{"id":5316,"date":"2015-12-30T09:29:03","date_gmt":"2015-12-30T09:29:03","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=5316"},"modified":"2015-12-30T09:29:03","modified_gmt":"2015-12-30T09:29:03","slug":"5316","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2015\/12\/30\/5316\/","title":{"rendered":"Ung smerte"},"content":{"rendered":"

\"\"
\n\"\"
\nKristelig Dagblad havde i g\u00e5r og i dag artikler om unges desv\u00e6rre alt for heldige fors\u00f8g p\u00e5 at skade sig selv. Det er ikke en rigtig nyhed for mig. Jeg var i mere end 20 \u00e5r gymnasiel\u00e6rer og ofte valgt til klassel\u00e6rer, selv om det hed noget andet dengang, og jeg har af og til h\u00f8rt p\u00e5 unge, som var fortvivlede og ikke lige havde nogen at fort\u00e6lle om det til. Og som mishandlede sig selv. Men det var en sj\u00e6ldenhed dengang, og jeg forstod det ikke. Husker f.eks. en unge pige, som var bange for at blive for tyk, og som sultede sig og n\u00e6rmest lignede et skelet til sidst. Hun var tvilling og s\u00f8steren, der var mere robust, var rund og glad. Husker en anden pige, som skar i sig selv. Det skammede hun sig over. Det snakkede vi om.
\nJeg havde min tavshedspligt og fortalte det aldrig videre. Der var ogs\u00e5 en dreng, som kom til mig med et alvorligt problem: han var b\u00f8sse, og det m\u00e5tte far ikke vide – men han handlede ganske anderledes end pigerne. Han flyttede hjemmefra og tog tappert hul p\u00e5 sit eget nye liv. Det g\u00f8r piger sj\u00e6ldnere – de bliver og lider og flytter alts\u00e5 lidelsen fra noget psykisk til noget fysisk. Noget der er til at b\u00e6re og til at r\u00f8re ved og endda, kan jeg nu l\u00e6se i de seneste aviser, sejt at fotografere og l\u00e6gge p\u00e5 nettet med det resultat, at andre piger med skr\u00f8belige sind finder p\u00e5 at g\u00f8re det samme – sulte sig, sk\u00e6re i sig, br\u00e6nde sig.
\nMen da jeg holdt op som l\u00e6rer, gjorde jeg det s\u00e5 alligevel. Spredte budskabet. Det m\u00e5tte ud, for det er vigtigt, men naturligvis udleverede jeg ingen af de unge personligt. Det blev i form af noveller, der handler om unge, der skader sig selv. Novellerne findes i samlingen Mellemlandet<\/strong>. Herunder kopierer jeg to af dem – og de er alts\u00e5 “gamle” men desv\u00e6rre endnu mere aktuelle end da jeg skrev dem.
\nHvorfor underkaster unge sig smerte? Det er, fordi det g\u00f8r ondt i sindet. Og de ikke mere kan holde det ud. Det lyder som et paradoks og er det jo ogs\u00e5 – med ondt skal ondt fordrives, t\u00e6nker de unge, og g\u00e5r med lukkede \u00f8jne ind i en blindgyde. De giver sig ulykken i vold, og den kan s\u00e5 risikere at holde dem fast i det meste af ungdommen og m\u00e5ske \u00f8del\u00e6gge resten af deres liv.
\nOg for\u00e6ldrene er kun sj\u00e6ldent opm\u00e6rksomme p\u00e5 f\u00e6nomenet, og n\u00e5r og hvis de bliver det, er de ofte magtesl\u00f8se.<\/span>
\nPsykolog Lotte Rub\u00e6k udtaler i Kristelig Dagblad d.29 december bl.a. f\u00f8lgende:
\n“Den selvskadende adf\u00e6rd har rod i noget dybere og mere grundl\u00e6ggende. Den er udtryk for en smerte hos et voksende antal unge, der f\u00f8ler sig pressede, utilstr\u00e6kkelige og afm\u00e6gtige. Deres smerte har s\u00e5 f\u00e5et et udtryk i form af selvskadende adf\u00e6rd, og den adf\u00e6rd er uden tvivl blevet hurtigere og bredere udbredt via de sociale medier.”<\/em>
\nPsykolog Bo M\u00f8hl mener, at den voksende selvskadning er en slags epidemi. Han skriver:( Kristelig Dagblad .28 december):
\n“Den her adf\u00e6rd har udviklet sig til en regul\u00e6r og smitsom epidemi, som har udviklet sig eksplosivt, fordi den i bogstaveligste forstand er g\u00e5et viralt via nettet. Det enorme pr\u00e6stationspres, der hviler p\u00e5 de unge i dag mangedobles og forst\u00f8rres p\u00e5 de sociale medier, og s\u00e5 smitter de hinanden.”\u00a0<\/em>
\nHan har udgivet bogen: “Selvskade – psykologi og behandling.”
