\n
\n
![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a3.jpg\")
<\/p>\nVelkommen til min blog, der er en blanding af mange emner, men hvis indhold, du kan orientere dig om p\u00e5 emnelisten. Her kan du ogs\u00e5 klikke dig ind p\u00e5 det, der m\u00e5tte have din interesse. Vil du vide mere om mig, kan du g\u00e5 til min hjemmeside: www.hesselholt.com
\n
\n<\/p>\n
\u00a0Skagen 2016<\/p>\n
Denne roman er skrevet som et langt brev fra en d\u00f8dende far til sin s\u00f8n. Ideen er ikke s\u00e6rlig original, men det er bogen. Den handler, og nu lyder det jo igen trivielt, om k\u00e6rlighed og godhed.. Velkommen til min blog, der er en blanding af mange emner, men hvis indhold, du kan orientere dig om p\u00e5 emnelisten. Her kan du ogs\u00e5 klikke dig ind p\u00e5 det, der m\u00e5tte have din interesse. Vil du vide mere om … L\u00e6s resten
\nUndertiden er en l\u00e6seoplevelse mere end bare det. Noget i retning af en \u00e5benbaring, noget, man slet ikke havde dr\u00f8mt om, eller m\u00e5ske netop dr\u00f8mt<\/em> om.
\nDer er langt imellem, at den slags rammer en, ogs\u00e5 selv om man er en sulten l\u00e6sehest, der gumler p\u00e5 litteratur hele tiden. Men denne vinter har jeg haft hele to uventede bogrejser, der bev\u00e6gede sig ind i egne af stor og grum sk\u00f8nhed. Og da jeg n\u00e5ede til vejs ende, var jeg ikke helt den samme,, som da jeg begyndte p\u00e5 det f\u00f8rste kapitel.
\nSom forfatter kan man ikke andet end t\u00e6nke: t\u00e6nk, om jeg kunne skrive s\u00e5dan.
\nSkrive, som om Gud fandtes i tastaturet og det blot var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at ramme de rigtige taster.
\nLitteratur er selvf\u00f8lgelig ikke Gud. Men somme tider forledes man alligevel til n\u00e6sten at tro det. Guddommeligt, det er i al fald et ord, der passer her. \u201dI begyndelsen var Ordet\u201d \u2013 s\u00e5dan indledes Johannesevangeliet. Ja, og gamle Grundtvig vidste det, og han vidste ogs\u00e5, hvor smerteligt, det kunne v\u00e6re at befinde sig s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 det sublime. Og s\u00e5 alligevel ikke kunne n\u00e5 det: \u201dN\u00e5r skyggen er ligest, da hulke de sm\u00e5, der stirrer derp\u00e5.\u201d
\nJeg er ikke s\u00e5 meget for det med at hulke. Der kunne ellers v\u00e6re god grund til det for hovedpersonen i den f\u00f8rste af b\u00f8gerne. Det er faktisk hele 5 b\u00f8ger. Men de er slugt p\u00e5 ingen tid. Synes jeg i al fald, og jeg gl\u00e6der mig til at genl\u00e6se dem. Igen og igen.
\n <\/p>\nEdward St Aubyn: Patrick Melrose-romanerne<\/h1>\n
\nDer er tale om 5 romaner, \u201dGlem det\u201d- \u201dD\u00e5rligt nyt\u201d \u2013 \u201dEn smule h\u00e5b\u201d \u2013 Moders m\u00e6lk\u201d \u201dTil sidst\u201d. Romanerne skulle v\u00e6re biografiske \u2013 det er nu aldrig det interessante ved en bog, synes jeg \u2013 om den er biografisk eller ej – Knausg\u00e5rds “Min Kamp” skulle jo ogs\u00e5 handle om forfatteren selv, hvilket p\u00e5 ingen m\u00e5de g\u00f8r den til en stor l\u00e6seoplevelse, siger jeg efter at have k\u00e6mpet mig igennem den f\u00f8rste bog og opgivet de f\u00f8lgende. Kedeligt skrevet og jeg jeg jeg jeg og ikke ret meget andet end jeg og s\u00e5 jeg igen \u2013 og sproget – bevares, det fejler ikke noget, men det er ikke stor litteratur.
