![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/marianne-p%C3%A5-talerstol.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
St\u00f8vring Bibliotek 1999<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a3.jpg\")
<\/p>\n
Skagen Bibliotek 2015<\/p>\n
\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" St\u00f8vring Bibliotek 1999 Skagen Bibliotek 2015 Gymnasiel\u00e6rer Mads Strarup skriver i Kristelig Dagblad d. 18. december 2015 en kronik om sin mor: Jeg har nu bes\u00f8gt min mor for sidste gang\u201d. Moren d\u00f8de af alzheimer. Jeg l\u00e6ste kronikken … L\u00e6s resten
\n
\nGymnasiel\u00e6rer Mads Strarup<\/strong> skriver i Kristelig Dagblad d. 18. december 2015 en kronik om sin mor: Jeg har nu bes\u00f8gt min mor for sidste gang\u201d.<\/strong> Moren d\u00f8de af alzheimer.
\nJeg l\u00e6ste kronikken ret omhyggeligt, som jeg altid g\u00f8r, n\u00e5r emnet er demens. Blev dog hurtigt klar over, at det ikke handlede om sygdommen, men om Mads Strarup og hans liv. Ved at fort\u00e6lle om morens sygdom og sin egen reaktion p\u00e5 den, finder han ud af, at man kan skrive sig ud af ulykker og ind i gl\u00e6den. (citat):
\n\u2026\u201dp\u00e5mindelse til mig selv om at skrive, n\u00e5r livets omst\u00e6ndigheder rammer \u00e9n. Skrive, n\u00e5r jorden sk\u00e6lver, men ogs\u00e5 n\u00e5r tr\u00e6erne vokser ind i himlen.\u201d<\/em>
\nHans mors sygdom var (selvf\u00f8lgelig) en ulykke for ham og ved at skrive om det, skriver han sig ud af ubehaget, fanger det og g\u00f8r det til tekst, noget, man kan forholde sig til. (citat:) skrive for at indkapsle nuet og bevare en flig af<\/em> det \u2026 som et snapshot af noget, der allerede nu har transformeret sig til datid.\u201d <\/em>
\nGodt nok. Han vil efter den indsigt sikkert skrive meget mere om sig selv og sit liv. Og f\u00e5 meget ud af det. Men vi andre vil f\u00e5 knap s\u00e5 meget ud af at l\u00e6se om det.
\nHan skriver ikke meget om sin mors sygdom, han skriver i det hele taget ikke meget om sin mor. Han bestemte nemlig med sig selv, at han ville indskr\u00e6nke sine bes\u00f8g p\u00e5 plejehjemmet til et minimum, s\u00e5 han har ikke fulgt hende ind i demensforl\u00f8bet..
\n\u201dJEG HAR IKKE bes\u00f8gt hende meget i den tid, hun har boet p\u00e5 plejehjemmet \u2013 og nu hvor hun ligger p\u00e5 sit yderste er der ingen vej tilbage for den beslutning. Det var s\u00e5dan, de sidste \u00e5r af min mors og min f\u00e6lles tilv\u00e6relse her p\u00e5 planeten blev \u2013 og jeg fortryder det ikke. Det er ikke en h\u00e5rd eller for den sags skyld nedvurderende kommentar, men bare min m\u00e5de at h\u00e5ndtere en situation og en omst\u00e6ndighed, som selv mine n\u00e6rmeste venner har haft problemer med at forst\u00e5 voldsomheden og dimensionerne af.\u201d<\/em>
\nHvor er det synd! Og hvor er det almindeligt! Og hvor ville jeg \u00f8nske, at det kunne v\u00e6re anderledes! Den opfattelse, at man skal sk\u00e6re de syge v\u00e6k, som man sk\u00e6rer en kr\u00e6ftknude v\u00e6k, er kronik\u00f8ren desv\u00e6rre ikke ene om. Jeg siger desv\u00e6rre, for ALDRIG har mennesker haft s\u00e5 meget brug for at m\u00e6rke deres n\u00e6rmestes k\u00e6rlighed, som n\u00e5r de rammes af en sindslidelse. Og ALDRIG f\u00e5r de s\u00e5 lidt k\u00e6rlighed, som n\u00e5r de rammes af en sindslidelse.
\nDet g\u00e6lder alzheimer og det g\u00e6lder alle andre sindslidelser. Jeg ved en smule om de ting: har selv haft en sv\u00e6r depression, og det var b\u00e5de skamfuldt og noget man undgik at snakke om. Og jeg har haft en kr\u00e6ftlidelse, og det kunne man snakke om, og fra alle sider str\u00f8mmede det ind med sympati og medleven.
\nOg jeg har haft demenslidende i min n\u00e6rmeste familie. Min mor havde alzheimer og min bror en vascul\u00e6r demens efter en hjertebl\u00f8dning. Og selvf\u00f8lgelig var det h\u00e5rdt at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende, og selvf\u00f8lgelig havde man somme tider lyst til at l\u00f8be skrigende v\u00e6k. Smerteligt at se dem, man elskede s\u00e5 h\u00f8jt, blive s\u00e5 invaliderede. S\u00e5dan en fortvivlelsens dag sagde jeg til min brors l\u00e6ge: \u201dJeg \u00f8nsker bare, at han snart vil d\u00f8.\u201d<\/em> Der blev en lang pause, s\u00e5 sagde l\u00e6gen: \u201dT\u00e6nker du nu p\u00e5 dig selv eller p\u00e5 din bror.\u201d<\/em> Jeg m\u00e5tte med skam indr\u00f8mme, at jeg t\u00e6nkte p\u00e5 mig selv. \u201dJa, for din bror er glad for at v\u00e6re i live,\u201d<\/em> \u00a0sagde han. Og det vidste jeg jo godt. Is\u00e6r var han glad, n\u00e5r vi kom. S\u00e5 lyste han ligefrem af gl\u00e6de. Og lidt efter lidt kom en samtale i gang, som ikke som i gamle dage handlede om litteratur eller historie eller noget andet kulturelt eller politisk, men om det daglige liv omkring ham. Og is\u00e6r om k\u00e6rlighed. Evnen til at holde af havde, han jo ikke mistet.
\nMed min mor var det liges\u00e5dan. Hun glemte til sidst, hvem jeg var, men hun lyste op, n\u00e5r jeg kom, og jeg n\u00e5ede ind til hende hver eneste gang, og vi snakkede \u2013 hun havde ikke altid de rigtige ord, men hun forstod, at vi var midt i en dejlig samtale, der handlede om livet lige her og nu. Og is\u00e6r om k\u00e6rlighed. Evnen til at f\u00f8le, havde hun jo ikke mistet, og selv om hun ikke mere forstod, at jeg var hendes barn, s\u00e5 forstod hun, at jeg var en, der holdt af hende. Og det gjorde hende glad og tryg.
\nJeg vil ikke skrive mere om det. Interesserede vil kunne finde stof andre steder p\u00e5 bloggen under kategorien \u201ddemens\u201d. De vil ogs\u00e5 kunne finde min bog om min mor p\u00e5 biblioteket: Skyggelys\u201d.
\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2016\/01\/SkyggelysLille.jpg\" "\\"SkyggelysLille\\"")
<\/a>
\n <\/p>\n