\nEn ung pige ( Anna) skriver i Kristelig Dagblad 30\/12 f\u00f8lgende:\u00a0“Det giver en \u00f8jeblikkelig f\u00f8lelse af velv\u00e6re, m\u00e5ske lykke, at sk\u00e6re i sig selv. Det er en form for fix.”\u00a0<\/em> Anne er 13 \u00e5r, da hun starter sin cut-karriere.<\/p>\n

\u00a0I samme avis, st\u00e5r der, at 32% af alle unge mellem 18-25 \u00e5r har skadet sig selv med vilje. S\u00e5dan var det garanteret ikke for 20 \u00e5r siden, da jeg var l\u00e6rer. S\u00e5dan er det i dag, og det er en eksplosiv udvikling, som vi ikke kan v\u00e6re ligeglade med.<\/div>\n

Det er sv\u00e6rt at finde en gyldig forklaring p\u00e5, hvorfor det er blevet s\u00e5 alt for almindeligt at g\u00f8re sig selv fortr\u00e6d. En af forklaringerne kan jo l\u00e6ses her ovenfor, men personligt, tror jeg det er langt dybere. Jeg mener, at de gamle v\u00e6rdier er borte og betydningsl\u00f8se for de nye generationer. Her har solidaritet, medf\u00f8lelse og tro mistet sit v\u00e6rd. Det drejer sig om “mig” i stedet for “os” – og selv Gud er skiftet ud med “mig”. Det er meget at skulle b\u00e6re for en ung.
\nOg religionen gav i det mindste b\u00f8rn og unge en viden om lidelsen, som et grundvilk\u00e5r. Det er faktisk et af hovedpunkterne i kristendommen, at lidelsen ikke er til at komme udenom, men at der er en Gud, der g\u00e5r med en ind i lidelsen og g\u00f8r den t\u00e5lelig og ogs\u00e5 giver en slags l\u00f8fte om, at det bliver anderledes. At der er et lys, som er v\u00e6k lige nu, men som vil t\u00e6ndes igen. Alts\u00e5, det g\u00e5r nok, for du er ikke alene.
\nDe unge i dag er s\u00e5 hjertesk\u00e6rende alene.
\nDe har ingen Gud og deres for\u00e6ldre\/voksne er fortravlede og materialistiske til fingerspidserne og giver dem ingen \u00e5ndelige v\u00e6rdier at leve p\u00e5. Det handler om mad, t\u00f8j, ting og rejser.
\nDet kan man ikke leve af.
\nOg lidelsen bliver den enkelte unges EGET PROJEKT – det er simpelthen for h\u00e5rdt. Det er en alt for voldsom byrde, der l\u00e6gges p\u00e5 b\u00f8rnene og de unge, n\u00e5r man tr\u00e6kker DEN F\u00c6LLES FORT\u00c6LLING OM LIDELSE v\u00e6k under f\u00f8dderne p\u00e5 dem.
\nKlart at de v\u00e6lter.
\nDet var min mening, og den er m\u00e5ske helt forkert. Sikkert har du en bedre – og jeg tror, at der er et bredt spektrum af forskellige forklaringer p\u00e5, at en stor del af de unge kuldsejler p\u00e5 livets allerf\u00f8rste og vigtigste sejlads.
\nNu vil jeg herunder trykke novellerne fra\u00a0MELLEMLANDET:<\/strong>
\n\"\"<\/a>
\nBilledet herunder er tegnet af Mette Hesselholt Henne Hansen, da hun var omkring 5 \u00e5r.
\n <\/p>\n

\u00a0CUT OG GODT<\/strong><\/p>\n

 
\n\u201dAlts\u00e5, du skal ikke lade ham r\u00f8re dig med en lillefinger. N\u00e5r du f\u00f8rst har sagt ja, s\u00e5 \u2026 \u201d
\n\u201dSagt ja?\u201d
\n\u201dS\u00e5 er det for sent.\u201d
\n\u201dJeg siger jo bare, at han har spurgt, om jeg vil med ham ud i aften.\u201d
\n\u201dJa, og det ser jeg meget n\u00f8dig. Det ved du.\u201d
\nDet ved hun. Mor ser meget n\u00f8dig, at hun g\u00f8r noget som helst. Andet end lige at vaske op og g\u00f8re rent selvf\u00f8lgelig og lave sine lektier. Og ellers g\u00e5 i \u00e9t med luften. Hun skal frem for alt v\u00e6re stille. Mor har det ikke godt for tiden. S\u00e5 er hun det. Stille. Og mor f\u00e5r det bedre. Tror hun da.
\nMen nu har Alan alts\u00e5 spurgt, om hun vil med i aften. Med? Jamen, hvorhen? Ja, alts\u00e5 \u2026 ingen steder \u2026 bare s\u00e5dan h\u00e6nge ud, hun ved nok. Gider hun ikke det?
