det er Th. Langs Kostskole. Og min far har r\u00e5d til at sende mig, for fiskeriet har givet godt, og han har tjent gode penge. <\/span>
\nOg nu skal der alts\u00e5 g\u00f8res en pige ud af mig. Eller m\u00e5ske bare en studine. Jeg vil hellere v\u00e6re Robin Hood og forsvinde dybt ind i Sherwoodskoven og aldrig mere m\u00f8de op til middagen i den p\u00e6ne kjole i den p\u00e6ne spisestue med de mange p\u00e6ne piger fra p\u00e6ne hjem og tykke fr\u00f8ken Markussen og lillebitte rektor, der fors\u00f8ger at trone for bordenden. Men jo n\u00e6sten ikke er til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. De andre fr\u00f8kener er gr\u00e5 og spinkle og vist nok rare. En af dem har v\u00e6ret mission\u00e6r i Syrien. Jeg ved ikke, om rektor er rar, kun at hun er lille. Og at fr\u00f8ken Markussen er stor og skr\u00e6mmende. Og om aftenen kommer hun luskende hen ad den lange smalle gang, og hun \u00e5bner d\u00f8rene en for en og kigger ind i v\u00e6relserne og sk\u00e6lder ud, hvis hun h\u00f8rer stemmer, for efter kl. 22 m\u00e5 man kun ytre sig i s\u00f8vne. Hun skal s\u00f8rge for ro og orden.<\/span>
\nDet er den f\u00f8rste aften p\u00e5 skolen, og klokken har for l\u00e6ngst passeret 22, og vi snakker. Jeg bor sammen med Gertrud. Og det er mit f\u00f8rste held.<\/span>
\nSenere kommer der andre, men i begyndelsen opfatter jeg alt som et k\u00e6mpe uheld. Og jeg forst\u00e5r ikke, hvordan jeg skal holde det ud i tre \u00e5r. Det er en evighed. Og jeg vil ikke v\u00e6re her.\u00a0<\/span>
\nVi ligger i sengene og snakker. Allerede den f\u00f8rste aften, da lyset er slukket, og vi skal sove og jo ikke kan, for vi er s\u00e5 skr\u00e6kkelig fremmede for hinanden og for alt det andet omkring os. Og alene. S\u00e5 sp\u00f8rger vi forsigtigt til hinandens liv og finder ud af, at vi begge holder af at l\u00e6se. Og vi forvilder os ubesv\u00e6ret ind i en lang, sn\u00f8rklet snak om HOLBERG og komedier og hvor herligt teateret er. P\u00e5 en m\u00e5de snakker vi om dansk kulturarv, men det ved vi ikke. Vi er kort sagt forud for Brian Mikkelsen og Bertel Haarder og deres ber\u00f8mte kanon(er). <\/span>
\nGertrud har langt mere dannelse end jeg, hun ved mere om “rigtig” litteratur, for hun har en bel\u00e6st far. Min far er ordblind og l\u00e6ser mest fiskerinoteringer, men vi n\u00e6rer den samme gl\u00e6de over ord og de verdener af magi, de skaber. Og vi snakker h\u00f8jlydt og glemmer, at vi er fremmede. Midt i vores glade snak, bliver d\u00f8ren listet op, og et k\u00e6mpe uhyre st\u00e5r i \u00e5bningen og fylder den og os med skr\u00e6k, men hun bliver alligevel venlig og falder n\u00e6sten til ro, da Gertrud fort\u00e6ller hende, at vi taler om Holberg og hans betydning for dansk kultur. Hun siger i al fald noget i den retning. S\u00e5 bliver l\u00e6rerinden helt stille og lister af igen. Bedre h\u00f8st n\u00e6ste gang, t\u00e6nker hun m\u00e5ske. <\/span>
\nSenere f\u00e5r vi hende til gymnastik, og endnu den dag i dag kan jeg have mareridt, hvor jeg dr\u00f8mmer, at jeg pj\u00e6kker fral hendes timer. Og somme tider bliver jeg fanget og tvunget til at g\u00e5 k\u00e5lormegang til valsetakter, der hamres p\u00e5 et ustemt klaver, mens “Musen” sk\u00e6lder og sm\u00e6lder. Og jeg er ved at d\u00f8 af skr\u00e6k og skam.<\/span>