\nMelroseb\u00f8gerne handler om meget andet. Og er stor litteratur.
\nJeg fik lyst til at l\u00e6se b\u00f8gerne, fordi jeg havde nydt Downton Abbey serien. Serien er forfattet af en engl\u00e6nder, der selv h\u00f8rer til den adelige del af overklassen. Og han skulle vel s\u00e5 kende milj\u00f8et indefra og derfor kunne give et realistisk billede af det gode gamle engelske aristokrati. Og samtidig et vellignende billede af de \u201dtjenende\u201d klasser. Downton Abbey er kort sagt det engelske klassesamfund set gennem briller, der glimter af sympati og velvilje.
\nMig mindede serien om vores egen Matador. Underholdende p\u00e5 akkurat samme lidt overfladiske m\u00e5de.
\nMelroseb\u00f8gerne er ogs\u00e5 skrevet af et medlem af samme engelske overklasse. Derfor l\u00e6ste jeg om end t\u00f8vende ( for jeg vidste, at den (ogs\u00e5) handlede om vold) den f\u00f8rste Melrose-bog og blev jo fanget. Her er et ganske andet billede af overklassen end i D.A. Enhver form for idyl og hygge er borte. Eller m\u00e5ske ikke helt, for den f\u00f8rste bog \u201dGlem det\u201d er set fra en drengs synsvinkel. Ellers havde man sikkert heller ikke kunnet holde ud at l\u00e6se den til ende. Milj\u00f8et er gruopv\u00e6kkende. Familien Melrose og deres omgangskreds tilh\u00f8rer det engelske aristokrati, og de lever i en verden gennemsyret af dekadence, snobberi og ondskab. Og her vokser drengen Patrick op. Han er hovedpersonen, som man f\u00f8lger i alle 5 romaner. Faderen David er den v\u00e6rste \u2013 han er sadist og \u00f8ver sig flittigt p\u00e5 kone og b\u00f8rn. Det f\u00f8rste barn dr\u00e6ber han, og det n\u00e6ste, Patrick, overlever mirakul\u00f8st.
\nEfter den beskrivelse, jeg har givet ovenfor, tror jeg, at de fleste har alt andet end lyst til at l\u00e6se de b\u00f8ger. De m\u00e5 jo v\u00e6re forf\u00e6rdelige. Det er de ogs\u00e5, og s\u00e5 alligevel fantastiske – som sagt. Og det skyldes jo flere ting. For det f\u00f8rste er der humoren. Man griner h\u00f8jt. Det er bedre end at hulke. Og desuden: I den f\u00f8rste bog f\u00e5r man alt sanset gennem et barn, som ikke helt forst\u00e5r, hvad der sker, og som ikke kan b\u00e6re, at<\/em> det sker, og derfor fortr\u00e6nger og digter om, og s\u00e5 f\u00f8res l\u00e6seren (gudskelov) ogs\u00e5 p\u00e5 vildspor.
\nJeg vil ikke forts\u00e6tte handlingsreferatet \u2013 l\u00e6s den selv.
\nJeg vil skrive et par citater, der belyser milj\u00f8et, som drengen vokser op i. Men det f\u00f8lgende citat er fra bogens slutning, for det er nemlig f\u00f8rst her, det g\u00e5r op for Patrick, hvad der egentlig foregik i hans barndom. Hans mor er d\u00f8d nu, og sorgprocessen efterf\u00f8lges af en krise: en slags bevidsthedsg\u00f8relse, der ogs\u00e5 er en fris\u00e6ttelse af Patrick, s\u00e5 man p\u00e5 sidste linje er ret sikker p\u00e5, at han faktisk f\u00e5r et godt liv. Med en sympatisk familie. Hans egen nemlig: kone (m\u00e5ske) og to b\u00f8rn ( helt sikkert).