\nDet gider hun m\u00e5ske godt. Hun ved ikke rigtig \u2026 det der med at h\u00e6nge ud. Det har hun ikke pr\u00f8vet f\u00f8r. Slet ikke med drenge. Men heller ikke rigtig med piger. De er s\u00e5 m\u00e6rkelige alle dem hun kender. Og de kan vist ikke lide hende. Det synes hun, hun kan m\u00e6rke, s\u00e5dan som de glor p\u00e5 hende og hvisker til hinanden, hvis hun kommer forbi. Eller slet ikke kan se hende. Selv om de ikke siger noget h\u00f8jt. De siger slet ingenting. Til hende alts\u00e5.
\nS\u00e5 var det, hun spurgte mor. Hun kunne lige s\u00e5 godt have spurgt en sur karklud.
\n\u201dDet siger jeg dig alts\u00e5, Helle,\u201d sagde mor, og der sv\u00f8mmede is i stemmen. \u201dHvis du lader dig lokke og g\u00e5r med til at kysse p\u00e5 et mandfolk, s\u00e5 er du fandme da n\u00f8dt til at g\u00e5 hele vejen. Og s\u00e5 er der ingen vej tilbage, det siger jeg dig rent ud. Og jeg ved, hvad jeg snakker om. Bare s\u00e5 du ved det!\u201d
\nMor lignede en, der lige havde tygget sig igennem en mundfuld regnorme og var n\u00e6r ved at kv\u00e6les.
\nHelle spurgte ikke om mere. Punktum finale. Samtalen slut. Hvis man kunne kalde den det. Samtale, det er noget, man har med l\u00e6reren, n\u00e5r man f\u00e5r karakter.
\nDum. Hvem? Mor?
\nJa.
\nOg Alan og hende selv.
\nMest hende selv.
\nMen i aften vil hun i al fald g\u00e5 ud med Alan. M\u00e5ske vil de andre synes bedre om hende, hvis hun g\u00e5r ud med en dreng. Det g\u00f8r de alle sammen. Med forskellige.
\nDet er det, man g\u00f8r.
\nHun har gr\u00e6dt hele natten.
\nAlan. Fuck Alan. Det svin. Men det vil hun ikke t\u00e6nke p\u00e5.
\nDet er ogs\u00e5 godt at gr\u00e6de igennem, s\u00e5 det ligefrem siler ud af \u00f8jnene og n\u00e6sen, og alt bliver pladret til under hende, og den h\u00e5rde knude indeni bl\u00f8des op og tudes ud. \u00a0Fedt og ul\u00e6kkert p\u00e5 en gang.
\nOg mor h\u00f8rte det jo. Det s\u00f8rgede Helle for. Hun lod d\u00f8ren st\u00e5 p\u00e5 klem. S\u00e5 kunne hun ikke undg\u00e5 det.
\nOg hun kom da ogs\u00e5 ind og satte sig s\u00e5 forsigtigt p\u00e5 sengekanten, s\u00e5 man skulle tro, hun var bange for, at den ville brase sammen under hende. S\u00e5 sad hun der i lang tid med armene over kors og helt rank, som havde hun en pind i ryggen, og afstanden mellem dem voksede st\u00f8t, mens tiden sneglede sig af sted. Der var forf\u00e6rdelig langt ned til Helle, og mor fors\u00f8gte da heller ikke at n\u00e5 hende. Det var, som om hun sad og omfavnede sig selv.
\n\u201dJeg sagde det jo til dig,\u201d pr\u00f8vede hun endelig at tr\u00f8ste.
\nHelle gr\u00e6d lidt h\u00f8jere, og mor r\u00f8rte uroligt p\u00e5 sig, men kunne stadig ikke n\u00e5 hende med s\u00e5 meget som en lillefinger.
\n\u201dMen s\u00e5 kan du ogs\u00e5 flytte hjem til far,\u201d fyrede hun pludselig af. Som et pletskud fra en softgun. Og Helle holdt straks op med at gr\u00e6de, og en klam stilhed lagde sig lammende over dem, indtil det blev for meget, og Helle satte sig op og gloede p\u00e5 mor, der s\u00e5 lige ind i v\u00e6ggen bag hende.
\n\u201dHvad sagde du?\u201d
\n\u201dDu har for pokker en far, ikke?\u201d
\n\u201dFar?\u201d
\n\u201dJa.\u201d
\n\u201dJamen \u2026 mor \u2026\u201d
\n\u201dJa, det bliver du alts\u00e5 n\u00f8dt til. Du kan ikke forlange, at jeg skal st\u00e5 model til hvad som helst. Vel?\u201d
\nS\u00e5 sagde hun ikke mere. Det kunne ikke nytte noget at protestere. Der var ingen verdens ting, der nyttede noget som helst.
\nFar var flintrende ligeglad med b\u00e5de dit og dat. Bare hun ikke sad hjemme og hang hver aften. Det gad han godt nok ikke se p\u00e5, og de havde vel ogs\u00e5 ret til lidt privatliv, ham og Mona, sagde han, og hvis hun skulle bo der, s\u00e5 var det O.K. med ham, no problem, men hun m\u00e5tte alts\u00e5 se at finde ud af at blive voksen og passe sig selv og f\u00e5 sig et liv. Hvor var man ellers henne? S\u00e5dan en stor t\u00f8s. Og det der h\u00e6ngeri inde p\u00e5 v\u00e6relset evig og altid, det var godt nok en tand for sygt.
