{"id":532,"date":"2011-11-02T20:42:49","date_gmt":"2011-11-02T20:42:49","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=532"},"modified":"2011-11-02T20:42:49","modified_gmt":"2011-11-02T20:42:49","slug":"rifbjerg-og-kandestedersuiten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/11\/02\/rifbjerg-og-kandestedersuiten\/","title":{"rendered":"26A – Rifbjerg og Kandestedersuiten"},"content":{"rendered":"

 
\n\"\"<\/a> \"\"<\/a>
\nEt par billeder fra Kandestederne.
\nMan kommer ikke uden om Klaus Rifbjerg, n\u00e5r man samler stof om Skagen. Her er det Skagen Landsogn, der st\u00e5r for skud – f\u00f8rst i\u00a0novellen: “Poulsen\u00a0privat” fra samlingen Sommer ( 1974). I den giver digteren en ret s\u00e5 bidende karikatur af skuespilleren Poul Reumert,\u00a0 som i f\u00f8rste halvdel af 1900tallet\u00a0 havde et hus i Kandestederne. I nedenst\u00e5ende citat m\u00f8der vi “Reinhard Poulsen”, som han hedder i novellen,\u00a0i Skagenstoget p\u00e5 vej til sin sommerferie i Kandestederne. Han sidder og t\u00e6nker ( over sig selv) :
\n( citat fra side 30):
\nJo, det var et s\u00e6rligt land, og han erobrede det hvert \u00e5r med samme store forventning. Bagude l\u00e5 sminke og st\u00f8v og anstrengende pr\u00f8ver og den bestandige kamp med underl\u00f8dige instrukt\u00f8rer og af og til tvivlsomme tekster ( n\u00e5r man forlod det klassiske repertoire ) og forude det uendelige stormombruste hav, den hvislende marehalm og de bl\u00f8dende, storsl\u00e5ede solnedgange. M\u00e5ske allermest n\u00e5r den store ildkugle for enden af sin skr\u00e5 bue dykkede i havet, og str\u00e5lerne fra den anden side horisonten i en skimren af rosa, gr\u00f8nt, perlemor, svovlgult, sort og skarlagen ramte de vandrette aftenskyer, f\u00f8lte Reinhard Poulsen sit hjerte b\u00e6ve. Nej, m\u00e5ske var det tv\u00e6rtimod: f\u00f8rst da blev han stille, f\u00f8rst da gik alle legemets funktioner ind i et uh\u00f8rligt, usynligt, uf\u00f8leligt samspil, der var den rene natur, <\/em>en ekstatisk tilstand, men samtidig helt k\u00f8lig, et inspireret \u00f8jeblik, men aldeles n\u00f8gternt, en dr\u00f8m af virkelighed, ja, hvis han t\u00e6nkte rigtig efter, s\u00e5 f\u00f8lte han over for naturf\u00e6nomenet det samme som over for publikum, n\u00e5r noget lykkedes og kontakten var ubrydelig. Da skinnede inspirationens perlemor ud over prosceniet, og hele rummet fyldtes, da oph\u00e6vedes gr\u00e6nsen mellem kunst og natur, forstillelse og \u00e6gte v\u00e6ren, da blev<\/em> Reinhard Poulsen, hvad han med sin teknik og sit talent fors\u00f8gte at gestalte, da smeltede han i en tilstand af iskold superbevidsthed, men virkelig smeltede<\/em> han sammen med publikum, og de udgjorde i f\u00e6llesskab et legeme, en uudslukkelig sol, der tilsammen rummede al verdens lys og dermed, hvad vi alle lever af og p\u00e5, selve v\u00e6ksten. ( citat slut)
\nJa, den f\u00e5r ikke for lidt, men da Poulsen lidt efter st\u00e5r p\u00e5 Hulsig station, kan han slet ikke finde det rette ben at st\u00e5 p\u00e5. For han har sendt bud efter vognen fra Kokholms Hotel, og nu st\u00e5r der et \u00e6gtepar, som gerne vil k\u00f8re med. Hvad skal han stille op med dem og deres foresp\u00f8rgsel? Han g\u00e5r helt i st\u00e5 og skynder sig at blive k\u00f8rt til Kandestederne, selv om chauff\u00f8ren, der er b\u00f8vet og taler jysk og dusser den store kunstner, er sur over at skulle k\u00f8re to gange til Hulsig. Og Poulsen er sur over, at denne bonde er s\u00e5 primitiv, indtil han pludselig husker p\u00e5, at det netop er b\u00f8ndernes autenticitet og \u00e6gthed, han kommer til Nordjylland for at m\u00f8de. Tanken formilder ham.
\nOg s\u00e5 videre … vi ser ham ankomme til hotellet, hvor han skal spise, men tvinges til at sidde til bords med en h\u00f8jestetssagf\u00f8rer ( heldigvis h\u00f8jesteret … ) og senere ser vi ham ankomme til sommerhuset, hvor han f\u00e5r travlt med at opstille alle sine skilte med\u00a0 PRIVAT.
\nI\u00a0det lange digt “Kanderstedersuiten” udfolder Rifbjerg sit store lyriske talent. Hans onkel ejede Kandehus i Kandestedernes storhedstid, og Rifbjerg tilbragte mange ferier der. Her i Kandesterne har Rifbjerg\u00a0i dag et sommerhus. Alt det kan man l\u00e6se om i den glimrende bog: “I begyndelsen var lyset.”