\nCitat fra side 371 i Til Sidst: ( Patrick kommer fra sin mors begravelse. I bilen genoplever han nogle af de fortr\u00e6ngte oplevelser i barndommen)
\nHans (Patricks) krop var en kirkeg\u00e5rd fuld af begravede f\u00f8lelser, og de symptomer, den udviste, klumpede sig sammen omkring en bestemt grundl\u00e6ggende r\u00e6dsel, p\u00e5 samme m\u00e5de som den gruppe kirkeg\u00e5rde, de lige var k\u00f8rt forbi, klumpede sig sammen omkring Themsen. ( Citat slut)
\n( Citat): Han huskede den gang, han tre \u00e5r gammel stod ved kanten af swimmingpoolen i Frankrig og kiggede p\u00e5 vandet med \u00e6ngstelig l\u00e6ngsel og \u00f8nskede, at han kunne sv\u00f8mme. Pludselig m\u00e6rkede han, at han blev l\u00f8ftet i vejret og smidt h\u00f8jt op i luften. I r\u00e6dslens slowmotion, hvor den masse af indtryk, den panikslagne bevidsthed registrerer, fort\u00e6tter tiden, brugte han al den vantro og r\u00e6dsel, der str\u00f8mmede gennem hans spr\u00e6llende krop, til at holde sig p\u00e5 afstand af den d\u00f8dbringende v\u00e6ske, han s\u00e5 tit var blevet advaret mod at falde i ved et uheld, men straks efter styrtede han ned i druknebassinet, sparkede og slog om sig i det tynde vand, indtil han til sidst kom op til overfladen og trak lidt luft ind, f\u00f8r han igen sank. Han k\u00e6mpede for livet i et kaos af spj\u00e6tten og gylpen \u2013 sommetider slugte han luft, sommetider vand \u2013 indtil det omsider lykkedes kam at f\u00e5 fat i bassinets ru stenkant med fingrene, og han begyndte at hulke s\u00e5 stille som muligt. Han undertrykte sin fortvivlelse, fordi han vidste, at hans far ville g\u00f8re noget meget voldsomt og ubehageligt, hvis han lavede for meget st\u00f8j.
\nDavid sad med solbriller p\u00e5 og ryggen til Patrick og r\u00f8g en cigar med en gullig sky af pastis foran sig p\u00e5 bordet, mens han priste sine egne opdragelsesmetoder over for Nicolas Pratt: stimulering af overlevelsesinstinktet, udvikling af uafh\u00e6ngighed, modv\u00e6gt til moderlig pylren; alt i alt var fordelene s\u00e5 indlysende, at kun hobens dumhed og fejhed kunne forklare, hvorfor ikke alle tre\u00e5rige blev smidt ned i den dybe ende af en swimmingpool, inden de havde l\u00e6rt at sv\u00f8mme \u2026.(citat slut)
\nCitat side 374:
\nPatrick fik kvalme af at m\u00e5tte opgradere sin fars grusomhed til kategorien \u201ddrabsfors\u00f8g\u201d, men m\u00e6rkede en endnu st\u00f8rre modvilje mod at give afkald p\u00e5 det syn, han som barn havde p\u00e5 sin mor som medoffer for Davids rasende ondskab. Den dybere sandhed, at han havde v\u00e6ret er redskab i dine for\u00e6ldres sadomasochistiske forhold, havde han ikke kunnet rumme f\u00f8r nu. Han havde klamret sig til den s\u00f8lle tr\u00f8st, det var at tro, at hans mor var en k\u00e6rlig kvinde, der havde k\u00e6mpet for at opfylde hans behov, frem for at indr\u00f8mme, at hun havde inddraget ham i sin egen trang til at blive ydmyget. ( citat slut).
\nHer kommer til sidst et citat fra Moders M\u00e6lk side 192. Familien ( Patrick, konen Mary og to s\u00f8nner) er i New York, og det f\u00f8rste de oplever er amerikansk fast food p\u00e5 en restaurant, hvor drengene f\u00e5r en pizza, de synes ligner og smager som en ble.