\nNu ved hun ikke, hvor hun skal g\u00e5 hen. Det er ikke til at t\u00e6nke p\u00e5 at h\u00e6nge ud sammen med de andre. Og blive kaldt narrefisse og lebberr\u00f8v.
\nOg sidde hjemme og g\u00f8re far eddikesur, fordi hun ikke kan finde ud af at blive voksen som alle andre, det er endnu v\u00e6rre. S\u00e5 g\u00e5r hun ud. Og g\u00e5r bare.
\n\u201dJeg hader det og hader det og hader det,\u201d kv\u00e6rner hun sammenbidt, mens hun g\u00e5r p\u00e5 stien langs \u00e5en og er helt alene.
\n\u201dHader det,\u201d gentager hun og vil ikke sige ordet sex. Men s\u00e5 ligger det alligevel p\u00e5 lur inde i hovedet og lader sig t\u00e6nke, og det ligger og syder og koger og er ikke til at slukke igen.
\nI g\u00e5r var hun n\u00f8dt til at l\u00f8be ud af klassen og ud p\u00e5 toilettet og kaste op. Fordi de havde om det.<\/em>
\n\u201dDet her handler f\u00f8rst og fremmest om lyst<\/em>,\u201d sagde l\u00e6reren. \u201dOg derfor er det ikke spor forkert eller grimt, hvad I s\u00e5 har h\u00f8rt og g\u00e5et og mumlet om i krogene.\u201d
\n\u201dLyst<\/em>,\u201d sagde en af drengene og grinede, og s\u00e5 fortalte han om nogen, han kendte, som \u2026
\nHun ville ikke h\u00f8re det.
\nHun h\u00f8rte det heller ikke. Men l\u00e6reren gjorde jo, og han smilede og sagde, at i hans ungdom var man s\u00e5 snerpet, at man kaldte den slags for perversiteter<\/em>, og han smaskede ordet, som om det smagte rigtig l\u00e6kkert, og bagefter spyttede han det ud i hovedet p\u00e5 dem, og der var ingenting, de kunne g\u00f8re, de havde bare at gnaske det i sig.
\n\u201dI lever i en frigjort tid\u201d, mimrede han henrykt, og i dag er det lysten<\/em>, der driver v\u00e6rket. Heldigvis. Og vi skal v\u00e6re rigtig rigtig glade for vores lyst. Og I skal ikke skamme jer over den. Den er helt naturlig.
\nNaturlig! \u00a0Hvis det var natur, s\u00e5 var hun for fanden unaturlig. Ja, det var hun nok.
\nNatur, vr\u00e6nger hun ud over vandet, der ligeglad fosser videre mod havet, og hun f\u00e5r pludselig en voldsom lyst til at kaste sig ud i det og lade sig rive med ligesom hende der Ofelia fra Hamletfilmen.
\nHelle t\u00e6nker p\u00e5 billedet af den unge pige, der l\u00e5 helt stille midt ude i floden og drev med str\u00f8mmen, mens h\u00e5ret bredtes ud og lagde sig som tangtrevler omkring ansigtet, mens \u00f8jnene s\u00e5 lige op i den klare himmel. Der hvilede en stor ro over hende, som var hun endelig sluppet fri.
\nJa, det var det, man skulle g\u00f8re, t\u00e6nker hun. Springe ud p\u00e5 det dybe og s\u00e5 ligge der og drive med str\u00f8mmen og v\u00e6re ligeglad. Men hun driver kun videre hen ad stien, og hun kan ikke v\u00e6re ligeglad. Hun kan ikke engang v\u00e6re glad.
\nI begyndelsen var det n\u00e6sten ingenting. Hun opdagede n\u00e6rmest ved et tilf\u00e6lde, at n\u00e5r hun var rigtig ked af det og kradsede sig p\u00e5 armen med sit h\u00e5rsp\u00e6nde, s\u00e5dan rigtig h\u00e5rdt, s\u00e5 f\u00f8ltes det underligt, ja, det var som om en fin kildrende str\u00f8m rislede gennem huden og fjernede en anelse af det indeni, der gjorde s\u00e5 ondt.
\nS\u00e6rt, ikke?
\nEn dag tabte hun et vinglas p\u00e5 deres nye marmorfliser, og far himlede selvf\u00f8lgelig op om, at han godt nok ville h\u00e5be for hende, at der ikke kom et m\u00e6rke p\u00e5 det helvedes dyre gulv, og hun var sgu\u2019 da ogs\u00e5 en underlig tumpeklump.
\nMen hun stod helt stille og s\u00e5 p\u00e5 sk\u00e5rene, som de l\u00e5 der mellem hinanden og dannede et skinnende m\u00f8nster p\u00e5 det smukke marmor. Og med en n\u00e6nsom bev\u00e6gelse samlede hun dem op et for et, og der var ingen, der sagde: \u201dPas nu p\u00e5, at du ikke sk\u00e6rer dig.\u201d Nej, de sagde ingenting, selv om de s\u00e5 hende b\u00f8je sig og samle det op. Og de undrede sig heller ikke, da hun varsomt, som bar hun et skr\u00f8beligt fugle\u00e6g i h\u00e6nderne, listede sig ind p\u00e5 sit v\u00e6relse med alle glassk\u00e5rene.