\nDigtet om Kandestederne er dejlig l\u00e6sning og i \u00f8vrigt meget rifbjergsk, s\u00e5 man er nok s\u00e5 meget inde i ham – fra sj\u00e6l til ford\u00f8jelseskanal – som man er ude i naturen. Mange af digtene er humoristiske, og i langt de fleste f\u00f8res man med ind i en digters skarpe sansninger. Jeg skriver et par af de digte, jeg selv finder meget smukke eller ret sjove eller begge dele. Det er selvf\u00f8lgelig ikke helt fair over for teksten, som jo h\u00e6nger sammen og b\u00f8r l\u00e6ses i sin sammenh\u00e6ng. Men det g\u00f8r nu ikke alverden – de sm\u00e5 pluk siger alligevel ikke s\u00e5 lidt om indholdet af resten.
\n( Jeg har brugt udgaven fra 1994, Gyldendal og citerer fra den)
\n(Citat fra side 19):
\ni skyggen malker bladlusene \/ hinanden ind i ekstasen\/ saften driver
\nfluesnapperen har travlt \/ imploderer vingesvirrende \/ i sultens og forplantningens krydsild
\nalting sukker
\n( citat fra side 35):
\nVoksarabesker br\u00e6nder \/ i kaprifoliernes b\u00e5l \/ og kupler sig plastisk \/ til tabernaklet letter \/ og genskinnet rammer \/ sv\u00e6rmerens kors
\nh\u00f8jere oppe ser \/ nym\u00e5nen til \/ med sin stilhed \/ sin sk\u00e6vhed \/ sit gr\u00e6skarsmil
\n( citat fra side 43):
\ndet er belastende at v\u00e6re t\u00f8rv \/ alene navnet
\nman har frygtelig meget p\u00e5 nakken \/ som man ligger der i \u00e5rtusinder
\nlag p\u00e5 lag
\nog selvom man er en skov med \/ fugle og bl\u00e6st og regn \/ foldet sammen og \/ kapslet inde \/
\nflad og fuld af l\u00e6ngsel \/ efter at blive fundet \/ og st\u00f8bt i firkanter \/ og smidt i kakkelovnen
\nfor atter at genopst\u00e5 \/ luftig og alligevel langsom \/ br\u00e6ndende i spiraler \/ over en romantisk aske
\ner det noget andet\/ men hvem ved om et luende sv\u00e6rd \/ikke er gemt i massen
\ndiamanten og ildfuglen ikke f\u00f8rst var t\u00f8rv
\n————-( citat slut)
\nJa her fik man s\u00e5 lige en lille\u00a0sang til mart\u00f8rvens pris!<\/em>
\n( citat fra side 55):
\nsandet bl.a \/ forlader vandet \/ stiller sig selv p\u00e5 h\u00f8jkant
\nlandet bl.a \/ sandet \/ opst\u00e5r p\u00e5 denne m\u00e5de
\nalting bl.a. \/ m\u00e5nen \/ ser sig forbl\u00f8ffet omkring
\nvandet landet og sandet \/ ligger og ligner sig selv
\nmen sandet bl.a. \/ sandet \/ flyver pludselig v\u00e6k
\nlandet bl.a. \/ landet \/ d\u00e6kkes af dette sand
\ns\u00e5 hvor skal man \/ stille sin cykel \/ i dette forfl\u00f8jne land \/ til hvad skal man l\u00e6ne \/ sit hoved og l\u00e6gge sig ned \/ og f\u00e5 fred \/ n\u00e5r landet bl.a. \/ landet \/ selv aldrig \/ l\u00e6gger sig ned ( citat slut)
\n(citat fra side 60):
\nfor det er s\u00e5 smukt i dag \/ havet roligt \/ himlen hv\u00e6lvet \/ og svalerne flyver
\naltid p\u00e5 jagt \/ efter sig selv \/ efter sig selv efter sig selv
\nprojiceret ud i \/ myriader af prikker \/ sorte \/ usynlige som den l\u00e6ngsel
\nman jagter selv under \/ volter og ustandselige \/ man\u00f8vrer
\nfor at f\u00e5 noget at spise \/ og fort\u00e6re sig selv
\nfor det er s\u00e5 smukt i dag \/ havet roligt \/ himlen hv\u00e6lvet \/ og svalerne flyver ( citat slut).
\n(citat fra side 72):
\nsiddende p\u00e5 min fars mave \/ med en dachshund ved siden \/ s\u00e5 jeg alt \/ og tog det til mig
\nmens min onkel kaldte \/ de sk\u00f8re hunde hjem \/ min tante stod og str\u00f8g \/ med en cigaret i munden
\nog min mor i et helt andet \/ hus f\u00e6stnede sit h\u00e5rnet \/ forsigtigt kiggede ud ad vinduet \/ hvor to heste
\nblev trukket forbi og ind i \/ stalden hvor de med mulerne \/ dybt i hakkelsen gumlede \/ sig ind i evigheden
\nd.v.s der hvor vi allesammen \/ befandt os s\u00e5dan som det var og skal \/ v\u00e6re og stadigv\u00e6k \/ er. ( citat slut)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Et par billeder fra Kandestederne. Man kommer ikke uden om Klaus Rifbjerg, n\u00e5r man samler stof om Skagen. Her er det Skagen Landsogn, der st\u00e5r for skud – f\u00f8rst i\u00a0novellen: “Poulsen\u00a0privat” fra samlingen Sommer ( 1974). I den giver … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[253],"class_list":["post-532","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-kandestederne"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/532","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=532"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/532\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=532"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=532"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=532"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}