\n(Citat): \u201dJeg er ked af det med Venus Pizza,\u201d sagde hans far. \u201dEfter det og efter at have k\u00f8bt ind i Carnegie Foods og set et par timer af det her kriminelt d\u00e5rlige kabel-TV, er jeg n\u00e5et frem til, at det m\u00e5ske er bedst, hvis vi faster, mens vi er her. Industrielt landbrug ender ikke p\u00e5 slagteriet, det ender i vores blod\u00e5rer, n\u00e5r Henry Fors madmissiler er blevet slynget ud af burene og ind i munden p\u00e5 os og har opl\u00f8st deres v\u00e6ksthormoner og genmodificerede foder i vores stadig mere skrantende kroppe. Selv n\u00e5r maden ikke er \u201dfast\u201d, kommer regningen prompte og sender de dovne \u00e6dedolke tilbage til gader fyldt med tilbud om snacks. N\u00e5r alt kommer til alt, befinder vi os p\u00e5 det samme transportb\u00e5nd som de plukkede, elektrisk henrettede kyllinger.\u201d ( citat slut.)
\nDen n\u00e6ste bog, jeg vil omtale er mildest talt i en helt anden kategori \u2013 emnem\u00e6ssigt og sprogligt. Men liges\u00e5 fremragende efter min mening. Det er Mailynne Robinsoms Gilead.<\/p>\nMarilynne Robinson: Gilead<\/h1>\n
\nHovedpersonen er en gammel pr\u00e6st, der i sin alderdom har giftet sig med en ung kone, og de har sammen en lille s\u00f8n. Det er til ham, pr\u00e6sten skriver.
\nMens David i Melroseb\u00f8gerne var et billede af den totale ondskab, s\u00e5 er billedet af den gamle pr\u00e6st det modsatte. Han er den totale godhed.
\nDostojevskij skrev “Idioten” om det totalt gode menneske. Og det har v\u00e6ret en sv\u00e6r bog for ham at skrive, for det er n\u00e6sten umuligt at g\u00f8re det trov\u00e6rdigt og interessant \u2013 intet er s\u00e5 kedeligt (litter\u00e6rt) som et godt menneske. For godhed, helt \u00e6rlig! Nej, lad os se de onde drifter i fuld udfoldelse, s\u00e5 har vi sp\u00e6nding, og der vil ske en masse dramatisk.
\nDet lykkes Robinson at skabe det gode menneske uden at snuble over banalitet og sentimentalitet og u\u00e6rlighed.
\nM\u00e5ske fordi sp\u00e6ndingen mellem godt og ondt, der driver alle litter\u00e6re mesterv\u00e6rker ogs\u00e5 er drivkraften her. Vi oplever grusomheden i borgerkrigen, vi oplever fattigdom og anden armod og naturens piskesm\u00e6ld rammer de uskyldige. Der er nok af ondskab i bogen.
\nDet er i romanen en modperson til pr\u00e6sten: naboens s\u00f8n Jack. Han er en slags omvendt spejlbillede af pr\u00e6sten ( de hedder ogs\u00e5 det samme) Jack handler ondt. \u00a0Pr\u00e6sten kan bogen igennem ikke forsone sig med Jack. Han afskyer ham, indtil et bestemt punkt, hvor romanen vender, og pr\u00e6sten begynder at forst\u00e5 det “syndige” menneske.
\nDet hele er med.
\nMan oplever ogs\u00e5 en st\u00e6rkere og smukkere tro p\u00e5 Gud end i nogen bog, jeg har l\u00e6st. Manden er jo ogs\u00e5 pr\u00e6st.
