![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/marianne-p%C3%A5-talerstol.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
St\u00f8vring Bibliotek 1999<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a3.jpg\")
<\/p>\n
Skagen Bibliotek 2015<\/p>\n
Hermed et indl\u00e6g, som egentlig ligger i forl\u00e6ngelse af det foreg\u00e5ende, idet det ogs\u00e5 handler om demens.
\nJeg s\u00e5 forleden den danske film \u201dn\u00f8gle, hus, spejl\u201d af Michael Noer og med Githa N\u00f8rby og Sven Wollter i hovedrollerne. Hun var som altid suver\u00e6n, og n\u00e5r jeg alligevel sad med en fornemmelse af, at filmen ikke var vellykket, s\u00e5 skyldes det ikke skuespilpr\u00e6stationerne og ikke drejebogen. Handlingen var OK. I al sin enkelthed var det denne:
\nLilli er sammen med sin mand kommet p\u00e5 plejehjem. Han er lam efter en hjernebl\u00f8dning og hun trives ikke. S\u00e5 forelsker hun sig i en anden beboer, og han i hende. Hun liver op. Den historie er smukt fortalt. Lilli er begyndende dement og bryder sammen, da det g\u00e5r op for hende, at hun er syg. Filmen ender med, at de to gamle finder sammen p\u00e5 trods. En dejlig historie, synes jeg \u2013 jeg har n\u00e6sten den samme i en af mine noveller: \u201dK\u00e6rlighed\u201d, som st\u00e5r i \u201dSkyggelys\u201d.
\nNej, det, der g\u00f8r filmen n\u00e6sten ub\u00e6rlig at se p\u00e5, er kameraets insisteren p\u00e5 n\u00e6rbilledoptagelser, s\u00e5dan at man n\u00e6sten hele tiden tr\u00e6kkes helt t\u00e6t p\u00e5 ansigterne, navnlig p\u00e5 Lillis ansigt. Det er der jo en ide i: Man tvinges ind i den syges fortvivlelse. Og fint nok, at man kan f\u00f8le med hende, men det kunne g\u00f8res p\u00e5 en anden og knap s\u00e5 brutal m\u00e5de. Film er i forvejen en medie, der virker voldsomt i forhold til andre former for fiktion \u2013 og her kommer man ubluf\u00e6rdigt t\u00e6t p\u00e5 den demente kvindes gamle, forgr\u00e6mmede og med vilje synes jeg, forgrimmede ansigt, s\u00e5 t\u00e6t, at man kan t\u00e6lle hvert h\u00e5r p\u00e5 hagen og hver rynke i ansigtet og hvert et fejlanbragt sminkest\u00e6nk. Det er i sandhed usk\u00f8nt. Og gamle rynkede ansigter er ellers efter min mening i sig selv smukke. Men her forvr\u00e6nges ansigtet med vilje og det ville g\u00f8re filmen til en bedre oplevelse, hvis det ikke havde v\u00e6ret s\u00e5dan.
\nEn uvildig filmanmelder kunne jo sagtens regne det, jeg her kritiserer for en kvalitet ved filmen. Og m\u00e5ske er det bare mig, der er sart. Men da vi gik ud, kiggede jeg p\u00e5 medseerne omkring mig, og de s\u00e5 alle knugede og forgr\u00e6mmede ud. Der var jo selvf\u00f8lgelig heller ikke rigtig noget at grine af.
\nSlutningen, hvor de to gamle finder sammen i \u00f8m forening kommer efter min mening til at virke p\u00e5klistret og utrov\u00e6rdigt. Nej, jeg synes ikke, det var en god film.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
St\u00f8vring Bibliotek 1999 Skagen Bibliotek 2015 Hermed et indl\u00e6g, som egentlig ligger i forl\u00e6ngelse af det foreg\u00e5ende, idet det ogs\u00e5 handler om demens. Jeg s\u00e5 forleden den danske film \u201dn\u00f8gle, hus, spejl\u201d af Michael Noer og med Githa N\u00f8rby og … L\u00e6s resten