\n 
\nTH. Langs Kostskole – nogle billeder<\/span>
\n\"\"<\/a>
\nKostskolepigerne sommeren 1959. Det er Gertrud, der sidder nr. 5 fra h\u00f8jre, og jeg sidder ved siden af hende. I billedets midte rektor og nr. 2 st\u00e5ende til venstre for hende er frk. Markussen alias Musen. L\u00e6ngst til h\u00f8jre i r\u00e6kke 2 st\u00e5r den fr\u00f8ken, som havde arbejdet som mission\u00e6r i Syrien. Jeg husker ikke mere hendes navn – hun var s\u00e5 aldeles anonym, og jeg har aldrig vekslet et eneste ord med hende. Typisk i \u00f8vrigt at der aldrig var nogen samtale. Selv om jeg boede p\u00e5 skolen i 3 \u00e5r, s\u00e5 snakkede jeg ALDRIG med de fr\u00f8kener, der vist nok skulle forestille at v\u00e6re os i for\u00e6ldrenes sted. Vi var jo ikke voksne. Den yngste var 11 \u00e5r, og jeg var 15. Hvor s\u00f8rgeligt.
\nHar lige genl\u00e6st Suzanne Br\u00f8ggers Cr\u00e8me Fraiche. Kan ikke lade v\u00e6re at undre mig. Vi gik i al fald et ( m\u00e5ske to) \u00e5r sammen p\u00e5 skolen, men jeg genkender uhyre lidt af det, hun skriver. Husker, at da bogen kom, sagde Gertrud til mig: “Du skulle skrive en bog om TH. Lang. Det ville blive en helt anden bog.” – Ja, det ville det.
\nJeg citerer et par steder herunder. Her er f\u00f8rst hendes indtryk af Musen, som hun kalder Magnussen, m\u00e5ske for ikke at h\u00e6nge hende ud med navn – det er det eneste navn, hun laver en smule om p\u00e5. Jeg ved ikke hvorfor. Men her er alts\u00e5 et citat fra side 152 i udgaven fra Gyldendals Bogklub (1983):
\nCitat:
\nJeg har aldrig kendt en som Fr\u00f8ken Magnussen, der i den grad mestrede at holde halvtreds piger under pisken, s\u00f8vnl\u00f8se af angst, dirrende som espel\u00f8v af r\u00e6dsel ved tanken om at blive grebet i en eller andet synd, som f.eks. at g\u00e5 i shorts p\u00e5 en sommers\u00f8ndag. Fr\u00f8ken Magnussen “\u00f8nskede ikke at se os n\u00f8gne eller p\u00e5 anden m\u00e5de afkl\u00e6dte”. …<\/em>
\nJeg s\u00e5 hende en sen aften liste ned ad den lange gang p\u00e5 str\u00f8mpef\u00f8dder med r\u00e5gummiskoene i den ene h\u00e5nd, mens hun standsede op foran hver en d\u00f8r, lyttede, b\u00f8jede sig ned for at se gennem n\u00f8glehullerne om der var lys. Hun skulle jo unders\u00f8ge om der var lys, det var jo hendes job. Der m\u00e5tte jo ikke br\u00e6nde lys efter ti. Og det vidste vi jo godt. N\u00e5.<\/em>
\nSelv jeg som normalt er ret ligev\u00e6gtig, blev i begyndelsen et nervevrag p\u00e5 grund af Fr\u00f8ken Magnussen. Jeg rystede af angst. For hvad? For hende? For at hun skulle sl\u00e5 mig med linealen? …( citat slut)<\/em>
\nJeg rystede for temmelig meget i den f\u00f8rste tid p\u00e5 skolen. Fr\u00f8ken Markussen var kun en af de mange farer, jeg syntes der lurede i alle kroge. Men der kom lys i krogene efterh\u00e5nden, det meste var indbildning, og jeg holdt helt op med at frygte de mennesker, der var omkring os. Det gjaldt ogs\u00e5 stakkels, tykke Fr\u00f8ken Markussen.