\nHer et citat fra en pr\u00e6diken: Den handler om Abraham
\n(Citat side 117) \u201dJeg begyndte med at p\u00e5pege ligheden mellem historien om Hagar og Ismael, der bliver sendt ud i \u00f8rkenen, og Abraham der begiver sig af sted med Isak for, som han tror, at ofte ham. Min pointe var, at Abraham i virkeligheden bliver p\u00e5lagt at ofre begge sine s\u00f8nner, og at Herren i begge tilf\u00e6lde sender engle, der i det kritiske \u00f8jeblik griber ind for at redde barnet. I begge historier spiller Abrahams ekstremt h\u00f8je alder en vigtig rolle, ikke kun fordi han n\u00e6ppe kan h\u00e5be p\u00e5 flere b\u00f8rn, eller fordi b\u00f8rn i alderdommen er usigeligt dyrebare, men ogs\u00e5 fordi enhver far, og i s\u00e6rdeleshed en gammel far, i sidste ende m\u00e5 overgive sit barn til \u00f8det og stole p\u00e5 Guds forsyn. Det kan n\u00e6sten virke som en grusomhed for den ene generation at avle en ny, n\u00e5r for\u00e6ldre kun kan sikre deres b\u00f8rn s\u00e5 lidt, og selv under de bedste omst\u00e6ndigheder kan give dem s\u00e5 lidt sikkerhed. Det kr\u00e6ver stor tillid at give sit barn fra sig, det kr\u00e6ver, at man stoler p\u00e5, at Gud respekterer for\u00e6ldrenes k\u00e6rlighed til drengen, og at han forsikrer dem om, at der virkelig er engle i \u00f8det.\u201d
\n
\nEt af de smukkeste steder i bogen er der, hvor det g\u00e5r op for pr\u00e6sten, at hans f\u00f8lelser for Jack vender. Der, hvor han ved, at Jack ikke selv er skyldig. At han lider under sin egen ondskab. Jeg vil citere et par steder. Her, hvor Jack n\u00e6rmest flygter fra sin fars d\u00f8dsleje, selv om dennes h\u00f8jeste \u00f8nske er at hans (den fortabte) s\u00f8n skal v\u00e6re hos ham i den sidste time.
\n(Citat side 216): Jack er p\u00e5 baneg\u00e5rden p\u00e5 vej v\u00e6k. Pr\u00e6sten n\u00e5r lige at f\u00e5 fat i ham.
\n\u201dS\u00e5 standsede han op og s\u00e5 p\u00e5 mig. \u201dDu ved godt, at jeg nu igen g\u00f8r det v\u00e6rst t\u00e6nkelige,\u201d sagde han. \u201dFordi jeg rejser. Glory (=hans s\u00f8ster) tilgiver mig aldrig. \u201dDet er dr\u00e5ben\u201d, siger hun. \u201dDu kunne simpelthen ikke finde p\u00e5 noget v\u00e6rre.\u201d Han smilede, men der var ren frygt i hans \u00f8jne, en slags forf\u00e6rdelse, og hvorfor ikke? Det var jo ogs\u00e5 forf\u00e6rdeligt, det han gjorde her, n\u00e5r han ville lade sin far d\u00f8 uden ham. Det var den slags kun hans far kunne tilgive ham.\u201d(Citat slut)
\nLidt senere p\u00e5 siden:
\n(Citat) “Jeg vidste ikke, hvad jeg nu skulle sige, men jeg ville heller ikke g\u00e5 fra ham, og under alle omst\u00e6ndigheder var jeg n\u00f8dt til at s\u00e6tte mig ved siden af ham p\u00e5 b\u00e6nken p\u00e5 grund af mit hjerte. Der sad vi s\u00e5. \u201dHvis du vil tage imod et par dollars,\u201d sagde jeg, \u201ds\u00e5 vil du g\u00f8re mig en tjeneste.\u201d
\nHan lo, \u201dDet kan jeg nok godt se mig i stand til, \u201d sagde han.
\nJeg gav ham fyrre dollars, og han beholdt de tyve og gav mig tyve tilbage. Vi sad en tid.
\n\u201dI virkeligheden vil jeg gerne, ja, velsigne dig,\u201d, sagde jeg s\u00e5.
\nHan trak p\u00e5 skuldrene. \u201dHvad ville det indeb\u00e6re?\u201d
\n\u201dTja, som jeg ser p\u00e5 det, ville det indeb\u00e6re at jeg l\u00e6gger min h\u00e5nd p\u00e5 dit hoved og beder Gud om at v\u00e6re med dig. Men hvis det er for pinligt \u2013 \u201d Der var et par folk p\u00e5 gaden.