\nHer anbragte hun dem i skrivebordsskuffen. Indtil videre, t\u00e6nkte hun lidt forvirret over sin egen handling.
\nResten af aftenen t\u00e6nkte hun ikke p\u00e5 andet end de fine, skarpe sk\u00e5r. Nogle af dem var spidse som syle. Det havde hun m\u00e6rket i h\u00e5ndfladen, der allerede havde sm\u00e5 ridser. Og det var som en s\u00f8d lille hemmelighed, der l\u00e5 og kroede sig i hende og sendte str\u00e5ler af varme og noget, der lignede forventning gennem kroppen. Som juleaften, da man var helt lille.
\nVarme og gl\u00e6de og en lille bitte angst.
\nOg den aften skar hun et langt, dybt rids i armen og sad helt roligt og betragtede blodet, mens det piblede frem, dr\u00e5be for dr\u00e5be i en lang lige k\u00e6de, som perler p\u00e5 en snor. Og hun s\u00e5 dem sile langsomt ned over den runde arm og l\u00e6gge sig smukt p\u00e5 det hvide papir, hun havde anbragt under den bl\u00f8dende arm.
\nEn underlig ro str\u00f8mmede gennem hendes krop og gjorde hende glad for f\u00f8rste gang i lang tid. Det var n\u00e6sten som at v\u00e6re et lille barn igen, som ingen kunne g\u00f8re fortr\u00e6d. Og midt i smerten opdagede hun, at hun blev us\u00e5rlig.
\nNu g\u00f8r hun det n\u00e6sten hver dag. Sk\u00e6rer sig og genfinder smerten og fors\u00f8ger at finde det lille skjul af ro, men det er ikke let. Den store smerte \u00e6der sig ind i hende og t\u00f8mmer hende for alt andet end angsten. Men hun kan ikke mere holde op. At sk\u00e6re sig er blevet lige s\u00e5 n\u00f8dvendigt som at spise og drikke. Ja, mere endnu. Hun kan sagtens springe maden over i dagevis, men ikke undv\u00e6re smerten.
\nJo mere forsk\u00e5ret hun er, jo mere nerv\u00f8st m\u00e5 hun s\u00f8ge efter nye, hele steder p\u00e5 huden. Og det er sv\u00e6rt at skjule sine s\u00e5r, og ingen m\u00e5 se dem.
\nArmene kan ikke klare flere rids. Tv\u00e6rs over de gamle helede ar har hun sk\u00e5ret et flammende HATE. Det vil ikke hele.
\nOg hun gr\u00e6der, mens hun sk\u00e6rer sig, men der er ingen, der h\u00f8rer det. Og n\u00e5r blodet flyder og en lille stadig svagere lettelse b\u00f8lger gennem hende, vokser smerten.
\nHold op, hold op, gr\u00e6der det i hende. Men hun kan ikke stoppe. Ikke s\u00e5 l\u00e6nge der er s\u00e5 meget som en blodsdr\u00e5be tilbage i kroppen.
\n 
\n 
\n <\/p>\n

Yoghurt<\/h2>\n

Det st\u00e5r p\u00e5 bordet. Lige foran hende. Og det lyser hvidt. Ja, for det skal v\u00e6re naturel, har hun sagt til mor. Der sv\u00f8mmer alt for meget underligt rundt i det andet. Man kan ikke se, hvad det er, selv om man fisker det op og studerer det nok s\u00e5 grundigt. Og deklarationerne kan man ikke stole p\u00e5. De er lumske, det ved hun, hun kan de fleste af dem udenad. De ligger som remser inde i hovedet ligesom s\u00e5 meget andet, hun har m\u00e5ttet l\u00e6re. Opskrifter, ern\u00e6ringstavler, kalorietabeller \u2026 you name it. Men de kan v\u00e6re helt rolige for hende. Der er ikke noget at komme efter. Hun er velorienteret som bare pokker!
\nHun ser p\u00e5 glasset. Det er O.K. Hvidt. Det er ogs\u00e5 den bedste farve. Som fred. Og hvile. Og s\u00f8vn. Hun l\u00e6ner sig lidt frem, st\u00f8tter albuen p\u00e5 bordet og lader hovedet synke og falde til ro i h\u00e6nderne. Det er blevet s\u00e5 tungt, synes hun. En alt for stor byrde p\u00e5 en alt for tynd hals. Nej, sikke noget sludder. Det er hovedet, der er vokset.
\nFl\u00e6skehoved, grisehoved. Ul\u00e6kkert er det, umuligt at holde oprejst. Kvalmende.
\nHun fryser. H\u00e6nderne varmer ikke ansigtet. Istapper. Skr\u00f8belige og kolde.