\nEn af de l\u00e6rere, som jeg kom til at holde af, hed hr. Berg. Han afl\u00f8ste hr. Hammerich, som n\u00e6rede en dyb og inderlig foragt for mig: “fiskerpigen” fra Strandby – der p\u00e5 ham virkede b\u00e5de forvirret og useri\u00f8s. Jeg var ordblind og fik dumpekarakter i skriftlig engelsk. S\u00e5 m\u00e5tte jeg v\u00e6re dum til alt, mente han. Jeg skjulte s\u00e5 vidt muligt mit handicap i gymnasiet, selv om jeg havde g\u00e5et til ordblindeundervisning i flere \u00e5r og vel sagtens kunne have f\u00e5et papir p\u00e5, at jeg ikke var dum, blot en smule blind.<\/span>
\nS\u00e5 kom Berg. I 3. g. og han var anderledes. Fandt hurtigt ud af, at jeg brugte mine eftermiddage p\u00e5 at l\u00e6se Burns, Worthwords og Coleridges digte, ja, faktisk kunne nogle af dem udenad. Og i det hele taget slugte alt den litteratur, jeg kunne f\u00e5 fat i. Det var hans fortjeneste, at jeg fik overrakt en flidspr\u00e6mie til translokationsh\u00f8jtideligheden i 1962. Husker, at jeg var skr\u00e6kkelig flov over den pr\u00e6mie. Jeg var jo ikke flittig. N\u00e6rmere en halvdoven dr\u00f8mmer, der gik rundt i sin egen indre verden.
\nOg i l\u00e6setiden l\u00e6ste jeg alt andet end lektier. Men jeg l\u00e6ste selvf\u00f8lgelig, s\u00e5 m\u00e5ske var jeg alligevel ikke doven. Men v\u00e5gen var jeg nu langt fra.
\nHer er i al fald et billede af hr. Berg. Vi tiltalte l\u00e6rerne med “hr.” og var naturligvis “Des” med dem. Der var tilb\u00f8rlig afstand. Berg var alt for rar, og pigerne drillede ham. Han havde ikke en god tid p\u00e5 skolen, tror jeg. Senere begik han selvmord.
\n\"\"<\/a>
\nJeg husker ikke mere navnene p\u00e5 mine klassekammerater. Jo, p\u00e5 de fleste, men ikke alle. Det er nok karakteristisk, at jeg har glemt dem. De 54 \u00e5r, der er g\u00e5et siden dengang har jeg bl.a. brugt p\u00e5 at glemme<\/em> kostskolen. Men den optr\u00e6der dog ofte i mine dr\u00f8mme og ikke altid som et mareridt. Det h\u00e6nder, at jeg (i dr\u00f8mmen) l\u00e6nges tilbage og f\u00e5r tilbuddet om at begynde forfra. Det tager jeg altid imod.
\nHer et billede fra en dansktime: Jeg sidder sammen med Wandy Tworeks datter Winnie, som jeg husker som en utrolig s\u00f8d og venlig pige. Den anden pige er Helle Vibeke Trolle Schulz, der ogs\u00e5 var en personlighed, man ikke glemmer. Begge er kostskolepiger:
\n\"\"<\/a>
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget forskelligt. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten. Her kan du ogs\u00e5 klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5tte have din interesse. Vil du vide mere … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[187,255,400,439,444,445,486],"class_list":["post-5480","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer","tag-helle-vibeke-trolle-schultz","tag-karen-lang","tag-silkeborg","tag-suzanne-brogger","tag-th-lang","tag-th-langs-kostskole","tag-winnie-tworek"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5480","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5480"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5480\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5480"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5480"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5480"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}