\n\u201dNej, nej,\u201d sagde han. \u201dDet g\u00f8r ingenting.\u201d Og han tog sin hat af og anbragte den p\u00e5 kn\u00e6ene og lukkede \u00f8jnene og b\u00f8jede hovedet, st\u00f8ttede det n\u00e6rmet mod min h\u00e5nd, og jeg velsignede ham af al min magt, hvor den s\u00e5 best\u00e5r, idet jeg selvf\u00f8lgelig lyste velsignelsen fra Fjerde Mosebog \u00a0\u201dHerren lade sit ansigt lyse over dig og v\u00e6re dig n\u00e5dig, Herren l\u00f8fte sit \u00e5syn p\u00e5 dig og give dig fred!\u201d Smukkere kan det ikke t\u00e6nkes, eller udtrykkes klarere eller mere rammende, for den sags skyld. Da han hverken \u00e5bnede \u00f8jnene eller l\u00f8ftede hovedet, sagde jeg: \u201dHerre velsign John Ames Boughton, denne h\u00f8jtelskede s\u00f8n og bror og \u00e6gtemand og far.\u201d S\u00e5 rettede han sig op ogs\u00e5 p\u00e5 mig, som om han v\u00e5gnede fra en dr\u00f8m.
\n\u201dTak, hr. Pastor,\u201d sagde han, og hans tonefald fik mig til at tro, at det for ham m\u00e5ske tog sig ud, som om jeg med vilje havde n\u00e6vnt alt det, som han ikke l\u00e6ngere var, selv om det var det, jeg mindst af alt t\u00e6nkte p\u00e5, ja, det fuldst\u00e6ndig modsatte af min hensigt. Men jeg sagde, at det var en \u00e6re at velsigne ham. Og det var ogs\u00e5 fuldkommen sandt. Sandt at sige ville jeg l\u00e6se teologi og blive ordineret og tilbagel\u00e6gge alle de mellemliggende \u00e5r bare ofr at opleve dette ene \u00f8jeblik. Han m\u00f8nstrede mig, som han har for vane.\u00a0 S\u00e5 kom bussen. \u201dVi elsker dig alle sammen, ved du, sagde jeg, og han lo. \u201dI er de rene engle,\u201d sagde han. Han standsede p\u00e5 trinnet og lettede p\u00e5 hatten, og s\u00e5 var han borte. Gud velsigne ham.
\n
\nDavid i Melroseb\u00f8gerne og Jack i Gilead er f\u00e6lles om en ting: de handler ondt, de g\u00f8r onde gerninger. Og begge b\u00f8ger slutter med, at hovedpersonen tilgiver dem alt det slemme, de har forvoldt deres medmennesker.<\/span>
\nDet er st\u00e6rke sager.
\nPatrick indser, at den, der har lidt mest er David. Og pr\u00e6sten indser, at den, der har lidt mest, er Jack ( kaldes Jack i bogen, men er d\u00f8bt John).
\nHos begge vinder \u00f8mheden for det svage menneske over hadet til det onde menneske.
\nJeg vil slutte med et citat fra Melroseb\u00f8gernes sidste side, hvor Patrick i tankerne har v\u00e6ret igennem sin barndom og genoplevet, eller m\u00e5ske for f\u00f8rste gang virkelig oplevet omfanget af de mange svigt.
\n(citat side 434): \u201dTrods alt var han ikke et sp\u00e6dbarn, men en voksen mand, der oplevede sp\u00e6dbarnets kaos v\u00e6lde op i sin bevidsthed. Idet medf\u00f8lelsen voksede, kom han til at betragte sig selv p\u00e5 lige fod med sine formodede plage\u00e5nder, s\u00e5 sine for\u00e6ldre, der syntes at v\u00e6re grunden til hans lidelse, som ulykkelige b\u00f8rn med egne for\u00e6ldre, der syntes at v\u00e6re grunden til deres<\/em> lidelse: Der var ingen at klandre, alle havde brug for hj\u00e6lp, og de, der tilsyneladende bar mest skyld, var dem, der havde mest brug for hj\u00e6lp.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"