\n\u201dV\u00e6r s\u00e5 god, min egen skat!\u201d sagde mor, da hun for lidt siden \u00f8ste op i det lille juiceglas. \u201dOg s\u00e5 lover du mig at spise hele din yoghurt denne gang, ikke sandt? S\u00e5 g\u00e5r jeg udenfor imens.\u201d
\nJulie nikkede. Vil helst v\u00e6re helt alene, n\u00e5r hun skal til det<\/em>. Det ved mor heldigvis, og det respekterer hun. Mor er god nok.
\nHun kaster et hastigt blik p\u00e5 glasset, som om \u00f8jnene vil sluge det i \u00e9t blink. Borte. \u00c5h, men det bliver st\u00e5ende, og hun tr\u00e6kker vejret i sm\u00e5 st\u00f8d, mens hun fort\u00e6ller sig selv, at det ikke kan v\u00e6re s\u00e5 farligt. Det er jo n\u00e6sten ingenting, kun nogle f\u00e5 afm\u00e5lte skefulde. Dr\u00e5ber n\u00e6rmest. Hendes h\u00e5nd famler skeen til sig. Hvorfor er den s\u00e5 stor? Mor kunne have fundet en mindre. Hun knuger om skaftet, indtil det begynder at g\u00f8re ondt. \u00c5h, hun er da ogs\u00e5 blevet s\u00e5 \u00f8mskindet.
\nNu skal hun bare fylde skeen med den hvide, slibrige substans og f\u00f8re den til munden. Det er da let. Og s\u00e5 ind med den. Hurtigt. Uden at t\u00e6nke, uden at f\u00f8le. Og s\u00e5 synke. Det kan hun sagtens. En eneste synkebev\u00e6gelse, og maden vil glide ned gennem sv\u00e6lget og halsen og ende i maves\u00e6kken. S\u00e6kken, vr\u00e6nger hun alligevel. Der vil den ligge l\u00e6nge og skvulpe, det ved hun, kan allerede m\u00e6rke det og se hele sceneriet for sig. Og hun ved ogs\u00e5, hvor gr\u00e5digt kroppen vil suge n\u00e6ringen til sig.\u00a0 Den krop, der kr\u00e6ver at leve sit eget liv. Uden hendes vilje. Den elsker at fylde sig med kalorier og sende fedtbomber ud i alle dele, s\u00e5 hun n\u00e6sten spr\u00e6nges alene ved tanken. Hun ved det. Hvis hun ikke passer p\u00e5 og g\u00f8r sig umage, s\u00e5 vil den<\/em> tage over, og den sidste rest af kontrol vil glide hende af h\u00e6nde. Kroppen vil spiles ud og forvandles til en bl\u00e6vrende fedtklat.
\nDet vender sig i hende, kvalmen kommer luskende, og den vokser, og hun er lige ved at br\u00e6kke sig ud over den hvide dug, endnu inden hun har spist det mindste. Tanken om maden og al dens v\u00e6sen fylder hende med v\u00e6mmelse.
\nS\u00e5dan er det hver gang. Det ser ud af s\u00e5 lidt. Men det er alligevel alt for meget.\u00a0 Lige nu kaster det sig over hende med trusler om slimklatter og fedtklumpers afsondring. Et farligt livtag med hendes smukke, rene og slanke krop.
\nHun ved med ub\u00e6rlig sikkerhed, at forvandlingens kraft ligger skjult i den uskyldigt udseende f\u00f8de, som de utr\u00e6tteligt stiller frem til hende. Som f\u00e6lder, de h\u00e5ber at hun vil g\u00e5 i. Men hun skal nok vare sig, skal hun, for hun ved, hvad hun ved.
\nOg hun puffer forsigtigt til glasset og bliver ved, til det sejler uden for hendes synsfelt.
\nS\u00e5 \u00e5nder hun lettet op og betragter roligt den rene dug, der breder sig fredeligt foran hende. Hun har sejret endnu en gang og kan igen tr\u00e6kke vejret. Nu er der ingen fare p\u00e5 f\u00e6rde, beroliger hun halvh\u00f8jt sig selv og m\u00e6rker kvalmen opl\u00f8se sig og lidt efter lidt sive ud af kroppen, til den igen f\u00f8les tom og ren.
\nNu skal hun blot forholde sig helt i ro. Sidde ganske stille og for alt i verden ikke dreje hovedet. Hun siger ordene h\u00f8jt. Ikke dreje \u2026 men hovedet h\u00f8rer ikke efter, det er uregerligt og f\u00f8lger sine egne love, og det drejer sig trods hendes vilje, og \u00f8jnene sk\u00e6ver nerv\u00f8st til glasset, som om det kunne finde p\u00e5 helt af sig selv at komme bragende mod hende.
\nHun sidder lidt og h\u00e6nger med det i \u00f8jnene.
\nDet lyser hvidere nu, synes hun. Men den hvide farve har spyttet alle l\u00f8fter om fred og hvile fra sig, og det skingrer som et skrig, kun hun kan opfatte, og det skinner som en kalket v\u00e6g, der vil opsluge hende, som et liglagen, der vil sv\u00f8be hende. Som kold sne, der vil fryse hende til sig. Som en hvid rose, der h\u00e6nger og visner i sit glas. Som den lilje, man s\u00e6tter p\u00e5 graven.
\nOrd og billeder v\u00e6lter hende omkuld.
\nHun retter sig op og skubber stolen tilbage. S\u00e5 rejser hun sig og g\u00e5r ind til sig selv.
\nV\u00e6relset er lyst og stort. Sengen er bl\u00f8d og varm. Der mangler ingenting. Alt er godt. Her er rart. Alt er inden for r\u00e6kkevidde. Lys, varme, seng. P\u00e5 sengen, l\u00e6net mod v\u00e6ggen, st\u00e5r hendes dyr, s\u00e5 nydeligt st\u00e5r de der, opmarcheret p\u00e5 rad og r\u00e6kke og i farver, der sk\u00e6rmer og matcher. De er bl\u00f8de som sengen.
\nHun l\u00e6gger sig, synker ned i dynen og lukker \u00f8jnene. S\u00e5 r\u00e6kker hun en arm ud og tr\u00e6kker en lille, hvid kat til sig. Med dens silkebl\u00f8de pels mod kinden lader hun sig suge ind i s\u00f8vnens str\u00f8mhvirvel.
\nHun er 18 \u00e5r og mangler ingenting.
\nDe har givet hende alt. Ikke s\u00e5dan, at de gav hende alt, hvad hun pegede p\u00e5, men det var heller ikke n\u00f8dvendigt, for deres Julie pegede aldrig p\u00e5 noget bestemt. Hun tog blot imod. Og smilede til dem, tilfreds fra den f\u00f8rste begyndelse og til \u2026 ja, til hvorn\u00e5r? Det er umuligt at s\u00e6tte en bestemt dato p\u00e5. Man kan ikke sige, at fra en bestemt dag skiftede det, og alt blev anderledes. Det onde kom snigende uden at g\u00f8re anskrig, og selv lang tid efter, at det havde indledt sit angreb mod deres barn, kunne man roligt sige, at hun var et us\u00e6dvanlig nemt og yndigt v\u00e6sen.
\nDa hun begyndte i skolen, var det jo en helt ny verden, der foldede sig ud for hende, og for dem ogs\u00e5 for s\u00e5 vidt, for de fulgte jo med. I begyndelsen rent fysisk. Senere fulgte de hende i tankerne.
\nDe var un\u00e6gtelig lidt \u00e6ngstelige for, hvordan det skulle g\u00e5, for deres lille pige var jo vant til ro og venlighed omkring sig. Og b\u00f8rn kan v\u00e6re s\u00e5 uf\u00f8lsomme, ja undertiden direkte ondskabsfulde over for hinanden. Det ved man jo. I en skoleg\u00e5rd sker der mange ting, som ikke burde ske. I en skoleg\u00e5rd kan for\u00e6ldrene ikke beskytte deres \u00f8jesten mod verdens ondskab, og det var slemt s\u00e5ledes at m\u00e5tte overgive hende til fremmede p\u00e5 n\u00e5de og un\u00e5de.
\nDet gjorde ondt, men smerten blev kort, for det gik hurtigt op for dem, at pigen hver dag gik glad til skole og hver dag vendte glad hjem. Der var ingen, der dr\u00f8mte om at krumme et h\u00e5r p\u00e5 hendes hoved, og deres \u00e6ngstelse viste sig at v\u00e6re ubegrundet. De andre b\u00f8rn syntes, at Julie var s\u00f8d og fin og ville gerne lege med hende. Og l\u00e6rerne sagde allerede fra f\u00f8rste begyndelse, at det tegnede fornuftigt. Hende havde de kun gl\u00e6de af. Ord som for\u00e6ldrene kunne nikke genkendende til.
\nDeres barn lignede p\u00e5 alle m\u00e5der en succes. Nej, hun ikke blot lignede<\/em>. Hun var.<\/em>
\nHun er s\u00e5 flink og l\u00e6renem, sagde de alle sammen. Hende bliver der ikke problemer med.
\nOg de fik jo ret.
\n\u201dDu er vores allerst\u00f8rste gl\u00e6de.\u201d
\nS\u00e5dan l\u00f8d det tit fra far og mor. De skjulte aldrig deres f\u00f8lelser for hende, tv\u00e6rtimod, de \u00f8dslede gavmildt med deres k\u00e6rlighed, lod den str\u00f8mme frit over deres k\u00e6re barn. Hun var et mirakel, kommet til dem, som hun var, p\u00e5 et tidspunkt, hvor de for l\u00e6ngst havde opgivet dr\u00f8mmen om at f\u00e5 deres egen, lille baby.
\nDeres egen lille baby, ja, og hun dansede sorgl\u00f8st ind i deres liv og var en fe med gule kr\u00f8ller og bl\u00e5 \u00f8jne og yndige kjoler, og hun blev fra den f\u00f8rste dag deres et og alt. Et eventyr, og som i eventyret skulle de leve lykkeligt sammen til deres dages ende.
\nS\u00e5dan s\u00e5 det ud.
\nEr det da deres skyld, at hun ikke vil v\u00e6re her mere? Kan de g\u00f8re for, at hun er p\u00e5 vej v\u00e6k?
\n\u201dVi kan ikke leve uden hende!\u201d
\nMen hun lukker sig inde i et m\u00f8rke, de ikke har adgang til. Med al den kraft, der endnu er i hende, forpupper hun sig for \u00f8jnene af dem, utr\u00e6tteligt spinder hun sig l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i et stadigt tykkere hylster. Og indenfor er der kun plads til en. Hende.
\n\u201dK\u00e6re venner, der er virkelig ingen grund til panik. Herregud, barnet er i puberteten, det er blot en overgang.\u201d
\nS\u00e5dan sagde doktor Hansen og slog det hen, da de f\u00f8rste gang konsulterede ham og fortalte om Julie, der ikke ville spise.
\n\u201dVirker hun trist eller trodsig?\u201d spurgte han alligevel, og de rystede p\u00e5 hovedet. For nej, hun kunne b\u00e5de le og v\u00e6re glad. Hun var blot blevet s\u00e5 forandret. Det var sv\u00e6rt at s\u00e6tte ord p\u00e5. Hun havde altid v\u00e6ret dygtig og pertentlig, sagde de, men nu var det n\u00e6sten for meget. Som om hun skulle overspille alting, v\u00e6re den bedste til sang, til dansk, til alt.\u00a0 Hun havde altid v\u00e6ret nr. 1 i sv\u00f8mning, men nu skulle hun gang p\u00e5 gang sl\u00e5 sine egne rekorder. Og s\u00e5dan var det hele vejen. Og selv om hun virkede glad, kunne de jo b\u00e5de se og forst\u00e5, at hun var overanstrengt. Tr\u00e6t.
\n\u201dDet er ganske naturligt,\u201d slog l\u00e6gen det hen, \u201ds\u00e5dan er nogle piger i puberteten. Det g\u00e5r over.\u201d
\nMen det gik ikke over. Det blev v\u00e6rre.
\nEn dag gik det op for hende, at hun var grim. Der var allerede spiret sm\u00e5 fede brystklatter frem p\u00e5 hende, og hendes l\u00e5r, der altid havde v\u00e6ret glatte og lange og tynde, de bl\u00e6vrede, n\u00e5r hun l\u00f8b. Brysterne hoppede, og l\u00e5rene og maveskindet slaskede.
\nDet kunne hun ikke v\u00e6re bekendt. Det viste med al tydelighed, at der var kr\u00e6fter uden for hende selv, der var i f\u00e6rd med at tage over. Der var nogen, der arbejdede i det skjulte, og de ville forvandle hende fra fe til vamp. Hun havde ikke v\u00e6ret opm\u00e6rksom nok og ikke grebet ind i tide, og nu var det ved at overmande hende. Hun havde vist sig svag og mistet noget s\u00e5 element\u00e6rt som kontrollen over sin egen krop.
\nMen det skulle blive l\u00f8gn. Nu havde hun f\u00e5et klarsyn. Kunne gennemskue forr\u00e6deriet.
\nOg det, hun s\u00e5, gav hende kvalme, og hun kastede op, men det var godt, for s\u00e5 slap hun for de kalorier, der ellers ville forts\u00e6tte deres nedbrydende arbejde med at forvandle hendes smukke, slanke pigekrop til et laskefedt og ub\u00e6rligt korpus.
\nDe buler der skulle v\u00e6k. Og de rundinger skulle hun bek\u00e6mpe.
\nDet var vel hende, der bestemte, og skulle det komme til \u00e5ben kamp, s\u00e5 ville de finde hende beredt.
\nHun begyndte at studere de andre piger. Mest dem, der var et par \u00e5r \u00e6ldre. Der var \u00e6rlig talt mange grimme imellem. Sjuskedorter, der ikke br\u00f8d sig det mindste om deres udseende, men blindt lod kroppen hylle sig i fedt. Havde de ikke \u00f8jne i hovedet? S\u00e5 de ikke, at de var omvandrende fl\u00e6skedeller.
\nOg langsomt havde hun tilk\u00e6mpet sig kontrollen.
\nOg hun vil blive ved, indtil fuldkommenhed. Det lover hun sig selv, inden hun ruller sig ind i senget\u00e6ppet og lukker verden ude.
\n 
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kristelig Dagblad havde i g\u00e5r og i dag artikler om unges desv\u00e6rre alt for heldige fors\u00f8g p\u00e5 at skade sig selv. Det er ikke en rigtig nyhed for mig. Jeg var i mere end 20 \u00e5r gymnasiel\u00e6rer og ofte valgt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[61,97,397],"class_list":["post-5316","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-brn-og-unge","tag-anoreksi","tag-cutting","tag-selvskade"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5316","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5316"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5316\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5316"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5316"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5316"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}